Den sidste sag på dagsordenen var:
7) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 25:
Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark ikke kan tilslutte sig EU-fiskeriaftale med Marokko, såfremt den omfatter Vestsaharas territorialfarvand. Af Rune Lund (EL) m.fl. (Fremsat 1/11 2005).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg kan indledningsvis oplyse, at Kommissionen underskrev en fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Marokko den 28. juli 2005. Aftalen skal efterfølgende godkendes af Rådet. Kommissionens forslag til godkendelse er nu fremlagt og vil indgå i den sædvanlige EU-procedure.
     Set i forhold til den tidligere aftale, som udløb i 1999, er der tale om en væsentlig begrænset aftale både i omfanget af fiskerimuligheder og finansielt. Aftalen har i modsætning til tidligere karakter af en partnerskabsaftale om fiskeripolitiske emner samt udvikling af den marokkanske fiskerisektor. Aftalen er fireårig med mulighed for forlængelse, og den tilknyttede protokol med angivelse af fiskerimuligheder vedrører en 4-års-periode. EU skal yde et finansielt bidrag på 144,4 mio. euro for de pågældende fiskerimuligheder i den 4-årige periode. Til sammenligning betalte EU for den seneste aftale, som løb over 4 år, altså fra 1995 til 1999, 490 mio. euro.

     En betydelig del af EU's finansielle bidrag er i den nye aftale øremærket til udviklingen af den marokkanske fiskerisektor i bred forstand, herunder f.eks. modernisering og opgradering af kystfiskeriet, videnskabelig forskning osv. Den indgåede aftale omfatter visse fiskerimuligheder også ud for Vestsahara. Dette var også tilfældet for den tidligere fiskeriaftale mellem EU og Marokko, som udløb i 1999.
     Vestsahara blev i 1884 et spansk protektorat og blev under navnet Spansk Sahara i 1963 opført på FN's liste over ikkeselvstyrende områder. Marokko har siden 1979 været administrerende myndighed i Vestsahara, efter at Spanien forlod området i 1975, og Mauretanien i 1979 trak sig helt tilbage fra området.
     Vestsaharas fremtidige tilhørsforhold er fortsat uafklaret. Marokko gør fortsat krav på området, og selvstændighedsbevægelsen Polisario kæmper for selvstændighed for Vestsahara.
     I 1991 kom en våbenhvile i stand mellem Marokko og Polisario, og i forbindelse med våbenhvilen oprettedes en FN-mission til Vestsahara. Missionens primære opgave er at observere våbenhvilen samt forberede en folkeafstemning om områdets fremtid. På grund af uoverensstemmelser mellem konfliktens parter har det ikke været muligt endnu at færdiggøre forberedelsen af folkeafstemningen. Danmark og de øvrige EU-lande støtter FN's bestræbelser på at få afsluttet konflikten, herunder gennem Danmarks medlemskab af FN's Sikkerhedsråd. Udnyttelse af ikkeselvstyrende områders naturressourcer skal efter folkeretten ske i områdets befolknings interesse og til gavn for denne. Det fremgår bl.a. af en skrivelse af
29. januar 2002 fra FN's daværende undergeneralsekretær for juridiske spørgsmål, Hans Corell, til formanden for FN's Sikkerhedsråd. Stillerne af beslutningsforslaget henviser til skrivelsen i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Det er således ikke som sådan folkeretsstridigt at udnytte naturressourcer i ikkeselvstyrende områder. Udnyttelsen skal blot ske på visse betingelser, og det fremgår klart af det omtalte brev af 29. januar 2002. Udnyttelsen skal således ske på en måde, som tilgodeser den ikkeselvstyrende lokalbefolknings behov og interesser, og så den er til gavn for denne. Det er derfor ikke korrekt, når forslagsstillerne i bemærkningerne til beslutningsforslaget konkluderer, at en fiskeriaftale mellem EU og Marokko, der omfatter Vestsaharas farvande, vil være i strid med international lov. Jeg vil også gerne understrege, at indgåelsen af fiskeriaftalen på ingen måde foregriber Vestsaharas fremtidige tilhørsforhold. Fiskeriaftalen kan ikke tolkes som en anerkendelse af Marokkos krav på Vestsahara. Henvisningen til den af aftalen omfattede fiskeriaftale er bevidst formuleret for at undgå en sådan fortolkning og svarer i øvrigt til formuleringen i den tidligere fiskeriaftale mellem fællesskabet og Marokko. Man definerer således Marokkos fiskerizone som områder under Marokkos højhedsområde eller jurisdiktion, uden at dette område er nærmere geografisk defineret i aftalen. Vi har under forhandlingerne været meget opmærksomme på dette spørgsmål om ikke at præjudicere Vestsaharas status. Samtidig er hele grundlaget for aftalen, at man skal undgå at fiske mere, end bestandene kan bære, og sikre, at disse fortsat vil være til stede for lokalbefolkningen. Endelig er det naturligvis helt afgørende, at aftalen er
i overensstemmelse med folkeretten, herunder de specifikke betingelser for udnyttelse af naturressourcer i ikkeselvstyrende områder.
     I sin egenskab af administrerende myndighed i Vestsahara er det Marokko, som skal sikre, at udnyttelsen af naturressourcer i Vestsahara sker efter de principper, der i folkeretten gælder for udnyttelse af naturressourcer i ikkeselvstyrende områder, således at aftalen også kommer den lokale befolkning til gode. Selv om fællesskabet ikke har det folkeretlige ansvar herfor, forekommer det oplagt, at fællesskabet og dets medlemsstater har et medansvar for at sikre, at den aftale, der indgås med Marokko om bl.a. udnyttelse af fiskeriressourcer i farvandet ud for Vestsahara, er i overensstemmelse med folkeretten.

