Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 78:
Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 16/11 2005).

Sammen med denne sag foretoges:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 79:
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 16/11 2005).

Lovforslagene sattes til forhandling.

Forhandling

Da vores ordfører, hr. Peter Christensen, på grund af det sene tidspunkt har måttet tage hjem, har jeg påtaget mig at oplæse hans ordførertale:
     Skattelovgivningen i Danmark har ry for at være meget kompliceret - et ry, som indimellem er ganske velfortjent, og som er et resultat af skiftende politikeres brændende ønske om at regulere og styre.
     Noget af det, som lider gevaldigt under denne forhistorie, er beskatningen af gevinster fra aktier. Det nuværende regelsæt har resulteret i en folkelig erkendelse af, at man skal holde sig fra aktieinvesteringer, da skatten er - ikke helt umulig, men ganske svær - at udregne. Det er ikke til at komme uden om.
     Alene det faktum, at mange danskere end ikke tør vove sig ud i det, er meget problematisk. Vi har nemlig brug for aktieinvesteringer i Danmark, vi har brug for en kultur, hvor det at investere i aktier ikke kun gøres af en økonomisk elite eller professionelle virksomheder, men også af ganske almindelige mennesker.
     Og hvorfor har vi så det? Det har vi af ganske mange grunde. Set fra den enkelte danskers side giver det mulighed for at få del i de værdistigninger, der sker via aktiemarkedet, og dermed opnå et højere afkast end f.eks. ved at investere i obligationer. Aktier er også en god og effektiv metode til at knytte medarbejdere og virksomheder tættere sammen med gevinst for begge parter, og set fra det danske erhvervslivs side vil en frodig aktiekultur også medvirke til, at virksomhederne kan få adgang til risikovillig kapital. Der er altså mange gode grunde til at arbejde mod en bedre aktiekultur og mod en forenkling af de nuværende skatteregler.
     En vigtig faktor for alle former for investering er den dermed forbundne risiko. Det gælder naturligvis også, når det handler om aktieinvesteringer, og derfor er det værd at fremhæve de udvidede muligheder, lovforslaget giver for fradrag af tab. Personer vil kunne modregne tab i den samlede aktieindkomst, der vedrører børsnoterede aktier, herunder udbytter, og vel at mærke også i det efterfølgende indkomstår, såfremt fradraget ikke kan udnyttes i selve tabsåret. Det mindsker risikoen og vil gøre investering i aktier langt mere attraktiv.
     Den gældende lov indeholder flere regler, som har fået aktionærer til at tænke mere på skat end på, hvornår det er fornuftigt at investere og handle aktier ud fra et markedssynspunkt. Det gælder bl.a. 3-års-reglen, som nu afskaffes, så avancer ikke længere beskattes som kapitalindkomst, hvis aktierne sælges inden for 3 år.
     En anden skatteregel, som har påvirket aktionærerne, er
100.000-kr.-grænsen. Den afskaffes også, og det betyder, at vi fremover får et mere enkelt system, hvor alle gevinster beskattes med enten 28 eller 43 pct. uanset størrelsen af ens aktiebeholdning. For de aktier, som i dag er skattefrie, laves der en overgangsregel, så de fortsat kan være under det gamle regelsæt og dermed forblive skattefrie. Ingen stilles dårligere. Venstre kan støtte lovforslaget.

Jeg respekterer helt, at hr. Lars Christian Lilleholt oplæser en tale for Venstres ordfører, og jeg skal derfor slet ikke gå ind i det tekniske, som jeg er helt enig i er ualmindelig besværligt. Det er mere det holdningsmæssige, som jeg mener enhver folketingspolitiker bør kunne tage stilling til.
     Synes hr. Lars Christian Lilleholt ikke, det er lidt underligt, at vi tidligere på dagen har behandlet et lovforslag, som betyder, at børnefamilier på sigt mister 77 mio. kr. om året i boligstøtte, og at vi her behandler et lovforslag om lempelse af aktieaktieavancen på nogenlunde det samme beløb? Pengene tages altså fra børnefamilierne og går direkte til dem, der ejer aktier, og er det socialt set ikke en lidt underlig prioritering at tage fra nogle af dem, der har mindst, og give til folk, der i hvert fald er så rige, at de ejer aktier?

Lars Christian Lilleholt (V):
Nu er det sådan, at jeg af ganske særlige grunde har påtaget mig at oplæse talen for ganske kort tid siden. Derfor har jeg ikke fået sat mig ind i lovforslaget, og derfor føler jeg heller ikke, det vil være rimeligt at svare på spørgsmålet. Hr. Peter Christensen måtte tage hjem, og jeg har påtaget mig opgaven.

Ja, det anerkender jeg, men så må jeg selvfølgelig gå til ministeren angående det holdningsmæssige i at tage fra børnefamilierne for at give til aktieejere. Det synes jeg simpelt hen skriger til himlen, og man gør det oven i købet samme dag. Men fred være med det, jeg skal nok stoppe her.

Vi siger tak til ordføreren, og næste ordfører er hr. René Skau Björnsson. Værsgo.

