Begrebet screening bruges om dialogen mellem Kommissionen og ansøgerlande om sidstnævntes evne til at overholde EU-regelværket. Screeningbegrebet dækker både over multilaterale aktiviteter, hvor Kommissionen instruerer ansøgerlandene om regelværket, og bilaterale aktiviteter, hvor Kommissionen tester, hvor langt de respektive lande er kommet i forberedelserne. I screeningsprocessen opdeles EU's regelværk i 31 kapitler. Dialogen er afgørende for, hvordan ansøgerlandenes forberedelsestiltag prioriteres.