L 121 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove.

(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 131

I forlængelse af besvarelsen af spm. 61, 102, 103, m.fl. anmodes ministeren om at oplyse, hvorledes der sker genbeskatning i følgende situation: Den danske koncern A med det ultimative moderselskab A/S A har en række danske og udenlandske datterselskaber, og har for indkomståret 2005 valgt international sambeskatning efter reglerne i den foreslåede SEL § 31A. I 2006 opkøbes A af et udenlandsk holdingselskab Newco A Ltd, der ejes af en kapitalfond, der er organiseret som et kommanditselskab, hvor ingen af deltagerne har over 40 pct. ejerandel. Newco A Ltd. indtræder derfor i den internationale sambeskatning med A/S A og dette selskabs datterselskaber m.v. og i sambeskatningsindkomsten for 2006 – 2009 indgår skattemæssigt underskud fra Newco A Ltd. I 2010 etablerer kapitalfonden et nyt holdingselskab Newco B Ltd, der ligeledes er selskabsbeskattet, og der overdrages aktierne i A A/S fra Newco A ltd til Newco B Ltd, idet ejerskabet hos Newco A Ltd, hermed har været over 3 år. Skal denne overdragelse medføre genbeskatning af genbeskatningssaldoen vedrørende Newco A Ltds skattemæssige underskud i den danske internationale sambeskatning efter SEL § 31 A, og sker dette i givet fald som fuld genbeskatning, og medfører overdragelsen genbeskatning af eventuelle genbeskatningsaldoer vedrørende udenlandske datterselskaber af A A/S, der har deltaget i sambeskatningen, og betyder dette ligeledes fuld genbeskatning? Har det betydning, om kapitalfonden efterfølgende lader Newco A Ltd etablere virksomhed i sit hjemland, og der får mulighed for at udnytte sit skattemæssige underskud efter hjemlandets regler fra regnskabsårene 2006 – 2009 i resultatet fra 2001. Er reglen i LL § 5 G gældende her?
Dato: 04-05-2005
Status: Endeligt besvaret
Dokumentdato: 10-05-2005
Modtaget: 11-05-2005
Omdelt: 13-05-2005

SAU L 121 svar på spm. 131, fra skatteministeren

L 121 svar 123 til 131 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 04-05-2005
Modtaget: 04-05-2005
Omdelt: 04-05-2005

Spm. om at oplyse, i forlængelse af besvarelsen af spm. 61, 102, 103 m.fl., hvorledes der sker genbeskatning i den nævnte situation, til skatteministeren