Parallelaftale

En parallelaftale er en mellemstatslig aftale mellem EU og et medlemsland om at deltage i en del af et overstatsligt samarbejde. Danmark har fire parallelaftaler med EU på området for retlige og indre anliggender. Det er aftaler om at deltage i regler, som Danmark ellers ikke ville deltage i pga. retsforbeholdet. En parallelaftale bliver til, ved at et land (f.eks. Danmark) ansøger EU om det. Hvis EU vurderer, at det er i alles fælles interesse, kan man påbegynde forhandlinger. Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet skal være enige om, at det er en god idé, før et land kan få en parallelaftale.