     Det er Kommissionen, der har forhandlet aftalen på EU's vegne, og som skal varetage gennemførelsen af den. Regeringen går selvfølgelig ud fra, at det sker på et korrekt grundlag.
     Vi har anmodet Kommissionen om at bekræfte, at aftalen er i overensstemmelse med internationale forpligtelser, herunder at den er i den lokale befolknings interesse, og at Kommissionen vil være opmærksom på dette ved gennemførelsen af aftalen. Vi har en forventning om snart at få en sådan bekræftelse, og i hvert fald inden vi skal indhente mandat i Folketingets Europaudvalg.
     I lyset heraf kan regeringen ikke på det foreliggende grundlag stemme for det fremsatte beslutningsforslag.

Jeg må sige, at jeg ikke er enig med ministeren i, at indgåelse af en sådan aftale skulle være tilladt i forhold til international lov.
     Det juridiske responsum, som ministeren henviser til, handler netop om, at aftalen skal være i overensstemmelse med interesserne og ønskerne blandt de folk, som bor i Vestsahara, og det er udarbejdet på baggrund af, at FN's Sikkerhedsråd har spurgt sin juridiske tjeneste, om det er i strid med international lov, hvis Marokko giver koncessioner til, at der bliver udvundet mineraler eller hevet olie op af Vestsaharas undergrund. Svaret er meget klart: Det er ikke lovligt.
     Derfor er koblingen til de her diskussioner om fiskeriaftalen meget nærliggende, for den drejer sig også om en ressource, som er omfattet af det her juridiske responsum, og derfor er den en klokkeklar overtrædelse af international lov.
     Men jeg vil gerne stille et spørgsmål om de aftaler, der har været tidligere: Mener ministeren, at den aftale, som ophørte i 1999, var i overensstemmelse med international lov, eller var den det ikke? Var den, som f.eks. Polisario siger, en udplyndring af Vestsaharas ressourcer?

Hvis jeg skal begynde at vurdere den aftale, der var fra 1995 til 1999, vil jeg gerne bede om at få et spørgsmål om det. For vi er derude, hvor vi virkelig skal sikre os, når vi svarer på de her ting, at svaret selvfølgelig er helt i overensstemmelse med de formuleringer, der står i en tekst.
     Jeg kan kun sige, at når vi har bedt Kommissionen om klart at tilkendegive over for den danske regering, at det, der sker med den aftale, som man kunne kalde en fiskeripartnerskabsaftale, selvfølgelig er i overensstemmelse med folkeretten, så har vi selvfølgelig en forventning om at få en bekræftelse på, at det er sådan, før jeg skal indhente mandat i Folketingets Europaudvalg.

Jeg vil gerne takke ministeren og sige, at jeg er glad for, at ministeren lægger så meget vægt på, at international lov skal overholdes i den her sammenhæng. Det tror jeg er et godt udgangspunkt for at få et godt resultat og en god dansk stillingtagen i den her sag.
     I den forbindelse vil jeg gerne spørge ministeren, om ministeren er opmærksom på, at f.eks. Sverige og Finland har rykket i den her sag og meget gerne vil have diskuteret de her elementer i den aftale, som Kommissionen har lavet med Marokko lige præcis om Vestsahara, og om ministeren kan kommentere det.

Jeg vil gerne medgive ordføreren, at jeg også er bekendt med, at der er lande, der har andre holdninger. Med hensyn til, om de rykker eller ej, vil jeg selvfølgelig gerne som svar til ordførerens sige, at jeg gerne vil indhente de oplysninger. Det er vi nødt til at gøre, for man skal vide, hvad det helt præcis er for synspunkter, landene har.
     Men det er rigtigt, at der er flere lande, der har holdninger til det. Der er også lande, der har holdninger, der ligger tæt ved den danske.
     Jeg har faktisk skrevet et brev til fiskerikommissær Joe Borg med anmodning om en bekræftelse, og jeg ved, at Danmark og andre lande, primært Sverige og Storbritannien, men også Tyskland, Irland og Finland, ligeledes har rejst spørgsmålet
i arbejdsgrupperegi i Rådet. Det er helt klart, at jeg vil bestræbe mig meget på, at vi kan få det frem i lyset, når mandatafgivningen skal ske i Europaudvalget, for det er klart, at det indgår som en væsentlig del, hvordan mulighederne er, og hvordan andre lande ser på det. Men jeg må understrege igen, at for Danmarks vedkommende er det helt afhængigt af, at vi får en bekræftelse på, at det her er i overensstemmelse med folkeretten.

