Parlamenterne i EU’s medlemslande kan vende tommelfingeren nedad til et forslag fra Europa-Kommissionen, hvis forslaget strider imod EU’s nærhedsprincip og bedre kan løses nationalt.  

Folketingets Europaudvalg skal fredag diskutere Europa-Kommissionens forslag til en lovbestemt mindsteløn og finde ud af, om det skal bede Folketingets Beskæftigelsesudvalg gå ind i sagen. Både Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget skal nemlig være enige, før en eventuel proces om et gult kort til Kommissionen kan gå i gang. 

Hvis Folketinget vil give et gult kort til Europa-Kommissionen, skal det samarbejde med de andre EU-landes parlamenter. Hvis mindst en tredjedel af parlamenterne bliver enige om at give Europa-Kommissionen et gult kort, skal Kommissionen genoverveje sit forslag. Europa-Kommissionen har indtil nu fået et gult kort tre gange, siden ordningen i 2009 trådte i kraft i forbindelse med Lissabontraktaten.  

Kontakt ved pressehenvendelser

Er du journalist, og har du spørgsmål til historien? Ring til os på 33 37 33 37 eller send en e-mail.

Hvad er et gult kort?

EU må kun handle, når det er bedre at indføre lovgivning på EU-plan, end på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Det siger EU's nærhedsprincip.

De nationale parlamenter kan i forbindelse med kontrollen med nærhedsprincippet give gule eller orange kort til Kommissionen. Et gult kort kræver normalt mindst en tredjedel af de nationale parlamenters opbakning. Der kræves dog kun opbakning fra en fjerdedel af de nationale parlamenter, hvis lovgivningen handler om retlige og indre anliggender, mens et orange kort kræver mindst halvdelen af de nationale parlamenters opbakning.

Får Kommissionen et gult kort, skal den genoverveje lovforslaget. Får den et orange kort, kan lovforslaget stoppes af et flertal i Rådet eller Europa-Parlamentet med begrundelse i nærhedsprincippet.