Jeg vil godt sige, at Venstres ordfører også har glemt at skrive en undskyldning til den danske befolkning for, at regeringen nu endnu en gang bryder det, den kalder skattestoppet. Regeringen indfører her i dag en ny skat for småaktionærerne i Danmark, så en undskyldning skulle man også have skrevet.
     Vi Socialdemokrater har i mange år arbejdet for at få nogle mere enkle og mindre bureaukratiske regler for beskatning af avancer på aktier, og derfor gik vi positivt ind i arbejdet med at lave nye regler på området. Vi sagde som bekendt nej tak til at være med i forliget om den nye aktieavancebeskatningslov, men som så mange gange før arbejdede vi hårdt og konstruktivt ved forhandlingsbordet, og som så mange gange før valgte vi den ansvarlige oppositionspolitik, hvor man stiller spørgsmål og bekymrer sig om den konkrete lovudformning.
     Når vi ikke er med i aftalen på dette område, skyldes det primært to forhold. Det ene handler om den konkrete lovudformning, og det andet handler om sammenhængen med den øvrige finanslov.
     Vi mener, der er en del, der tyder på, at regeringen er
i gang med at sammenstrikke en lov, der er lige nøjagtig så besværlig og bureaukratisk som den gamle. F.eks. vil mange aktier være omfattet af de gamle regler, selv efter at lovforslaget er trådt i kraft den 1. januar, simpelt hen fordi de er købt før den 1. januar. Vi har ikke kunnet få regeringen til at svare på, hvor meget ekstra administration der er forbundet med det. Regeringen havde meget travlt med haste det igennem, netop fordi det er en del af finanslovaftalen, men vi har ikke villet være med til at lave forlig bare for forligenes egen skyld. Som flere af høringssvarene også peger på, vil der være meget bureaukrati og administrativt bøvl forbundet med den foreslåede ordning. Borgernes mulighed for at gennemskue, hvilke regler der gælder for deres aktier, bliver absolut ikke bedre med de nye regler, og vi er også bekymrede for, om forslaget vil åbne nye spekulationsmuligheder. Det er som sagt ikke kun de tekniske uklarheder, der bekymrer os. Netop fordi lovforslaget er en følge af finanslovaftalen giver det god mening, at vi forholder os til lovforslaget i en samlet kontekst. Det er jo helt indlysende, at når der bruges 85 mio. kr. på at gennemtrumfe en lovændring, har det konsekvenser for den øvrige del af finansloven, og vi Socialdemokrater vil simpelt hen ikke være med til at give skattelettelser til aktiemillionærerne, samtidig med at der bliver skåret i børnepengene og i boligstøtten, som vi har været vidne til tidligere i dag. Det er altså med udgangspunkt i så vel lovforslagets konkrete udformning som dets sammenhæng med den øvrige finanslov, at vi Socialdemokrater ikke kan støtte forslaget, som det foreligger her.

Hr. René Skau Björnsson siger, at man ikke har kunnet få svar på en masse spørgsmål, og at man var nødt til at blive væk, men jeg kan ikke sige andet, end at jeg som en af dem, der sad omkring forhandlingsbordet, undrede mig en lille smule over, at hr. René Skau Björnsson lige pludselig forsvandt, for det var jo ikke sådan, at hr. René Skau Björnsson ikke kunne få svar og derfor måtte gå. Det var sådan, at han udeblev og ikke forsøgte at få svar på spørgsmålene, og hvorfor forsøgte han ikke det? er det ene spørgsmål.
     Det andet spørgsmål er: Nu er der jo gået nogen tid, og har ordføreren forsøgt at få svar i den tid? Og vil ordføreren eventuelt forsøge at få svar inden tredjebehandlingen, så situationen kan genovervejes?

Jeg forsøgte rent faktisk at stille nogle spørgsmål, og jeg fik også nogle svar, der gjorde mig klar over, at det ville være nødvendigt med en byge af nye spørgsmål, som jeg ud fra den korte tidshorisont, vi havde, vurderede ikke kunne blive besvaret. Vi ville ikke kunne få alle problemstillinger belyst, og derfor valgte jeg at skrive til skatteministeren den dag, vi skulle have haft et møde og en af de sidste forhandlinger.
     Jeg skrev, at det her turde vi simpelt hen ikke gå med til. Vi ville være sikre på, at lovforslaget ikke medførte mere bureaukrati og mere besvær, og vi mente ikke, at vi på det tidspunkt kunne forsvare at indgå forlig, når tidsfristen var så kort som den, der var angivet.

Ordføreren kan altså bekræfte, at man ikke kom til de sidste møder og forsøgte at få svar på spørgsmålene, men bare udeblev. Det er det ene.
     Det andet er, at nu skal forslagene jo gennemgå tre behandlinger. Er der nogen som helst mulighed for, at man vil forsøge at få afklaret spørgsmålene og ende med at se positivt på disse ganske fremragende forslag, eller har man bare besluttet sig for ikke at være med? Det er jo helt ærligt den mistanke, jeg kan få.

Det er klart, at vi vil arbejde meget konstruktivt i det videre forløb under udvalgsarbejdet og stille de spørgsmål, vi nu engang har, og endnu en gang vurdere lovforslagene i den fulde sammenhæng.
     Præmissen har hele tiden været for mig - og det ved fru Charlotte Dyremose også - at et er selve lovforslaget, det tekniske, indholdet, men noget andet er den samlede kontekst. Den samlede kontekst lærer vi at kende i disse uger, inden finansloven skal stemmes igennem, og den vejer tungt i vurderingen af lovforslagene her.

Ja, jeg er jo ikke overrasket over, at hr. Skau Björnsson argumenterer for, hvorfor Socialdemokratiet vil stemme imod. Men det, der undrer mig lidt, er den argumentation, der bruges, for det virker, som om det er en argumentation, der er opfundet til lejligheden, netop fordi man skal forklare, hvorfor man lige pludselig forsvandt fra forhandlingerne.
     Der argumenteres med, at den løsning, man er nået frem til, skaber øget bureaukrati. Det har jeg svært ved at forstå, for det er jo netop en ordning, som er langt mindre kompliceret at administrere, og den gamle ordning bliver udfaset stille og roligt, efterhånden som folk sælger deres aktier, så jeg kan slet ikke se, hvor det øgede bureaukrati kommer til at optræde. Det må hr. Skau Björnsson gerne uddybe noget meree.

Jeg synes, hr. Mikkel Dencker skulle prøve at læse høringssvarene igennem endnu en gang. I hvert fald en fjerdedel af dem påpeger, at man tvivler meget på, at forslagene vil mindske det bureaukrati, det administrative bøvl og den uigennemsigtighed, der er i den nuværende lovgivning med hensyn til reglerne for småaktionærerne. Det er trods alt en meget, meget stor del af danskerne, der har aktier. 917.000 danskere er i dag småaktionærer, og de vil ikke komme til at opleve enklere regler.

Der er ikke flere, der ønsker at stille spørgsmål, så vi siger tak til ordføreren og beder hr. Mikkel Dencker komme på talerstolen som ordfører.