Tak til ministeren. Vi går videre i ordførerrækken med hr. Jens Kirk.

Fødevareministeren har haft et godt og grundigt indlæg om beslutningsforslaget her forinden. Derfor skal jeg gøre det meget kort og konstatere, at det er en fiskeripartnerskabsaftale, der er indgået mellem EU og Marokko. Som sådan er det ikke folkeretsstridigt at udnytte naturressourcer i ikkeselvstyrende områder, udnyttelse skal blot ske på visse betingelser, og de fremgår klart af det brev, vi fik, af 29. januar 2002.
     Udnyttelsen skal selvfølgelig ske, så den også tager hensyn til lokalbefolkningens behov og interesser og er til gavn for dem. De forpligtelser, der står her, forventer jeg selvfølgelig at Marokko lever op til, og med disse begrundelser må Venstre afvise forslaget.

Når man nu ved, hvordan Marokko under de tidligere fiskeriaftaler har lavet overfiskning og udplyndret ressourcer, som er en del af det ulovligt besatte Vestsaharas område, hvordan tror ordføreren fra Venstre så at det ville foregå i fremtiden, hvis man indgår en ny fiskeriaftale med Marokko på det her punkt?

Jeg er sikker på, at de henvendelser, der vil komme fra EU, vil gøre, at de aftaler, der er indgået, og som bygger på fiskeripartnerskabsaftaler, vil medføre, at der bliver holdt øje med, om man overholder de forpligtelser, man har over for den lokale befolkning.

Så vil jeg godt spørge, om det gør noget indtryk på ordføreren, at Marokko bruger den her fiskeriaftale, som er indgået mellem EU-Kommissionen og Marokko, i et meget propagandistisk øjemed til offensivt og aktivt at argumentere for, at Vestsahara er en del af Marokkos territorium, og at Vestsahara ikke er et ulovligt besat område?
     Jeg må give ministeren ret i, at den fiskeriaftale ikke er så omfattende, som den var i 1999. Men selv om den ikke er det, er den stadig et meget vigtigt propagandistisk værktøj for en marokkansk besættelsesmagt. Er det noget, som gør indtryk på Venstres ordfører i forhold til stillingtagen til det her f.eks.?

Når hr. Rune Lund og Enhedslisten fremlægger et problem, gør det altid indtryk på Venstres ordfører. Men jeg vil også gerne sige her, at den aftale, der ligger, må jeg forvente er på lovlig grund, og andet kan jeg ikke forholde mig til.

Så siger vi tak til ordføreren. Fru Mette Gjerskov som ordfører.

Kernen i den her sag er, om vi i EU kan indgå en aftale med Marokko, som omfatter fiskeri ud for Vestsahara. Vestsaharas uafklarede situation er meget utilfredsstillende, og vi Socialdemokrater vil ikke være med til en aftale, der overtræder folkeretten. Men det er ikke ensbetydende med, at vi støtter Enhedslistens forslag. Vi mener nemlig, at vi lige nu er inde i en proces, som vi må følge til ende, før vi tager endelig stilling.
     Spørgsmålet om en EU-fiskeriaftale med Marokko har været forhandlet i Folketingets Europaudvalg i juli måned som et orienteringspunkt. Her tilkendegav fødevareministeren, at Danmark tilsluttede sig forhandlingsdirektiverne, så Kommissionen kunne starte forhandlingerne med Marokko, men at der fra dansk side blev lagt vægt på, at aftalen ikke må have præjudiciel virkning for Vestsaharas fremtid, altså at aftalen ikke må berøre Vestsaharas fremtid negativt.
     Aftalen må selvfølgelig heller ikke være i strid med folkeretten, hvilket er meget afgørende at ministeren får bekræftet.
     Den aftale, som Kommissionen på EU's vegne indgik i juli måned, omfatter visse fiskerimuligheder i marokkansk farvand og i farvandet ud for Vestsahara, og den del af det har vi faktisk ikke fundet tilfredsstillende. Det var fødevareministeren enig i på et samråd, der blev holdt i september måned.
     Aftalen er på nuværende tidspunkt ikke godkendt i Ministerrådet, og vi Socialdemokrater vil vente med vores stillingtagen til det tidspunkt, hvor der skal gives mandat, altså når der er kommet svar fra Kommissionen. For det, ministeren har bedt Kommissionen om, og som vi har bakket op, er netop at bekræfte, at fiskeriaftalen er forenelig med folkeretten, henset til Vestsaharas uafklarede status.
     Under klar forudsætning af, at Kommissionen kan bekræfte dette, regner vi med, at vi vil være parate til at indgå en fiskeriaftale. Men det, der er væsentligt nu, er at følge situationen og se, hvad det er, Kommissionen siger.
     Det er aftalen, at fødevareministeren møder op i Europaudvalget og drøfter den her sag, når han skal have mandat til at stemme i Bruxelles. Derfor støtter vi ikke forslaget nu. Vi venter og redegør for vores stillingtagen, når vi ser, hvad den endelige aftale kommer til at dreje sig om.

