Den næste sag på dagsordenen var:
7) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 59:
Forslag til folketingsbeslutning om revision af Euratom-traktaten. Af Rune Lund (EL) m.fl. (Fremsat 12/12 2006).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Enhedslistens beslutningsforslag går jo ud på at pålægge regeringen at arbejde for en beslutning i EU om at afvikle atomkraft som energikilde og ændre Euratom-traktaten i overensstemmelse hermed. For at opnå dette skal Danmark tage initiativ til, at der indkaldes til en regeringskonference, og endvidere skal Euratoms låneramme kun kunne bruges til at lukke atomkraftværker og til sikkerhed i forbindelse med disse lukninger. Hvis ikke dette lykkes, skal Danmark udtræde af Euratom-traktaten inden den 1. januar 2008, lyder det fra Enhedslisten.
     Men det kan regeringen ikke støtte, og det er der mange gode grunde til. Lad mig dog først slå helt fast, at regeringens holdning til atomkraft er klokkeklar. Regeringen ønsker ikke at fremme atomkraft som energiform og finder heller ikke, at EU bør gøre det. Den linje har der været bred enighed om i Folketinget.
     Når det så er sagt, så vil regeringen ikke arbejde for en ændring af Euratom-traktaten, sådan som det bliver forslået af Enhedslisten, og det er der altså et par grunde til.
     For det første vil regeringen ikke arbejde for en beslutning i EU om at afvikle atomkraft som energikilde. I Danmark går vi jo ind for, at det er helt op til det enkelte medlemsland selv at vælge sit eget energimiks. Det var faktisk også en grundforudsætning for det danske EU-udspil på energiområdet i oktober måned, som der var et meget stort flertal bag. Dette udspil indebærer, at vi ikke ønsker, at andre lande skal fortælle os, hvordan vi sammensætter vores energiforsyning, og at vi heller ikke blander os i, hvordan andre lande så vælger deres energisammensætning.
     Vi er således glade for, at EU f.eks. ikke skal diktere os, at vi skal bruge atomkraft. Det betyder så også omvendt, at EU heller ikke kan stille sig i vejen for de a-kraft-venlige lande. Men vi lægger til gengæld vægt på, at det sikres, at de lande, der så vælger kernekraft, anvender den på et sikkert grundlag med hensyn til drift og affaldshåndtering og med overholdelse af de gældende bestemmelser om ikkespredning.
     For det andet finder regeringen ikke, at det er i Danmarks interesse på nuværende tidspunkt at søge at åbne en regeringskonference med henblik på revision af Euratom-traktaten. Vi skal fra dansk side hellere bruge vores kræfter konstruktivt på at skabe en positiv udvikling i spørgsmålet om forfatningstraktaten. Hvis vi på nuværende tidspunkt åbner for en revision af Euratom-traktaten, vil vi gøre det sværere at finde en løsning på forfatningstraktaten.
     De fem partier bag den politiske aftale blev under tænkepausen sidste forår enige om, at vi fra dansk side skal arbejde aktivt for forfatningstraktatens gennemførelse, idet man tager hensyn til resultaterne af medlemslandenes ratifikationsprocesser, som vi skriver i vores fælles papir.
     Vi kan ikke varetage EU's og Danmarks interesser ved nu at rejse krav om revision af Euratom-traktaten. Og så skal der i øvrigt enstemmighed til at ændre den, og denne enstemmighed er det ganske umuligt at opnå for tiden. Kunne man forestille sig, at Frankrig, som har en meget betragtelig del af sin energi fra atomkraft, skulle meddele, at de ønsker at afvikle den på baggrund af Enhedslistens forslag? Det tror jeg faktisk er temmelig utænkeligt. Og det gælder så også de andre lande. Finland er i gang med at bygge atomkraftværker og vil nok heller ikke være med til den enstemmighed, som er forudsætningen for at ændre traktaten. Så det har jo i virkeligheden ingen gang på jorden.

