Den næste sag på dagsordenen var:
12) Anden behandling af lovforslag nr. L 82:
Forslag til lov om Energinet Danmark. Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 4/11 2004. Første behandling 11/11 2004. Betænkning 2/12 2004).

Der var stillet 11 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget og ændringsforslaget sattes til forhandling under et.

Forhandling

Som jeg sagde under førstebehandlingen, er det her et virkelig flot stykke lovgivningsarbejde, og jeg har været meget glad for det samarbejde, vi har haft omkring sagen. Der er dog stadig væk et par udestående spørgsmål, og derfor vil vi gerne bede om at få sagen tilbage til udvalget mellem anden og tredje behandling.
     Det drejer sig om, hvad der er nok så væsentligt, at sikre, at den nye uafhængige statslige virksomhed bliver fuldstændig uafhængig af regeringen. Selvfølgelig ikke når det drejer sig om de meget store samfundsmæssige investeringer, da er det regeringens opgave at sige ja og nej med inddragelse af Folketingets partier.
     Det er selvfølgelig også rigtigt, at hvis alt kører fuldstændig skævt, er det også ministerens ansvar at gribe ind. Men der må ikke være tale om, at vi nu har skabt en ny offentlig styrelse, som er underlagt regeringen, som ikke er tilgængelig for opposition, offentlighed, borgere, og som kun er regeringens domæne. Vi må skabe en fuldstændig sikkerhed for, at det er et uafhængigt foretagende ledet af bestyrelsen. Ja, jeg havde nær sagt, at mit forbillede er Nationalbanken. Det skal være lige så uafhængigt som Nationalbanken i forhold til den siddende regering.
     Det er ikke mistillid til ministeren, men det er meget vigtigt, at vi får slået det her fast. Og det er jeg sikker på vi kan finde formuleringer i fællesskab til. Vi har nogle skriveprøver i betænkningen, men vi skal tilnærme sproget i forhold til hinanden.
     Den anden sag er spørgsmålet om medarbejdervalgte repræsentanter. Der havde vi aftalt tre. Undervejs under udvalgsarbejdet er det kommet frem, at det vil være meget svært for alle arbejdspladser at blive repræsenteret, hvis der kun er tale om tre medarbejdervalgte repræsentanter. Derfor har vi foreslået, at man valgte fire. Men det er klart, at kan vi ikke blive enige, må vi falde tilbage på det, vi har aftalt, nemlig de tre. Men jeg vil endnu en gang gerne appellere til ministeren.

