Bolognaprocessen

Bolognaprocessen er betegnelsen for et samarbejde indgået i 1999 af de europæiske undervisningsministre. Målet er at skabe et rum for videregående uddannelse i Europa (European Higher Education Area, EHEA), hvor man arbejder for den gensidige anerkendelse af uddannelser, og hvor de studerende frit kan bevæge sig over grænserne. En anden væsentlig målsætning er at gøre europæiske uddannelser attraktive for studerende fra andre verdensdele. I alt 49 lande medvirker i Bolognaprocessen.