Obligatoriske udgifter

Udgifter, der er en nødvendig følge af traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne. Før Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009, blev der i forbindelse med vedtagelsen af EU's årlige budget skelnet mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter. Klassifikationen fik betydning, da Rådet havde det sidste ord mht. obligatoriske udgifter, hvorimod Europa-Parlamentet var bestemmende inden for de ikke-obligatoriske udgifter.