Den næste sag på dagsordenen var:
8) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 20:
Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren. Af Marie Fugl (SF) m.fl. (Fremsat 27/10 2005).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Tak for forslaget fra Socialistisk Folkeparti. Det giver mig nemlig anledning til at præcisere regeringens politik vedrørende biobrændstoffer til transport.
     Transportsektoren er i dag næsten helt afhængig af olie. Det indebærer miljøproblemer, ikke mindst i form af CO₂-udslip. Desuden giver det anledning til overvejelser om den langsigtede energiforsyningssikkerhed, som understreges af de seneste års stigning i oliepriserne. Regeringen har derfor sympati for intentionerne bag forslaget og bestræbelserne på at udvikle et alternativ til olie i transportsektoren.
     Derfor støtter vi også aktivt disse bestræbelser, og vi har allerede sat et arbejde i gang med at undersøge, hvordan vi konkret kan styrke indsatsen. Jeg tror egentlig, at vi alle er enige i det fornuftige i at styrke forskningsindsatsen på området, og at diskussionen først og fremmest står om den hensigtsmæssige rækkefølge og tempoet i initiativer, der fremmer anvendelsen af biobrændstoffer.
     Når vi taler om anvendelsen af biobrændsler og vedvarende energi i det hele taget, vil jeg gerne understrege, at Danmark her er et af de førende lande i EU i modsætning til det indtryk, nogle forsøger at skabe. Således kommer 11 pct. af vores energiforbrug fra biomasse mod 4 pct.
i hele EU. Det synes jeg skal siges klokkeklart. Regeringen har desuden positive forventninger til et øget bidrag fra biomasse og anden vedvarende energi til den danske energiforsyning i de kommende årtier. Europa-Kommissionen har i december 2005 fremlagt en ny biomassehandlingsplan. Her er målet at fordoble anvendelsen af biobrændsler i EU fra 4 til 8 pct. af energiforbruget. Det er altså et mål, som Danmark for længst har mere end opfyldt,
i øvrigt i vid udstrækning gennem anvendelse af rest- og affaldsprodukter. Herhjemme har vi i bred politisk enighed valgt at anvende biomassen til produktion af varme og el til gavn for både miljø og forsyningssikkerhed. Det er ikke gratis, men med dagens teknologier er det den mest effektive energimæssige udnyttelse af biomassen i Danmark. Og nu kort til nr. B 20. Nr. B 20 opfordrer regeringen til at anvende en bestemt mængde biobrændstoffer samt styrke forskning og udvikling vedrørende nye biobrændstofproduktionsteknologier. Det foreslås at meddele Europa-Kommissionen, at Danmark er parat til at forpligte sig til at anvende 5 3/4 pct. biobrændstoffer inden udgangen af 2010 under den forudsætning, at der åbnes mulighed for at påbyde tilsætning af biobrændstoffer til benzin og diesel. Konkret ønskes der i Danmark anvendt bioætanol og det, der hedder DME, produceret på organiske restprodukter. Til dem, der ikke ved, hvad DME betyder, skal jeg sige, at det betyder dimethylæter. Det er soleklart for enhver, der ser på dette her. Ifølge forslaget skal der forskes og udvikles i produktion af bioætanol, DME og andre alternativer til benzin og diesel baseret på rest af affaldsprodukter. Det skal finansieres ved at fjerne den ordning, der fritager landbruget for dieselolieafgift.

     Biobrændstoffer produceres i dag med velkendte og traditionelle såkaldte førstegenerationsteknologier, det vil sige på basis af fødevarer og foderemner som sukker, hvede, majs, rapsfrø osv. Ved denne produktionsmetode er biobrændstofferne ret dyre sammenlignet med benzin og diesel.
     Anvendelsen af sådanne biobrændstoffer udgør altså en dyr metode til at reducere CO₂-udslippet selv med dagens høje oliepriser, og da der hurtigt beslaglægges store landbrugsarealer, kan teknologien ikke for alvor bidrage til at mindske olieafhængigheden.
     I bemærkningerne til forslaget udtrykker SF ønske om, at biobrændstoffer produceres på organiske restprodukter og affald, altså det, man kalder andengenerationsteknologier. Jeg kan godt se de yderst lovende muligheder heri. Det forhold, at man udnytter restprodukter, skaber mulighed for en større, billigere og mere miljøvenlig produktion, hvis teknologiudviklingen krones med tilstrækkeligt held. Men disse teknologier er ikke færdigudviklede. De skal først udvikles til at kunne fungere i en industriel storskala, og det skal demonstreres i praksis, at det kan ske til realistiske omkostninger. Det er derfor, vi allerede støtter forskning og udvikling i andengenerationsteknologier hos Danmarks Tekniske Universitet, Energi 2, Novozymes m.fl. Jeg har netop aflagt et meget spændende besøg hos Novozymes for at blive orienteret om deres arbejde med biobrændstoffer. Bl.a. gør Novozymes en stor indsats for at effektivisere andengenerationsteknologierne. Desuden samarbejder Elsam, Risø og Landbohøjskolen i et stort EU-støttet udviklingsprojekt vedrørende samproduktion af bioætanol, el og varme på halm. Energistyrelsen har i sin forskningsstrategi udpeget andengenerationsteknologier til produktion af bioætanol og DME på organiske restprodukter som de mest perspektivrige indsatsområder inden for biobrændstoffer. Jeg har desuden i forlængelse af regeringens langsigtede energistrategi nedsat en arbejdsgruppe om alternative drivmidler som biobrændstoffer, naturgas og brint i transportsektoren. Arbejdsgruppen skal inden udgangen af i år
- bemærk, det er i år - fremlægge forslag til styrkelse af teknologiudviklingen på området. I øvrigt forskes der også i udlandet intensivt i andengenerationsteknologier. Det er også noget, Europa-Kommissionen ønsker at prioritere højt i det syvende rammeprogram. Trods hele denne indsats må vi erkende, at på denne side af 2010 vil andengenerationsteknologierne næppe blive konkurrencedygtige med de traditionelle produktionsmetoder, jeg siger næppe, det kan jo nogle gange komme i hop. Hvis man anvender 5 3/4 pct. biobrændstoffer i 2010, vil der altså efter alt at dømme blive tale om biobrændstoffer produceret med de traditionelle produktionsmetoder på de traditionelle afgrøder, altså på basis af fødevare- og foderemner. Der vil ikke blive tale om de andengenerationsteknologier, som forslagsstillerne angiveligt, sådan forstår jeg det i hvert fald, ønsker at tage i anvendelse. En dansk produktion af bioætanol som tilsætning til benzin ville således formentlig ske på basis af hvede og måske sukkerroer, eventuelt avlet på brakarealer. Vurderet ud fra de aktuelle markedsvilkår er det dog sandsynligt, at en stor del af et dansk forbrug af ætanol ville blive dækket ved import fra Brasilien. Vedrørende diesel kan man ikke tilsætte DME, som er en luftart. DME kan anvendes i særlige motorer, som ikke er kommercielt tilgængelige i dag, det synes jeg også at man skal se i øjnene. DME har en tidshorisont for anvendelse, som er længere ude i fremtiden og kræver endnu mere forskning. I dag er det biodiesel, som man blander i diesel. Biodiesel produceres i Danmark på rapsfrø, som eventuelt er avlet på brakarealer. Forslagsstillerne opererer med, at regeringen skal meddele Europa-Kommissionen, at en dansk forpligtelse om 5 3/4 pct. biobrændstoffer i 2010 forudsætter, at der åbnes mulighed for at pålægge olieselskaberne at tilsætte en bestemt andel biobrændstoffer til benzin og diesel. Det er ikke nogen enkel sag. I dag er det således ikke muligt at tilsætte mere end 5 pct. biobrændstof målt i energienheder, som er opgørelsesmetoden i EU's brændstofdirektiv. Begrænsningerne på de mængder biobrændstoffer, der kan tilsættes, udgår fra EU-bestemmelser og standarder, som er begrundede i miljømæssige, sundhedsmæssige og tekniske hensyn. Europa-Kommissionen overvejer muligheden for at ændre disse begrænsninger, men vi er nødt til at afvente resultatet af dette arbejde. Af bemærkningerne til forslaget fremgår desuden, at det er en forudsætning, at målet på 5 3/4 pct. gøres bindende for medlemsstaterne. Jeg synes ikke, det er realistisk eller ønskeligt at stille sådanne krav.

     Det oprindelige forslag til biobrændstofdirektivet rummede bindende forpligtelser. Der var massiv modstand herimod blandt medlemsstaterne, og man endte derfor med det nuværende direktiv med ikkebindende målsætninger. Jeg synes ikke, man bør rejse spørgsmålet så kort tid efter; det vil ikke blive taget seriøst. Desuden er regeringen modstander af kvantitative delmål for bestemte teknologier, da sådanne delmål ikke er forenelige med kravet om mest miljø for pengene.
     Regeringen følger udviklingen meget nøje. Så længe det er billigere at udnytte biomassen til produktion af varme og el med fordel for miljø og forsyningssikkerhed, er det her, vi først og fremmest lægger indsatsen for anvendelsen.
     Regeringen har som nævnt nedsat en arbejdsgruppe, der inden udgangen af i år, altså senest om 11 måneder, skal fremsætte forslag til styrkelse af teknologiudviklingen inden for biobrændstoffer og alternative drivmidler i det hele taget. Arbejdsgruppen skal også udarbejde oplæg til en foreløbig fastsættelse af Danmarks vejledende biobrændstofmål ved udgangen af 2010 i henhold til EU's biobrændstofdirektiv.
     Regeringen vil anvende arbejdsgruppens analyser og anbefalinger, inden vi tager nye konkrete initiativer. Derfor kan regeringen ikke støtte dette forslag.
     Jeg beklager formand, at min tale blev for lang, men jeg syntes, jeg ville forsøge at komme hele vejen rundt.

Det blev den faktisk ikke, der var 4 minutter igen. Men så er der foreløbig tre korte bemærkninger, og den første er fra hr. Martin Lidegaard.

Den bærende argumentation i ministerens tale er jo, at det er bedre for miljøet at bruge biomasse på anden vis end til at lave biobrændstoffer, altså typisk til at lave biogas og på den måde få en høj energiudnyttelse. Det er jo helt rigtigt, hvis man kigger på biomasse som noget, man skal bruge til
f.eks. at fortrænge CO₂-udslip med. Men det, jeg synes er kernen her, er, at de sidste års udvikling og sådan set også de sidste ugers udvikling jo viser, at ud over vores CO₂-problematik har vi en helt anden problematik, som handler om forsyningssikkerhed i forhold til olie. Oliepriserne er tredoblet på 3 år. USA's præsident er nu ude at sige, at USA på 20 år vil reducere deres olieafhængighed med 75 pct., og imens skal vi altså stå her og fedte med, om vi skal forpligte os til 0,0, 0,1 pct. eller
5 pct. i forhold til EU's biobrændstofdirektiv, og regeringen har nedsat udvalg nummer, jeg ved ikke hvad, der skal barsle engang, jeg ved ikke hvornår. Det har man efterhånden haft kørende i mange, mange år, men det skulle så komme i år. Jeg må spørge ministeren: Er det ikke for sløvt?

Jeg sagde, at jeg holdt en lang tale, fordi jeg gerne ville til bunds i det, og så er jeg selvfølgelig ked af, at hr. Martin Lidegaard ikke har hørt ordentligt efter.
     Jeg sagde, at denne arbejdsgruppe skal være færdig i år. Det er ikke noget, der ligger langt ude i fremtiden, men når vi taler om at bruge mange penge, så er det jo vigtigt, at vi gør det ordentligt, og det er vigtigt, at vi helt klart beslutter, hvad vej vi vil gå, og ikke bare tager sådan nogle hovsaløsninger, fordi det nu er moderne.
     Jeg vil da gerne sige, at ud over at jeg har talt om forskningspenge, som vi har anvendt, så ved hr. Martin Lidegaard ligesom alle andre i salen, at Globaliseringsrådet jo også kommer med sin rapport ganske snart, og der vil jeg da bestemt tro, at der vil indgå øget forskning netop på dette område. Jeg har af gode grunde ikke set den, men jeg forventer, at der vil være gode muligheder på det område her.

Det forstår jeg sådan, at ministeren sådan set anerkender, at der er en ganske særlig problemstilling i forhold til olie, som vi kan sige går længere og er lidt anderledes end vores almindelige CO₂-diskussion.
     Olien gør, at vi er utrolig afhængige både i Danmark og på europæisk plan af lande som Saudi-Arabien, Rusland osv., og olien gør, at vores omkostninger til transport stiger dramatisk i de her år.
     Er det ikke lidt mærkeligt, at vi i vores diskussioner skal ligge og sejle rundt nede i de der meget, meget lave procentsatser i stedet for, som vi har tradition for i Danmark, at gå lidt foran. Når nu USA siger 75 pct. ned, når nu Sverige siger over 100 pct. vedvarende energi inden for ganske få årtier, er det så ikke på tide, at vi i Danmark i erkendelse af den nye virkelighed, vi står over for, både sikkerhedsmæssigt, miljømæssigt, men ikke mindst forsyningsmæssigt, ikke skal være den allersidste i klassen, der går frem, men måske hæver, skal vi så bare sige, fra 0,1 pct., det er vores nuværende målsætning, kan jeg forstå, til
5 pct.? Det er altså ikke en revolution, det er jo ikke et meget dramatisk skridt at tage.

