Når der skabes enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet under førstebehandlingen af et forslag vedtaget ved den almindelige beslutningsprocedure (tidligere den fælles beslutningsprocedure), kaldes det for en førstebehandlingssaftale eller en førstelæsningsaftale. Når EU-institutionerne vedtager ny lovgivning, er det i de fleste tilfælde ved førstebehandlingsaftaler.

Amsterdamtraktaten skabte det retlige grundlag for at vedtage retsakter ved førstebehandlingen under den daværende fælles beslutningsprocedure. Et forslag kan vedtages ved førstebehandlingen, når Rådet godkender den tekst, Europa-Parlamentet vedtager i plenum. Det betyder enten:

1) at Europa-Parlamentet og Rådet har godkendt Kommissionens forslag uden ændringer

2) at Rådet har godkendt Europa-Parlamentets ændringsforslag til Kommissionens forslag

3) eller at Rådet og Europa-Parlamentet er nået frem til et kompromisforslag inden Europa-Parlamentets afstemning om forslaget.

Uformelle såkaldte trilogmøder mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen er ofte en forudsætning for indgåelse af førstebehandlingsaftaler.