Direktiv

Et direktiv er en bindende EU-retsakt. Det er dog kun bindende, hvad det tilsigtede mål angår, og medlemslandene bestemmer selv, med hvilke midler et direktiv skal gennemføres i national ret. 
 
Det er kun direktivets mål, der er bindende, og i modsætning til en forordning, bestemmer medlemslandene dermed selv, hvordan direktivet skal gennemføres i national ret. Medlemslandene skal implementere direktivets bestemmelser inden for en tidsfrist fastsat i direktivet. Når et medlemsland har gennemført direktivet i national ret, skal medlemslandet underrette Kommissionen (den såkaldte notifikation).