Jeg gentager, hvad jeg sagde i min tale: Vi er altså en af dem, der udnytter biomassen allerhøjest. Jeg sagde 11 pct. mod 4 pct. i EU i gennemsnit. Så jeg synes ikke, det er en rimelig måde at stille tingene op på.
     Så er det rigtigt, at USA's præsident holdt en tale i nat. Det er vel for meget at sige, at fordi USA kommer med et nyt udspil, skal vi ændre vores fra dag til dag, når vi netop har en analysegruppe siddende, der skal fange alle de signaler, også dem, der kom fra den amerikanske præsident, således at vi har et ordentligt beslutningsgrundlag i stedet for den her zigzagkurs, som jeg ikke bryder mig ret meget om, fordi den meget sjældent giver de ønskede resultater.

Ministeren sagde i sit indledende indlæg, at det var for dyrt, og gentog det over for hr. Martin Lidegaard, hvor han oven i købet understregede, at vi skal bruge rigtig mange penge. Hvad er det for nogle rigtig mange penge, vi skal bruge?
     Som vi skriver i beslutningsforslaget, koster det den enkelte bilejer 2 kr. ekstra for en tankfuld benzin, hvis man tilsætter 10 pct. bioethanol - 2 kr.! Det er betydelig mindre end det, man i øvrigt sparer, hvis man tager hen og tanker om søndagen, hvor benzinen er billig. Er det mange penge, eller hvad er det for nogle mange penge, der bliver talt om?

Umiddelbart set er det ikke særlig mange penge, men det er stadig væk et spørgsmål om, at vi er nødt til at beslutte, hvad vej vi vil gå, så vi ikke får hovsaløsninger eller zigzagløsninger, som jeg sagde til hr. Martin Lidegaard. Derfor er der ingen ændringer i mit svar i forhold til det, jeg gav hr. Martin Lidegaard.

Jeg kan forstå, at ministeren gik lidt på retræte med det med de mange penge. Det ville også have været mærkeligt andet - stillet over for 2 kr. pr. tankfuld.
     Ministerens andet argument er, at han vil undgå zigzagkurs. Hvilke andre mellemløsninger kan ministeren overhovedet se på det her område ud over to ting: Krav om øget effektivitet til biler, som kræver en EU-aftale, og biobrændsler?
     Kan ministeren overhovedet se andre kortsigtede mellemtrin til at nedbringe det alt, alt for høje olieforbrug, vi har i transportsektoren?

Stadig væk synes jeg altså, at det er et forkert udgangspunkt at sige, at man vil finde nogle mellemløsninger. Skal vi ikke prøve at finde nogle løsninger, som vi kan opnå enighed om, baseret på nogle ordentlige vurderinger og analyser, sådan at vi træffer nogle rigtige beslutninger og ikke nogen mellemløsninger? Det er det, jeg gerne vil have.

Nu er jeg sådan set enig med ministeren i, at i hvert fald første del af SF's forslag nok ikke er den rigtige vej at gå. Men jeg ville være endnu mere enig med ministeren, hvis jeg kan forstå det, han har sagt indtil nu, på den måde, at han synes, der er behov for en klar øgning af indsatsen for at finde en løsning på det problem, vi står med, med hensyn til olieafhængigheden, og at der altså skal afsættes flere penge til målrettet investering i forskning, udvikling og anvendelse af brintteknologi, el og andre nye energiformer.
     Hvis det er det, ministeren siger, så kan vi jo bare ærgre os over, at den nuværende regering, da den trådte til efter SR-regeringen, afviklede en række gode ordninger på det her område, og så efter nogle års betænkningstid kan komme med nogle måske fremadrettede forslag.
     Jeg går ud fra, at meningen i det, ministeren siger, er, at der skal afsættes flere penge til det her område i de kommende år.

Jeg konstaterer, at hr. Per Clausen er enig med mig, og det bekymrer mig selvfølgelig lidt.
     Jeg er nødt til at vende tilbage til at få lavet nogle ordentlige analyser af hvert et behov, der er. Jeg erkender, ikke mindst efter præsident Bushs tale forleden dag, en meget interessant tale, som jeg har nærlæst, at det er rigtigt, at tingene udvikler sig, og at tingene udvikler sig hastigt.
     Men det udvalgsarbejde, vi har sat i gang, involverer jo også mennesker, der orienterer sig om, hvad der sker i verden, og derfor vil de komme med forslag til regeringen om, hvad vej vi skal gå. Det er det, vi afventer. De skal være færdige inden udgangen af dette år. Der er jo ingen, der siger, at de skal være færdige den 31.december. Det kan godt være, de har behov for at komme ud med ting f.eks. allerede den 30. september, og det er der jo ikke så særlig langt til.

Det synes jeg da lyder positivt, og det er selvfølgelig godt. Selv om ministeren ikke siger det direkte - det er vel også, fordi det er Globaliseringsrådet, finansministeren, måske statsministeren, der i virkeligheden bestemmer, at der skal bruges flere penge på det her område - opfatter jeg, at det må være formålet med det arbejde.
     Det, jeg alligevel ikke helt kan forstå, og det er vel også en af forklaringerne på, at der nu dukker en mellemløsning op, som måske ikke er særlig holdbar, hverken angående energiforsyningen eller miljømæssigt, er, at regeringen har forsømt at beskæftige sig seriøst med det her område i årevis.
     Man startede jo, da man kom til, med at afvikle en række ordninger, derefter har man så brugt en række år på ikke rigtig at foretage sig noget, og nu har man så opdaget, at der er et problem, og der bliver så nedsat en arbejdsgruppe.
     Ministeren må indrømme, at det er lidt sent, og problemet er, at hvis ikke vi får gang i de rigtige holdbare løsninger meget hurtigt, så ender vi jo med at skulle acceptere mellemløsninger, som ikke er ret gode.

Det er jeg enig i. Det er det, jeg prøver at sige som svar på alle spørgsmålene.

Jeg tror, at det samlede Folketing vil være enig i, at det, der er perspektivet i det her, er, hvis de her biobrændsler eller bioethanol bliver produceret på restprodukter. Jeg tror ikke, det er der, den store diskussion kommer her i dag.
     Men jeg vil godt vende lidt tilbage, for vi havde rent faktisk en forespørgsel om fuldstændig det samme emne den 1. juni 2004, nemlig om Danmark ikke skulle leve op til det her, hvor oppositionen fremsatte et forslag til vedtagelse, som desværre ikke blev vedtaget, fordi regeringen stemte imod.
     Allerede dengang var man jo i gang med andengenerationsprojekter. Det var man også sidste år, dengang regeringen nedsatte det der hurtigtarbejdende udvalg, der skal være færdig ultimo 2006 - hurtigtarbejdende på halvandet år. Det vil sige, vi risikerer at være henne i 2007, før der kan komme nogle heroiske beslutninger på det her område.
     Synes ministeren, at det er den rigtige måde at behandle forskningsinstitutioner og erhvervsliv på, som jo rent faktisk står med nogle teknologier nu i anden generation, som skal ud og markedsmodnes, at de ikke har fået et reelt politisk klart svar fra regeringen hen over 3 år?

Jeg synes, hr. Torben Hansen får det til at lyde, bevidst eller ubevidst, som om der ikke sker noget på området. Jeg husker ikke tallet, men det er omkring 300 mio. kr., der bruges på forskning i øjeblikket. Det kan være, det er 290 mio. kr., det kan jeg ikke huske sådan i detaljer. Det er vel ikke så særlig langt fra det beløb, der blev brugt i den tidligere regerings tid, så vidt jeg husker.
     Jeg synes, det er et forkert udgangspunkt at sige, at der ikke bliver brugt noget til det, men det er jo fantastisk vigtigt, at vi bruger pengene rigtigt, og der er det altså, vi tillader os at have den mening, at det skal vi være sikre på vi vil gøre i fremtiden, for det er rigtigt, hvad hr. Per Clausen konkluderede på mine vegne. Jeg sagde det ikke, men jeg er enig i, at jeg tror, der vil blive brugt betydeligt flere penge på forskning i fremtiden på dette område. Enig.

Det skal da kun glæde mig, hvis regeringen vil til at bruge flere penge på forskningen. De statslige forskningsbevillinger til energiforskning var i 2000-2001 på
646 mio. kr. De vil i 2005 være på 147 mio. kr. Det vil sige, man har fjernet, hvad der stort set svarer til 80 pct. Så har elselskaberne lagt noget oveni, men det er jo sådan set betalt af forbrugerne og ikke af skatteborgerne. Synes ministeren, hvis vi skal have den diskussion, nu har ministeren selv rejst den, at den reduktion fra 646 mio. kr. til 147 mio. kr. over 5 år, er at udvise rettidig omhu i forhold til energiforskning og også i forhold til forskning
i alternative drivmidler? Det er tallene, og det kan ministeren selv forvisse sig om i de forskellige finanslovforslag.

Det kan jeg også forsikre hr. Torben Hansen om at jeg vil forvisse mig om, for det er ikke de tal, der er oplyst over for mig. Jeg skal give hr. Torben Hansen et skriftligt svar på spørgsmålet. Han behøver ikke at stille det. Jeg har helt præcist hvert ord, han sagde.

Tak til transport- og energiministeren, og vi starter så ordførerrækken. Den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Eyvind Vesselbo.

SF har fremsat et beslutningsforslag om mindre afhængighed af olie i transportsektoren, og det er jo meget sympatisk. Det er også et emne, som optager Venstre meget, da olieforbruget
i transportsektoren udgør et alvorligt miljøproblem, samtidig med at olien er en knap og dyr ressource, der på et eller andet tidspunkt, som vi jo alle ved, vil slippe op.

     Biobrændstoffer er derfor et muligt alternativ til olie. Men i modsætning til SF vil vi ikke bare kaste Danmark ud i beslutninger om bestemte målsætninger på området, hvor vi ikke i tilstrækkelig grad kender hverken de økonomiske eller miljømæssige konsekvenser af sådan en beslutning.
     Først og fremmest er det nødvendigt med en fortsat teknologiudvikling med henblik på at udvikle biobrændstoffer, der er konkurrencedygtige med olie. Det er der særligt fokus på i den »Energistrategi 2025«, som regeringen præsenterede før sommerferien, og som der også vil være fokus på i de forhandlinger, der er i de kommende måneder, om udmøntningen af denne energistrategi.
     Sideløbende med det arbejde har transport- og energiministeren, hvilket ministeren jo selv nævnte, nedsat en arbejdsgruppe om alternative drivmidler som biobrændstoffer, naturgas og brint i transportsektoren. Og som hr. Martin Lidegaard så kan høre nu, skal den inden udgangen af 2006 bl.a. fremlægge forslag til styrkelse af teknologiudviklingen, undersøge muligheden for omkostningseffektiv anvendelse og udarbejde oplæg til en foreløbig fastsættelse af Danmarks vejledende biobrændstofmål ved udgangen af 2010 i henhold til EU's brændstofmål. Og på finansloven for 2006 er der afsat 60 mio. kr. over 3 år til en forsøgsordning med biodiesel.
     På den måde gør regeringen et helhjertet forsøg på at skubbe udviklingen af alternative biobrændstoffer i gang. Der er både vilje og lyst, hvilket man jo også hørte i ministerens tale, til at fremme biobrændstofferne i Danmark. Vi skal bare sikre os, at det sker på den rigtige måde og uden at vi vælter en masse nye omkostninger over på forbrugerne.
     På den baggrund må vi afvise SF's beslutningsforslag, med henvisning til, som ministeren også klart gav udtryk for, at regeringen arbejder seriøst med at undersøge fordele og ulemper ved biobrændsler, herunder også med at sikre flere penge til en fortsat forskningsindsats på området.

Der er foreløbig tre korte bemærkninger, først en fra hr. Martin Lidegaard.

Man får det indtryk, når man hører Venstres ordfører tale, at det beslutningsforslag, der ligger her, er en mindre revolution, altså at det simpelt hen er at binde den danske befolkning, skatteyderne og bilejerne til nye gigantiske omkostninger.
     Men måske skal vi lige gøre seerne opmærksom på, at på det her område i forhold til at formindske vores afhængighed af olie - olie fra Saudi-Arabien, olie fra Mellemøsten, olie fra Rusland - havde denne regering 0,0 pct. som målsætning. Så klagede Kommissionen, og regeringen ændrede det så heroisk til en målsætning på 0,1 pct.
     Det her forslag går i al sin enkelhed ud på, at Danmark bare gør som alle de andre europæiske lande eller stort set alle de andre europæiske lande og tilslutter sig den fælles erklæring på 5,75 pct. frem mod 2010. Det er ingen revolution, det er bare et forsøg på at skubbe den danske vogn på det her område lige så stille og roligt i gang.
     Og regeringens mange forskellige udvalg må for min skyld gerne arbejde færdigt i de måneder eller år, det nu kommer til at tage. De har jo arbejdet længe allerede. Men det er jo ikke nogen revolution, vil jeg gerne sige til hr. Vesselbo, det er bare et forsøg på en start. Kan Venstre ikke støtte det?

Næh, men jeg er enig i, at det ikke er nogen revolution. Jeg mener bare, at det er den forkerte måde at gøre det på, for man skal da ikke binde folk til noget, man ikke ved hvad konsekvensen er af. Og derfor er det da ligegyldigt, om det er en revolution eller ej, det kunne jo i nogle sammenhænge være udmærket, men det, der er problemet her, er, at det er en forkert fremgangsmåde, der foreslås i det her forslag.
     At binde folk til noget, man ikke kender konsekvensen af økonomisk og miljømæssigt, er da forkert. Vi så jo lidt af katastrofen, da den tidligere regering med radikal støtte bandt Danmark til at reducere CO₂-udslippet med 21 pct. - i øvrigt ud fra, at man ikke engang vidste, hvad basisåret var for noget. Og så fandt man ud af, at det pludselig var 5 mio. ton mere, der skulle reduceres, end man havde bundet Danmark til. Altså, det var det, man oplyste.
     Så vi fortsætter ikke den linje. Vi vil gerne vide, hvad vi gør.

