Samarbejdsproceduren var en forløber for den beslutningsprocedure, der i dag kaldes den almindelige lovgivningsprocedure.

Samarbejdsproceduren blev indført med Den Europæiske Fælles Akt og gav Europa-Parlamentet mere at skulle have sagt i lovgivgningsprocessen. Ministerrådet fastlagde en fælles holdning med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet. Kommissionen og Europa-Parlamentet behandlede så forslaget på ny, hvorefter Ministerrådet vedtog forslaget. Samarbejdsproceduren blev i det store og hele erstattet af den fælles beslutningsprocedure, da Maastrichttraktaten trådte i kraft i 1993. Da Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, skiftede den fælles beslutsningsprocedure navn til den almindelig lovgivningsprocedure.