     Derfor skal vi hellere bruge vores kræfter til at sikre positiv indflydelse på EU's energipolitik i stedet for det her, som jo kun kan blive et slag i luften, fordi vi jo allerede ved, at ingen vil tillade - eller nok ikke vil tillade - at slaget kommer igennem.
     Der har vi fra dansk side fremsat noget, der er et progressivt og vidtgående indspil, og vi skal ikke undergrave vores bestræbelser på at fremme dette indspil til en ny energipolitik i EU. Det ville jo virke sådan, hvis vi gik ind og sagde: I skal alle sammen droppe jeres atomkraft, og I skal gå over til vores energipolitik. Så ville vores energipolitik ikke få meget gennemslagskraft.
     For det tredje stiller Enhedslisten som krav, at opnår man ikke de ændringer, partiet ønsker i Euratom-samarbejdet, skal Danmark udtræde af Euratom-traktaten. Men det vil ikke være i Danmarks interesse at udtræde af Euratom-samarbejdet. Der er ganske vist elementer i Euratom-samarbejdet, som regeringen gerne så var anderledes, men Euratom-samarbejdet indeholder mange gode elementer, som vi fra dansk side har lagt stor vægt på. Det gælder f.eks. den vigtige opgave med atomsikkerhed.
     Vi har en stor interesse i, at atomkraftværkerne i Europa er sikre, og det gælder især atomkraftværkerne i de østeuropæiske lande; det må man jo sige at historien har vist med al tydelighed. Det vil sige, at den indsats, der skal til
i forbindelse med Euratom, skal gå på atomsikkerheden, så længe der bruges atomkraft i Europa, ligesom man skal se på strålerisiciene - det skal de jo også se på - som også er vigtigt. Euratom-traktaten indeholder også bestemmelser om sundhedsbeskyttelse, som danner grundlag for beskyttelse af befolkningen og arbejdstagere mod ioniserende stråling, som jeg lige nævnte. Der er her vedtaget to vigtige direktiver, nemlig strålebeskyttelsesdirektivet, der dækker al medicinsk, industriel, forskningsmæssig og undervisningsmæssig brug af ioniserende stråling, og direktivet om medicinsk bestråling, der sigter på beskyttelse af patienter i forbindelse med brug af ioniserende stråler til diagnostik og til behandling af sygdomme. Da der er tale om minimumsdirektiver, kan det enkelte medlemsland fastsætte bestemmelser, der er mere restriktive end direktivernes regler. Endelig er der arbejdet med de såkaldte nuclear safeguards. Nuclear safeguards er det fælles bogholderi- og kontrolsystem for nukleart materiale, der skal sikre viden om, hvor materialet befinder sig på et givet tidspunkt; det vil sige, at materialet ikke pludselig dukker op et sted, hvor det bestemt ikke skulle have været, og hvor det kan blive brugt til ting, som det bestemt ikke skulle bruges til. Det kontrolsystem vil jo også forsvinde, hvis vi får held til at få nedlagt Euratom, og vores indflydelse på kontrolsystemet vil være væk, hvis vi får held til at melde os ud af Euratom. For formålet med dette samarbejde er jo at sikre, at materialet fortsat kun anvendes til fredelige formål, og det vil vi jo godt være med til at sikre, og det kan vi altså ikke være med til, hvis vi følger Enhedslistens forslag om at gå ud af Euratom. At træde ud af Euratom-samarbejdet vil tilmed kræve en regeringskonference, hvor vi så i realiteten skal forhandle os frem til et nyt, stort EU-forbehold. Det vil sige, at indkalder man til den konference, og opnår man ikke sit resultat, og vil man så træde ud, skal der altså tages et forbehold fra dansk side. Det vil sige, at så står vi altså med et nyt forbehold, og det vil jo heller ikke være særlig konstruktivt, mens vi sidder og forhandler en traktat; vi ville skulle bruge kræfterne på at få et forbehold, hvor vi skulle bruge kræfterne på at få en traktat. Jeg ved godt, at det ikke er i Enhedslistens interesse, men det er i vores interesse. Så vi står altså langt bedre ved at deltage aktivt i samarbejdet og så derigennem søge at ændre de aspekter, som vi ikke er enige i. Lad mig altså så opsummere følgende: I Danmark går vi ind for, at det er helt op til de enkelte medlemslande selv at vælge deres energimiks; det er i vores egen interesse. Regeringen kan derfor ikke pålægge andre lande at afvikle deres atomkraft. Det er endvidere et helt forkert tidspunkt at arbejde for en ændring af Euratom-traktaten, fordi vi ikke bør komplicere bestræbelserne på at finde en løsning på spørgsmålet om forfatningstraktaten. Vi skal bruge vores kræfter på at opnå positive resultater for Danmark i spørgsmålet om forfatningstraktaten og på at fremme det danske indspil til EU's energipolitik, hvor vi jo er enige om, at der skal være langt mere vedvarende energi. Endelig er der meget positivt i Euratom-samarbejdet, som vi fra dansk side gerne vil deltage i, så vi skal ikke med et nyt forbehold sætte os uden for det område, vi gerne vil medvirke til at have indflydelse på. Det er derfor regeringens opfattelse, at beslutningsforslaget bør afvises.