Jeg er lettere forundret over hr. Vesselbos indlæg. Jeg troede, at den danske miljøminister kæmpede bravt og inderligt for at få nye bindende målsætninger efter 2012 i forbindelse med Kyotoprotokollen. Det er da i hvert fald det, der har stået i aviserne, og det, som statsministeren har bekræftet. Men jeg forstår nu, at det altså ikke er Venstres politik. Det bekræfter jo kun en teori, jeg har haft længe om, at der er ret stor forskel på konservativ politik og Venstrepolitik.

     Det her handler i og for sig ikke kun om CO₂. Det her handler om Danmarks afhængighed af olie, den olie, som støt og roligt bliver dyrere, altså vores afhængighed af de steder
i verden, vi ikke har lyst til at være afhængige af. Hvor lang tid skal der gå, før Venstre synes, at der skal gøres et eller andet på det område?

Jeg vil godt sige, at jeg er fuldstændig enig med miljøministeren i, at vi skal overholde de aftaler, Danmark har indgået. Det, jeg bare sagde, var, at vi ikke bruger samme procedure som den tidligere regering, nemlig at vi bare siger et eller andet tal og så binder os til det uden at kende de økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Og det gælder på alle områder, så det tror jeg ikke vi kan blive meget uenige om, jo, måske med De Radikale, men ikke i regeringen.
     Og med hensyn til hvornår man vil forpligte sig til noget på det her område fra Venstres side: Det vil vi, når vi ved, hvad vi gør, og det er jo bare en gentagelse af det, jeg sagde før. Vi vil gerne kende de økonomiske betingelser, de miljømæssige og de naturmæssige konsekvenser af at indføre det her.
     Som jeg sagde i mit indlæg, er biobrændstoffer et muligt alternativ til olie. Det kunne også komme ind under det, som hr. Martin Lidegaard selv har nævnt på et tidspunkt, nemlig forsyningssikkerheden. Jeg mener også, at transport- og energiministeren meget klart sagde, at der skal noget forskning til, så det her eventuelt kan blive en mulighed.

Jeg vil da meget gerne vide, hvad det er for nogle økonomiske konsekvenser, Venstres ordfører ikke kender i det her. Det står sådan set i forslaget, hvad det koster. Det koster ingen afgiftslettelser. Det koster 2 kr. inklusive moms pr. tankfuld benzin. Det kræver ikke, at man omstiller de nuværende biler. Er hr. Vesselbo enig i det? Det forudsætter ikke, at det hele produceres i Danmark. Hvis det skulle produceres i Danmark, ville det i øvrigt være på en mindre del af landbrugsarealet. Vi går klart efter, at det er restprodukter, der er perspektivet i det her.
     Hvad er det for nogle konsekvenser, hr. Vesselbo ikke kender? Er det prisen? Er det den miljømæssige omkostning? Kan jeg ikke godt få et klart svar på det, et præcist svar, helst ikke sådan et udenomssvar?

Jo, det, der er problemet, er jo for det første, at man i det beslutningsforslag her beder om at få fastsat et konkret mål for år 2010. Der er det, jeg siger, at vi jo må vide, hvad vi gør, inden vi fastsætter noget som helst mål. Og der er vi uenige med SF.
     Jeg er helt klar over, at det ikke er noget, SF regner med, at man skal gøre. Man kan bare sætte et mål uden at vide det. Det, der står i det beslutningsforslag, er jo ikke nødvendigvis en naturlov, for der ligger jo nogle beregninger
i den klimastrategi, som regeringen har fremlagt, og som siger, at skal man indføre biobrændsel, så vil en afgiftsnedsættelse koste op mod 800 mio. kr. for netop det forslag, som SF kommer med. Så derfor regnes der på, om der med den oliepris og den udvikling, der har været, siden klimastrategien blev fremlagt, er nogle ændrede vilkår, og derfor er det, jeg siger, at vi jo må kende de faktuelle økonomiske, miljømæssige og naturmæssige konsekvenser, inden vi fastlægger et krav.

Det lyder altså, som om hr. Vesselbo ikke har læst forslaget, så derfor vil jeg gerne have hr. Vesselbo til at bekræfte, at der i vores forslag netop ikke indgår afgiftslettelser, og at de 800 mio. kr. derfor enten er hentet ud af luften eller også er hentet ud af hr. Vesselbos eget indre, fordi han måske gerne vil have afgiftslettelser og dermed yderligere subsidiering af landbruget.
     Vil hr. Vesselbo gerne bekræfte, at der intet står om afgiftslettelser, og at det er korrekt og en korrekt beregning, at hvis man tilsætter 10 pct. bioætanol, så koster det 2 kr. pr. tankfuld benzin, man tanker på en tankstation? Vil hr. Vesselbo være venlig at bekræfte det?

Jeg vil kun bekræfte, at vi ikke vil være med til at sætte et mål på det her, medmindre vi kender de økonomiske, miljømæssige og naturmæssige konsekvenser af beslutningen. Og så kan vi da godt stå her og diskutere, hvad der står i det her beslutningsforslag, men det, der står i beslutningsforslaget, er ikke mit udgangspunkt for at tage en beslutning. Det er de mere reelle betragtninger, som bliver lavet i ministerierne, jeg tager udgangspunkt i.

Jeg kunne forstå på hr. Eyvind Vesselbos tale, at 0,1 pct. var et helhjertet forsøg på at leve op til det her. Hvis det er et helhjertet forsøg, vil jeg nødig se et halvhjertet forsøg. Det må jo være et rundt nul.
     Med hensyn til det med, at man skal kende konsekvenserne af et mål, gælder det også, når vi generelt snakker om energipolitik - vi snakkede nu om »Energistrategi 2025« - at Venstre heller ikke vil være med til at opstille nogle mål, nogle visioner for den samlede andel vedvarende energi i det danske energisystem eksempelvis i 2025; at man ikke vil være med til at opstille nogle mål og nogle visioner for, hvor meget der inden for trafikken skal komme fra biobrændsler i 2020?
     Det må være yderst relevant at få svar på, om det simpelt hen betyder, at Venstre overhovedet ikke vil være med til at opstille nogle mål og nogle visioner overhovedet i den kommende energistrategi.

Hr. Torben Hansen nævnte, at jeg havde sagt, at det var et helhjertet forsøg med 0,1 pct., og spørger så: Hvad er så et halvhjertet forsøg? Ja, det må jo så være en halv procent (Munterhed)... nå, ja, 0,05.
     Hvis vi nu bliver seriøse, så må det egentlig blive det samme svar, jeg giver her, som jeg gav til fru Anne Grete Holmsgaard: Selvfølgelig skal man sætte mål, og det vil man også gøre i fremtiden, men igen må det jo være ud fra en viden om, hvad baggrunden er for at sætte de mål, både den økonomiske, miljømæssige og naturmæssige.
     Det, der er problemet her, er, at vi står med nogle oplysninger om, at man kan reducere CO₂-udslippet billigere ved at gøre det på andre måder end med bioætanol. Vi har samtidig oplysninger fra Miljøministeriet, der siger, at det ikke nødvendigvis er miljømæssigt bedre på grund af partikler og NO_x'er, og vi har også fra Skov- og Naturstyrelsen oplysninger om, at ...

Vi har også en rød knap, der har været tændt i lang tid, og den røde knap betyder, at taletiden er opbrugt, men der kommer mere tid til ordføreren. Hr. Torben Hansen for anden og sidste korte bemærkning.

Som man kan høre, er der mange følelser i spil i energipolitikken, og det er jo rart. Det er vi meget glade for. Men det fører mig stadig væk også frem til at sige om hr. Eyvind Vesselbos indlæg: Det, der jo for alvor bliver svigtet ved den her politik - jeg har også nævnt det over for transportministeren, for vi havde en forespørgsel om det her
i 2004 - i og med at man ikke tør noget som helst, men nu tør man trods alt 0,1 pct., er forsyningssikkerheden, som hr. Martin Lidegaard har redegjort for; og det gælder vel i sidste ende også de forskere og de erhvervsvirksomheder, der har stået med andengenerationsprodukter, stået med andengeneretionsteknologien de sidste 2-3 år og bare ventet på, at den danske regering har turdet gøre noget. Synes hr. Eyvind Vesselbo, at det, man er i gang med, er god erhvervspolitik og god forsyningssikkerhedspolitik, for det tror jeg ikke de synes, dem, der sidder med det lokalt?

Nu taler hr. Torben Hansen meget om at turde gøre noget. Det er altid godt at være modig på andres bekostning, og det er netop det, der er sket op igennem 1990'erne, hvor Socialdemokratiet turde en hel masse, som kostede dansk erhvervsliv en masse penge. Så er man rigtig modig.
     Det, som vi godt tør, er at sætte nogle mål, når vi ved, hvad det er, vi gør. Vi har altså ikke den strategi, som Socialdemokratiet og den tidligere regering havde, at vi bare fyrer en masse beslutninger af, en masse grænseværdier og ting og sager, uden at vide, hvad det er, man foretager sig, og uden at vide, hvad det koster dansk erhvervsliv og den danske befolkning.
     Så vil jeg sige med hensyn til det sidste om den naturmæssige del af bioætanolen - den når jeg nok lige inden den røde lampe lyser - at der også er problemer, når man skal dyrke tingene mere, end man gør i øjeblikket.

r Clausen (EL): Det er jo lidt svært ud af debatten i dag at høre, at energipolitikken i Danmark fastlægges af et stort flertal i Folketinget i forlig, og at man sikkert vil se et forlig om kort tid igen, hvor alle partierne undtagen Enhedslisten indgår. Så meget desto mere er der selvfølgelig anledning til at tale hårdt til hinanden inden. Det, jeg godt vil spørge hr. Eyvind Vesselbo om, er, om han ikke er enig med mig i, at man er nødt til i hvert fald at fastsætte en målsætning om, at vi i løbet af en 20 år skal have nedbragt vores afhængighed af olie ganske dramatisk, både af hensyn til forsyningssikkerheden, af hensyn til økonomien og af hensyn til miljøet, så den målsætning må vel i det mindste ligge fast. Og hvis hr. Eyvind Vesselbo er enig i den målsætning, betyder det så ikke også, at der her og nu skal igangsættes nogle projekter, som sikrer, at vi får en omlægning af vores energiforbrug i transportsektoren? Kl. 15.15

Nu er jeg fuldstændig enig med hr. Per Clausen i, at vi skal have nedbragt vores olieforbrug, at vi skal have reduceret vores CO₂-udslip. Det er også derfor, at regeringen har lavet en »Energistrategi 2025«, en energispareplan, som størstedelen af Folketinget er med i og står bag; at vi allerede har en meget, meget stor procent vedvarende energi; og at vi har sat mange, mange millioner kroner af til forskning i det her område, så regeringen har jo fuld fart fremad på det her område, fordi man netop ved, at det drejer sig om at få reduceret olieforbruget, så man sikrer forsyningen af energi til Danmark, så jeg kan kun svare bekræftende på hr. Per Clausens spørgsmål. På det punkt, i holdningen til reduktionen, ligger vi jo helt på linje med Enhedslisten.

Så er det hr. Per Clausen for anden og sidste korte bemærkning.

Det er jo meget godt, at vi er enige om det. Så er det bare ærgerligt, at hr. Eyvind Vesselbo sammen med De Konservative og Dansk Folkeparti støtter en politisk linje, der f.eks. handler om, at vi ingen energistrategi har. I hvert fald indeholder den energistrategi ikke nogen konkrete initiativer, som skal tages.
     Og så er det også ærgerligt, at det første, man gjorde, da man kom til magten efter SR-regeringen, var at skære ned på forskningen på energiområdet, for selv ministeren erkender jo nok, at bevillingerne til forskning i energi er mindre i dag, end de var under SR-regeringen. Man skærer ned, man lægger ingen planer, og nu har man så nedsat et udvalg - et af de utallige udvalg, som regeringen har nedsat i løbet af det sidste års tid - som skal komme med et bud på, hvordan de her problemer skal løses.
     Synes hr. Eyvind Vesselbo ikke, at det skulle man have gjort for længst, så man kunne være kommet i gang med en målrettet satsning på det her område?

Nu er der mange myter i den politiske debat, og der er også den myte på energiområdet, at regeringen har skåret voldsomt ned på de penge, der blev brugt til energiforskning. Når jeg siger »brugt til energiforskning«, er det jo, fordi en del penge faktisk blev afsat sådan mere som en politisk markering, men med hensyn til de penge, der blev brugt, mener jeg, at transport- og energiministeren sagde ganske klart, at der stort set ikke er nogen forskel på det beløb, der blev brugt under den tidligere regering, og det, som den nuværende regering bruger.
     Ydermere blev det også sagt klart fra ministeren, at man, når Globaliseringsrådet kommer med deres rapport, så ikke kan udelukke, at der kommer nogle flere penge. Og der er jo puljer rundtomkring f.eks. i Højteknologifonden, der er andre puljer, man kan søge til forskning i vedvarende energi, så jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man kan blive ved at sige, at der er færre penge til energiforskning på nuværende tidspunkt, end der var under den tidligere regering. Så derfor: Lad os dræbe den myte nu og lade være med at snakke om det mere.