Lovforslagene implementerer som allerede nævnt tidligere under behandlingen forenklingen af reglerne for beskatning af aktieavance, sådan som det er aftalt mellem regeringen, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet var også med, indtil de fandt en lejlighed til at forsvinde fra forhandlingerne.
     Rent teknisk afskaffes 3-års-reglen og den såkaldte
100.000 kr.s-regel, som har kompliceret beregningen af skat på aktieavancer, både for professionelle rådgivere og for de mere end 1 million private aktionærer i Danmark. Når lovforslagene er gennemført, står vi med et langt mere gennemsigtigt beskatningssystem, som skal minimere antallet af kunstige faktorer i beslutningen om køb og salg af aktier. Med lovforslagene gøres der op med det nuværende meget komplicerede system. Det betyder i praksis, at mange aktiehandler, som i dag medfører beskatning efter en bestemt sats eller slet ikke beskattes, fremover vil blive beskattet efter en anden sats. For at sikre, at ingen af de nuværende aktiebeholdninger stilles ringere, når de nye regler træder i kraft, indføres der overgangsordninger, så aktier, der er erhvervet, inden den nye ordning træder i kraft, fortsat kan blive beskattet efter de gamle regler, hvis de er gunstigere. Regeringen håber, at det nye og enklere aktiebeskatningssystem vil fremme udviklingen af en aktiekultur her i Danmark. Det er i sig selv en intention, som Dansk Folkeparti støtter, ligesom vi glæder os over, at det er blevet muligt at foretage en så gennemgribende oprydning på aktieavancebeskatningsområdet, som det er aftalt mellem aftaleparterne. Det var på den baggrund, vi gik ind i forhandlingerne om ændringerne, og jeg synes, vi er nået frem til et rigtig godt resultat. På den baggrund skal jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter den nye ordnings gennemførelse.

Jeg skal bare bede ordføreren for Dansk Folkeparti bekræfte, at man i dag har givet tilsagn om at være med til at tage 77 mio. kr. fra børnefamilierne, og at man nu med disse lovforslag vil forære et tilsvarende beløb til dem, der ejer aktier.

Jeg kan ikke genkende den problematik, som hr. Aaen stiller op, altså at der tages penge fra børnefamilierne.

Lidt tidligere i dag behandlede vi L 69, som ifølge lovforslaget selv giver staten en besparelse på 77 mio. kr. ved at forringe boligstøtten, fordi hjemmeboende børn over
18 ikke længere kan få boligstøtte, sådan som de kan i dag. Det koster børnefamilierne 77 mio. kr., og de lovforslag, hr. Mikkel Dencker lige har sagt at Dansk Folkeparti støtter, medfører nogenlunde de samme udgifter. Det vil sige, at der tages penge fra børnefamilierne og gives penge til aktieejerne, og kan vi ikke bare få det bekræftet? Er der nogen grund til at snakke udenom?

Jeg kan godt huske, at der tidligere på dagen blev behandlet et forslag om boligstøtten, for jeg har siddet og fulgt med i fjernsynet i løbet af dagen for at se, hvornår jeg skulle herned. Men at det har noget med børnefamilierne at gøre, har jeg svært ved at genkende. Det drejer sig om mennesker, der er fyldt 18 år, og det har i min optik ikke noget med børn at gøre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, og så er det fru Charlotte Dyremose.

I Det Konservative Folkeparti har vi i årevis ønsket at forenkle aktieavancebeskatningen. Det er noget, vi har arbejdet for længe, og det er selvfølgelig ærgerligt, at det ikke har kunnet ske før nu, fordi det ikke var muligt at få det med i det første regeringsgrundlag i 2001. Men vi holdt fast, vi blev ved, og det lykkedes os at overbevise vores regeringspartner om, at der skulle en sådan forenkling med i det regeringsgrundlag, vi lavede i starten af året. Det er den, vi behandler i dag, og det er derfor naturligvis med stor begejstring, at vi støtter lovforslagene. Lovforslagene medfører, som flere ordførere har været inde på, en betydelig forenkling af aktieavancebeskatningen, og det vil helt sikkert betyde en del for aktiekulturen i Danmark. Skatteministeren har for at illustrere denne forenkling lavet et skema med den gamle og den nye ordning, og jeg var faktisk fristet til at vise det frem her fra talerstolen, men skal blot konkludere, at fra at der var 22 felter at forholde sig til i den gamle ordning, er der med den nye ordning kun 5 felter at forholde sig til, og det betyder altså, at man ikke længere behøver at være økonomiprofessor for at deltage i aktiekulturen. Det betyder også, at vi kan få et langt bredere medejerskab til danske aktier, fordi helt almindelige mennesker får langt nemmere ved at gennemskue reglerne og overveje, om de også vil sætte deres sparepenge i aktier og på den måde være med i det eventyr, som ellers kun mennesker med adgang til økonomiprofessorer og revisorer, og hvem det ellers måtte være, hidtil har haft mulighed for, fordi de ikke selv kunne gennemskue de meget komplicerede skatteregler. Forslagene vil helt klart betyde, at helt almindelige mennesker langt nemmere kan deltage i aktiefesten. Det er også glædeligt for de danske virksomheder. Situationen er jo den, at der gives adgang til mere kapital, når flere vil investere i aktier, og det er med til at skabe vækst og flere arbejdspladser i vores samfund. Dermed er det også et forslag, der på sin egen beskedne vis vil være med til at sikre fremtidens vækst og velfærd i Danmark. Jeg må sige, at jeg er dybt forundret over, at forliget ikke blev bredere. Jeg står stadig uforstående over for, at den socialdemokratiske ordfører pludselig ikke længere dukkede op til forhandlingerne, og jeg forstår helt ærligt ikke sammenligningen med den samlede finanslov. Jeg husker nemlig tydeligt, at man fra socialdemokratisk side sagde, at man kun ønskede at støtte satspuljen, hvis den samlede finanslov var socialt afbalanceret. Man har støttet satspuljen, og dermed har man altså også stemplet den samlede finanslov som socialt afbalanceret. Så taler Socialdemokraterne om, at forslagene skulle øge bureaukratiet, men det mener jeg er helt grotesk. Der laves naturligvis en overgangsordning af hensyn til de småaktionærer, der har en forventning om, at de ikke kommer til at betale skat af deres aktier, og det finder vi ganske rimeligt fra konservativ side. Det er en enkel model, som fastholder gamle aktier i den gamle ordning, mens alle nye aktier omfattes af den nye ordning med de fordele og ulemper, den har. Ønsker man at komme ud af den gamle ordning, har man mulighed for at sælge sine aktier og købe nye aktier efter den nye ordning, og så behøver man ikke håndtere de komplicerede regler.