Jeg er meget glad for, at ordføreren for Socialdemokraterne lægger så meget vægt på, at international lov skal overholdes. Men jeg må også sige, at jeg har læst det notat, som vi har fået oversendt fra Europaudvalgets sekretariat, og hvor der klart står, at den fiskeriaftale, som er indgået, indeholder fiskemuligheder ud for Vestsahara, samtidig med at Kommissionen siger, at den ikke mener, at aftalen bryder nogen international lov.
     Det mener jeg faktisk er i direkte modstrid med det juridiske responsum, som ministeren også nævnte, og som klart siger, at det er et meget stort problem, hvis Marokko gør den slags ting i modstrid med interesserne og ønskerne hos Vestsaharas befolkning. Der er ingen tvivl om, at sådan en fiskeriaftale er i modstrid med sådanne ønsker.
     Så jeg vil gerne spørge: Hvis der er en konflikt mellem EU-Kommissionens fortolkning af, hvad der er international lov, og Sikkerhedsrådets og FN's fortolkning af, hvad der er international lov, hvilken fortolkning skal vi så rette os efter ifølge Socialdemokratiet?

Mig bekendt drejer det juridiske responsum sig om olieudvinding. At det kan sidestilles med fiskeri, skal jeg ikke udelukke, men det er netop derfor, vi har bedt Kommissionen om at bekræfte, at der ingen problemer er. Hvis ikke de kan bekræfte det, har vi en anden situation. Men før vi har fået det hundrede procent afklaret, kan vi ikke tage stilling til det.
     Det, der er det væsentlige i den her sag, er, at vi ikke vil krænke nogen i forhold til folkeretten. Så det mener jeg burde være svaret på hr. Rune Lunds spørgsmål. Vi vil ikke krænke nogen i forhold til folkeretten. Det er det, der er det væsentlige. Får vi et juridisk responsum på, at vi her har et problem, er der en anden situation i forhold til den fiskeriaftale.

Jeg takker for, at Socialdemokraterne lægger meget vægt på, at vi ikke skal bryde international lov i den her sammenhæng. Jeg er sikker på, at Socialdemokraterne kan ende med at have en god stillingtagen til det her forslag, når det engang skal forhandles i Folketingets Europaudvalg.
     Jeg synes nu, at det havde været mere smart at stemme for det her beslutningsforslag. For det, beslutningsforslaget egentlig går ud på, er at sige: På linje med den frihandelsaftale, som USA har indgået med Marokko, og hvor der specifikt står, at Vestsahara er undtaget, skal vi, når EU på medlemsstaternes vegne indgår en fiskeriaftale med Marokko, sige, at man godt kan indgå sådan en fiskeriaftale og diskutere indholdet i den, men at vi skal sikre os, at den ikke omfatter områder i det besatte Vestsahara.
     Er Socialdemokraterne positivt indstillet over for formuleringer om at indføre sådanne klausuler, selv om Socialdemokraterne ikke lige har tænkt sig at stemme for det her beslutningsforslag?

Jeg synes, det er væsentlig at sige, at vi ikke kan vide, hvad det bliver nødvendigt at indføre i den her aftale, før vi har fået svaret om folkeretten fra Kommissionen. Jeg kan ikke udelukke, at vi vil være med til at stille forslag om både det ene og det andet, afhængigt af, hvad det er for et svar, vi får fra Kommissionen. Men det væsentlige er altså, om folkeretten bliver overholdt; det er det, vi vil lægge vægt på i de her forhandlinger.
     Så handler det selvfølgelig også om, hvad vi kan blive enige med de andre om i EU, sådan er EU-samarbejdet jo. Men det væsentlige må være, og det er det, vi sætter fokus på netop ved at spørge kommissæren, at folkeretten skal overholdes på alle områder, også ved den her fiskeriaftale.

Så siger vi tak til ordføreren. Og vi går videre i ordførerrækken med fru Mia Falkenberg.

Da Dansk Folkepartis EU-ordfører, hr. Morten Messerschmidt, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne fremføre følgende:
     Enhedslistens forslag har til hensigt at sikre, at der ikke sker overtrædelse af folkeretten i forbindelse med fiskeri ud for Vestsaharas kyst. Det formål kan vi i Dansk Folkeparti fuldstændig tilslutte os. Naturligvis kan EU ikke overtræde folkeretten, når der indgås partnerskabsaftaler, hverken når det gælder fiskeri eller noget andet.
     Der er tale om et ikkeselvstyrende område, hvilket skyldes de historiske konflikter, der har været om afgrænsningen af territoriet. Efter folkeretten skal udnyttelsen af sådanne områder ske til gavn for de lokale indbyggere. Det har FN's undergeneralsekretær klart slået fast, hvilket også er omtalt i Enhedslistens forslag. Allerede derfor må det kunne slås fast, at der ikke i sig selv er noget folkeretligt til hinder for at udnytte naturens, herunder havets, ressourcer i Vestsahara, så længe det sker på en måde, der tilgodeser de lokale interesser.