Vi har været i Kina for ganske nylig. Der hørte jeg hr. Eyvind Vesselbo komme med nogle fremragende taler. Nu siger hr. Eyvind Vesselbo, at det, som den socialdemokratiske regering sørgede for, ikke betød noget, og at det ikke gav nogen fremdrift.
     Vil hr. Eyvind Vesselbo bekræfte, at f.eks. Dansk Industri anerkender, at bl.a. det, som Socialdemokratiet har sat i gang, har gjort, at der er kommet en voldsomt stigende eksport af danske produkter med energielementer fra et meget lille beløb på 17 mia. kr. til 35 mia. kr., og at det er det, at man har turdet sætte mål, der gør, at vi har fået et eksporteventyr?

Jeg kan bekræfte, at vi har været i Kina sammen, og jeg er da glad for, at hr. Jens Christian Lund mener, at jeg holdt nogle gode taler, for der fortalte jeg jo lidt om regeringens energipolitik, og hvad vi har gjort for den vedvarende energi, og hvad vi har gjort for at få kontakt med Kina og måske eksportere noget af den knowhow og arbejdspladser og ting og sager til Kina på det her område. Så det er jeg glad for at hr. Jens Christian Lund har observeret på vores tur til Kina.
     Med hensyn til den miljøeksport eller den knowhow, vi har skaffet, og den indtægt, der er kommet til Danmark, kan jeg da bekræfte, at det er et stort beløb, og der er jo ingen, der siger, at alt det, Socialdemokratiet har gjort, er forkert. Indimellem har man ganske givet også gjort noget rigtigt.

Jeg er selvfølgelig glad for, at hr. Eyvind Vesselbo nu ændrer lidt i tonefaldet. Det var jo da positivt. Men kan hr. Eyvind Vesselbo ikke se, at mulighederne for at udvikle andre områder kunne gøre det tilsvarende, og at det at stå der og sige, at den teknologi, som vi kunne bruge, ikke findes i dag, ikke er korrekt? Teknologien findes, mulighederne er der, og det vil medføre, at vi også der har mulighed for eksport, bare regeringen turde gøre noget.
     Og med hensyn til det med forskning synes jeg, at hr. Eyvind Vesselbo skulle trække det om, hvem der har brugt mest forskning, en lillebitte smule i land, for vi må ikke lyve for hinanden. Jeg vil ikke påstå, at jeg kender tallene her, men jeg synes, hr. Eyvind Vesselbo skal have chancen for at sige, at forskningen er gået tilbage.

Jeg mener, jeg ganske klart sagde i min tale, at biobrændstoffer er et muligt alternativ til olie, og derfor har jeg jo ligesom ministeren sagt, at nu undersøger vi tingene. Der er nedsat et udvalg, som skal komme med nogle forslag, så jeg forstår ikke helt hr. Jens Christian Lunds lidt negative holdning til den her indstilling, for der er da åbnet en ladeport for, at vi kan komme videre på det her område.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, hr. Torben Hansen.

Det er Socialdemokratiets opfattelse, at Danmark har brug for en energiplan, der sætter klare mål med hensyn til virkemidler og teknologiudvikling. Det vil sige mål, der kan vise en stærkt stigende andel vedvarende energi i dansk energiforsyning, bedre energieffektiviet og fleksibelt forbrug, og også mål, der viser en nedbringelse af CO₂ i transportsektoren. Og sker det ikke, så efterlader vi en fantastisk stor byrde til vores efterkommere, og vi efterlader også en fantastisk stor byrde til det danske velfærdssamfund, og det må ikke ske. Desværre må vi også konstatere, at regeringens energistrategi fra sommeren 2005 ikke peger i den rigtige retning. Når man læser energistrategien, og når man ser energistrategien, kommer man jo uvægerlig til at tænke på K.K. Steinckes gode gamle aforisme: Forældede tanker er altid aktuelle. Og det må man jo også sige gælder for energistrategien. For Socialdemokratiet gælder det, at vi vil fastsætte klare mål og virkemidler, og det er mål og virkemidler, der sikrer en energiforsyning, der er miljømæssigt bæredygtig, der sikrer forsyningssikkerheden, der sikrer dansk teknologi og danske arbejdspladser, der sikrer, at Danmark lever op til vores klimaforpligtelser, og der også sikrer, at de fantastisk mange nye spændende teknologier, der er, også kommer ud af laboratorierne og kommer over i en demonstrations- og driftsfase. Det er også en kendsgerning, hvad alle jo ved, at olieeventyret i Nordsøen ikke varer evigt, og derfor er der også behov for, mens vi har midlerne til det, en langsigtet og visionær strategi på det her område. Der er det jo paradoksalt, at staten på den ene side i 2005 modtager mere end 30 mia. kr. i skatter og afgifter fra Nordsøen, og på den anden side, på trods af hvad hr. Eyvind Vesselbo siger, og på trods af hvad transport- og energiministeren siger, jo markant har reduceret de statslige bevillinger til energiforsyning de seneste 5 år fra 646 mio. kr. helt ned til 147 mio. kr. i 2005. Det svarer til en samlet reduktion på mere end 75 pct. i en periode, hvor de årlige statslige indtægter fra Nordsøen er steget mere end 20 mia. kr. Det er simpelt hen mangel på rettidig omhu, og det er mangel på bekymring og en følelse af, at vi også skal være parate til at have et samfund, vi kan give videre til vores efterkommere, når eventyret i Nordsøen slutter. Trafikken står for en tredjedel af det danske energiforbrug, og hvor andre reducerer deres forbrug og dermed udledninger, går det den helt forkerte vej med trafikken. Og derfor er biobrændstoffer interessante. Men det er til gengæld også fuldstændig altafgørende, at der er tale om brændstoffer, der bliver produceret med et positivt energiregnskab, bliver produceret miljømæssigt korrekt og ikke bliver udvundet fra bl.a. brakarealer. Og det kan bl.a. ske ved, at man bruger restprodukter, som der findes mange gode eksempler på herhjemme. Og Elsams VEnzinprojekt er jo et af de første, som peger fremad der, og det fortjener al mulig støtte. Kl. 15.25 Regeringen har desværre en 0,1-procents-vision på det her område - det er svært at kalde 0,1 pct. for en vision - hvilket den også har meddelt EU-Kommissionen. Det er frygtelig uambitiøst, det er langt fra EU-direktivet, og i vores perspektiv bliver vi altså nødt til at leve op til EU-direktivet, dvs. 5 3/4 pct. i 2010. Allerede i 2004 havde Folketinget, den 1. juni 2004, en debat om det her, en forespørgselsdebat, hvor regeringen sendte emnet til hjørnespark, og det er nu sket igen i et nyt udvalg til minimum udgangen af 2006. Men biobrændstoffer kan, hvis de bliver fremstillet på den rigtige måde, give et væsentligt bidrag til løsningen af så vel klimaproblematikken som de generelle forureningsproblemer og også herhjemme sikre danskerne forsyningssikkerhed. Så derfor vil vi se med positive øjne på SF's beslutningsforslag i det kommende udvalgsarbejde.

Det lyder næsten, som om oppositionen har patent på gerne at ville fremme det her område. Jeg synes ikke, at det er helt retfærdigt. Så sent som for ganske få måneder siden indgik vi bl.a. også med SF og Socialdemokratiet en aftale om, hvordan UMTS-midler skulle fordeles, hvor der jo var afsat 35 mio. kr. ekstra til forskning i vedvarende energi og i, hvordan vi kunne få de her teknologier til at arbejde sammen - plus alle de gode ting, der sker i Globaliseringsrådet.
     Socialdemokratiet må vel også anerkende, at man fra regeringens side er i gang på en lang række fronter på det her område.

Jeg kan konstatere, at inden for det her område holder tallene vand. Der er forsvundet 450 mio. kr. fra energiforskning de seneste 5 år. Det skal vi dybt beklage. Nu lægger man så nogle tilbage, men det sker da kun, fordi regeringen er under et kolossalt pres på det her område.
     Jeg må desværre konstatere, at af en eller anden årsag så er regeringen inden for det her område født i trillebørens tegn. Den skal løftes og skubbes, for at det går fremad. Det påtager vi os gerne. Jeg synes, det er fint, der er kommet 35 mio. kr. ekstra.
     Men i det store billede, det store spil, er det jo småpenge i forhold til, hvis vi for alvor skal sikre det velfærdssamfund, vi har i dag, og sikre, at dine og mine børn også har en forsyningssikkerhed om 20 og 25 år. Hvis det skal sikres, så er det desværre småpenge. Men alt, hvad der tages med, vil vi selvfølgelig gerne have med. Men det er stadig væk for lidt, også i forhold til 2001.

Det var et ganske godt billede med trillebøren. Jeg fornemmer ligesom, regeringen overtog en punkteret trillebør, hvor vi så fik pustet lidt luft i hjulene og fik sat den i gang igen.
     Men jeg synes da et eller andet sted ikke, at jeg fornemmer anerkendelsen fra hr. Torben Hansen i forbindelse med det her spørgsmål. Når man ser de ting, der er oppe i Globaliseringsrådet, når man ser, hvordan vi bl.a. fra konservativ side gik meget kraftigt ind og ønskede at styrke det her område - vores formand nævnte i sin landsrådstale specifikt det her område - så kan man jo ikke sige, at regeringen kommer haltende på det område. Jeg synes tværtimod, at vi ikke mindst fra konservativ side virkelig har sat fokus på det her område. Og der ligger et meget, meget spændende perspektiv på den lange bane.

Hvis det er sådan, at hr. Per Ørum Jørgensen mener, at det her er konservative mærkesager, kan jeg konstatere, at den konservative vægt i regeringen åbenbart ikke er særlig stor. Det er meget muligt, at der bliver holdt landsrådstaler om det og alt mulig andet, men når man ser på den konkret førte politik, må jeg konstatere, at det åbenbart er det andet regeringsparti, der har taget førersædet i trillebøren og endda ikke fører den fremad, men bagud.
     Så jeg synes, det er svært at anerkende noget, hvor man er så langt under de bevillinger, der var tidligere, og hvor man også fuldstændig svigter udvikling, demonstration og markedsmodning af de teknologier, der rent faktisk er. Det kan jeg altså ikke anerkende. Jeg er ked af det, vil jeg sige til hr. Per Ørum Jørgensen.

Nu kan jeg høre på hr. Torben Hansen, at den her sag ligger Socialdemokratiet meget på sinde.

Nu er det jo ikke mere end 4 år siden, at Socialdemokratiet havde regeringsmagten, og så er det bare, jeg spørger:
Hvorfor blev det her egentlig ikke støttet og indført i den 8-årige periode, Socialdemokratiet havde regeringsmagten? Man havde miljø- og energiministeren, man havde skatteministeren osv. Hvorfor blev det her ikke fremmet for 4-5 år siden?

Det mener jeg reelt også blev gjort med de forskningsmidler, der var afsat. Der var også et brintforskningsprogram, som bl.a. kørte hos Haldor Topsøe og DTU. Det, man kunne konstatere, dengang hr. Eyvind Vesselbos partifæller kom til ved udgangen af 2001 og lavede en finanslov ved udgangen af februar af 2002, var, at man jo konsekvent hele vejen rundt fjernede de perspektiver, der var inden for det her område, fordi der sandelig ikke måtte komme nogen succeser ud af det her.
     Så skal man også lige huske på, vil jeg sige til hr. Eyvind Vesselbo, at teknologierne har udviklet sig hele tiden. Vi havde den samme debat for halvandet år siden, og alene på de halvandet år er der jo rent faktisk sket meget, hvor vi har bevæget os langt ind i anden generation og nu rent faktisk også kan begynde at lave nogle markedsmålinger. Hr. Eyvind Vesselbo ville også, hvis han kiggede tilbage, kunne se, at de teknologiske muligheder, vi har i dag, ikke var til stede i slutningen af 1990'erne, men til gengæld var man kommet langt bl.a. med et brintprogram, som kunne være overbygningen på det her. Men det fjernede man jo desværre i 2002.

Jeg kan forstå, at undskyldningen for ikke at have indført det op igennem 1990'erne, er, at teknologien ikke helt var på plads og man ikke rigtig vidste, hvad man gjorde, hvis man indførte det. Det er en fin erkendelse.
     Kan hr. Torben Hansen bekræfte, at det, vi snakker om nu, bl.a. er en afgiftsnedsættelse? Kan hr. Torben Hansen fortælle, hvem det er, der har lagt den afgift på, som man nu ønsker at fjerne, nemlig en såkaldt grøn afgift? Kan hr. Torben Hansen, og det er så det tredje spørgsmål, svare på, om de der penge, de 900 mio. kr., som hr. Torben Hansen påstår blev fjernet fra energiforskningen - det kan jeg nu ikke genkende - men hvis det nu er sådan, at der var tale om
900 mio. kr., hvor mange af dem blev så egentlig brugt, og hvor mange stod og ventede det ene år efter det andet?

Jeg vil jo sådan set anbefale hr. Eyvind Vesselbo at læse SF's beslutningsforslag. Jeg forholder mig til SF's beslutningsforslag, og SF's beslutningsforslag taler ikke om afgiftsnedsættelse - ikke om afgiftsnedsættelse - og det gør jeg så af gode grunde heller ikke.
     Det, som SF's beslutningsforslag siger, er, at man når op på at erstatte de 5,75 pct. med biobrændsel. Så der er intet om afgiftsnedsættelse, og det er altså en falsk præmis, som vi desværre får ind i debatten, og det skal jeg dybt beklage.
     I forhold til teknologien: Jamen nogle af de projekter, som bl.a. Elsam laver for nuværende, og som hr. Eyvind Vesselbo selv har været nede og se, er hvor man jo netop bruger restprodukter. Teknikken med at lave bioætanol af hvede og alt muligt andet er jo gammel teknologi; det er jo ikke der, vi skal vinde. Men teknologien med at lave det af restprodukterne må hr. Eyvind Vesselbo indrømme er temmelig ny.