     Alt i alt er det vigtigt for os fra konservativ side, at de mennesker, der før er veget tilbage fra at begive sig ind
i det groteske cirkus af 22 forskellige kasser med hvilken skat og hvor meget og hvornår og efter hvor lang tid, ikke længere behøver at forholde sig til det. Nu er der to skattesatser, der er ikke længere en 3-års-regel, og der er ikke længere en 100.000 kr.s-grænse. Det er en længe tiltrængt forenkling, og vi er utrolig glade for den fra konservativ side.

Jeg behøver jo ikke spørge fru Charlotte Dyremose om det, at man tager penge fra de børnefamilier, der tjener under
200.000 kr. om året, for at give pengene til familier, der ejer aktier, for det er jo en del af Det Konservative Folkepartis politik, som går ud på at øge uligheden i samfundet. Det er der altså ingen grund til at spørge til. Men grunden til, at jeg gerne vil stille spørgsmål, er udtalelsen om, at det er en forenkling, som gør, at enhver borger nemt kan sætte sig ind i, hvad det går ud på. Lovforslagene indeholder altså tilsammen ca. 200 sider, som indeholder bestemmelser af denne karakter: Gevinst og tab ved afståelse af aktier og andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end to beboelseslejligheder, er skattefri, når beboelseskrav m.m. jf. ejendomsavanbeskatningslovens § 8, stk. 4 er opfyldt. Det er bare en enkelt ud af snesevis af paragraffer. Er det en forenkling? Er det nemt at forstå?

Jeg vil meget gerne svare på hr. Frank Aaens løgnagtige påstand om finansieringen af forslagene.
     Sandheden er, at der er lavet en meget klar aftale om, at forslagene faktisk skal finansieres af noget af det, hr. Frank Aaen sætter så stor pris på, nemlig gebyrer til erhvervslivet. De er helt nøjagtigt finansieret af skadeselskabernes ændrede hensættelsesregler, af øgede gebyrer på forskellige ordninger for erhvervslivet og af forhøjede bøder ved kiosksvindel, og derfor er de faktisk finansieret på en måde, som burde få hr. Frank Aaen til at støtte i hvert fald den del af dem. Vi andre kunne konstatere, at vi måtte finde en finansiering, og vi fandt den altså de steder, jeg lige har nævnt.
     Med hensyn til det andet spørgsmål er der ingen, der har sagt, at aktieavancebeskatningen er en lille, enkel sag. Jeg kan bare konstatere, at med forslagene her bliver den langt mere lettilgængelig, fordi vi, som jeg prøvede at illustrere, går fra, at man skal forholde sig til 22 forskellige kasser for hvornår, hvor længe og hvor meget, til nu kun at skulle forholde sig til 5. Det kalder jeg en betydelig forenkling.

Nu kan fru Charlotte Dyremose jo godt skrue stemmen vældig højt op, men vi har altså for få timer siden behandlet et lovforslag, der tager 77 mio. kr. fra de familier, der tjener under 200.000 kr. om året, og her giver man pengene til de familier, der har råd til at købe aktier. Det er da til at få øje på den sammenhæng.
     Jeg er glad for, at fru Charlotte Dyremose indrømmer, at det ikke er nogen nem lovgivning, for det kunne man godt få indtryk af lidt tidligere. Den er stadig et morads, det bliver den ved med at være, og derfor vil vi allerede næste år se skatteministeren fremsætte nye forslag på området, fordi det fortsat er et morads.

Hr. Frank Aaen kan påstå, hvad hr. Frank Aaen vil, men sandheden er den, at forslagene er fuldt finansieret, og de er faktisk finansieret af erhvervslivet. Derfor kan det undre, at hr. Frank Aaen ikke er glad for dem, for det plejer jo at være hr. Frank Aaens kop te.
     Med hensyn til om det er enklere: Skal jeg forstå det sådan, at Enhedslisten er imod forslagene, fordi de gør noget meget kompliceret mindre kompliceret? Jeg troede altså, at politik bl.a. handler om gradvis at gøre tingene nemmere. Det Konservative Folkeparti kunne godt foreslå yderligere forenklinger af aktieavancebeskatningen, men jeg synes faktisk, der her er taget et utrolig flot skridt, der netop kommer til at betyde, at helt almindelige mennesker får langt nemmere ved at vurdere skattereglerne og dermed få medejerskab til aktierne i Danmark. Det synes jeg faktisk der er grund til at glæde sig over.

Vi kan jo høre, at fru Charlotte Dyremose synes, det er fantastisk gode lovforslag, men jeg vil gerne have fru Charlotte Dyremose til at bekræfte, at flere af høringssvarene faktisk peger på, at der er nogle problemstillinger. Specielt angående overgangsordningen siger flere, som jeg også var inde på, at den kan give problemer og medføre noget bureaukrati, og der er også risiko for, at der åbnes for nye spekulationsmuligheder. Fremgår de konklusioner ikke af nogen af de høringssvar, vi har fået til lovforslagene?

Det er helt rigtigt, at jeg er meget begejstret for det her. Som jeg startede min ordførertale med at sige, er det god gammel konservativ politik, vi i dag gennemfører, og det kan jeg jo kun være begejstret for.
     Med hensyn til overgangsordningen er det da rigtigt, at det ville være enklere ikke at lave den, men jeg vil ikke være med til pludselig at lægge en beskatning på nogle mennesker, der i god tro til, at de ikke skulle betale en skat, har købt og investeret i nogle aktier, og derfor synes jeg, det er i orden.
     Må jeg i øvrigt minde om, at det absolut ikke er meget anderledes end den overgangsregel, Socialdemokraterne lavede
i 1998 for boligejerne, hvor man heller ikke ønskede at udsætte daværende boligejere for de ændringer, man lavede, Det var en ordning, som kommer til at køre lige så længe som denne overgangsordning. Så det er helt almindeligt, at man gør sådan.

Jeg er glad for, at fru Dyremose erkender, at der er andre, der peger på de problemer, som jeg som ordfører for Socialdemokratiet også har peget på med overgangsreglerne, og det er jo en af hovedårsagerne til, at vi vil have mere tid også under udvalgsarbejdet til at se, om vi kan få nogle ændringer af det forslag, der ligger på bordet nu.

