EØS

EØS dækker over det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. EØS-aftalen blev underskrevet den 2. maj 1992 og omfatter EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein (fra den 1. maj 1995). EØS er en vidtrækkende associeringsaftale, som viderefører de frihandelsaftaler, som fandtes mellem EF og EFTA.