Nu bliver der talt så meget om, hvorvidt man har læst tingene, men det fremgår jo f.eks. af 2025-planen, at man netop vil udvikle en demonstration. Vi har et Globaliseringsråd, der kommer med en strategi her om ganske kort tid, og som jo bl.a. er med til at se på, hvad det er for nogle samlede indsatser, vi kan lave i Danmark, så vi ikke bare slår et slag i dynen, men så vi trækker på samme hammel - indsater, der også betyder, at vi f.eks. har set på de alternative drivmidler, længe før Bush sagde det i sin tale, netop for at vi kan sikre os, at vi går i samme retning.
     Er det ikke rigtigt, vil jeg spørge hr. Torben Hansen, at noget af det, vi i hvert fald ved på nuværende tidspunkt - for den der med, at nu gør vi jo slet ingenting, passer jo ikke - er, at vi ligger næsten tre gange højere end EU, hvad angår anvendelsen af biomasse, og at vi rent faktisk derfor gør en betydelig del for både at nedbringe CO₂-udslippet, men jo dermed også nedbringer brugen af olie til varme og el?

rben Hansen (S): Det er da fuldstændig korrekt, kan jeg svare fru Charlotte Dyremose. Det er faktuelle oplysninger. Men det, som vi også siger her, og det må fru Charlotte Dyremose også kunne forstå, er, at én ting er hele fjernvarmeproduktionen, og jeg synes, det langt hen ad vejen er fint, den måde som det foregår på, en anden ting er de nye muligheder for også at bruge noget af det halm, som jo ikke bliver afsat til fjernvarmeværkerne, og nogle af de andre restprodukter til det her - med transportministerens ord - andengenerationsbioætanol. Hvorfor så ikke lade os gøre det? Selv om vi jo er oppe i toppen på det ene punkt, så er der jo ikke noget, der forhindrer os i også at bevæge os op ad den anden søjle. Det er jo ikke en vippe, og i og med at man er heroppe på den ene, behøver den anden jo ikke at være nede. Kl. 15.35

De faktuelle oplysninger var sådan set for at illustrere, at vi jo netop gør en massiv indsats på det område, hvor vi er rigtig dygtige, nemlig området for biomasse til el og varme. Derudover er der det projekt, der nu er sat i gang med finansloven, hvor vi netop med den strategi, der foreligger nu, bl.a. i 2025-planen, prøver på at samle os om, hvordan vi kan sikre, at vi bedst muligt udnytter de her teknologier, så vi ikke, som ministeren også var inde på, kommer ud i, at vi skal til at bruge førstegenerationsprodukter, altså foder, madvarer, til de her ting, men at vi rent faktisk får udnyttet restprodukterne og ikke kommer til at stå i en situation, hvor vi for at skulle leve op til de her ting skal til at dyrke brakarealer, med de skadevirkninger det så i øvrigt også har på åer og vandløb, ud over at der også er en CO₂-udlednings-effekt af det.
     Skulle vi ikke i stedet samle os om at gå i den retning og forsøge at få et ordentligt underbygget materiale, så vi er sikre på, at vi gør det her på en måde, der også er vejen frem og ikke bare et slag i dynen?

rben Hansen (S): Hvis fru Charlotte Dyremose havde hørt min ordførertale, det kan godt ske, at hun har det, og hvis fru Charlotte Dyremose også hørte min kommentar til transportministeren, ville fru Charlotte Dyremose jo netop have hørt, at det, der blev pointeret meget stærkt hele vejen igennem, var, at det samlede energiregnskab skal være o.k., det skal gøres på restprodukter, det skal ikke have miljømæssige konsekvenser, og man skal ikke gå ind og bruge brakarealer og andre ting til det. Derfor nytter det jo ikke noget, at fru Charlotte Dyremose i sit indlæg på en eller anden måde lader det skinne igennem, at det nok er det, vi mener, for det er ikke det, vi mener. Men for nuværende er det jo rent faktisk sådan, at hvis fru Charlotte Dyremose tager ud på DTU, på Risø eller til Elsam, vil hun se, at man jo rent faktisk nu har andengenerationsproduktet, som man kan lave af restprodukter. Hvorfor så ikke lade os give dem en chance, i stedet for at regeringen nu endnu en gang har udskudt det til ultimo 2006? Det er det, jeg synes er ærgerligt. Men det indebærer også, at hvis vi skal have diskussionen, skal vi også have den på de sande præmisser ...

Tak, det skal vi ikke. Tak for indlægget fra den socialdemokratiske ordfører.
     Og vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, fru Tina Petersen.

Vi skal her behandle beslutningsforslag nr. B 20, som er fremsat af SF i dag, og beslutningsforslaget omhandler mindre afhængighed af olie i transportsektoren.
     Jeg må jo sige, at det er med lidt undren, man nu ser det beslutningsforslag, som er fremsat her i dag, og den tone, der er i forslaget. Det lyder for mig, som om SF føler, at der intet sker på det her område, og der må jeg jo sige, at det ikke er sandt.
     Det drejer sig jo nok nærmere om, hvordan og hvor hurtigt vi kan bestræbe os på at udvikle de her alternativer til olie i transportsektoren frem for noget andet.
     Med SF's forslag ønsker man, at vi skal meddele Europa-Kommissionen, at Danmark er parat til at forpligte sig til at erstatte 5,75 pct. af olieforbruget i transportsektoren med biobrændstoffer inden udgangen af år 2010.
     Det skal siges, at det også fra Dansk Folkepartis side havde været ønskeligt med en højere procentsats, men med hensyn til de 5,75 pct. er Dansk Folkeparti dog ikke enig. Vi mener simpelt hen ikke, at SF's mål er realistisk her og nu.
     Når man bestræber sig på at udvikle alternativer til og reducere olieforbruget inden for energisektoren, er der mange ting, der skal tages hensyn til. Bl.a. skal industrien og industriområdet have tid til at omstille sig til denne her nye udvikling, og nu og her er virkeligheden jo den, at sektoren her i Danmark længe har ydet en stor andel og faktisk ligger iblandt de førende her i Europa. Med andre ord: Vi er i gang.
     Vi er positivt indstillede, men vi stiller ikke urealistiske krav til, hvordan det her skal udføres.

     Dansk Folkeparti kan glæde sig over, at vi med regeringen fik sat gang i støtten til initiativerne vedrørende biobrændstoffer. Der afsættes altså 60 mio. kr. i perioden 2006-2008 til en forsøgsordning med biodiesel. Dette gøres ved at fokusere på biodiesel, som bl.a. kan produceres af raps.
     De 60 mio. kr., som er afsat i 2006-2008, skal bruges til at gennemføre ordninger, hvor den offentlige sektor,
f.eks. den kollektive trafik, køretøjer m.v., skal afprøve virkninger og hermed indsamle den erfaring, der skal til, vedrørende det tekniske, det organisatoriske og det økonomiske aspekt i anvendelsen. Alt dette for at se, hvorledes dette kan udføres mere bredt i den daglige praksis, samt hvorledes forsyningen kan foregå i vores dagligdag herhjemme i Danmark. Dansk Folkeparti forventer, at den ordning indfases gradvis, da det er vores overbevisning, at man herved får det bedste resultat. Dansk Folkeparti kan derfor ikke støtte SF's forslag.

Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først hr. Torben Hansen.

Jeg forstod lidt på Dansk Folkepartis ordfører, at man egentlig gerne vil noget mere, vil have tallet højere op, og så sagde man alligevel, at det her var urealistisk.
     Så et meget simpelt spørgsmål. Nu kan jeg forstå, at Dansk Folkeparti har været med i de 3 gange 20 mio. kr., så man er nået op på de 0,1 pct. Man mener, at de 5,75 pct. er urealistisk. Hvad er realistisk for Dansk Folkepartis energiordfører på det her punkt?

Jeg synes, jeg gjorde meget klart i min tale, at det her drejer sig om, at man skal omstille nogle ting i en helhed. Man kan ikke bare sige, nu sætter vi den til 5,75 pct., og så tro, at man kan gøre det fra den ene dag til den anden.
     Det her kræver en rolig fase, hvor tingene skal implementeres i systemet, og der mener jeg simpelt hen, at det er det, der skiller Socialdemokraterne fra Dansk Folkeparti. Selvfølgelig vil vi gerne en sats højere op, men tingene skal ske gradvis, så sektoren kan følge med.

Jeg tror, at det gælder for alle Folketingets partier, at man gerne vil gøre det her stille og roligt, så det skal fru Tina Petersen ikke være bekymret for.
     Nu siger fru Tina Petersen igen, at man gerne vil længere op, men man kan ikke nu osv. Man må jo under drøftelserne, finanslovforhandlingerne med de 3 gange 20 mio. kr., have haft på bordet, hvad der er realistisk, og hvad der ikke er realistisk.
     Kunne fru Tina Petersen som sit partis energiordfører ikke lige løfte sløret lidt for, hvor det realistiske snit ligger, for så kan det være, vi kan finde en mellemløsning der. Det tror jeg også man kan blive enig om. Hvor er det realistiske snit? Og det må jo gerne være højere end 0,1 pct.

Jeg synes, mange af de foregående ordførere, bl.a. fra Venstre og Konservative, også har nævnt, at vi nu har folk til at sidde de næste 11 måneder og prøve at gennemskue, hvordan det her kan gøres på den bedste måde.
     Forskellen på Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er igen, at vi ikke laver nogen hovsaløsninger i Dansk Folkeparti. Vi vil se, hvordan det her kan fuldføres i praksis.
     Vi ved alle, der sidder her i salen nu, hvad der foregik på det område her, da Socialdemokratiet sad i regering, og det er bl.a. noget, Dansk Folkeparti ikke ønsker: Vi ønsker ikke flere afgifter, vi ønsker ikke, at udgifterne bliver lagt over på forbrugere osv. osv. Vi vil gerne have det her tænkt igennem, inden det bliver udført.
     Tingene skal ske, men det er processen, vi er uenige om.

(Kort bemmærkning).
Jeg synes, det er positivt, at fru Tina Petersen er utilfreds med de 0,1 pct., som Danmark har meldt ud som mål nu. Det synes jeg er godt.
     Men der, hvor jeg synes kæden hopper af, er, når fru Tina Petersen siger, at det her er kompliceret. Det, vi har lagt frem, er faktisk meget enkelt. Det er faktisk ikke spor kompliceret, det kræver ingen omstilling.
     Forslaget går ud på, at man tilsætter biobrændsel til de brændstoffer, vi har nu. Det eneste, det ifølge de regler, der er i EU i dag, forudsætter, er, at man har en forudgående forhandling med oliebranchen. Det kræver ingen omstilling af bilerne, det kræver ikke, at der skal laves en stor forskningsindsats. Det kræver faktisk bare en politisk beslutning om, at man vil gøre det og indfase de 5,75 pct. over nogle år. Det er såmænd det eneste, det kræver.

Det vil jeg gerne have, at fru Tina Petersen reflekterer over. Det er ikke kompliceret, det er faktisk ret enkelt, og den eneste mangelvare her er sådan set tilstrækkelig politisk vilje.

Fru Anne Grete Holmsgaard har da en vis form for bekymring på området her, og det sympatiserer jeg også med. Som jeg siger i min tale, skal der selvfølgelig ske en gradvis stigning på det område. Men forskellen ligger i, at jeg er bekymret for, at tingene kan ske for hurtigt, for vi har set ting ske på en måde, der er meget anderledes end den, Dansk Folkeparti måske ville have valgt førhen. Og det ønsker jeg ikke skal ske på det område her.
     Når fru Anne Grete Holmsgaard taler om omstilling som sådan, kan man jo sagtens sige, at processen vedrørende forskningen er i gang, men at man skal have al biomasse, al biodiesel ud til forbrugerne, skal have det implementeret i vores samfund.
     Det er altså en større proces end som så, og det vil tage en del år. Dermed ikke være sagt, at vi er uenige i, at processen skal ske, det er ikke det, vi siger. Det, vi siger, er, at vi bare gerne vil have, at det sker på en ordentlig måde, så vi er sikre.

Nu udmærker det her område sig ved, at andre allerede er i gang. Svenskerne er i fuld gang. Det vil sige, at vi ikke skal opfinde den dybe tallerken på det her område. Vi kan bruge de erfaringer, der er i Sverige; vi kan bruge de erfaringer, der er i Østrig; de erfaringer, der er i Tyskland og Frankrig osv. Det her er ikke kompliceret.
     Det er klart, at hvis man vil have, at al biobrændsel skal komme fra Danmark, så kan det være kompliceret, men det siger vi faktisk ikke er forudsætningen. Vi ønsker at skabe et marked og dermed også at skabe pres på udviklingen på det her område. Det pres får man ikke, hvis man ikke får sat det
i gang. Man må jo konstatere, at arbejdsgrupper kan være meget gode til mange ting, men de skaber jo ingen dynamik, det gør de ikke. Det, der skaber en dynamik her, er at få skabt en afsætning.

Jeg tror, at jeg og fru Anne Grete Holmsgaard kan blive enige om, at vi ikke er enige om processen. Jeg synes da, at det ville være en dejlig ting, hvis vi kunne nøjes med at producere det herhjemme og få det ud herhjemmefra. Om det er en realitet kan jeg ikke svare dig på endnu, men det vil jeg kunne, når den her ...