     Så kan jeg ikke i denne forbindelse lade være med at komme med et hjertesuk. Nu har Folketinget løst en meget vigtig opgave, nemlig at skabe Energinet Danmark og dermed en fuldstændig neutral infrastruktur på el- og gasområdet. Det ville ved samme lejlighed have været vidunderligt, hvis man kunne sige, at forhandlingerne om at skabe en stærk energiaktør på det danske og det europæiske energimarked var lykkedes, altså at forhandlingerne mellem Elsam og DONG var lykkedes.
     Det er desværre ikke sket. Jeg tror desværre, at der er nogle i den del af Danmark, hvor jeg kommer fra, som hellere vil have, at det er den svenske stat, der får et monopol på det danske energimarked, og hellere vil have, at vi ikke har nogen stærk dansk aktør på energimarkedet, end at forestille sig et samarbejde med et selskab, der er delvis statsligt ejet, altså af den danske stat.
     Jeg vil gerne benytte den her lejlighed til endnu en gang så indtrængende, jeg overhovedet kan - og jeg ved, jeg taler på vegne af de fleste af partierne og de fleste af medlemmerne her i Folketinget - at appellere til dem, der i disse dage kun sidder og tjener kroner og øre, måske endda fantasisummer af kroner og øre, om at tænke på fremtiden, tænke på job, tænke på eksport, tænke på mulighederne for at gøre Danmark til en stærk enhed på energipolitikkens område.
     Man taler om, at konkurrencen vil blive begrænset, hvis vi får en fusion mellem Elsam og DONG og dermed i virkeligheden får samlet både el- og gassektoren i Danmark. Det er jo slet ikke sandt. Energinet Danmarks vigtigste opgave er at sørge for, at der er en neutral infrastruktur i Danmark, der forbinder os med udenlandsk produceret strøm og gas, og som betyder, at konkurrencen bliver international, bliver europæisk. Det, der er det åbne spørgsmål, er, om der overhovedet skal være en dansk aktør, eller om det skal være den svenske stat, der skal sidde på det hele.
     Nu ved vi, at det er mennesker, der politisk står den nuværende regering nær, der sidder på alle sider af forhandlingsbordet, og vi andre føler os lidt udenforstående. Man kan vel roligt sige, at energiområdet nærmest har udviklet sig til en etpartistat, og derfor vil jeg også ved denne lejlighed gerne appellere først og fremmest til repræsentanter fra partiet Venstre, som har tætte forbindelser med forhandlerne i dette skæbnespil for dansk energipolitik, om, at man bruger sin indflydelse og de rester af samfundssind, der måtte være til stede, til at få mennesker på energiområdet til at tænke i samfundsmæssige baner.
     Vi har været meget kritiske over for finansministeren i forløbet og også over for DONG. Vi mener, DONG i forbindelse med det jysk-fynske elsamarbejde optrådte med manglende takt og som en bulldozer i visse situationer. Men her i den afgørende fase har regeringen faktisk, støttet af et bredt flertal i Folketinget, gjort en behjertet indsats for at få denne sag på plads, og man kan ikke sige andet, end at regeringen også har haft pungen fremme i forbindelse hermed. Derfor må snævre fordomme eller bitterhed over for forløbet altså ikke forhindre, at vi får en aktør.
     Jeg frygter, at der om 10 år overhovedet ikke er nogen dansk aktør på energimarkedet. Jeg frygter for vores førerstilling inden for det, som er fremtidens teknologi, hvis ikke vi har en dansk aktør. Jeg frygter, at en af de vigtigste faktorer med hensyn til at skabe fremtidens job forsvinder, hvis man nu ud fra meget, meget snævre betragtninger overlader denne vigtige virksomhed og dette vigtige område til den svenske stat. Politikerne har gjort deres del af opgaven, vi har sikret infrastrukturen, vi har sikret adgangen til den frie konkurrence og vi har sikret perspektivet. Nu må det være op til dem, som har ansvaret inden for elsektoren, at sørge for, at vi stadig væk i Danmark har én vigtig aktør på det her område.
     Må jeg slutte med at sige, at jeg føler et særligt personligt ansvar i den her sag. For bare 4 år siden kom de danske kraftværker på deres knæ til mig, som dengang var energiminister, og fortalte hjerteskærende, at de var ved at gå fallit, og at vi, medmindre staten trådte til med et initiativ via ejerne i den såkaldte kraftværkspakke på 8 mia. kr., ikke ville have en kraftværkssektor tilbage i Danmark. Det gjorde vi fra dansk side, fordi vi lagde vægt på, at der var en dansk energisektor, og at der var danske kraftværker under dansk kontrol.

     Nu går det bedre, priserne er højere, folk, som før var armod nær, på randen af fallit, bryster sig nu, rejser sig op under den høje hat - og så vil de ikke være med til at løse problemerne. Det mener jeg ikke er tilfredsstillende, og derfor vil jeg rette denne indtrængende appel ved denne lejlighed. Nu har vi fået Energinet Danmark på plads, vi har haft et godt samarbejde på tværs af de politiske skel, vi har haft et godt samarbejde også om den her sag. Nu må også de mennesker, der har ansvar på produktionssiden, vise, at de er deres ansvar voksent.