Tak. Der er lige et par spørgsmål. Den første er hr. Rune Lund.

Jeg synes, vil jeg sige til udenrigsministeren, at det er lidt mærkeligt med den afvisning, for Danmark bruger jo nogle penge på det her om året. I beslutningsforslaget har jeg skrevet 86 mio. kr., det seneste tal, jeg har fået fra EU-Oplysningen siger ca. 82 mio. kr., men vi snakker i hvert fald om over 80 mio. danske kroner. Der er noget af det, hvor man kan sige, at det går til nogle fornuftige ting, og der er nogle ting, som man under alle omstændigheder skal håndtere. Men det, som er problemet med Euratom-traktaten, er jo, at det er en traktat, hvor EU-landene har fundet sammen for aktivt at promovere atomkraft som energikilde. Og vi ved, hvor dødsensfarligt det kan være, vi ved, hvilke store problemer der er med ophobning af affald.
     Så hvordan har udenrigsministeren det egentlig med at Danmark bruger over 80. mio. kr. om året på aktivt at promovere atomkraft som energikilde? Det kan udenrigsministeren da ikke have det godt med.

Jamen det ville jeg heller ikke have, hvis det var rigtigt. Men det er jo bare ikke rigtigt. Det, hr. Rune Lund står og meddeler Folketinget, er jo simpelt hen forkert. Vi bruger ikke 82 mio. kr. til at promovere atomkraft.
     Men jeg vil gerne - af hensyn til oplysningen - fortælle, at de 82 mio. kr. fordeler sig på følgende måde: To tredjedele af beløbet går til ITER-projektet. Og hvad er så det? Det er det forskningsprojekt, som skal prøve at udvikle fusionsenergi, som dermed gør a-kraft overflødig. Det vil sige, at vi jo pludselig skulle trække vores penge ud af det måske vigtigste energiforskningsprogram, der er, og som kan være med til at løse kolossalt mange energiproblemer og også klimaproblemer, hvis vi får fusionsenergi. Det vedrører de to tredjedele af pengene.
     Den sidste tredjedel indgår i forskningen i nuklear sikkerhed. Det er vi jo meget interessede i; når der er atomkraft, er vi jo interesserede i sikkerheden omkring atomkraftværkerne og i forskning i strålingsbeskyttelse, altså beskyttelse af individer i nærheden af atomkraftværker. Så det, hr. Rune Lund siger, er jo simpelt hen ikke rigtigt, og det er helt i orden, for man kan jo være uvidende af gode grunde.
     Og jeg er enig i, at traktaten ikke skal opmuntre til a-kraft. Men kendsgerningen er jo blot, at Euratom ikke har bygget a-kraft-værkerne, men har været med til at sikre nogle af de usikre a-kraft-værker i Østeuropa.

Nu har jeg jo diskuteret med udenrigsministeren mange gange i Folketingssalen, og jeg har efterhånden bemærket, at når udenrigsministeren er uenig med folk her i Folketinget, så kommer udenrigsministeren med argumenter om, at man er uvidende, og at man ikke har sat sig ordentligt ind i sagerne, og man har bestemt ikke læst på noget.
     Det, jeg siger, er, at der er ting i Euratom-traktaten, som sådan set kan være fornuftige nok. Men hvorfor skal det være inde under den hat eller den paraply, som Euratom-traktaten er, hvis formål det er aktivt at promovere atomkraft? Det kan jeg simpelt hen ikke forstå at Danmark skal støtte, når vi siden midten af 1980'erne har haft en politik om ikke at ville udvikle atomkraft som energikilde.
     Så det er der, jeg siger: Så lad os dog tage de penge, vi bruger, og bruge dem på noget andet, nemlig udviklingen af vedvarende energi. Det ville jeg synes ville være et signal, som det ville være flot af Danmark at sende, og i den forbindelse ville jeg jo selvfølgelig ikke have noget problem med, at Danmark fik et atomforbehold i forhold til EU. Så kunne vi få en større vægt på vedvarende energi; så kunne vi blive kendt for det. Så det ville jeg bestemt ikke have nogen problemer med.
     Men altså, udenrigsministeren må da indrømme, at Euratom-traktatens overordnede formål er at fremme atomenergi som energikilde, og det må da være et problem for udenrigsministeren.