Husk, at direkte tiltale ikke er tilladt.

Tina Petersen (DF):
Undskyld, ja, nu tabte jeg tråden.

Det var et eller andet, som fru Anne Grete Holmsgaard skulle gøre.

Tina Petersen (DF):
Processen i sig selv er jo, at vi med tiden må se, hvordan vi kan få sat det her hurtigere i gang. Det kan vi, når det hele ligger klar, og når de udvalg, der sidder og arbejder med det, er klar til at komme med nogle meldinger. Det er jo ikke, fordi vi ikke er i gang.

Jeg vil bare spørge fru Tina Petersen, om hun er enig med mig i, at når vi nu har det udgangspunkt, at det er vigtigt at afvikle vores afhængighed af olie, så peger det på, at der i hvert fald kunne være meget god grund til i de kommende år at afsætte betydelig flere penge til forskning og udvikling inden for vedvarende energi, der retter sig mod transportsektoren.

Til hr. Per Clausen vil jeg sige, at vi synes, at regeringen og Dansk Folkeparti har fået afsat midler i denne ombæring. Man kan jo, hvis man går ind og læser finansloven, tydeligt se, at der faktisk meget ordret står, hvad de går til; de går også bl.a. til det, der hedder forsyningen. Mere har jeg ikke at sige, altså.

Det er jeg da sådan set lidt trist til mode over, for det må jo så betyde, at Dansk Folkeparti mener, at når det her udvalg er færdig med at arbejde, så skal man ikke regne med, at der er flere penge til det her område.
     Det synes jeg da er trist. Der er gået en række år, hvor regeringen ikke har fået sat gang i noget, fordi man har haft mere travlt med at afvikle det, SR-regeringen gennemførte, end med at finde på nyt på det her område. Men nu er man tilsyneladende gået i gang, og så er det da ærgerligt, hvis Dansk Folkeparti ved de kommende finanslovforhandlinger blokerer for, at der kommer flere penge til forskning i energi og udvikling af vedvarende energi.

Jeg synes, at vi skal vende tilbage til min tale, for hr. Per Clausen har ikke forstået mig korrekt. Jeg siger lige så tydeligt, at det ville have været ønskeligt, hvis den her procentsats havde været højere. Det gør jeg nok, fordi jeg mener, at der skal ske en fortsat udvikling, og fordi udviklingen på længere sigt gerne må ske hurtigere.

Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose.

Som det vist er fremgået af debatten, er vi i Danmark rigtig gode til at udnytte biomasse til el og varme. Vi er faktisk i gennemsnit sådan næsten tre gange så gode til det som de EU-lande, der ligger omkring os. Vi har så ikke en lige så høj målsætning for brug af biobrændstof til biler, som man har i andre lande, men vi ved faktisk også, at der, hvor vi er dygtigst, der, hvor vi er mest effektive med hensyn til
f.eks. at nedbringe CO₂-udslippet, er lige præcis ved brug af biomasse til varme og el. Derfor er det også et bredt politisk flertal, der har sikret, at vi har de muligheder. Fra konservativ side er vi ganske enige i, at det er af stor betydning, at vi bliver stadig dygtigere til at udnytte de restprodukter, vi har, f.eks. halm, til forskellige former for vedvarende energi. Vi vil dog også gerne sikre os, som det også meget rigtigt bliver omtalt i det her beslutningsforslag, at vi ikke skal derud, hvor vi skal til at dyrke brakarealer f.eks. for at kunne leve op til forskellige målsætninger. Situationen er jo den, at hvis vi skal til at dyrke brakarealer, ja, så giver det bl.a. også CO₂-udslip. Derudover kan der komme gødningsstoffer i åer og vandløb. Derfor har det en masse negative konsekvenser, som beslutningsforslaget jo også giver udtryk for. Derfor er det vigtigt, at vi netop sætter fokus på brugen af restprodukterne, uanset om vi så taler biobrændstof eller biomasse generelt. Fra konservativ side lægger vi vægt på, at der i bl.a. finansloven er afsat midler til forskning i vedvarende energi; at vi med finansloven netop også har lavet en forsøgsordning til biodiesel. Vi lægger også vægt på, at vi nu med den arbejdsgruppe, der er nedsat om alternative drivmidler, i løbet af i år får mulighed for at se på, hvordan vi gør det her bedst. Vi ser naturligvis frem til, at Globaliseringsrådet vil lægge op til, hvilke styrkepositioner vi har i Danmark. Som det også har været omtalt, har vi været i Kina med Energiudvalget og se på, hvordan der er masser af potentiale rundtomkring i verden, og hvordan vi bl.a. har kunnet formå at eksportere på forskellige energispareområder. Derfor tror vi også på, at det er vigtigt, at vi netop laver en samlet, sikker indsats. Men indtil vi er klar med det, lægger vi altså vægt på, at vi bruger vores ressourcer der, hvor vi er dygtige og har en særlig position. Indtil videre har det været på området biomasse til el og varme. Vi kan derfor ikke støtte dette forslag om at have en nøjagtig, fast målsætning for, hvor meget vi skal bruge på biobrændstof, for det, vi kan støtte, er nemlig den forsøgsordning, der er lagt op til i finansloven og så en gradvis udvikling, så vi sikrer, at det netop bliver restprodukterne, der bliver brugt i fremstillingen af biobrændstoffer i Danmark. Vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Det er jo ikke mange uger siden, at vi under en anden debat havde fornøjelsen af at diskutere med De Konservative, hvad man egentlig forestillede sig, at der skulle ske på transportområdet med hensyn til at opnå besparelser og mindre afhængighed af olien. Da bedyrede fru Charlotte Dyremose, at der ville ske store tiltag i forbindelse med »Energistrategi 2025«. Det havde vi en lille meningsudveksling om, for jeg mente egentlig ikke at kunne læse af Energistrategien, at der var større tiltag på vej, men det bedyrede fru Charlotte Dyremose mig om at der var.
     Nu får jeg så at vide, at regeringen ikke ønsker at øge ambitionerne for biobrændstoffer. Regeringen ønsker heller ikke at lægge bilregistreringsafgifterne om. Regeringen ønsker heller ikke at indføre kørselsafgifter på tunge køretøjer, som resten af Europa er ved at gøre. Regeringen ønsker heller ikke at stille krav til EU om at forsøge at få mere energieffektive motorer.
     Er det bare sådan, at på transportområdet sker der ikke noget som helst under den nuværende regering, andet end at der bliver nedsat udvalg i en lind strøm? Og hvis det er tilfældet, hvad alt jo altså tyder på - jeg har i hvert fald ikke hørt eller set noget, der har gjort mig klogere - er det så ikke lidt fejlslagent, når olieprisen går en vej og reserverne den stik modsatte?

Jeg kan overhovedet ikke genkende det, hr. Martin Lidegaard siger. For det første har vi jo netop med finansloven lagt op til at lave et forsøg med biobrændstoffer. Så det er der altså lagt op til, at vi kommer i gang med at gøre med nogle afgrænsede grupper af køretøjer, så vi kommer til at få en fornemmelse af, hvordan det her kommer til at fungere.
     Og med hensyn til omlægning af bilafgifterne, tror jeg, at hr. Martin Lidegaard har glemt at læse regeringsgrundlaget, for af det fremgår det ganske tydeligt, at vi vil lave en omlægning af bilafgifterne. Så jeg køber simpelt hen ganske enkelt ikke argumentationen.
     Der vil blive lavet en omlægning af bilafgifterne, og vi er i gang med det her område. Vi har en arbejdsgruppe, som barsler allerede i år, hvilket ministeren også var inde på. Og derudover har vi Globaliseringsrådet, som kommer nu her ganske snart. Så jeg genkender ikke fremstillingen.

Jeg vil ikke tage fra regeringen, at den har en fantastisk evne til at nedsætte udvalg. Jeg tror egentlig ikke, at der har eksisteret nogen regering, der har nedsat flere kommissioner og udvalg og tænketanke osv. for at fritage sig selv for et politisk ansvar end denne.
     Når alt det er sagt, synes jeg, at det er helt fornuftigt at lave noget teknisk arbejde vedrørende, hvilke områder inden for biobrændstoffer man skal satse udviklingsmæssigt på osv., men det er en lidt anden diskussion end den politiske diskussion, som handler om, hvordan vi sikrer Danmarks energiforsyning i fremtiden.
     Er vi indstillet på at lave nogle målsætninger, der sikrer, at et bredt flertal i Folketinget kommer i gang og holder hinanden fast? Det er en politisk diskussion, den kan vi ikke lægge over i et udvalg. Det er en politisk diskussion, hvor jeg fuldstændig savner et udspil fra regeringen.

Jeg er glad for anerkendelsen fra hr. Martin Lidegaard for, at det netop er fornuftigt at tænke de her ting ind i en større helhed.
     Om vi er indstillet på de målsætninger? Jamen det er jo lige præcis derfor, de her udvalg bliver nedsat. Hvis ikke vi havde en målsætning om, at vi skulle nå noget på det her område, var der jo absolut ingen grund til at gå i gang med at arbejde på det.
     Hvis ikke vi havde en målsætning om at se på alternative drivmidler i transportsektoren, hvorfor pokker skulle man så arbejde med det i regeringen? Hvis ikke man havde en målsætning, der hed Danmarks konkurrenceevne i en globaliseret verden, hvorfor skulle man så lave et Globaliseringsråd med det kæmpearbejde, der ligger bag det, og alle de udspil, der kommer til at ligge fra det? Og hvis ikke man havde en målsætning om en omlægning af bilafgifterne, hvorfor skulle man så sætte det ind i regeringsgrundlaget og dermed love, at vi ville lave det i denne her regeringsperiode?
     Det sker jo netop, fordi vi giver udtryk for, at vi har de målsætninger.

Det undrer mig, at fru Charlotte Dyremose synes at have så god tid. Transportsektorens energiforbrug steg med over 4 pct. fra 2002 til 2003. Det er en bombe under vores klimapolitik.
     Klimapolitikken er to konservative ministres ansvarsområde. Ville det ikke være oplagt, at en konservativ ordfører virkelig lagde vægt på, at det her skal gå stærkt. Det skal virkelig gå stærkt. Vi har ikke tid til at sidde og vente, når vi faktisk har nogle muligheder, hvormed det kan gå stærkt.
     Hvor længe vil fru Charlotte Dyremose sidde og vente med denne tikkende bombe ved siden af sig og bare se det gå den forkerte vej, vel vidende at det er hendes egne partifæller, der har ansvaret for klimamålsætningen?

Fru Anne Grete Holmsgaard rammer jo ganske udmærket ned med det spørgsmål, fordi her står sådan en forholdsvis ung politiker på talerstolen, og jeg er vist nok nogle gange blevet anklaget for at være en lille smule utålmodig. Men jeg har dog i mine 4 år i dette Ting erkendt, at ting tager tid, hvis man skal sikre sig at gennemføre dem på en ordentlig og saglig måde.
     Derfor vil jeg faktisk gerne være sikker på, som jeg også var inde på i mit ordførerindlæg, at det her ikke kommer til at betyde, at vi skal til at dyrke brakarealer med de risikoer for åer og vandløb, der ligger i det, eller at vi skal til at transportere en masse afgrøder f.eks. fra Brasilien med al den spild af transportressourcer, det så i øvrigt måtte medføre, men at vi sørger for, at det her bliver en sikring af, at det rent faktisk bliver restprodukter og kun restprodukter, der bliver brugt.

Hvis fru Charlotte Dyremose stiller kravet om, at det kun må være restprodukter, så kommer fru Charlotte Dyremose desværre til at vente i for mange år.

Det, man til gengæld kan sikre ved at sige ja til det her, er, at der ikke er noget yderligere tilskud, som vil betyde en vækst i, at man omlægger brakmarker.

     Så kan jeg i øvrigt ikke forstå, hvad det er, der er galt med brasiliansk bioætanol. Det er faktisk det mest CO₂-venlige af de biobrændsler, vi overhovedet har. Det er faktisk det mest CO₂-venlige på nuværende tidspunkt, og det er også det, der bliver brugt i Sverige. Det, der er smart ved det, er selvfølgelig, at man skaber et marked, som sætter skub i udviklingen, som skaber en dynamik, og det troede jeg egentlig appellerede lidt til en konservativ ordfører.

Det, der er problemet ved det brasilianske bioætanol, er jo bl.a. det samme, som når fru Anne Grete Holmsgaard er bekymret over den kraftige vækst i transporten. Den er vel global, så det gælder vel også transporten med skib fra Brasilien. Derfor synes jeg faktisk, det er mest hensigtsmæssigt, hvis vi kan udvikle teknologier, som er baseret her i Danmark. Ud over at det jo så undgår den der transport fra Brasilien, skaber det altså danske arbejdspladser, det skaber dansk vækstpotentiale, det skaber dansk eksportpotentiale, det skaber muligheden for, at vi kan gå ud i verden med de teknologier, som bliver udviklet her i landet.
     Derfor synes jeg, det er så vigtigt, og derfor er det jo også, at jeg netop i mit indlæg lægger vægt på, at noget af det, der er lagt op til bl.a. i ministerens 2025-plan, som vi kalder den, netop er demonstration og udvikling, for det er nogle af de ting, vi er helt afhængige af, hvis vi skal tage alle de hensyn, der er at tage i denne her debat.

