Skal det være dyrere at tage cigaretter og sprut med hjem over grænsen?

02.02.2021

Europa-Kommissionen undersøger reglerne for køb af varer i andre EU-lande og inviterer offentligheden til høring.

Når du køber øl, sprut og cigaretter i et andet EU-land til eget forbrug, skal du ikke betale afgifter, når du tager varerne med over grænsen. Derfor køber mange øl, vin og cigaretter i det land, hvor afgifterne er lavest. 

Men grænsehandelen er skidt for medlemslande med høje afgifter på sprut og smøger, fordi de mister indtægter og kan have svært ved at få borgerne til at leve sundere, siger Europa-Kommissionen, som vil undersøge, om reglerne for bl.a. punktafgifter skal ændres. 

Kommissionen har derfor indledt en høring, hvor private, organisationer, virksomheder og offentlige myndigheder kan give deres besyv med om de gældende regler. Høringen løber frem til 23. april. 

Kontakt ved pressehenvendelser

Er du journalist, og har du spørgsmål til historien? Ring til os på 3337 3337 eller send os en e-mail