     Som bekendt er det Kommissionen, der forhandler denne aftale på vegne af EU. Det er derfor også Kommissionen, som varetager udformningen af og bærer ansvaret for aftalens endelige indhold. Hvis Kommissionens aftale skulle vise sig ikke at være i overensstemmelse med gældende folkeret, har jeg efter det, som fødevareministeren har fremført i dag, en klar forståelse af, at Danmark vil stille sig afvisende.
     I denne forbindelse vil jeg gerne kvittere for, at regeringen ved at afkræve et svar fra fiskerikommissær Joe Borg klart har signaleret, at man tager spørgsmålet alvorligt. Det kan vi i Dansk Folkeparti kun være tilfredse med, og jeg skal derfor på denne baggrund meddele, at vi stemmer nej til Enhedslistens forslag.

Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre i ordførerrækken. Den næste er fru Helle Sjelle.

Det er forslagsstillernes ønske, at regeringen arbejder for, at den fiskeriaftale, der forhandles mellem EU-Kommissionen og Marokko, ikke kommer til at omfatte Vestsaharas farvand. Begrundelsen for det er bl.a., at en fiskeriaftale efter Enhedslistens opfattelse kan tolkes som en anerkendelse af Marokkos krav på Vestsahara.
     Lad mig starte med at slå fast, at det er vores forhåbning, at der findes en løsning på konflikten mellem Vestsahara og Marokko. Det arbejder FN jo som bekendt allerede på, og vi mener derfor ikke, at det er hensigtsmæssigt, at vi direkte modarbejder denne her fiskeriaftale på nuværende tidspunkt. Vi hæfter os ved, at aftalen bl.a. har til formål at udvikle og modernisere Marokkos fiskerisektor gennem finansielle midler fra EU. Det mener vi er positivt.
     Vi bør naturligvis arbejde for at etablere partnerskabsaftaler som denne, der kan medvirke til at udvikle de enkelte lande. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at aftalen er i overensstemmelse med folkeretten. Det skal der ikke være nogen tvivl om at vi mener er meget vigtigt. Udnyttelse af ressourcerne skal indebære, at der tages hensyn til den selvstyrende lokalbefolknings behov, ligesom udnyttelsen af naturressourcerne skal komme lokalbefolkningen til gode.
     Vi er klar over, at Vestsaharas tilhørsforhold fortsat er uafklaret, og at Marokko stadig gør krav på området. Vi mener dog ikke, at fiskeriaftalen foregriber Vestsaharas tilhørsforhold.
     Det er altså ikke sådan, at vi efter vores opfattelse med denne her aftale anerkender Marokkos krav på Vestsahara. Der er ingen afklaring p.t. på det område. Derfor ser vi heller ingen grund til på nuværende tidspunkt direkte at modarbejde fiskeriaftalen, der omfatter Vestsaharas farvand, og derfor støtter vi ikke forslaget.

Det, som det her beslutningsforslag går ud på, er jo ikke decideret at modarbejde en fiskeriaftale. Det er at lade sig inspirere af USA. Enhedslisten har i denne her sag ladet sig inspirere af USA. Vi har kigget på USA, som har lavet en frihandelsaftale med Marokko, som siger, at sådan en aftale har man, men man udelukker specifikt, at den omfatter det besatte Vestsahara. Det fremgår meget, meget klart i den aftale. Hvad er det, der er ufornuftigt i at udelukke Vestsahara, når det nu er et ulovligt besat område? Kunne Det Konservative Folkeparti ikke lade sig inspirere af USA på dette område?

Jeg vil bare gerne slå fast, at vi vil sikre, at folkeretten naturligvis bliver overholdt på det her område, før der bliver indgået en endelig aftale. Det er det, der er vigtigt for os.
     Så er det muligt, at man kan lade sig inspirere på det ene eller på det andet område. Jeg synes ikke umiddelbart, at der er noget at lade sig inspirere af her.

Det synes jeg er ærgerligt. Nu har jeg for første gang i Folketingssalen erklæret mig enig med Robert Zoellick, USA's handelsrepræsentant, som har sagt, at USA ikke anerkender Marokkos suverænitet over Vestsahara, og derfor refererer han til den aftale, der er lavet, og siger, at den frihandelsaftale ikke skal dække handel og investeringer i de territorier, som Marokko har besat i det ulovlige Vestsahara.
     Vi vil gerne have indføjet sådan en klausul, og det er jo lige præcis det, som det her beslutningsforslag går ud på. Vi vil lave en Robert Zoellick her i Folketingssalen i dag. Hvorfor er det ikke fornuftigt? Når jeg hører ordførerens gode intentioner om ligesom at få løst problemet, og der er et problem med Vestsahara, det er ulovligt besat, hvorfor så ikke bare indsætte det i den fiskeriaftale? Så var den potte ude.

Jeg må jo gå ud fra, at man fra EU's side undersøger de her ting meget, meget, meget nøje. Og jeg vil gerne en gang til slå fast, at vi på ingen måde ønsker, at folkeretten bliver krænket på det her område, og derfor vil vi også være meget opmærksomme, når denne her sag kommer til endelig mandatafgivning. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Og så må vi jo se, hvordan man får skruet det her sammen på den bedst mulige måde.

