Den Europæiske Fælles Akt blev undertegnet i februar 1986 og trådte i kraft den 1. juli 1987. Hovedformålet var at etablere et indre marked, der ville gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig. Det skulle bl.a. ske ved at afskaffe mere end 300 såkaldte tekniske handelshindringer inden den 1. januar 1993.

Et andet formål med traktaten var at styrke EF’s hidtidige uformelle udenrigspolitiske samarbejde og formulere en fælles europæisk udenrigspolitik. Det udenrigspolitiske samarbejde skulle dog forblive et mellemstatsligt samarbejde. Traktaten indførte desuden en ny samarbejdsprocedure, der gav Europa-Parlamentet mere indflydelse på dele af lovgivningen i EF. Eksempelvis ville Parlamentet fremover blive hørt to gange i forbindelse med forslag vedrørende det indre marked. Samtidig fik Rådet mulighed for at vedtage lovgivning med kvalificeret flertal frem for enstemmighed på disse områder. Traktaten indeholdt også bestemmelser om, at medlemsstaterne på visse betingelser kunne bevare strengere nationale regler af hensyn til miljø og arbejdsmiljø.