Der er jo netop en årsag til, at man har en høringsrunde, og den er selvfølgelig, at vi under udvalgsarbejdet skal se på, om vi kan gøre det her forslag endnu bedre, end det allerede er.
     Men jeg er nødt til at minde hr. René Skau Björnsson om, at det er frygtelig meget nemmere at lave ændringer, hvis man sidder ved bordet og ikke bare bliver væk. Så jeg håber, at Socialdemokraterne nu vil gå konstruktivt ind i lovarbejdet og ikke bare forsvinde fra processen.

Vi siger tak til denne ordfører og beder hr. Poul Erik Christensen komme på talerstolen.

Et godt og konstruktivt samarbejde mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er baggrunden for fremsættelsen af en tiltrængt modernisering og forenkling af loven om aktieavancebeskatningen.
     Den nuværende lov er uforståelig for investorer i aktier, og skattelovene har ofte været årsag til køb og salg af aktier og ikke den naturlige årsag, nemlig aktiekursen. Hovedårsagen til Det Radikale Venstres deltagelse i lovforslaget har netop været at ændre adfærden hos aktionærerne, således at køb og salg ikke skal være begrundet
i skattelovene. Det har også været vigtigt at gøre loven forståelig for de fleste og ikke kun for professionelle, således at også alle andre kunne investere i aktier og dermed tilføre dansk erhvervsliv risikovillig kapital, der kan skabe vækst, konkurrenceevne og udvikling af det danske samfund. Derfor er lovforslaget blevet omskrevet, således at det både er logisk, forståeligt og fremmer investeringer i aktier. Lovforslaget afskaffer 100.000-kroners-reglen, men tager hensyn til de ca. 900.000 småinvestorer, således at de ikke mod deres begrundede forventning beskattes af deres aktieavance. Det er selvfølgelig en administrativ svaghed i lovforslaget, at småinvestorerne uden tidsbegrænsning kan sælge deres 100.000-kroners-aktier uden beskatning af avancen, men hensynet til småinvestorerne har vejet tungest. Derudover fjernes 3-års-reglen, hvilket også er både en administrativ lettelse og en ændring af aktieejernes adfærd. Der har været ønsker om, at også beskatningen burde nedsættes med forslaget. Det har ikke været et emne i diskussionerne, hvilket har været vigtigt set fra radikal side, idet vi ikke ønsker at begunstige aktieejerne yderligere, men hellere og med væsentlig større vægt vil satse på en sænkning af beskatningen af arbejdsindkomsterne. Det har også været vigtigt for Det Radikale Venstre, at finansieringen af lovforslaget er socialt afbalanceret, ikke en del af sociale nedskæringer, idet beløbet på ca. 85 mio. kr. er en del af beskatningen af frigivne midler i forsikringsbranchen plus erhvervsgebyrer. Alt i alt et godt forslag, der er opstået i et godt forhandlingsklima, og jeg vil gerne takke skatteministeren for det gode samarbejde. Det Radikale Venstre vil deltage positivt i udvalgsarbejdet.

Det ser ikke ud til, at nogen vil stille spørgsmål, så derfor kan ordføreren forlade talerstolen og hr. Homann komme på den
i stedet.

Jeg tror, man skal være enten blind eller uopmærksom, hvis ikke man har opdaget det lidt groteske i, at vi samme dag behandler et forslag fra regeringen om at skære på børnefamilierne og dette forslag, som går ud på for stort set det samme beløb at give en lettelse ikke bare til aktionærerne, men typisk til de mest velstående aktionærer overhovedet. Det er nogle penge, som absolut går den forkerte vej fra nogle af de dårligst stillede til nogle af de mest velstillede i det her samfund.
     De ændringer, der ligger i det her forslag, gavner jo, selv om der også er forenklinger i det, først og fremmest de største aktionærer og de flittigste spekulanter på bekostning af småsparerne. SF har advokeret for, at man skal lave en gennemgribende forenkling, som i virkeligheden tager skridtet langt længere ud end det forslag, som ligger fra regeringen, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, og i virkeligheden også viser, at det kan lade sig gøre at lave en aktiebeskatning, som er socialt retfærdig.
     SF er tilhænger af, at man har en enkelt sats for al aktieindkomst på 28 pct., men at man samtidig medregner aktieindkomsten i grundlaget for topskatten. På den måde får man et meget enkelt system, men et system, som også er socialt retfærdigt, så småsparerne ikke bliver ramt, men at storaktionærerne kommer til at betale det i skat, som andre store lønmodtagere må betale.
     Det foreliggende forslag kan vi ikke støtte.
     Jeg vil også godt pege på, at der ligger nogle muligheder i forslaget for at udnytte de overgangsordninger, som af hensyn til skattestoppet er lagt ind i forslaget, og som gør det væsentlig mindre enkelt, end det kunne have været. Der var f.eks. muligheden for, at man som aktionær i dag kan sørge for at sælge ud af sine aktier, herunder de tabsgivende aktier, indtil man netop kommer ned under
100.000-kroners-grænsen. Hvis man gør det inden nytår, har man mulighed for at udnytte overgangsordningen på den måde. Tilsvarende er der jo også mulighed for, at folk, der ikke har aktier, kan udnytte overgangsordningerne ved at købe ind op til lige under 100.000-kroners-grænsen for dermed at have mulighed for at sælge aktierne skattefrit på et senere tidspunkt. Så selv om der er forenklinger i det her, har man valgt nogle overgangsordninger af hensyn til skattestoppet, som bestemt gør det meget kompliceret, og som altså også giver nogle muligheder for udnyttelse. Samlet set et forslag, som klart trækker i den forkerte retning, og som SF vil stemme imod.

Ja tak. Der ser ikke ud til at være spørgsmål, og dermed bliver det hr. Frank Aaen som ordfører.