Tak til ordføreren. Så går vi videre. Det er fru Lone Dybkjær som ordfører.

Man kan jo sige, at de fleste ord omkring denne her sag allerede er sagt. Så det, jeg kunne fristes til at spørge om, er egentlig, hvorfor Enhedslisten fremsætter det her forslag.
     Man kan selvfølgelig godt have den principielle holdning, at alle sager i Europaudvalget skal diskuteres i Folketingssalen, og der kan også være flere til diskussion, end vi har i dag. Men nu piller man altså det her forslag ud. På et tidspunkt, hvor vi forhandler forslaget i udvalget, hvor vi diskuterer det i udvalget, hvor vi har fået notater frem i udvalget, så kommer det her forslag, og det gælder altså også, selv om det blev fremsat i november.
     Derfor er min forundring mere over, hvad meningen er med, at man lige præcis piller det her ud. Der er jo masser af andre vigtige sager, man kunne pille ud og så sige, at dem vil man gerne have diskuteret i Folketingssalen.
     Vi arbejder med det i udvalget og vil også sikre os, at folkeretten overholdes og alt det, som tidligere ordførere og selvfølgelig også ministeren har fremført. Ligesom vi gør med så mange andre europæiske sager, prøver vi at sikre os, at de er i overensstemmelse med de ønsker, vi nu har enten som partier eller som land, eller hvad ved jeg. Og derfor kan man jo ikke sige, at det her beslutningsforslag er forkert. Det er bare underligt, at vi tager sådan et, efter vores opfattelse, lille forslag ud til særskilt behandling.
     Vi vil fortsat arbejde i udvalget med at undersøge aftalens rammer og derunder selvfølgelig også, at folkeretten er overholdt.

Til ordføreren vil jeg gerne sige, at jeg faktisk synes, at det ville være en god idé, hvis mange af de sager, vi behandlede i Folketingets Europaudvalg - man kunne jo næsten kalde det Europaudvalg for Folketingets hemmelige udvalg - blev behandlet hernede i Folketingssalen, for der foregår jo faktisk utrolig mange vigtige ting i Folketingets Europaudvalg, som egentlig burde blive besluttet nede i denne her sal.
     Grunden til, at det er på her, er, fordi det er et meget vigtigt område. Vestsahara er Afrikas sidste koloni. Det har været ulovligt besat af Marokko siden 1975, og nu står vi så
i en situation, hvor vi har at gøre med denne her Afrikas sidste koloni, hvor EU vil lave en fiskeriaftale, og der går beslutningsforslaget så på netop at hive det her ud og sige, at hvis man laver sådan en fiskeriaftale, så skal den ikke omfatte Afrikas sidste koloni. Synes ordføreren fra Det Radikale Venstre ikke, at en sådan diskussion er vigtig?

Jo, ligesom jeg synes, så mange andre diskussioner er vigtige. Jeg synes, denne her er vigtig. Men jeg forstår bare ikke motivet for, at forslaget er fremsat her og nu - ganske enkelt. Jeg er helt med på, at vi forhandler aftalen. Det gør vi jo i udvalget. Vi prøver også at sikre os i udvalget, når vi skal give ministeren mandat, at mandatet er i overensstemmelse med folkeretten og vores partis holdning og alt det der.
     Det er også derfor, vi synes, det er lidt ejendommeligt lige nu, inklusive i november, at skulle tage denne her diskussion i Folketingssalen. Men vi anerkender altså, at Enhedslisten piller nogle forslag ud her og der, og så skal vi andre forholde os til Enhedslistens forslag, sådan at de på en eller anden måde får en særskilt markering i forbindelse med Vestsahara. Og det er de da velkomne til. Vi andre bidrager bare ikke til det.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi diskuterer det her nu, for når først der er givet mandat i Folketingets Europaudvalg, så ville det da være absurd at behandle det i Folketingssalen.
     Sagen er meget vigtig, synes jeg, og jeg vil egentlig gerne stille et spørgsmål til ordføreren for De Radikale:
Hvis der opstår en konflikt mellem den udlægning af folkeretten, som EU-Kommissionen lægger for dagen, og den udlægning af folkeretten, der eksisterer i FN-systemet, hvilken tolkning skal så gælde?

Vi vil klart prøve at finde ud af, hvis der er nogle forskelle, hvad det så er, de forskelle drejer sig om. Vi står ikke bare uden videre på EU-Kommissionens side. Det er klart, at vi vil forbeholde os retten til at kigge på forslaget totalt, og det er det, vi vil gøre i udvalget.

     Med hensyn til hvornår man skal behandle det, så kunne man jo også sige, at man kunne behandle det, når der var givet et mandat, og hvis der var uenighed om det mandat, sådan at man offentligt kunne forklare, hvori denne her uenighed består, for i øjeblikket er der jo ikke nogen uenighed. Vi mener ikke, at den her aftale skal omfatte Vestsahara, men Enhedslisten har altså åbenbart bare brug for at have et beslutningsforslag, hvorom der står: Det sikrede Enhedslisten. Og det vil vi helt ærligt ikke bidrage til, fordi vi synes, at de tager patent på noget, vi alle sammen er enige om.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Kristen Touborg som ordfører.

