Her under andenbehandlingen af vores beslutningsforslag må vi sige, at det er meget skuffende, at der ikke er et flertal i Folketinget, der vil kunne støtte forslaget fra Dansk Folkeparti, som vi behandler her i dag, om, at der kan afholdes en folkeafstemning om, hvorvidt Tyrkiet skal optages
i EU eller ej. Vi har i Danmark tradition for at have folkeafstemninger om vigtige EU-spørgsmål, og lige så vel som når det drejer sig om traktater, når vi senere skal tage stilling til en forfatning, er spørgsmålet om Tyrkiets medlemskab noget, der optager mange danskere, og det er for os sikkert og vist, at det også berører os på lang sigt, om man optager Tyrkiet eller ej. Det får nogle konsekvenser, som mange er optaget af, og derfor er det også rimeligt nok, at man tager befolkningen med på råd, når der træffes en så vigtig beslutning som den, der skal træffes vedrørende Tyrkiets medlemskab af EU. På torsdag skal regeringsscheferne tage stilling til, om man skal give los for den udvikling, som man kan sige der sådan set er på vej, ved at Kommissionen foreløbig har udtrykt positive tanker med hensyn til Tyrkiets medlemskab af EU. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at Danmark og den danske regering følger den proces løbende, og også, at befolkningen får lejlighed til at give sit besyv med. Det er ikke en hvilken som helst afgørelse, der er tale om. Tyrkiet er ikke et naturligt europæisk land i geografisk henseende, de har en væsensforskellig kultur, de har en anden religion i Tyrkiet end i de øvrige EU-lande, og det er selvfølgelig klart, at det giver nogle udfordringer for os i EU-landene, også i Danmark, at man får et land med 68 millioner indbyggere med, som har en væsensforskellig kultur, som har andre mønstre, og som kunne forestille sig på sigt at gøre brug af den frie bevægelighed, som man også har inden for EU, hvor vi ikke har nationale grænser, men kun har ydre grænser. Det vil give nogle muligheder med hensyn til f.eks. at ønske arbejde i Danmark og at ønske del i velfærdsgoder i Danmark, som vil give nogle fantastiske udfordringer både økonomisk og beslutningsmæssigt for vores velfærdssystem.
Det, vi skal tage stilling til, er, om regeringscheferne skal have lov til at køre det løb alene, eller om Folketinget og borgerne via en folkeafstemning skal have mulighed for at kunne påvirke beslutningen med hensyn til den plan, som regeringscheferne skal tage stilling til på torsdag.
For os i Dansk Folkeparti er der ingen tvivl om, at det er et så afgørende spørgsmål, at borgerne selvfølgelig skal høres i en sag som denne.
Der er også andre problemer i Tyrkiet, som på ingen måde er løst. Der er en omfattende korruption. På listen over korruptionsplagede lande ligger Tyrkiet virkelig på en af de værste pladser, det ligger som nummer 77. Det er ubehageligt, at vi skal have mere korruption i EU, og at vi måske skal have mere svindel i EU, end der i forvejen er. Der er i forvejen nok svindel og korruption i forbindelse med de sager, som Revisionsretten hvert eneste år afdækker.
Vi har også i Tyrkiet et land, der ikke vil anerkende den lovligt valgte regering i et andet land, nemlig Cypern. Det ville dog være grotesk, at man skulle lukke et land ind i EU-kredsen, som ikke anerkender en regering i et andet land i EU-kredsen. Ufatteligt, at man skulle kunne forestille sig, at det kunne lade sig gøre, men ikke desto mindre er det det, som der lægges op til på torsdag, når regeringscheferne mødes.
Der er altså tale om mange gode argumenter. Der er også hele den økonomiske del af det, som vi har beskrevet i betænkningsbidraget og i forslaget, som Dansk Folkeparti har fremlagt.