Ud over det, vi har været inde på i de korte bemærkninger, er det dejlig illustrativt, at man samme dag ønsker at tage penge fra børnefamilier, fra familier, der tjener mindre end
200.000 kr. om året, og give dem til familier, som har råd til at have aktier. Det er jo dejlig illustrativt, og jeg skal takke for, at regeringen er i stand til på så klar en måde at fremlægge regeringens politik om at øge uligheden i samfundet. Så til selve lovforslaget: Vi synes for det første ikke, det er nogen forenkling, fordi det her også er fyldt med overgangsregler, undtagelser og alt muligt andet, som gør, at vores skattelovgivning i almindelighed er ualmindelig kompliceret. For det andet stadfæster dette lovforslag også, at indkomst, man har ved bare at eje noget, skal beskattes mindre end indkomst, man har ved at have lavet noget. Det er jeg grundlæggende imod. Jeg mener i virkeligheden, at indkomst, man har fået ved ikke at lave noget, da som et minimum bør beskattes mindst lige så hårdt som indkomst, man har svedt for at få fat i. Det er et grundlæggende princip, vi altid har haft i Enhedslisten, at selvfølgelig skal indkomster fra værdipapirer beskattes mindst lige så hårdt som indkomster fra lønarbejde, og derfor vil vi selvfølgelig ikke være med til at stadfæste noget, der er det modsatte. Vi kan ikke støtte lovforslaget.

Det har i lang tid været et stærkt ønske fra regeringen at få gennemført en forenkling af aktieavancebeskatningsreglerne. Det var bl.a. baggrunden for, at jeg valgte forud for det seneste folketingsvalg klart sige, at hvis vi kom i regering igen, ønskede vi at gennemføre en forenkling, så vi fik ryddet op i meget komplicerede regler, og samtidig gav vi den garanti, at selv om vi laver en forenkling, vil vi også sikre, at de eksisterende aktieejere ikke vil komme til at mærke en skattestigning i forbindelse med ændringen.

     Derfor er det en meget stor glæde, at det efter et tæt og konstruktivt samarbejde med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og selvfølgelig også regeringspartierne nu er lykkedes at lave en aftale, som sikrer, at vi får gennemført den meget hårdt tiltrængte forenkling af aktieavancebeskatningsreglerne, som skal skabe grundlag for, at vi kan få en stærkere aktieejerkultur.
     I regeringen har vi det ønske, at flere danskere vil begynde at eje aktier i virksomhederne. Det vil for det første medføre, at flere kan få del i væksten i virksomhederne, at flere måske vil have interesse i at være opmærksom på, hvilke vilkår dansk erhvervsliv har, og for det andet vil det også være med til at gøre, at det bliver nemmere for dansk erhvervsliv at gå på Børsen og få en kapitaltilførsel. Det er en lang række gode, positive tiltag, som vi tror på at dette lovforslag vil være med til at gennemføre. Jeg skal på det tekniske område ikke gentage de mange beskrivelser af indholdet. Jeg vil bare sige, at ud af de høringssvar, der er kommet ind, er der tre områder, som vi i regeringen har fundet nødvendige at drøfte med forligskredsen og stille ændringsforslag om. Først og fremmest er det et spørgsmål om den såkaldte 25-procents-regel for investeringsforeninger, hvor vi med L 98, der blev vedtaget i sidste folketingssamling, lavede en ændring, som skulle forhindre, at udenlandske selskaber kunne unddrage sig udenlandsk skatteprovenu. Det har haft den utilsigtede konsekvens, at danske selskaber kan bruge de nye regler til at undgå dansk beskatning. Derfor vil vi gerne allerede nu fra regeringens side tilkendegive, at vi vil stille et ændringsforslag, der lukker det hul, som bl.a. er påpeget af investeringsrådsforeningen. Dernæst har der været et spørgsmål om modregningsadgangen. Vi vil gerne udbygge den sådan, at tab også kan modregnes i udbytter for aktier, der er under overgangsordningen. Endelig har der været en diskussion om, at aktieejeren jo i indkøbsåret ikke følger kalenderåret, og der vil vi selvfølgelig lave en præcisering, således at det er beholdningen pr. 31. december 2005, der også for dem er de aktier, der bliver mærket som værende gældende under de eksisterende regler. Når man har sagt det og så lytter til den diskussion, der har været, og de kommentarer, der er kommet typisk fra de partier, der har valgt at stille sig uden for aftaleteksten, så bliver der et par ting, jeg bliver nødt til at kommentere, først og fremmest den - for nu at sige det meget direkte - utrolig populistiske diskussion om finansieringen af dette lovforslag, som hr. Frank Aaen lægger op til. Først og fremmest er det slået fast, som også fru Charlotte Dyremose meget klart fortalte, at dette lovforslag er fuldt ud finansieret af stramninger af beskatningen på forsikringsselskaber, øgede gebyrindtægter på erhvervslivet og på et skærpet bødeniveau for lovovertrædelser i skattelovgivningen. Det er finansieringen bag dette lovforslag, og derfor er de platte henvisninger til tidligere lovforslag her i salen ikke værdige for et folketingsmedlem som hr. Frank Aaen, der godt ved, hvorledes politiske aftaler indgås på Christiansborg. Men skulle man endelig følge det og sige, at det, der behandles samme dag, skal ses i en sammenhæng, så håber jeg da, at hr. Frank Aaen også er klar over, at vi i dag i Folketingssalen har behandlet indførelsen af en ekstra tillægsydelse, ophævelse af regler om nedsat invalidepension, erhvervsudygtighedsbeløb, invalidetabsydelse for gifte og fritagelse for ekstra tillægsydelse i den skattepligtige indkomst, alt sammen forbedringer på trecifrede millionbeløb for førtidspensionister. Hvis hr. Frank Aaen endelig skal se på regeringens samlede politik ud fra dagens dagsorden, så har vi med den dagsorden, der ligger i dag i Folketingssalen, klart været med til at styrke også de svageste grupper i samfundet. Til hr. René Skau Björnsson og til Socialdemokratiet:
Jeg er glad for, at vi her i dag har fået bekræftet, at den myte, som Socialdemokratiet en gang imellem forsøger at køre frem, om, at de er blevet smidt ud af alle forhandlinger, i hvert fald ikke har noget på sig her. En forudsætning for at blive smidt ud må vel være, at man er mødt op, men vi måtte desværre konkludere, at efter et meget langt og faktisk også konstruktivt, tæt og fortroligt forhandlingsforløb valgte Socialdemokratiet at blive væk fra de afgørende forhandlinger. Det er jeg bekymret over.

