EU’s og Storbritanniens chefforhandlere blev den 24. december 2020 enige om en samlet aftale om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Aftalen trådte er midlertidigt trådt i kraft indtil udgangen af april i afventning af Europa-Parlamentet. 

Aftalekomplekset består først og fremmest af en bred aftale om økonomisk samarbejde, herunder varehandel, fair konkurrencevilkår og bæredygtighed. Aftalens kapitel om varehandel indeholder fuld told- og kvotefrihed inden for alle sektorer, hvilket EU ikke har i frihandelsaftaler med andre tredjelande. Aftalen lægger desuden op til gensidig anerkendelse af certificering i forhold til blandt andet økologiske produkter og vin.

EU og Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) indgik den 28. juni 2019 en politisk aftale om handelsdelen af en bredere associeringsaftale. I øjeblikket pågår den juridiske gennemgang og oversættelse til alle EU’s sprog, hvorefter aftalen kan forelægges for Ministerrådet og Europa-Parlamentet til godkendelse. Det er endnu uvist, hvornår dette vil finde sted.

EU og Mexico påbegyndte i juni 2016 forhandlingerne om en modernisering af den eksisterende frihandelsaftale fra 2000. Parterne blev enige om de sidste detaljer i begyndelsen af 2020. Med moderniseringen af aftalen har man sikret yderligere liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser, reduktion af ikke-toldmæssige handelshindringer m.m. samt investeringsbeskyttelse som kendt fra handelsaftalen med Canada (CETA). Aftalen forventes tidligst at blive behandlet i Ministerrådet i foråret 2021.

EU og Chile indledte i november 2017 forhandlinger om modernisering af handelsdelen af den eksisterende associeringsaftale mellem parterne. Forhandlingerne er gået langsomt pga. uenigheder om især geografiske betegnelser (GI’s) og investeringsbeskyttelse. Chile har på det seneste udvist fornyet engagement, da man ønsker en aftale forud for præsidentvalget i november 2021. EU er indstillet på at accelerere forhandlingerne, og der arbejdes på udveksling af toldtilbud primo 2021. 

Forhandlingerne med henholdsvis Australien og New Zealand blev igangsat i sommeren 2018, og der er nu afviklet 10 forhandlingsrunder med begge parter. I begge forhandlingsforløb er der udvekslet toldtilbud og Kommissionen sigter på at nå til slutspillet i forhandlingerne med begge lande i 2022. 

Forhandlinger om en regional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN-landene (Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam) blev igangsat i 2007, men manglen på fremskridt gjorde, at man i 2009 besluttede i første omgang at søge handelsliberalisering gennem bilaterale frihandelsaftaler med de enkelte ASEAN-lande. Ambitionen er, at disse aftaler på sigt kan udgøre byggesten til en egentlig EU-ASEAN frihandelsaftale.

EU og USA har fredag den 5. marts 2021 indgået en aftale om tidsbegrænset gensidig suspension af kompensationstold i WTO-sagerne mod henholdsvis Airbus og Boeing. Aftalen gælder i fire måneder fra den 11. marts til den 11. juli 2021. I denne periode vil parterne forsøge at enes om en permanent aftale. WTO gav i oktober 2019 USA ret til at indføre told på op til 7,5 mia. USD på europæiske varer som kompensation for WTO-stridig statsstøtte til Airbus. WTO bemyndigede i oktober 2020 EU til at pålægge amerikanske varer kompensationstold for op til 4 mia. USD i den parallelle sag om amerikansk støtte til Boeing. Primært den danske fødevareeksport har været eksponeret for de amerikanske toldsatser. En forhandlingsløsning i Airbus/Boeing-tvisterne er fortsat en central prioritet for EU.

Frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam trådte i kraft den 1. august 2020. Frihandelsaftalen fjerner blandt andet tolden på stort set alle varer, herunder landbrugsvarer. Samtidig åbnes det vietnamesiske marked for europæiske serviceudbydere på en række områder. Aftalen skal generelt sikre ens spilleregler for europæiske og vietnamesiske virksomheder. Endelig indeholder aftalen bestemmelser, der skal sikre forsvarlige sociale og miljømæssige standarder. 

EU og Singapore afsluttede i december 2017 de politiske forhandlinger om en frihandels- og investeringsaftale. Frihandelsaftalen trådte i kraft den 21. november 2019, mens investeringsbeskyttelsesaftalen først kan træde i kraft efter ratifikation af samtlige medlemsstater, hvilket erfaringsmæssigt kan tage flere år. 

Frihandelsaftalen mellem EU og Japan trådte i kraft den 1. februar 2019. Aftalen sikrer attraktiv markedsadgang for bl.a. svinekød og mejeriprodukter. Ud over toldafviklingen har der fra EU’s side været fokus på ophævelse af tekniske handelshindringer, og der er eksempelvis opnået gode resultater vedrørende godkendelsesprocedurer for fødevaretilsætningsstoffer. 

Frihandelsaftalen mellem EU og Canada (CETA) trådte i foreløbig anvendelse den 21. september 2017. Endelig ikrafttræden af aftalen kræver national ratifikation i hver enkelt EU-medlemsstat. Folketinget tilsluttede sig dansk ratifikation den 1. juni 2017. 

Den første frihandelsaftale i den nye generation af EU’s frihandelsaftaler blev indgået med Sydkorea. Aftalen trådte endeligt i kraft i december 2015 efter at have været i foreløbig ikrafttræden siden juli 2011. Aftalen medførte afvikling af næsten alle toldsatser og har ført til en meget væsentlig stigning i samhandelen med varer og tjenesteydelser samt investeringer.