Komitéprocedurer

Komitéprocedurer har siden begyndelsen af 1960'erne været EU-landenes måde at kontrollere Kommissionen, når den bemyndiges til at vedtage de mere detaljerede regler - såkaldte gennemførelsesretsakter - inden for forskellige politikområder. Vedtagelsen af regler sker i samarbejde med forskellige typer af udvalg bestående af embedsmænd og eksperter fra EU-landenes regeringer. Der findes fire forskellige komitéprocedurer: forskriftsprocedure, forvaltningsprocedure, rådgivningsprocedure og kontrolprocedure.