     Jeg må sige om de bekymringer, som Socialdemokratiet har fremført, at jeg bl.a. er uenig i spørgsmålet omkring skævheden, som fru Charlotte Dyremose nævnte det. Når man kigger på finansloven som helhed, har vi en meget god og stærk finanslov, også en finanslov, som tager hånd om en række sociale problemer i Danmark. Jeg går ud fra, at Socialdemokratiet også anerkender det, for det var jo betingelsen for, at man ville tilslutte sig satspuljeaftalen, som man efter finanslovaftalens indgåelse tilsluttede sig og dermed også anerkendte helheden i finansloven.
     Det andet spørgsmål, som Socialdemokratiet bruger som argument for ikke at være med, er spørgsmålet om nogle komplicerede overgangsregler.
     Det, jeg bare ikke kan forstå, er, at det ændringsforslag, som Socialdemokratiet stillede, mindst er lige så kompliceret, for der skulle man bruge en engangsværdi fra den 31. december 2005, som så skulle køre efterfølgende. Og så skulle den her engangsværdi bruges ved beregning af avancebeskatninger fremover, altså en meget kompliceret form
i forhold til den form, som regeringen sammen med forligskredsen har valgt, nemlig at sige, at aktier købt før skæringsdatoen kører på de gamle regler, og aktier købt efter kører på de nye regler. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er enig i præmissen, men skulle man endelig gå med på den præmis, at der er en skævhed i forslaget, ja, så vil Socialdemokratiets forslag om en engangsværdi faktisk betyde, at nogle af de småaktionærer, der i dag er skattefri og efter vores forslag fortsat vil være skattefri, faktisk vil blive beskattet efter Socialdemokratiets forslag. Jeg synes ikke, at det hverken er bedre eller mere retfærdigt, og det lever slet ikke op til det klare løfte, som vi fra regeringens side gav før valget, nemlig at vi ville lave forenklinger, men forenklinger, der ikke ville gå ud over de eksisterende aktieejere. Jeg håber stadig væk på, at vi under udvalgsbehandlingen kan få beroliget og få orienteret f.eks. Socialdemokratiet, men også gerne andre partier om, at dette forslag er så godt og så stærk en forenkling af de meget komplicerede aktieavancebeskatningsregler. Det er ikke sådan, at jeg vil vove den påstand, at det decideret er noget enkelt lovforslag, vi behandler, men de mange hundrede tusinde danskere, der ejer aktier som en opsparingsform, vil opleve en klar, tydelig og konsekvent forbedring med dette lovforslag. Derfor håber jeg, at udvalgsarbejdet vil resultere i, at flere stemmer for.

Der var meget, der kunne kommenteres, men jeg vil egentlig gerne have ministeren til at bekræfte det, jeg også sagde i min ordførertale, at vi, ud over at vi her taler om lettelse til aktiemillionærerne, også har at gøre med et brud med regeringens skattestop, at regeringen her fra 2006 indfører en ny skat for småaktionærer, og at det derfor er et brud med det, som regeringen har lovet befolkningen. Er ministeren enig i det?

Nej, det her er en fuldstændig opfyldelse af regeringens valgløfter. Vi har klart sagt før valget, at vi ville lave en forenkling, og vi har klart sagt, at den forenkling samtidig skulle sikre, at ingen eksisterende aktieejere ville opleve en skattestigning. Og den model, som gennemføres med det lovforslag, der ligger her, lever lige præcis op til det, som blev lovet før valget, og derfor lever det selvfølgelig op til regeringens politik, herunder også skattestoppet.

Sådan som jeg har forstået skattestoppet, går det ud på, at ingen skat - nu har jeg prøvet at finde det i tekst - eller afgift må sættes op, hvad enten den opgøres i procent eller kroner. Og der må heller ikke indføres nye skatter.
     Nu taler vi om, at ca. 917.000 danskere, der i dag er småaktionærer, som har en lille beholdning af aktier, ikke betaler skat, men de kommende småaktionærer, og der vil forhåbentlig komme hundredtusindvis af nye småaktionærer, også efter 2006 vil komme til at betale en skat. Så ud over at vi har at gøre med en skattelettelse til aktiemillionærerne, lægger man en ny skat oveni til de småaktionærer, der i dag ikke betaler skat.

Jeg kan sige ganske klart, at for de, jeg tror, tallet var
917.000 småaktionærer, som hr. René Skau Björnsson talte om, vil det forslag, regeringen gennemfører, sikre, at de fortsat er skattefri, hvorimod det forslag, som hr. René Skau Björnsson har argumenteret for, vil give dem en beskatning. Vi har sagt tydeligt før valget, hvad vi ville gennemføre, og vi gjorde det netop meget bevidst på dette område for at sikre, at ingen kunne være i tvivl om, hvilken politik regeringen ville gennemføre, hvis den blev genvalgt. Den politik gennemfører vi i dag.

Skatteministeren kan jo prøve at tale sig udenom, men det ændrer ikke ved, at regeringen gennemfører en skattelettelse for aktieejere, der beløbsmæssigt helt svarer til en skattestramning, som rammer familier, der tjener under
200.000 kr. Det kan man snakke alt det, man vil om, men sådan er virkeligheden. Jeg spurgte om noget andet, som jeg ikke fik svar på:
Hvorfor mener regeringen, det er vigtigt, at indkomst, man ikke har arbejdet for, men som man kun får, fordi man ejer et stykke papir, skal beskattes konsekvent mildere end indkomst, man har arbejdet og slidt for at få? Burde det ikke være omvendt?

Først og fremmest er det klart sådan, at dette lovforslag fuldt ud er finansieret af ekstrabeskatning som følge af nogle ændrede regnskabsregler for forsikringsselskaber, af øgede gebyrer til erhvervslivet samt en skærpelse af de bøder, der gives for overtrædelse af skattelovgivningen. Derfor er dette forslag ikke finansieret med penge fra andre forslag.
     Til hr. Frank Aaens spørgsmål om beskatning på arbejdsfrie indtægter, nemlig skatteindtægt fra arbejdsindtægter: Det er sådan, at hvis man ser på den aktiegevinst, der er, så starter selskaberne med at betale 30 pct. selskabsskat, der nu fra og med 2005 er nedsat til 28 pct. Oven i de 28 pct. kommer så over knækket 43 pct. beskatning af aktiefortjenester.
     Dermed har man et system, hvor beskatning samlet set for den værdiskabelse, der er i virksomheder, først på selskabsskat, siden på aktieskat, nogenlunde svarer til den beskatning, der er på lønindkomst. Og dermed synes jeg, at symmetrien i beskatningen er opfyldt.

