East StratCom

East StratCom er en Task Force under EU's fælles udenrigstjeneste (EEAS), der har til formål at bekæmpe misinformation om især EU. East StratCom blev oprettet af EU i foråret 2015 i kølvandet på en række sager, hvor især Rusland havde gjort brug af misinformation. Arbejdsgruppen arbejder med at fremme korrekt viden om EU, afsløre især russisk misinformation og støtte uafhængige medier i EU’s østlige partnerlande. Til de formål har arbejdsgruppen bl.a. oprettet en russisksproget hjemmeside.