Når jeg sagde til hr. Rune Lund, at han ikke kendte tallene, var det jo, fordi hr. Rune Lund sagde, at vi brugte 82 mio. kr. på at promovere atomkraft. Der må hr. Rune Lund tilgive mig, at jeg så siger til hr. Rune Lund, at det er forkert, for vi bruger dem altså til fusionsenergiforskning, og vi bruger dem til forskning i nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse. Og der må man altså acceptere, at man får en sådan oplysning, og det viser jo så, at den første påstand var forkert.
     Med hensyn til det andet er jeg enig i, at vi ikke skal opmuntre til brug af atomkraft. Hvis det bare var det, og hvis det var så enkelt at få fjernet den sætning, så kunne vi da godt arbejde for at fjerne den. Det er jo det, det drejer sig om.
     Der skal man tænke på, at teksten jo er tilbage fra 1957 eller sådan noget. Der var det jo en helt anden situation. Hvis vi så nu skal bruge kræfterne på at få fjernet en tekst, ingen efterlever - for Euratom opmuntrer ikke til brug af atomkraft - så er det lidt absurd, for tiden har jo udviklet sig sådan, at Euratom kun har været med til at hjælpe på sikkerheden i forbindelse med atomkraftværkerne, altså de tre østeuropæiske, som man ønskede mere sikkerhed omkring.
     Det vil sige, at så skal vi altså tage en diskussion om et teoretisk problem - for det er jo kun et teoretisk problem, når man ikke bruger formålsparagraffen. Og der er jeg enig: Formålsparagraffen ville jeg ikke have skrevet på den måde i dag, men det var i 1957, og den efterleves altså ikke af Euratom, sådan som den står beskrevet, og det synes jeg er det afgørende. Hvorfor skal vi bruge kræfter på noget, der ikke er realitet?

Jeg var godt tilfreds med udenrigsministerens tale og også med det, der blev svaret her på hr. Rune Lunds spørgsmål.
     Men der er en enkelt ting, som jeg egentlig gerne ville have at ministeren sagde endnu tydeligere, og det er, at Danmark respekterer, at andre lande kan vælge atomkraft, men at vi ikke ønsker at favorisere udbredelsen af atomkraft. Altså, det må være på markedets betingelser og ud fra det enkelte lands egne vurderinger. Vi vil ikke favorisere.
     Der står der faktisk i beslutningsforslaget - det er noget af det mere fornuftige i beslutningsforslaget - at Danmark ikke skal deltage i at fremme atomkraft som energiform, og taget ud af sin Euratom-sammenhæng som et almindeligt synspunkt er det jo meget fornuftigt, og det går jeg ud fra at vi også er enige med regeringen om.

Det er vi jo fuldstændig enige om, men nu er der også så mange andre ting i beslutningsforslaget. Vi ønsker ikke at fremme atomkraft, men vi respekterer altså, at landene laver deres eget energimiks. Vi vil ikke pålægges en skønne dag - for der kunne godt komme en situation, hvor man siger, at nu skal alle lande have så og så meget atomkraft af hensyn til klimaproblematikken eller sådan noget - pludselig at skulle importere atomkraftenergi. Det ville jo ikke være særlig smart, det ville vi være imod. Nej, vi vil ikke fremme atomkraft som energikilde. Vi ønsker det ikke som energikilde.
     Så vil jeg godt supplere med, at vi faktisk ønsker mere vedvarende energi. Det fik jeg ikke tid til at svare på til hr. Rune Lund, men det ønsker vi. Vi ønsker at fremme mere vedvarende energi, og det har vi jo også gjort med vores indsats i EU, hvor vi har fået øget bevillingerne til forskning og udvikling af vedvarende energi. Og i det nye budget har vi sørget for, at over halvdelen af de nye midler skal gå til udvikling af vedvarende energi.

Tak til udenrigsministeren. Den første ordfører er hr. Eyvind Vesselbo.

