EU har et såkaldt kompetencekatalog, der siger noget om, hvor meget EU kan bestemme. Det deler de politiske områder op i tre kategorier: enekompetence, delt kompetence og supplerende kompetence. Når EU har enekompetence på et område, betyder det, at det kun er EU's institutioner, der kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter. EU har enekompetence i forhold til den fælles toldunion, konkurrenceregler for det indre marked, pengepolitik for eurolandene, den fælles handelspolitik og bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. Se EUF artikel 2.