Nu er jeg sådan set jo enig med fru Charlotte Dyremose i nogle af hendes kritiske bemærkninger om anvendelsen af biomasse i transportsektoren. Men jeg vil alligevel spørge fru Charlotte Dyremose, om det ikke er rigtigt, at det er meget ærgerligt, at det først er nu efter 4 år, at regeringen får nedsat et udvalg, der skal forberede en indsats på det her område. For en af forklaringerne på, at der kommer andre forslag på banen, er, at der ikke er arbejdet seriøst med at udvikle alternativer til olie i transportsektoren, særlig når man tænker på, at regeringen jo havde meget travlt med, som andre også har været inde på, f.eks. at nedlægge det brintprogram, der eksisterede. Det vil sige, at man har sat de langsigtede løsninger på den her problemstilling i stå, og så er det klart, at der kommer sådan nogle ting ind som det her.
     Derfor vil jeg godt spørge fru Charlotte Dyremose, om hun ikke erkender, at regeringen faktisk har været noget langsommelig på det her område, og at det godt kan forklare en del af den utålmodighed, der er opstået.

Situationen er jo den, at vi i årevis har været betydelig bedre til effektivt at udnytte biomassen, altså de bioprodukter, vi har bl.a. fra restprodukter, til el og varme, og stille og roligt kommer der forhåbentlig en udvikling, der betyder, at vi får udviklet nogle teknologier, der også gør, at det med biobrændstofferne begynder at kunne betale sig. Og så er det klart, at det så er væsentligt, at vi ser på, hvordan vi kan være med i den proces.
     Det er sådan set også det, jeg mener regeringen gør allerede med finansloven for i år, hvor der er lagt op til en forsøgsordning med biobrændstoffer i en begrænset flåde. Det er sådan set også det, jeg mener vi er på forkant med med det udvalg, der barsler i år, ikke sådan langt ude i fremtiden, men i år, sådan at vi netop får et samlet indblik i: Hvad gør vi? Hvordan sikrer vi bedst, at vi har den stærkest mulige position med hensyn til de alternative drivmidler?
     Men jeg synes altså ikke, vi skal fornægte det faktum, at vi i årevis har været langt bedre til at bruge vores biomasseprodukter til el og varme, og at det har været den mest hensigtsmæssige måde f.eks. at nedbringe CO₂-udslippet på.

Jeg tror, det bliver meget svært at opdrive nogen i Danmark og formentlig også i udlandet, som virkelig har forstand på de her ting, der handler om drivmidler inden for transportsektoren, som ikke vil sige, at der er sket et enormt tempotab de sidste 4-5 år, fordi man har forsømt at investere i området. Det, der er problemet, er jo, at Danmark faktisk på nogle områder, forskningsmæssigt osv., er langt fremme i skoene med hensyn til mulighederne for at anvende brint osv., men der har simpelt hen manglet vilje til at investere i det.
     Jeg vil nok sige, at når det handler om olieafhængigheden i transportsektoren, så synes jeg ikke, vi kan blive ved med at udvise tålmodighed, for der er faktisk tale om et akut problem, der af en lang række årsager skal løses meget hurtigt, og jeg så gerne, at vi fik nogle mere fremtidssikrede løsninger end dem, der ligger i SF's beslutningsforslag i dag, men det kræver altså, at vi kommer
i gang.

Nu nævner hr. Per Clausen jo lige præcis det, der bliver problemet, for hvis vi bare vælger at skyde med spredehagl og sige, at nu synes vi, at det eller det eller det er det, vi lige skal satse på, så får vi jo lige præcis det problem, som jeg ikke vil se, og det er lige præcis det, der gør, at jeg tøjler min utålmodighed, for hvis vi skal gøre noget, der er fremtidssikret, hvilket jeg er meget enig med hr. Per Clausen
i at vi netop skal, så er det utrolig vigtigt, at vi ikke skyder med spredehagl. Så er det utrolig vigtigt, at vi sørger for, at vi får set på det her område samlet, sådan at vi kan lave de tiltag, der er mest fremtidssikrede. Vi er et forholdsvis lille land, og vi er nødt til at tage nogle fokusområder og ikke bare sådan skyde hist og pist. Det er også derfor, jeg lægger vægt på netop at sige, at noget af det, vi historisk har været bedst til - det er ikke noget, jeg har forstand på, det er noget, jeg har kunnet læse og lytte mig til - er at udnytte biomassen til el og varme, og det er derfor det, vi har gjort. Jeg håber da meget på, at det her område er et dem, der kan blive drevet frem, men jeg vil altså ikke skyde med spredehagl. Jeg vil gerne være sikker på, at vi rent faktisk når nogle fremtidssikrede løsninger, og så må jeg min unge alder til trods tøjle min utålmodighed.

Tak til fru Charlotte Dyremose. Så er det hr. Martin Lidegaard som ordfører.

Ja, jeg er jo knap så ung, så jeg vil forsøge at tage et andet udgangspunkt - det er måske også derfor, jeg har et andet udgangspunkt - nemlig at jeg er glad for det forslag, SF har fremsat. Det er et forslag, vi kan støtte varmt fra radikal side, og det er det af helt indlysende årsager.
     Enhver, der har fulgt udviklingen i verden over de sidste 3 år, kan ikke være i tvivl om, at en af de helt store udfordringer, vi står over for både i Danmark og i Europa, er forsyningen af brændstoffer til vores transportsektor, det gælder både til at transportere vores arbejdskraft og til at transportere vores handelsvarer. Det, der er hele motoren i globaliseringen, om jeg så må sige, er jo transport, og når priserne på olie pludselig tredobles, og EU og Danmark ikke har nogen som helst alternativer til det, så er det, man kan undre sig over, at de allerførste spæde forsøg fra Kommissionens side på at koordinere en indsats for at løse det her problem i fællesskab er noget, som den danske regering overhovedet ikke interesserer sig for og dermed bliver kritiseret for og får påtaler for. Og så er det, den kan svinge sig op til, altså en målsætning på 0,1 pct. frem til 2010.
     Hvad er så regeringens undskyldninger for ikke at gøre noget? Ja, den første undskyldning er, at planterne eller biomassen er bedre brugt til at lave biogas. Og det er jo rigtigt. Hvis kigger på energieffektivitet og CO₂-fortrængning alene, så er det jo en rigtig betragtning, at man får mere energi ved at lave biogas af de planter, vi har.
     Vi havde en konference arrangeret af Teknologirådet forleden, hvor en repræsentant fra Europa-Kommissionen meget rigtigt sagde, at vi i virkeligheden i øjeblikket opererer på to energimarkeder: ét for olie og ét for resten. Olie er en helt selvstændig problematik, og det at finde alternativer til olien er en helt selvstændig energiproblematik. Den kan vi ikke blive ved med at lukke øjnene for, og derfor er det altså ikke et enten-eller. Det er ikke enten biogas eller biobrændstoffer. Det er et både-og, i særdeleshed hvis vi kan udvikle teknologier, der gør, at det er spildprodukter fra landbrugsproduktionen, vi kan udnytte her til biobrændstofferne. Men for at den udvikling skal ske, ved vi jo af smertelig erfaring, at det kræver både forskning og udvikling og også et marked, hvor vi kan afprøve de produkter, vi har.
     Det andet er så, og det har både ministeren og regeringsordførerne og Dansk Folkeparti nævnt igen og igen, at det her må forberedes, det må undersøges, det skal udvalgsbehandles osv. Det er jo et klassisk greb i politikkunst, at når man ikke bryder sig om noget, så kan man skyde det til hjørnespark.
     Det er jo rigtigt. Jeg noterer mig, at vi er blevet lovet, at det her Biobrændstofudvalg nu skal barsle inden for det nuværende år, og det er jo dejligt, at det trods alt ikke skal tage længere tid, men man kan spørge sig selv: Når nu regeringen som en af sine første heroiske gerninger skar hele det her program ned til sokkeholderne, føler man sig så ikke, når man nu ser, at priserne på olie bliver tredoblet i løbet af 3 år, lidt forpligtet til måske også at genoprette det lidt hurtigere og indskibe Danmark på den vogn, som er EU, som gerne vil køre lidt hurtigere end de andre, i stedet for absolut at være nummer sjok?

     Hvis bare det var sådan, at regeringen affærdigede dette forslag, fordi den havde et bedre forslag, fordi den vil lave effektive transportbesparelser, f.eks. ved at indføre kørselsafgifter på tunge køretøjer, som stort set alle lande
i Europa er i gang med. Danmark skal igen være nummer sjok. Hvis bare det var sådan, at regeringen havde lyst til at lave en omlægning af bilregistreringsafgifterne, som favoriserede miljøvenlige biler - det får vi at vide at der også er lavet udvalgsarbejdet om, de har arbejdet i 4 år, og jeg håber ikke, at de skal arbejde 4 år til - hvis man ligesom kunne signalere tydeligt, at her ville man virkelig lave noget, der battede. Men når man kigger på, hvordan regeringen i øvrigt håndterer miljøzoner i de store byer og på hele transportområdet, må man sige, at regeringen på dette område er utrolig konservativ, og det er desværre i denne sammenhæng ikke et plusord. Der sker simpelt hen ingenting på transport- og energiområdet. Jeg synes ikke alene, at det er ærgerligt, jeg tror også, at det er noget, som selv den nuværende regering vil fortryde bitterligt inden for ganske få år.

Tak til hr. Martin Lidegaard. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Vi står jo i en situation, hvor vi er ved at overlade en arv til vores børn og efterfølgere, som vil gøre enhver snak om ældrebyrde og problemer med efterløn og velfærd til den rene hyggefortælling, for vi er jo i færd med at opbruge de olieressourcer, der er på jordkloden, i et tempo, som i hvert fald gør det ganske sikkert, at der om få år kun vil være nogle få dyre dråber tilbage.
     Det er det ene afgørende problem, som gør, at enhver regering burde føle det som en af sine vigtigste opgaver at sikre, at vi fik afviklet vores afhængighed af olie og fik sikret, at vi udviklede nogle andre energikilder, særlig når det gælder transportsektoren, fordi der jo i særlig grad ikke er sket hverken en effektiv besparelse i transportsektoren eller en udvikling af vedvarende energi, som for alvor er blevet inddraget på området. Det er det ene afgørende udgangspunkt for den her diskussion.
     Det andet er jo spørgsmålet ikke bare om forsyningssikkerhed, men om sikkerhed i al almindelighed, for det er jo en kendsgerning, at hvis man gør sig afhængig af energitilførsel fra en række lande, hvor politisk og social uro er fremherskende, så har man også sat sig selv i en vanskelig situation. Det gælder bl.a., når man taler om gas fra Rusland, som selv om den ikke direkte er under kontrol af den russiske mafia, så er den i hvert fald tæt på at være det af folk af samme slags. Jeg håber ikke, at vi nu kommer i krig med Rusland, for det handler jo også om olie fra nogle andre ganske få steder i verden.
     Når man er så afhængig, så kommer man ganske ofte i en situation, hvor ens interesser også skal varetages ved hjælp af voldelige midler. Selv om Irakkrigen ikke er på dagsordenen i dag, mener jeg, at vi risikerer, hvis vi ikke får os løsrevet af den her afhængighed, at komme i tilsvarende uføre, også i andre situationer.
     Så er der det, som vi i andre debatter har haft anledning til at diskutere, nemlig det økologiske fodaftryk, altså den nuværende generation af danskeres meget voldsomme forbrug af jordens ressourcer, hvor regeringen jo har en ambition om, at vi skal reducere det med 75 pct. uden dog at have nogle konkrete bud på, hvordan vi skulle komme derned, og selvfølgelig også uden at have en plan for det. Men det er dog en hensigt.
     Det får mig så ind på, hvorfor jeg alligevel, på trods af at det må være sådan, at man i den her situation må støtte ethvert forslag, som bare er et lille skridt i den rigtige retning, faktisk synes, at det er meget svært at støtte SF's forslag. Hvis man tager den måde, man vil opfylde Europa-Kommissionens krav på, så er det jo bl.a. ved hjælp af ætanol, som importeres fra Brasilien, givetvis af høj kvalitet, men det er jo, som fru Charlotte Dyremose påpegede, transportmæssigt dybt problematisk. I virkeligheden er det vel også problematisk, at vi er baseret på, at vores energiproblemer skal løses, ved at man i stort omfang fjerner regnskov osv. i Sydamerika. Så jeg synes, at det er en skidt ting.

     Det andet, som gør, at vi ikke kan støtte SF's forslag, er, at det tager udgangspunkt i en landbrugsproduktion, som er baseret på, at man har en stor produktion af spild, af affald. Efter vores opfattelse bør man satse på, at landbruget faktisk er i balance med sig selv og med naturen, og det er udgangspunktet.
     Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at så længe vi ikke er kommet dertil, så har vi nogle produkter, som selvfølgelig skal bruges. De bliver brugt, og vi er ikke særlig overbeviste om, at det at tilslutte sig Europa-Kommissionens målsætning og så bruge de produkter, der er - halm m.v. i produktionen af biobrændsel - skaber en bedre udnyttelse af de ressourcer, der ligger i de her produkter, end den, vi allerede har.
     Til gengæld vil jeg bare sige, at vi er meget positive over for den del af SF's forslag, der handler om, at man skal afsætte nogle flere penge til at forske i nogle løsninger. Vi så gerne, at en sådan pulje var formuleret lidt bredere eller
i hvert fald var suppleret med puljer, som rettede sig mod andre områder. Men det er givetvis noget af det, vi nok godt kunne finde ud af. Vi var da i sin tid i stand til sammen med Socialdemokraterne, De Radikale og SF at lave en brintpulje, og det vil vi sikkert også være i stand til fremover.

