EU-formandskabet og dets betydning
EU-formandskabet er med til at give hvert medlemslande en chance for at forme EU og dets fremtid.
Hvad betyder det at have EU-formandskabet?
Formandskabet for EU går på omgang mellem de 27 medlemslande. Hvert medlemsland har formandskabet i seks måneder ad gangen. EU-formandskabet handler om, at sikrer en rød tråd og fremdrift i EU. Samtidigt med, at det giver medlemslandene en mulighed for at præge EU’s prioriteter og retninger.
Titlen EU-formandskabet kan hurtigt føre til tanken, at et enkelt medlemsland får lov til at lede hele EU. Sådan fungerer det dog ikke helt. Det er nemlig kun Ministerrådet, som formandskabet leder.
Landet, der har formandskabet, står i spidsen for de forhandlinger og drøftelser, der foregår i Ministerrådet. Det betyder, at landet skal sikre et godt samarbejde mellem medlemmerne og bygge broer og mægle, hvis der opstår uenigheder.
Formandslandet står også for kontakten til Europa-Parlamentet. Det betyder, at landet skal lede de forhandlinger, der foregår mellem parlamentarikerne og Ministerrådet. Det er centralt for at få gennemført EU-lovgivning.
Det danske EU-formandskab i 2025
Fra den 1. juli til den 31. december er det for ottende gang Danmarks tur til at have formandskabet for Rådet for den Europæiske Union – det vi også ofte kalder for EU-formandskabet.
Med mottoet: »Et stærkt Europa i en verden i forandring« sætter Danmark fokus på to hovedprioriteter:
- Et sikkert Europa
-
Et konkurrencedygtigt og grønt Europa.
Under formandskabet vil Danmark være vært for 15 uformelle ministermøder og 2 topmøder.
Gå til det danske EU-formandskabshjemmeside
Læs mere om de danske prioriteter i formandskabsprogrammet
Folketingets rolle under EU-formandskabet
Fordi EU-formandskabet handler om at lede Ministerrådet, er det regeringen som varetager EU-formandskabet. Folketinget har dog også en vigtig rolle i at støtte og styrke samarbejdet mellem de nationale parlamenter i Europa. Derfor taler man også om, at Folketinget varetager den ”parlamentariske dimension af formandskabet”.
De nationale parlamenter – som Folketinget – spiller en vigtig rolle i europapolitikken. De følger med i, hvordan lovgivningen påvirker deres lande og befolkning, og de sørger for at holde regeringen ansvarlig for deres EU-politik. Det er med til at sikre, at EU’s beslutninger passer til det enkelte land og dets borgere.
Derfor inviterer Folketinget politikere fra hele Europa til Danmark for at tale om, hvordan Europas fremtid skal se ud. Under formandskabet er Folketinget vært for syv konferencer – både på Christiansborg og andre steder i landet. Her mødes politikere fra EU-landene, kandidatlandene og nære samarbejdspartnere med danske ministre og internationale oplægsholdere.
Bliv klogere på hjemmesiden for den parlamentariske dimension
Sådan er det gået under tidligere danske EU-formandskaber
Det er ottende gang siden tiltrædelsen i 1973, at Danmark har haft EU-formandskabet. Senest var det i 2012, hvor den daværende regering ønskede et bæredygtigt formandskab. Det betød blandt andet, at man til alle møder serverede postevand i stedet for flasker med vand. Derfor blev formandskabet også kendt som »Posteformandskabet«. Blandt formandskabets vigtigste resultater var lavere priser på udenlandsk dataroaming, et bedre samarbejde om og minimumsstraffe for it-kriminalitet samt aftalen om at indføre en fælles europæisk patentdomstol.
Den store Østudvidelse
Det var under det danske formandskab i 2002 blev kendetegnet af den store Østudvidelse. For i december 2002 vedtog man, at Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn skulle indtræde i EU den 1. maj 2004.
Hør hele historien i vores podcastafsnit: Da Danmark samlede Europa.
Københavnskriterierne var et resultat af EU-formandskabet
Under det danske EU-formandskab i 1993 vedtog man det, der i dag er kendt som »Københavnskriterierne«. Som er de krav, et kandidatland skal leve op til for at blive optaget i EU. Det indebærer blandt andet krav til demokratiet, retsstaten, markedsøkonomi og evnen til at håndterer konkurrence presset i EU.
Hvem har haft formandskabet - og hvem skal have det i fremtiden?
Tidligere gik formandskabet på tur mellem landene efter alfabetisk rækkefølge. I dag er rækkefølgen sammensat ud fra en række hensyn som nævnt tidligere. Under det seneste danske formandskab indgik Danmark i en trio med Polen og Cypern i perioden juli 2011-december 2012. Danmark har EU-formandskabet i andet halvår af 2025.
Tre formandskaber arbejder sammen
Set i et EU-perspektiv er det halve år, hvor et land har formandskabet ikke særligt lang tid. Derfor arbejdede man i mange år med »trojkaer«. Det var et ikke-formaliseret samarbejde mellem det nuværende EU-formandskabsland, det foregående formandskabsland og det kommende formandskabsland samt Rådets generalsekretær og Europa-Kommissionen.
Med Lissabontraktaten fra 2019 indførte man i stedet formelle »trioformandskaber«. Det vil sige, at tre landes formandskaber går sammen og sætter dagsordenen for halvandet år ad gangen. Det skal være med til at sikre kontinuitet og fremdrift i EU. Hvem, der er i trio sammen, er bestemt af den rækkefølge, som landene overtager formandskabet i.
Den aktuelle trio består af Polen (første halvår af 2025), Danmark (andet halvår af 2025) og Cypern (første halvår af 2026).
Fik du ikke svar på det du søgte efter?
Hver dag fra 10-14 sidder vores svartjeneste klar til at svare på lige netop dit spørgsmål om EU.
Stil et spørgsmål