Da jeg desværre blev forhindret i at være til stede under førstebehandlingen af det her forslag, skal jeg kort redegøre for Det Radikale Venstres synspunkt på Energinet Danmark.
     Som flere andre partier er vi overordentlig tilfredse med, at vi får skabt et transmissionsselskab i Danmark, der er uafhængigt af kommercielle interesser. Helt tilbage i december 2002 foreslog vi et nationalt kompromis med netop sådan et transmissionsselskab som omdrejningspunkt og løsning af kapitalsagen som et andet væsentligt element. Vi tror, at vi får skabt et langsigtet og bæredygtigt grundlag for udviklingen af den danske elsektor med dannelsen et Energinet Danmark.
     Så gik der ellers en stor del af førstebehandlingen med at diskutere et henholdsvis smalt og bredt hovedsæde. Fra radikal side nærer vi ikke noget stort ønske om at blande os
i den debat, som vi synes er kommet lidt ud af proportioner. Vi har nu vedtaget, at vi placerer hovedsædet i Trekantsområdet. Vi synes, vi skal overlade det til bestyrelsen at fastlægge endeligt, hvor de forskellige placeringer og inddelinger af de tre selskaber bedst hører hjemme efter de overordnede principper, som jeg i og for sig fornemmer at hele Folketinget står bag: For det første, at det hovedsæde, der bliver etableret, selvfølgelig skal have så meget kraft, at det kan sikre en langsigtet og strategisk planlægning på hele det danske energiområde; for det andet, at der sikres en fuldstændig og effektiv opsplitning af henholdsvis gas og el, så man ikke får nogen sammenblanding og undgår krydssubsidiering; og for det tredje, at der også fremtidigt skal sikres en fuldstændig klar adskillelse af ansvaret for henholdsvis net og produktion af el og gas i Danmark. Så må vi nu overlade det til bestyrelsen at gøre arbejdet færdigt, og i forlængelse af det vil jeg da gerne støtte hr. Svend Auken i betragtningerne om uafhængighed. Dog er det vigtigt, synes jeg, at slå fast, at det, vi snakker om her, er den faglige uafhængighed. Det er jo klart, at der stadig vil være et ministeransvar at håndhæve, og det skal vi ikke tage fra ministeren. Det vil i hvert fald ikke være radikal politik. Også med hensyn til medarbejderrepræsentanter står det De Radikale nært at forsøge at finde en løsning, der gør, at vi får en så god start som muligt for alle medarbejdergrupper
i de tre selskaber. Til sidst vil jeg da gerne istemme det politiske kor, der nu retter en appel til repræsentantskabet i Elsam, som på fredag skal tage stilling til, hvorvidt vi i Danmark skal have et bæredygtigt energiselskab eller ej. Det er jo reelt det, det handler om, og jeg kan kun til det, som hr. Svend Auken allerede har sagt, føje, at hvis vi har brugt mange timer på at diskutere, hvor hovedsædet for Energinet Danmark skal være, og de ca. 100 - man kan tage eller give lidt - arbejdspladser, det koster, er det intet i forhold til, hvor mange arbejdspladser der står på spil, hvis vi flytter hele den danske energisektor til Stockholm. Derfor synes jeg, at vi skylder hinanden at tage en dyb indånding, og jeg vil stærkt opfordre både Elsams aktionærer og DONG til at finde sammen igen og forsøge at finde en løsning, der kan blive til gavn for ikke mindst konkurrencen og udviklingen af hele den danske energisektor i fremtiden.

Grunden til, at jeg tager ordet her ved andenbehandlingen, er først og fremmest, at jeg ikke synes, det på en tilfredsstillende måde er lykkedes at få afklaret spørgsmålet om, hvilke konsekvenser det har for gas- og elforbrugerne, at der sker et salg af aktier, hvor staten altså sælger aktier til det nye selskab.