I modsætning til den tidligere ordfører synes vi i SF ikke, at det er nogen dårlig idé at få debatten nu. Jeg er meget uenig med De Radikales ordfører i, at man kan vente, til der er afgivet et mandat i Europaudvalget. I langt de fleste sager, som kommer dér, går det meget, meget hurtigt efterfølgende med en endelig beslutning. Nogle gange træffes beslutningen også, næsten inden den har været i udvalget,
f.eks. i komitésager. Jeg synes, det er et udmærket tidspunkt at få debatten på, det skal Enhedslisten ikke have utak for,
i al fald ikke fra SF. Ellers skal jeg sige, at SF's ordfører er forhindret i at være her i dag, derfor har jeg lovet at give udtryk for SF's synspunkter.
     I ca. 30 år har Vestsaharas befolkning krævet retten til deres eget land. I 30 år har Danmark støttet FN's krav om, at Vestsaharas fremtid afgøres ved folkeafstemning, og i 30 år har kolonimagten Marokko nægtet at efterleve FN's krav. Hvis Danmark accepterer, at EU de facto anerkender Marokkos ret til Vestsahara ved at indgå en fiskeriaftale, der omfatter Vestsaharas farvand, handler vi efter SF's opfattelse i modstrid med den internationale retsorden, Danmark ellers altid har arbejdet for i FN, og dermed underkender vi den danske opbakning til FN's krav om en folkeafstemning om Vestsaharas fremtid, en opbakning, Danmark har støttet aktivt gennem vores deltagelse i FN's overvågningsstyrker i området. Vi kan ikke acceptere, hvis EU anerkender, at Marokko, som er en af verdens sidste kolonimagter, fortsat kan undertrykke Vestsaharas befolkning og nægte dem retten til selv at bestemme deres fremtid. En anerkendelse vil sende det helt forkerte signal til Marokko. Derfor er vi enige i forslaget om, at Danmark må stemme nej i Ministerrådet, hvis fiskeriaftalen kommer til at omfatte Vestsaharas farvand. Så SF støtter forslaget.

Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rune Lund.

Når Enhedslisten har fremsat det her beslutningsforslag i stedet for at tage debatten i Europaudvalget, er det, fordi vi ønsker at få en bredere, offentligt tilgængelig debat om Danmarks og EU's politik over for Marokko og den fortsatte marokkanske besættelse af Vestsahara.
     EU's forhandlinger om en fiskeriaftale med Marokko er en god anledning til at tage en debat om Danmarks position i konflikten. Marokkos besættelse af Vestsahara er nemlig en af verdens glemte konflikter. Det er nu mere end 30 år siden, at marokkanske styrker invaderede Vestsahara, efter at Spanien som følge af saharianernes frihedskamp havde trukket sig ud af deres koloni.
     Marokko hævdede, at området tilhørte dem, men allerede i juli 1975 slog Den Internationale Domstol i Haag fast, at Marokkos krav på Vestsahara ikke har nogen gyldighed. I de følgende år udkæmpes en blodig konflikt mellem frihedsbevægelsen Polisario og de marokkanske besættelsesstyrker, der drev tusinder af saharianere på flugt. Den fortsatte befrielseskamp fik i 1980 Marokko til at bygge vor tids største fæstningsværk, et fæstningsværk, som ser helt mastodontisk ud, som er mastodontisk. Det er en
2.200 km lang mur omkranset af verdens største minefelter. Når man ser den mur, er man ikke i tvivl om, at vi her har at gøre med en undertrykkende besættelsesmagt.