Jamen den virksomhed, der betaler løn til sine ansatte, har jo også betalt skat af sit overskud. Jeg mener, hvorfor skal det regnes med det ene sted og ikke det andet sted? Selvfølgelig skal det være sådan, at en indkomst - jeg mente, det burde være sådan, det skulle helt enkelt være sådan - hvad enten det er for løn, eller det er for nogle værdipapirer, som minimum skal beskattes lige, og ikke som her beskattes lempeligere, hvis indtægten stammer fra værdipapirer.
     Jeg synes i virkeligheden, det er så enkelt. Man kan godt lave alle de der regnestykker, skatteministeren gerne vil gøre, men det er sådan, at hvis man har en person, der modtager indkomster fra værdipapirer, så er skatten lavere end hos den person, der modtager sin indkomst fra løn.

På handelsskolernes grundkursus vil man blive undervist i, at når man har en lønudgift, så kan den fratrækkes i selskabernes overskud, inden man betaler skat, og hvis en virksomhed derfor har en lønudgift, som vi efterfølgende beskatter, så vil det nedsætte overskuddet og dermed også nedsætte beskatningen. Så derfor holder hr. Frank Aaens sammenligning ikke stik.
     Det er sådan, at en virksomheds overskud og værditilvækst beskattes som henholdsvis en beskatning af overskuddet, nemlig selskabsskat, og af værditilvæksten, hvad enten den udloddes, eller den kommer i form af aktiekursstigninger, i form af aktiebeskatningen, som med det her forslag bliver en ensartet skat: 28 henholdsvis 43 pct.
     Dermed har vi en symmetri, som jeg finder meget passende.

Jeg nød meget at læse Jyllands-Posten i går, hvor jeg kunne se, at skatteministeren havde tændt den liberale ideologiske fakkel og lagt vægt på, at man skulle se nogle mere liberale udmeldinger fra partiet Venstre. Jeg synes selvfølgelig, det er dejligt, at vi kan få sådan en mere klar ideologisk debat.
     Jeg vil dog selvfølgelig godt advare ministeren lidt om, at hvis han kommer for godt i gang, så risikerer han, at han bliver bedt om at trække sine udtalelser tilbage, ligesom hans kollega socialministeren gjorde. Og jeg ville personligt være ked af, hvis vi ikke længere kunne have debatter som den her. Så et godt råd til ministeren vil være selvfølgelig at se efter, om statsministeren skulle finde på at trække hans udtalelser tilbage.

     Men det er jo interessant i den her sammenhæng, fordi regeringens politik i hvert fald i øvrigt er, at den gerne vil bekæmpe ulighed. Derfor vil jeg høre, om skatteministeren mener, at det her forslag bidrager til at øge uligheden eller at mindske uligheden. For det kunne måske bidrage til min forståelse af regeringens politik.

Først og fremmest har jeg det altid sådan, at hvis hr. Morten Homann giver mig gode råd, ville jeg altid være nervøs, hvis jeg skulle gå hen og følge dem. Dernæst er det min klare holdning, at det her lovforslag er med til at styrke kapitalgrundlaget for dansk erhvervsliv. Og at styrke dansk erhvervsliv er nødvendigt, for at vi kan klare os i en globaliseret verden, en verden, som vi har gavn af, fordi den globaliserede verden er med til at give danske virksomheder nogle muligheder.
     Men en af forudsætningerne for at kunne udnytte de muligheder er, at man også kan rejse den kapital, som er nødvendig for at foretage investeringer og for at sikre sig knowhow og patentrettigheder. Og derfor er det vigtigt, hvis vi skal skabe danske arbejdspladser og bevare et sundt dansk erhvervsliv, at der så også er mulighed for, at man kan få en kapitaltilførsel. En af de vigtige måder at få den kapitaltilførsel på er ved at gå på børsen og lave en aktieemmission.
     Ved at få klare og enklere regler for aktierne er man faktisk med til at skabe grundlaget. Og derfor er det her lovforslag med til at skabe grundlaget for et stærkt dansk erhvervsliv, der er med til at skabe grundlaget for endnu flere arbejdspladser. Også selv om vi i dag er på vej til en rekordhøj beskæftigelse, mener jeg stadig væk, vi skal forbedre rammevilkårene, så vi kan løfte beskæftigelsen endnu mere.

Det mindede jo til forveksling om et af socialministerens lidt desperate svar, når man er gået hende på klingen om nogle af regeringens ulighedsskabende tiltag.
     Altså, sandheden i denne her lange smøre, som skatteministeren kom med, er jo, at det her forslag øger uligheden. Det giver en skattelettelse på ca. 85 mio. kr. til nogle af de rigeste mennesker i det her land, som altså får fordel ud af det her. Så det her forslag øger uligheden. Og det ville jo være befriende for debatten og måske også for den ideologiske debat og skatteministerens mulighed for at føre den liberale fakkel videre, hvis man bare erkendte, at det her altså er et af de forslag, som trækker i retning af mere ulighed i samfundet.

Hr. Morten Homanns indgangsvinkel til debatten er meget enøjet. Hvis jeg må tillade mig at give et billede, så svarer det til, at man går helt hen til et billede af den danske cobramaler Carl-Henning Pedersens fantastiske malerier, helt tæt på. Så finder man en klat maling, man ikke kan lide, og så siger man: Det er godt nok et grimt billede, for den her klat maling kan jeg ikke lide.
     Hvis man skal forstå Carl-Henning Pedersens billeder, er man nødt til at få lidt afstand, så man kan få overblik over sammenhængen. Og hvis man skal vurdere regeringens politik, herunder også hvorvidt at vi fremmer lige muligheder i samfundet, så er man nødt til at også at kigge på regeringens politik i en helhed.
     Og når man kigger på de aftaler, vi har indgået på finanslovområdet, både de aftaler, som er på boligområdet, og de aftaler, der er på skatteområdet, og de generelle aftaler, så er der en meget flot balance med hensyn til at skabe flere muligheder og bedre rammer for erhvervslivet, men også en hjælpende hånd til en lang række af de svageste i det danske samfund.
     Derfor er jeg meget stolt over og glad for den sammenhæng, der er i regeringens finanslov, og takker alle de partier, der er med til enten som helhed eller på delområder at støtte finanslovaftalen.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslagene overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.