Hr. Per Clausen trak et af Enhedslistens klassiske hovedargumenter frem, nemlig at restprodukterne skal blive ude i landbrugsarealerne. Jeg har egentlig undret mig, for betyder det så også, at Enhedslisten er imod biogas? Og er Enhedslisten imod det halm, vi i dag fyrer med inden for kraft-varme?
     Er det konsekvensen af det, Enhedslisten har som politik, at man i virkeligheden er imod det, men at man ligesom er blevet fritaget for at tage stilling til det, fordi man ikke har været med i energiforhandlingerne i de afsluttende faser?

Jeg kan forsikre fru Anne Grete Holmsgaard om, at der ikke er ret mange detaljer her i verden, som Enhedslisten ikke har taget stilling til, selv om nogle kunne sige, det var inderligt overflødigt, fordi vi alligevel ingen indflydelse fik.
     Det er korrekt forstået, at Enhedslisten grundlæggende mener, at landbrugsproduktionen skal tilrettelægges sådan, at det såkaldte affald, der kommer ud af den produktion, føres tilbage til jorden. Det er Enhedslistens grundlæggende holdning. Det er også Enhedslistens holdning, at så længe vi ikke er kommet igennem med det, skal vi selvfølgelig forsøge at få brugt de restprodukter så godt som muligt.
     Det betyder, at vi er skeptiske og kritiske over for anvendelsen af halm til de her forbrændingsformer. Vi synes ikke, at det er den rigtige løsning. Vi er også skeptiske over for en række af de forsøg på at producere biogas, der har været. Man vil jo også kunne konstatere, at succesraten måske ikke er helt så høj, som de mest begejstrede tilhængere kunne ønske sig.
     Men det er klart, at vi jo på mange måder er pragmatiske, og vi ville nok i givet fald kunne være med til at indgå aftaler om, at man bruger de her restprodukter så fornuftigt som muligt, så længe vi ikke er kommet igennem med en fornuftig landbrugspolitik.

Det er jo næsten helt radikalt at høre på. Men det må føre til spørgsmålet: Hvad er det så, Enhedslisten i virkeligheden satser på? Vi gør det jo klart, at det her ikke er den langsigtede løsning. Det er en løsning, der er et trin på vejen, og som vi har brug for her og nu.
     Men hvad er egentlig Enhedslistens svar her og nu? For jeg går ud fra, at vi er enige om, at det haster som bare pokker at få gjort noget ved olieforbruget i transportsektoren. Så hvad er Enhedslistens trin 1 i den proces? Er det bare at være bekymret? Eller har Enhedslisten også et svar på det?

Det er klart, at tidligere regeringers utilstrækkelige indsats og den nuværende regerings nærmest nulindsats gør, at man kan komme i en situation, hvor man bliver nødt til at acceptere løsninger i en overgangsperiode, hvilket overhovedet ikke er tilfredsstillende.
     Vores bud her og nu er, at der øjeblikkelig skal tages en række initiativer, som kan nedbringe og omlægge transportforbruget i Danmark. Det er ikke nødvendigvis nemt, men vi mener, at det er et afgørende element her og nu.
     Det andet afgørende element er at begynde at satse meget intensivt på forskning i udvikling af nogle af de drivmidler, der måske ikke er så langt ude i fremtiden, som vi går rundt og tror. Nogle projekter om anvendelse af brint har været diskuteret, og man har diskuteret andre former, hvor man meget mere end i dag bruger el direkte i forhold til transportsektoren, og der er også andre ting. Det er vores konkrete bud her og nu.

     Vi er bange for, at hvis vi her fulgte SF's vej, ville vi ende på et vildspor, og vi ville komme i den situation, at stærke landbrugsorganisationer og andre ville presse på for, at man løste det problem, der var med mangel på biomasse, ved at igangsætte en produktion; brakområder og andre ting. Vi har jo hørt, og det ved jeg fru Anne Grete Holmsgaard også har hørt, hvad der er kommet frem fra Landbrugsraadets side og fra andre i den her sag, og det synes vi faktisk er bekymrende.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Anne Grete Holmsgaard.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til de to partier, der støtter SF helhjertet i den her sag, nemlig Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Så må jeg også sige tak til Enhedslisten for at støtte den del af det, der handler om forskning. Men ellers gik Enhedslisten jo desværre lidt lovlig meget arm i arm med ministeren.
     Det er ærgerligt ikke at kunne sige tak til ministeren. Jeg ville meget hellere have stået her og have sagt tak til ministeren og: Nu bevæger vi os. For det er jo sådan, at vi på det her område kan se, at Sverige gør det, Tyskland gør det, Østrig gør det, Frankrig gør det, og USA gør det og har nu besluttet, at man inden 2012 vil have erstattet 30 pct. af sit olieforbrug i transportsektoren med biobrændsler, i hvert tilfælde hvad angår vejsektoren.
     Vi kan konstatere, at Bush og SF ved siden af hinanden har overhalet den her regering venstre om. Jeg kunne forstå, at det også gjorde ministeren en lille smule bekymret. I hvert tilfælde sagde han i sit oplæg, at man jo nok skulle bekymre sig ret meget om det her område, ikke mindst efter præsident Bushs udmelding. Jeg ville selvfølgelig hellere have haft, at det var mig og SF, der havde gjort indtryk på ministeren, i stedet for Bush, men fred være med det. Hvis George Bush kan få den danske regering til at ændre holdning til det her, så er der ingen protester fra vores side.
     Europa-Kommissionen vil i øvrigt også have det. Det er jo Europa-Kommissionens pres på Danmark, der har gjort, at vi har den her formidable målsætning på 0,1 pct., som ministeren desværre ligger i hængekøjen med og med sit lille strå sipper af lige så sødt og venligt. Sagen er bare, at det at ligge i hængekøjen og sippe med sit lille strå, ikke fører til nogen udvikling. Det ved ministeren godt inderst inde. Så det handler altså om at komme op af hængekøjen og få skabt en udvikling på det her område.
     Vi er naturligvis enige om, at der er brug for en forskningsindsats, selvfølgelig er der brug for en forskningsindsats. Nu kunne ministeren på det her område godt være kommet med en lidt klarere udmelding og have sagt, hvor meget regeringen egentlig vil satse på det her område. Ifølge de tal, vi fik for et par måneder siden i Miljøudvalget, bruger Danmark i øjeblikket, hvis jeg nu er lidt flink - så er jeg altså også flink - 30 mio. kr. om året på det her område på forskningssiden. Det er altså det, vi bruger. Det er jo ikke, hvad man kunne kalde en storstilet indsats på det her område, navnlig ikke, når man i ord lægger så meget vægt på, at der skal ske noget på forskningsområdet.
     Et af ministerens hovedpunkter var, at det er for dyrt. Som jeg sagde i mit spørgsmål til ministeren: Er det virkelig for dyrt at bruge en model, der koster mig og andre danske bilejere 2 kr. inklusive moms, når vi tanker op? Er det for dyrt? Ja, det koster jo ikke samfundskassen noget. Det koster ikke skattefar noget. Og enhver må vist give mig ret i, at det ikke er dyrt.
     Det er ikke nogen dyr løsning, vi fremlægger, tværtimod. Det, vi fremlægger, er en enkel, teknisk ukompliceret og billig løsning, som vil sætte gang i et marked, som er den helt afgørende drivkraft for, at vi får en udvikling på det her område. Vi kan forske os til meget, men vi kan ikke skabe den her fremdrift, uden at vi træffer politiske beslutninger, og uden at vi skaber et marked.
     Nogle drømmer om, at det skal ske via skattelettelser, det gør vi ikke. Og jeg håber, at ministeren er enig med os i, at løsningen ikke er skattelettelser på det her område. Det håber jeg virkelig. Men det er ikke nogen dyr løsning. Det er faktisk en hamrende billig løsning, vi lægger frem.
     Ministeren fremhævede bl.a. den aftale, man har indgået med Dansk Folkeparti om at bruge 60 mio. kr. over de kommende år til en række forsøgsordninger. Det kom til at lyde, som om det nærmest var en offensiv indsats. Det ved vi godt alle sammen det ikke er.

     Vi ved, at det var en kattelem, som regeringen var nødt til at finde, da den blev stillet over for åbningsskrivelsen fra EU, altså kritikken fra EU, om, at man havde fastsat en målsætning på nul. Det var en kattelem, og faren er jo, at den kattelem bliver brugt til yderligere at skubbe det her, fordi man så vil se på, hvad der kommer ud af det her. Det mener jeg vil være en ulykke, for man kan starte det her uden videre. Det er faktisk så enkelt, så det blot handler om at sige, at det vil vi indfase over nogle år.
     Vi kan selvfølgelig godt diskutere, om det skal være 5,75 pct. eller en anden procent. Det afgørende er at få sat det i gang og få startet forhandlingerne med olieindustrien, som man er nødt til at have, om, hvorvidt det skal være alle benzinstationer, der skal have det, eller det skal være de fleste. Det er en del af det her. Men mere kompliceret er det faktisk ikke.
     Så vil jeg godt sige til Venstres ordfører, som er gået, så derfor vil jeg ikke sige noget til Venstres ordfører ... Men jeg vil blot sige, at Venstres ordfører fik rodet sig ud
i nogle frygtelige tal på dette område, nemlig at det her skulle koste 800 mio. kr., og i anden omgang var det 900 mio. kr. Jeg vil bare gentage heroppefra, så det også står i referatet, at det simpelt hen er noget sludder. Der står intet om skattelettelser i det her, så det må være hr. Vesselbos hjerte eller indre tænkning, som hans mund løber over med. Det er i hvert tilfælde ikke kommet fra selve forslaget. Venstres ordfører var også meget optaget af, at det her ikke måtte beslaglægge for meget naturareal. Det er faktisk sådan, og det fremgår af Europa-Kommissionens handlingsplan for biomasse, at hvis man tager de 5,75 pct., svarer det til, at man vil bruge 4-13 pct. af EU's nuværende landbrugsareal, hvis det hele skulle produceres på EU-landbrugsområder. Det er jo ikke sikkert, at det skal det. Men selv om det så skulle det, er det faktisk ikke mere vidtgående end det. Til Dansk Folkeparti vil jeg sige, at jeg var glad for - Dansk Folkepartis ordfører er også gået - at Dansk Folkeparti
i det mindste ikke var tilfreds med de 0,1 pct. Det håber jeg så vi kan få noget konstruktivt ud af, når EU formentlig indklager Danmark for Domstolen for kun at have fastlagt en målsætning på 0,1 pct. Til De Konservative vil jeg sige: Der findes ingen fremtidssikret løsning på det her område. Der findes muligheden for at tage nogle politiske beslutninger om, hvad vi vil gøre nu, og nogle politiske beslutninger om, hvad vi forskningsmæssigt vil satse på på det lange sigt. Det er de beslutninger, vi skal tage. Men en fremtidssikret løsning findes ikke. Vi ved i dag ikke, om brændselsceller eller brint som energibærere bliver de varige, langsigtede løsninger på det her område, og det er vigtigt, at vores forskningsindsats heller ikke låser os fast. Det håber jeg heller ikke at De Konservative mente med at sige en fremtidssikret løsning. Det er vigtigt, at vores forskningsindsats er tilstrækkelig bred, så den kan rumme forskellige udviklingsveje. Så vil jeg sige til hr. Per Ørum Jørgensen, som fremhævede de 35 mio. kr. til vedvarende energi, der kom med
i UMTS-forliget, at jeg er glad for, at De Konservative fremhæver dem, men jeg ville sådan set være glad for, hvis de også bare en gang imellem undervejs sagde, at det var takket være SF's indsats, at de overhovedet kom med i UMTS-aftalen. De Konservative må gerne holde store taler om den, bare de en gang imellem - måske hver tiende gang - lige får sagt, at det ærgerligt nok ikke skyldtes De Konservatives indsats, men SF's indsats. Til sidst vil jeg sige til Enhedslistens ordfører - som heller ikke er her - at vi er enige i, at udviklingen skal gå i den retning, at vi bruger restprodukter, selv om hr. Per Clausen i virkeligheden ikke helt kunne finde sine fødder i den sag. Men jeg synes faktisk, det er lidt tyndt, når Enhedslisten ikke har et bedre svar her og nu end blot mere kollektiv trafik. Enhedslisten kunne dog i det mindste have budt på det, der ellers er oplagt at gøre, samtidig med det her, nemlig at kæmpe som løver i EU for, at vi får en forpligtende aftale med den europæiske bilindustri om at få en væsentlig bedre energieffektivitet i de kommende år. For der er ingen tvivl om, at det er det andet store håndtag, vi har at dreje på i den her sag, hvis vi taler om perioden inden for de kommende år, bedre energieffektivitet, og så at vi indfaser biobrændsler, samtidig med at vi forsker og udvikler på de andre områder, så vi stiler målrettet hen imod nogle løsninger, som er langt mere holdbare.

     I denne sammenhæng synes jeg, det er værd at trække frem, at olieforbruget i transportsektoren er vores helt store akilleshæl, både når vi snakker langsigtet forsyningssikkerhed, og når vi snakker klimapolitik. CO₂-udslippet fra den hjemlige transportsektor udgør i dag 30 pct. af det samlede udslip - 30 pct. - og mens alle andre sektorer har formået at nedsætte deres CO₂-udslip takket være politiske aftaler, er transportsektorens CO₂-udslip i dag 18 pct. højere end i 1990. Jeg vil kalde det, at de røde lamper lyser og kalder på politisk handling på dette område.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.