     Vi har fået oplyst fra andre kilder, at det kan dreje sig om op til 1,2 mia. kr., som det nye selskab Energinet Danmark altså skal betale for aktierne i det statsejede selskab Gastra A/S, altså naturgasselskabet.
     Hvis det er rigtigt, at der ligger et sådant milliardbeløb, så skal det nye selskab, transmissionsselskabet Energinet Danmark, som her etableres, starte sin tilværelse med at betale 1,2 mia. kr., eller hvad det rigtige tal nu helt præcis er. Så har vi spurgt ministrene om, hvad det betyder, og hvem der så skal betale den milliard. Ja, det må vel så forbrugerne komme til.
     Der har vi fået nogle mærkelige svar, der sådan set nærmest borttryller den milliard, den vil ikke få nogen indflydelse på gasprisen. Men nogle skal jo betale disse penge. Vores bekymring er selvfølgelig, at regeringen så kan beslaglægge endnu en milliard af samfundets værdier til at finansiere skattestoppet med, og at det så slår ud i den anden ende i form af højere brugerbetaling for i dette tilfælde gaskunderne og måske også elkunderne.
     Vi har skrevet til både finansministeren og økonomiministeren og bedt om en garanti for, at der ikke vil komme højere priser for transport af gas på grund af disse her finansielle omposteringer, men vi har bare ikke fået den garanti. Vi har bare fået et svar om, at gasprisen nu engang er den, gasprisen er. Det kan godt være, den er det, men hvem kommer til at betale de penge, som altså går i statskassen? Og hvad bliver så i øvrigt den milliard brugt til, når den ryger i statskassen? Det synes jeg ikke er afklaret, og derfor støtter vi fra Enhedslistens side meget forslaget om, at det her lovforslag igen henvises til udvalgsbehandling. Så vil vi gå videre med det spørgsmål.
     Så vil jeg bare i anledning af det, hr. Svend Auken var inde på, sige, at der er opstået en dårlig situation i den danske elsektor i forbindelse med fusionsforhandlingerne, men jeg vil dog sige, at det er en situation, der er skabt af de partier her i Folketingssalen, som i 1990'erne og begyndelsen af det her årti gennemførte en elliberalisering endog i hurtigere tempo, end EU havde forlangt.
     Når man gennemfører en liberalisering af markedet, kan man jo ikke bagefter blive overrasket over, at folk begynder at handle med selskaber. Det var sådan set det, der var meningen med det, og så klynker man bagefter over, at de måske går hen og bliver solgt til de forkerte. Der skulle man altså have tænkt sig om, før man satte den elliberalisering i gang.
     Men nu står vi altså i problemer til halsen, og ministeren står i problemer til halsen, for hvad betyder det, hvis det her med fusionen ikke kan lade sig gøre? Ja, det betyder måske, og det kan være en positiv effekt, at DONG med en større grad af sandsynlighed kan forblive et selskab med en statslig majoritet. Det er dog en positiv ting, og det må vi så håbe kan lade sig gøre. Det vil vi i hvert fald kæmpe for fra Enhedslistens side, for en negativ konsekvens af fusionen er jo helt åbenlyst, at staten vil komme ind som mindretalsaktionær i det fusionerede selskab.
     Det andet er - og det vil jeg opfordre ministeren til at være meget opmærksom på - at hvis det går, som hr. Svend Auken frygter, nemlig at den svenske stat via Vattenfall opkøber Elsam, mister man her i Danmark styringen ikke alene af en meget stor del af den vedvarende energi og investeringerne i den vedvarende energi, for de store vindmøller ligger jo i Elsam, men også af udviklingsarbejdet med hensyn til nye brændselsformer og på sigt måske endda brintenergien.
     Det kan jo godt være, at Vattenfall og den svenske stat af strategiske grunde går ind for at få fat i den udviklingsgevinst og de mange arbejdspladser, der kan komme på det område. Der synes jeg hr. Svend Auken har fat i noget meget væsentligt, som jeg håber ministeren vil svare på her under andenbehandlingen, nemlig at det udviklingsarbejde, som gøres i Elsam på den vedvarende energis område og i spørgsmålet om udvikling af nye brændsler, der kan blive fuldstændig afgørende for, at det her samfund kan fungere også om 10 og 20 år, fuldstændig går den danske stat af hænde, at det overtages af den svenske stat, som selvfølgelig har en indlysende interesse i det.

     Jeg under gerne svenskerne al mulig succes med deres vedvarende energi-politik, hvis de bliver i stand til at opbygge sådan en - her har de ikke været førende, fordi de havde og har alt for meget atomkraft - men det ville da være trist, hvis det så gled Danmark af hænde, de mange arbejdspladser og det visionære projekt med at skabe disse nye energiformer.
     Det er den risiko, finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren har løbet, fordi de har efterladt den danske elsektor i kaos, efter at de fusionsforhandlinger faldt fra hinanden. Jeg håber, ministeren vil svare på, hvordan vi så skaber sikkerhed for de ting.

Først tak til ordførerne for den positive modtagelse, arbejdet omkring Energinet Danmark har fået.
     Jeg har noteret mig, at hr. Svend Auken ønsker lidt skrivearbejde omkring selve bestyrelsen og direktionen, der er ansvarlige for den faktiske ledelse af virksomheden, og omkring ministerens uafhængighed af selve virksomheden. Jeg tror, det er ord, der skiller i den sag.
     Der skal selvfølgelig være tale om en effektiv, uafhængig virksomhed og ikke en styrelse. Det tror jeg vi alle sammen er enige om.
     Vi er så også enige om at fortsætte diskussionen. Jeg har tilkendegivet, at jeg vil stille et ændringsforslag med hensyn til de tre medarbejdervalgte repræsentanter, så vi er sikre på, at både Gastra og de to elforsyningsvirksomheder i dag bliver repræsenteret i bestyrelsen.
     Så vil jeg sige til hr. Keld Albrechtsen, at når man taler om Gastras placering i Energinet Danmark, så var det jo et stort og også et udbredt ønske fra store dele af Folketinget, og det har vi gjort. Og det er altså sådan, at når vi nu skal værdisætte Gastra, så har staten bidraget til etableringen af det overordnede naturgasnet, og det modsvares af, at staten modtager et udbytte af sine aktier i Gastra.
     Ved overdragelsen af Gastra til Energinet Danmark vil der ikke kunne udloddes overskud til staten mere. Det er derfor ikke urimeligt, at staten kompenseres herfor. Det er mest hensigtsmæssigt at gennemføre den her kompensation ved at lade Energinet Danmark overtage aktierne til et beløb, som svarer til selskabets værdi, og det beløb vil blive fastsat, således at det i sig selv ikke indebærer prisstigninger for gaskunderne.
     Så har der været nogle kraftige bemærkninger fra hr. Svend Auken og hr. Martin Lidegaard om de forhandlinger, der har været omkring Elsam og DONG. Jeg synes ikke, der er lagt skjul på fra min side, hvad jeg gerne havde set i den her sag. Jeg mener ikke, det er en sag, der kan behandles her fra talerstolen under behandlingen af Energinet Danmark.