     Først i 1991 stoppede krigen ved FN's mellemkomst, og en våbenhvile blev indgået. Den væsentligste del af denne FN-våbenhvile var opsætningen af FN-overvågningsstyrken, MINURSO, som Danmark har støttet og deltaget i fra starten, og som oven i købet nu har fået en dansk ledelse.
     Formålet med våbenhvilen var at skabe mulighed for afholdelse af en FN-overvåget folkeafstemning om Vestsaharas fremtid. Denne folkeafstemning skulle have været gennemført i 1992, men Marokko har konstant modarbejdet FN og en folkeafstemning. For at få gang i processen udnævnte Kofi Annan den tidligere amerikanske udenrigsminister James Baker til særlig udsending.
     Han fremlagde i 2003 Bakerplanen, som skulle sikre en folkeafstemning efter en periode med autonomi. Polisario accepterede planen, som Danmark heldigvis også er tilhænger af, men Marokko har igen afvist, er blevet ved med det i forhandlingerne, og forhandlingerne er gået i stå.
     I januar i år blev det i Sikkerhedsrådet rapporteret, at Marokko stadig ikke var parat til at imødekomme Bakerplanen. På grund af den strandede forhandlingssituation og de manglende udsigter til en politisk løsning er situationen i Vestsahara i det sidste år tilspidset alvorligt. Et fredeligt, folkeligt oprør brød ud sidste sommer, og siden har hele området været præget af demonstrationer, strejker og andre folkelige protester. Marokko har slået hårdt ned på modstanden. Svaret har været, at politiet og sikkerhedsstyrkerne har angrebet fredelige demonstranter, og flere personer har mistet livet. Hundredvis af uafhængighedstilhængere er blevet fængslet, og mange af dem er blevet tortureret under afhøringer. Antallet af politiske fanger fra Vestsahara i de marokkanske fængsler er vokset. Menneskerettighedsaktivister er blevet anklaget på tvivlsomt grundlag og idømt lange fængselsstraffe på trods af protester fra både regeringer, FN og menneskerettighedsorganisationer. Marokko ønsker heller ikke, at internationale observatører kommer til Vestsahara. For blot en uge siden blev en delegation fra den norske regering nægtet adgang til Vestsahara, hvilket har fået Norge til at indkalde Marokkos ambassadør til samtale. Det samme er sket for andre europæiske landes delegationer. Situationen er kort sagt uholdbar, og Polisario har i et brev til FN's Sikkerhedsråd advaret om, at den fortsatte undertrykkelse kan få krigen til at bryde ud på ny. En af de store forhindringer for at sikre en fredelig løsning af konflikten er EU's vankelmodighed, manglende handling. På papiret støtter EU og Danmark Bakerplanen og en afstemning om selvstændighed. Men reelt har det ikke fået nogen konsekvenser for Marokkos indstilling til at følge Bakerplanens anvisning, og Marokko fortsætter undertrykkelsen
i Vestsahara. Marokko er en af de største modtagere af europæisk bistand, og det har særlige handelspræferencer, men alligevel har Marokko i årevis fået lov til at løbe om hjørner med FN og med verdenssamfundet på en måde, som det ikke er mange andre stater forundt; mange andre stater kan ikke tillade sig det samme. Derfor er det på tide, at der bliver sendt nogle meget, meget klare signaler til Marokko om, at landet må følge folkeretten og FN, og at det i modsat fald vil få konsekvenser, så vi kan afslutte en af verdens sidste koloniale besættelser. Der er således efter vores opfattelse rigelig grund til, at Marokko burde lægges under pres og gerne i form af en egentlig handelsembargo og et stop for EU's støtte til landet. Det her beslutningsforslags ærinde er dog mere beskedent. Det er nemlig at sikre, at Marokko overholder sine forpligtelser som besættelsesmagt, og at Danmark og EU ikke bidrager til krænkelser af FN's charter. Ud over det politiske aspekt i denne sag, er det også vigtigt at tage de principielle folkeretlige spørgsmål op. FN's Sikkerhedsråd har, som det fremgår af bemærkningerne til vores beslutningsforslag, slået fast, at enhver besættelsesmagt, der berøver de oprindelige folk i et ikkeselvstyrende område som Vestsahara deres ret til egne råstoffer, bryder sine forpligtelser i henhold til FN-charteret. Det følger heraf, at kontrakter med besættelsesmagten om udnyttelse af råstoffer i besatte områder er retsstridige og ulovlige. En fiskeriaftale mellem EU og Marokko, der omfatter det besatte Vestsaharas fiskevande, er således i strid med international lov. Det har USA erkendt og har i sin seneste frihandelsaftale med Marokko klart og tydeligt undtaget de økonomiske aktiviteter, der har med Vestsahara at gøre.

     EU's fiskeriaftale vil, som den nu foreligger, være en utilstedelig opmuntring for Marokko, der ikke på noget tidspunkt har vist vilje til fred, og samtidig et signal til legitime befrielsesbevægelser om, at fredelige midler og accept af FN's planer kun fører til uopmærksomhed og forværring af lidelserne.
     For Enhedslisten er det af afgørende vigtighed, at folkeretten bliver overholdt. Besættelsesmagter skal ikke belønnes for deres besættelse ved at kunne sælge de besatte folks naturressourcer.
     Af disse årsager, både for at sende et signal til Marokko og for ikke at krænke folkeretten, har Enhedslisten med det her beslutningsforslag i dag opfordret Folketingets partier til at støtte vores forslag, der for det første pålægger regeringen at arbejde for, at Vestsaharas territorialfarvand undtages fra fiskeriaftalen, og for det andet sikrer, at Danmark ikke kan tilslutte sig en aftale, hvis den omfatter Vestsaharas farvand.
     Jeg har selvfølgelig godt kunnet høre på de bemærkninger, der har været i dag, at der ikke har været opbakning til lige præcis at stemme for Enhedslistens beslutningsforslag. Argumenterne har været mange: det bør foregå i Europaudvalget, og der er nogle nærmere analyser, der skal gøre sig gældende.
     Men det, jeg trods alt er glad for har været meget tydeligt her i debatten, er, at alle de partier, der har været heroppe på talerstolen, har lagt meget, meget vægt på, at folkeretten altså skal overholdes i det her aspekt, og vi vil ikke tillade, at Marokko fortsætter en ulovlig besættelse, en ulovlig udplyndring af Vestsaharas ressourcer. Om ikke andet er det et signal, som jeg tror at vi kan bruge positivt i forhandlingerne, når mandatgivningen kommer op i Europaudvalget.
     Med de sidste bemærkninger vil jeg sige tak for den debat, vi har haft her i eftermiddag.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.