12 gange om året forlader Europa-Parlamentets medlemmer og deres medarbejdere deres kontorer i Bruxelles for at afholde plenarmøder i Strasbourg. Det siger Lissabontraktaten, at de skal.
På grund af covid-19 har de sidste plenarforsamlinger imidlertid været afholdt i Bruxelles til stor begejstring for mange europaparlamentarikere, som sparer rejsetid ved at blive i Belgien.
Frankrig vil dog have plenarforsamlingerne tilbage til Strasbourg. Under et besøg i byen udtrykte den franske statssekretær Frankrigs urokkelige støtte til Strasbourg ”som hovedsæde for Europa-Parlamentet og som Europas hovedstad”.
Lissabontraktaten siger, at plenarforsamlinger skal være i Strasbourg
Reglerne for Europa-Parlamentets hjemsted blev oprindeligt nedfældet i Edinburgh-afgørelsen fra 1992 og er siden indskrevet i en protokol til Lissabontraktaten.
Det kræver enstemmighed mellem EU-landenes regeringer at ændre protokollen, som har været til debat mange gange.
Herhjemme har der også været debat om Europa-Parlamentets plenarforsamlinger i Strasbourg.
Kontakt ved pressehenvendelser
Er du journalist, og har du spørgsmål til historien? Ring til os på 33 37 33 37 eller send en
e-mail.