Så er der to korte bemærkninger, den første fra fru Aase D. Madsen. Og jeg tror, vi tager dem heroppefra, fordi der er så mange i salen. Under andenbehandlingen tager vi i hvert fald somme tider de korte bemærkninger fra talerstolen.
     Fru Aase D. Madsen, værsgo.

Jeg har også nogle spørgsmål i forbindelse med overdragelsen af Gastra. Vi har jo ikke set noget præcist om det, f.eks. hvad værdiansættelsen er. Det har været sagt, at det skulle være halvanden milliard værd. Hvilke former for lån skal der tages, og hvad med afdrag osv. osv.?
     Jeg synes, at vi må have en opstilling over, hvad det indebærer, for selv om ministeren i et svar til udvalget har sagt, at overdragelsen af Gastra ikke i sig selv må give anledning til øgede gastariffer eller -priser, så er der jo det lille »i sig selv« - hvad menes der med det?
     Jeg vil gerne have, at ministeren heroppefra giver tilsagn om, at vi får en udredning for, nøjagtig hvordan overtagelsen af Gastra fra finansministeren skal finansieres over tid.

Jeg vil gerne sige til fru Aase D. Madsen, der stiller spørgsmål om lån og afdrag på Gastra, at der jo ikke er andet at sige til den her sag, end at jeg har redegjort for det - det gjorde jeg fra talerstolen for 2 minutter siden - og så må der jo stilles spørgsmål igen, når sagen kommer tilbage til behandling i udvalget.

Jamen hr. minister, vi har jo stillet spørgsmål. Der er stillet utallige spørgsmål, og nu siger jeg: Jeg vil gerne have en uddybning af det her, og den regner jeg så med at vi får med tal på. For det er utrolig vigtigt for hele denne aftale, at vi ikke pålægger gasforbrugerne og gasaktørerne i det hele taget ekstra udgifter, for at vi skal overtage Gastra.

     Det er jo ikke nogen foræring, så på et eller andet punkt i denne her sag må der da komme et økonomisk mellemværende mellem Energinet Danmark og finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg synes, fru Aase D. Madsen skulle glæde sig over en af de ting, som fru Aase D. Madsen gerne ville have, netop at Gastra blev inkorporeret. Og vi skal selvfølgelig give alle de oplysninger, vi overhovedet kan være i stand til at præstere på det her område.

Jeg vil gerne sige ministeren tak, fordi vi får tilsagn om, at vi under udvalgsarbejdet nu kan få uddybet den besvarelse, for jeg er meget enig med fru Aase D. Madsen i, at udtrykket, at noget i sig selv ikke giver anledning til prisstigninger for forbrugerne, er et mærkeligt udtryk. Hvis det var sådan, at man helt præcis vidste, at det ikke gav anledning til prisstigninger, så ville man skrive det. Det vil ikke medføre prisstigninger, ville der så stå. Men nu står der dette mystiske udtryk »i sig selv«.
     Derudover synes jeg også, at ministeren skylder et svar på, hvad den milliard eller halvanden - fru Aase D. Madsen nævnte faktisk tallet halvanden milliard, men det er lidt uklart, hvor stort beløbet rent faktisk er - så skal bruges til. Jeg vil da sige, at hvis pengene skal bruges til at finansiere regeringens skattestop og så oven i købet betales af forbrugerne som en skjult skatteforhøjelse, så synes vi godt nok ikke, det er pænt at se på.
     Derfor håber jeg bare, at ministeren også vil svare på det spørgsmål: Hvad skal den runde milliard bruges til?

