TEU

TEU er forkortelsen for Traktat om den Europæiske Union og kaldes også Maastrichttraktaten. Den blev undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992. Traktaten udvidede det hidtidige EF-samarbejde med en række områder. I første omgang blev der stemt nej til den i Danmark. Ved endnu en afstemning vedtog man den i Danmark sammen med Edinburghprotokollen, der gav Danmark en særordning med en række forbehold i samarbejdet. TEU trådte i kraft den 1. november 1993 og omdannede EF til Den Europæiske Union, EU.