Der er beregninger, der viser, at vores landbrugssystem, altså støtteordningerne, vil være plaget af enorme utætheder, og man kunne forestilles sig, at en stor del af landbrugsstøtten fremover vil gå til Tyrkiet, og det er jo utrolig mange penge, der er tale om. Franz Fischler, kommissæren, har gjort op, at vi taler om 84 mia. kr. om året, det har man beregnet omkostningerne til at være. Så det er en utrolig gigantudfordring i forhold til mange af de andre gigantudfordringer, der i forvejen er for EU's budget, som man har svært ved at få til at hænge sammen.
Vores egen statsminister har for ikke mange år siden udtrykt sig om den her sag. Han har en anden holdning nu, men dengang udtrykte han det ved at sige, at vi ikke skulle have en fremmed fugl ind, og der mente han en fremmed fugl i form af Tyrkiet. Derfor er det også påfaldende, at der er en tavshed og en accept fra den danske regerings side - sådan som det i hvert fald ser ud lige nu - af det forløb, der lægges op til på torsdag i Det Europæiske Råd.
Det vil altså være nærliggende, at vi får en åben og fri debat, og hvad er bedre end en åben og fri debat i forbindelse med en folkeafstemning? Jeg savner nogle gange Karen Jespersen, det tidligere socialdemokratiske medlem af Folketinget, det er ikke så lang tid siden, hun forlod Folketinget, men vi savner hende faktisk allerede, for hun turde modsat de socialdemokrater, der sidder i folketingsgruppen i dag, faktisk sige: Lad os dog få en åben debat, lad os dog få en folkeafstemning. Her kan man veje fordele og ulemper, og her kan man også gøre den danske befolkning klog på, hvad der er af fordele og ulemper, ligesom når vi har traktatforhandlinger, og ligesom når vi får en debat som den, vi skal have om forfatningen. Der får man en stor viden i den danske befolkning, som man ikke får i mange andre lande, der ikke har haft tradition for at have folkeafstemninger. Så hvad er bedre end en folkeafstemning til at få en god, fri og åben debat?
Der er det skuffende, at Folketingets flertal ikke vil være med til at støtte det her forslag, og jeg skal i hvert fald her på falderebet i forbindelse med behandlingen af det her beslutningsforslag - ikke fordi vi vil vende tilbage til det, for det ser ikke ud, som om der kan blive et flertal for det - helt klart komme med en opfordring til, at man besinder sig, og at man i hvert fald i de grupper, hvor jeg ved at der er mange, der er skeptiske over for, at Tyrkiet kan blive medlem af EU, står frit frem og kommer med sin holdning, og at det accepteres, at vi selvfølgelig skal have en folkeafstemning om det her problem. Det er afgørende for folkestyret og for demokratiet, at vigtige beslutninger, der angår EU, kommer ud til en folkeafstemning, og det er ikke for meget forlangt, at de gør det.
Så er der nogle, der vil sige, at vi måske godt nok har haft tradition for EU-folkeafstemninger, men at vi ikke har haft tradition for at tage op til debat, om enkeltlande skulle optages eller ej. Nej, men vi har heller ikke haft tradition for at optage lande, der i så lille en grad ligner de EU-lande, vi kender i dag.
Alligevel har vi faktisk haft en lille tradition for det, for dengang man skulle optage England, Danmark og Irland
i EF, havde man faktisk i Frankrig en folkeafstemning, om, hvorvidt man syntes, det var rimeligt. Det havde man, fordi der i Frankrig var en skepsis over for, at specielt England kunne komme med. Det endte med et ja, man ville godt acceptere det, men man havde en folkeafstemning, og man havde debatten og dialogen om de her ting. Det er dem, vi savner, og dem håber vi vil komme frem. Hvis ikke der kan blive flertal for det i dag, hvis ikke folketingsmedlemmerne vil stemme for det forslag, vi har fremsat, kan det i hvert fald være, at de vil det ved en anden lejlighed. Vi vil helt klart vende tilbage ved den lejlighed og bede om, at vi får den folkeafstemning, som jeg tror at også mange her i Folketinget ønsker, men måske ikke tør sige at de vil have.