Der har jo været taget et provenu ud af Gastra hvert eneste år af finansministeren. Det skal der ikke længere. Gastra indgår nu i Energinet Danmark. Det var der et udbredt ønske om i udvalget; det har vi arbejdet med, og varen er leveret.
     Så vil jeg blot sige til hr. Keld Albrechtsen, at nu betaler vi så for aktierne. Det går til staten.

Nu tror jeg nok, det i virkeligheden er sådan, at det er kunderne og ikke staten, der har betalt de penge gennem årene. Men o.k., hvis det så var sådan, at staten fik 1 eller 1,2 eller 1,5 mia. kr., hvad det nu så præcis bliver, så kan de penge jo stadig væk bære en forrentning, medmindre ministeren har tænkt sig at bruge dem til at kaste i statens løbende forbrug, fordi ministeren har hul i statskassen som følge af skattestoppet. Det er bare det.
     Så vil jeg gerne vide, hvad den milliard skal bruges til. Skal den bare smides efter alle de andre julegaver, ministeren her ved juletid har delt ud til A.P. Møller og godsejerne og andre med store formuer i forvejen?
     Så må jeg konstatere, at ministeren ikke har lyst til at diskutere de spørgsmål, hr. Svend Auken og jeg har stillet om, hvad der vil ske, hvis Vattenfall i Sverige overtager Elsam. Det må vi jo så vende tilbage til med spørgsmål til ministrene, for det er i hvert fald for vigtig en sag til, at den ikke skal diskuteres. Det er muligt, at det ikke så godt kan lade sig gøre i forbindelse med det her lovforslag, men det håber jeg så ministeren vil give tilsagn om at vi får en redegørelse om.

Der tror jeg nok at ordføreren havde en pointe.
     Så går vi i gang med anden runde. Hr. Svend Auken.

Det er jo en af de større sager, Folketinget beskæftiger sig med. Det drejer sig om ganske mange milliarder kroner, der bliver flyttet rundt. Og jeg er som sagt meget glad for, at vi er nået til enighed.
     Jeg tror også, at ministeren har ret i, at han og udvalget kan nå til enighed om formuleringen, der sikrer fuldstændig uafhængighed og åbenhed omkring den nye virksomhed. Det må ikke opleves sådan, at borgere, der hidtil har haft en nem adgang til Eltra eller Elkraft System, oplever, at det pludselig er blevet til et lukket statsligt land. Det kan heller ikke være rigtigt, at det skal være ministerens ansvar at lede virksomheden, det har vi en bestyrelse til. Så det skal vi nok få skrevet ned på en fornuftig måde.

     Med hensyn til de tre medarbejdervalgte repræsentanter er der i sig selv noget betænkeligt ved, at vi fra lovgivningsmagtens side skal sidde og bestemme, hvordan de medarbejdervalgte repræsentanter skal vælges, det strider mod al praksis med hensyn til medarbejdervalg, men lad os også snakke om det under udvalgsarbejdet.
     Med hensyn til Gastra tror jeg, det er meget vigtigt, at det, der er den fælles forståelse, er, at det, vi giver garanti for, er, at priserne ikke stiger på grund af statens overtagelse, men vi kan ikke give nogen garanti for, at priserne ikke stiger efter statens overtagelse. Der kan jo ske andre ting, og derfor skal vi jo altså have præciseret, at det ikke må være på grund af statens overtagelse, eller den ændrede betalingsform til staten, kan man vel sige, at det sker, men vi kan selvfølgelig ikke give nogen garanti for, at der aldrig i fremtiden vil ske prisstigninger på det her område.
     Så er jeg ligesom hr. Albrechtsen ked af, at ministeren ikke benytter lejligheden til at sige - havde jeg nær sagt, undskyld udtrykket - et par borgerlige ord til forsamlingen her og offentligheden og understreger nødvendigheden af, at vi får etableret den danske aktør på energimarkedet. Vi får mere konkurrence, og det her forslag drejer sig jo i allerhøjeste grad om konkurrence på energimarkedet, hvis der også er en dansk aktør.
     Men der er jo mange andre ting, der står på spil. Det er jo arbejdspladser, det er eksport, det er muligheden for i Jylland virkelig at lave en slagkraftig virksomhed. I forvejen er Elsam en god virksomhed, DONG har gjort det godt på sine områder; det komplimenteres da også, vi er en vældig god virksomhed, og så skal vi åbne op, så der bliver konkurrence med norske, svenske og tyske virksomheder, men vi skal have en dansk aktør, der kan sørge for, at de særlige forudsætninger, vi har i Danmark på energiområdet, ikke bliver tabt.
     Der vil det altså være ærgerligt, hvis nogle kræmmere, der lige er kommet til penge, skal sidde her og se væk fra de nationale værdier, og det var kun det, jeg havde håbet at ministeren ville have knyttet en kommentar til.
     Men for så vidt angår de andre ting, så tror jeg, at vi finder en løsning, og det, jeg har sagt her om regeringen, er jo ikke en kritik; det er jo snarere en opfordring om, at fronten bliver tilstrækkelig bred til, at mennesker kommer til besindelse.

Jeg vil gerne spørge hr. Svend Auken, som står her og advarer mod alt det onde, der sker, hvis Vattenfall går ind og køber Elsamaktier: Er det ikke således, at netop når det bliver på tværs af grænserne, så træder EU's konkurrenceregler i kraft? Jeg har meget stor tiltro til, at EU har et meget strengt kodeks med hensyn til konkurrencereglerne. Jeg har i hvert fald læst, at så er det grænseoverskridende ejerskab, og så træder EU's konkurrenceregler i kraft.
     Så vil jeg lige anbefale hr. Svend Auken og de øvrige her i Folketinget, måske særlig de energipolitiske ordførere, at læse lederen i Jyllands-Posten i dag og den leder, der var
i Berlingske Tidende i går; de giver syn for sagn med hensyn til, hvordan vi bedst skaber en konkurrence til gavn for de danske forbrugere, og det er efter Dansk Folkepartis mening ikke et altovervejende nationaliseret dansk energiselskab.

Man burde måske overveje en navneforandring, Svensk Folkeparti. Man vil ikke være med til et firma, hvor måske en tredjedel ejes af staten, en tredjedel af det jysk-fynske elsamarbejde og en tredjedel af danske investorer, men at overlade det hele et hundrede procent til den svenske stat har det såkaldt danske Folkeparti ikke det sarteste at indvende imod - i sandhed en interessant overvejelse.
     Hvad angår dette med konkurrenceregler: Det er fuldstændig rigtigt, at der vil gælde konkurrenceregler. Konkurrenceloven gælder f.eks. også for Bilka og Føtex. Bilka og Føtex skal konkurrere med hinanden efter internationale regler. Men tror man ikke, at den omstændighed, at der syd for Århus er et fælles hovedkvarter, der hedder Dansk Supermarked, vil sørge for, at den konkurrence ikke slår de to virksomheder i stykker?

     Det, der sker nu, er, at man skal konkurrere med sig selv, og det er det, vi er bekymrede over. Vi vil have en dansk aktør, men ikke en statslig aktør. Det, fru Aase D. Madsen anbefaler, er, at en udenlandsk statslig aktør skal overtage den danske energiproduktion.

Der er den lille forskel, at den svenske stat ikke er lovgiver her i Danmark, og derfor er ejerinteresserne og lovgivningsmagten adskilt. Men i det øjeblik, staten via DONG mere eller mindre overtager den danske energisektor, bliver der et sammenfald mellem ejerinteresserne i den danske stat og i energiselskabet. Sådan er det.

Jeg tror, det er en nådig regel for fru Aase D. Madsen, at der kun er lejlighed til at afgive to indlæg.
     Man skal være opmærksom på, at i det ene tilfælde er det ikke en hundrede procents statslig konstruktion. Vi har foreslået, og mange partier i oppositionen har givet tilslutning til det, at det bliver en konstruktion med en tredjedel til den danske stat, en tredjedel til de jyske og fynske forbrugere og en tredjedel til de små og mellemstore investorer. Så bliver der ikke nogen mulighed for sammenblanding med lovgivningsmagten.
     Det, fru Aase D. Madsen og andre desværre arbejder for, er, at en udenlandsk stat skal overtage hele den danske elsektor. Det er det, jeg har noget imod, og det er derfor, min lidt humoristiske bemærkning om Svensk Folkeparti måske ikke er helt fejlplaceret.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 1-11 vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Fjerde næstformand (Aage Frandsen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til fornyet behandling
i Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.