Enhedslisten vil med det her forslag sætte fokus på atomkraften, og det er helt i orden. Men Enhedslisten ved jo godt, at Danmarks holdning til atomkraft, som også fortalt af udenrigsministeren, er uændret. Den kan der ikke skabes nogen usikkerhed om. Regeringen ønsker ikke at fremme atomkraft som energiform og ønsker heller ikke, at EU skal gøre det. Det er der et bredt flertal der er enige om i Folketinget, så det kan Enhedslistens beslutningsforslag ikke så tvivl om.
     Venstre kan ikke støtte Enhedslistens forslag om, at der skal laves en regeringskonference om Euratom-traktaten. Vi kan heller ikke arbejde for en beslutning i EU om at afvikle atomkraft som energikilde, og vi ønsker heller ikke, at Danmark skal træde ud af Euratom-traktaten inden den 1. januar 2008. Og det betyder jo, at når vi ikke kan støtte alle de ting, kan vi heller ikke støtte beslutningsforslaget.
     Jeg går ud fra, at Enhedslisten ville modsætte sig, at andre lande begyndte at bestemme, hvilke energikilder vi skulle bruge i Danmark. I Venstre respekterer vi andre landes ret til selv at bestemme, om de f.eks. vil benytte sig af atomkraft. Tænk, hvis EU skulle kunne pålægge Danmark at bruge atomkraft som energikilde.
     Dernæst er det svært at se, hvad vi skal bruge en regeringskonference til på nuværende tidspunkt på det område. Så det behøver jeg nok ikke at bruge så meget mere tid på, det har udenrigsministeren også været inde på. Det er samtidig svært at forstå, at Enhedslisten vil have, at Danmark skal udtræde af Euratom-samarbejdet, idet det indeholder mange gode elementer, som vi fra dansk side lægger stor vægt på. Det drejer sig bl.a. om atomsikkerhed.
     Jeg går også ud fra, at Enhedslisten er lige så interesseret i, at de atomkraftværker, der er i EU - og som også er uden for - er så sikre som overhovedet muligt. Euratom beskæftiger sig også med sundhedsbeskyttelse, hvilket drejer sig om at beskytte befolkningen mod stråling. Det er vel heller ikke helt uvæsentligt. Det er også vigtigt, at der dér indsamles data og viden om det nukleare materiale rundtomkring i verden, så vi får et billede af, hvad der sker med det materiale, når det flyttes fra et sted til et andet.
     Der er ingen tvivl om, at det er langt mere fordelagtigt, at vi deltager aktivt i samarbejdet. På den måde kan vi samtidig forsøge at påvirke de punkter, som vi mener er centrale i det samarbejde.
     Som nævnt kan vi ikke støtte forslaget.

EU har jo en energipolitik, og det, som jeg synes, og det, som Enhedslisten synes er vigtigt i den sammenhæng, er, at man påvirker indholdet af den energipolitik. Og der synes jeg da, det ville være utrolig interessant, hvis den danske regering arbejdede for, at man skulle afvikle atomkraft som energikilde. Det synes jeg da ville være et godt synspunkt at fremføre på møder, hvor man diskuterer EU's energipolitik.
     Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at Venstre skulle have noget imod det, i og med at det er dansk politik ikke at indføre det. Vi ved, hvor farligt det er, vi kender affaldsproblematikken. Vi så i 1986, hvordan Tjernobyl eksploderede, og det betød, at lige omkring 100.000 mennesker døde som følge af den atomkraftulykke.
     Det er et meget alvorligt problem, og jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvad Venstres modstand er. Og kan Venstre ikke også se, at hvis man skal kunne forhandle i en regeringskonference, skal man også have noget at forhandle med? Og der kunne et atomforbehold fra Danmark jo netop være noget, man kunne vifte med.
     Kan vi ikke være med på i det mindste at diskutere de her ting i EU, eller er det bare noget, vi skal tie stille med, når der er møder i EU, hvor der diskuteres EU's energipolitik?

Jeg mener, der er to punkter i et svar til hr. Rune Lund. Det ene er, som jeg understregede, at vi har taget en beslutning
i Danmark om, at vi ikke vil have atomkraft, og det mener vi at andre lande skal respektere. For som sagt vil det jo være noget uheldigt, hvis vi laver en vedtagelse i det her Folketing om, at vi ikke vil have atomkraft, og så kommer alle de andre EU-lande og siger: Det skal I have, fordi det er en del af den samlede strategi i EU. Det er selvfølgelig også for at vende det om og sige, at når vi vil have, at vi skal respekteres, så må vi også respekterer de andre lande i EU, hvis de ønsker at satse på atomkraft. Men det vigtige er - og det er jo det, der er vigtigt i det, vi snakker om her - hvordan vi så ved hjælp af de organisationer, der er, gør det så sikkert som overhovedet muligt.

Jeg kan virkelig ikke forstå, hvorfor det skulle være et problem, at vi på et møde i EU siger: I Danmark mener vi, at EU skal have som formål med energipolitikken, at atomkraft skal afvikles. Og så kan man have en diskussion ud fra det. Jeg kan virkelig ikke se, at det skulle være noget problem.
     Den anden ting med hensyn til atomsikkerheden - udenrigsministeren var også inde på det - er, at når man skal sikre et atomkraftværk, som kan være et farligt atomkraftværk, og som derfor skal repareres, er der jo forskellige måder og tilgange at gøre det på, for jeg kan godt se det fornuftige i, at man reparerer et atomkraftværk, så vi ikke får en Tjernobylulykke igen her 20 år efter Tjernobylulykken i 1986.
     Men når man reparerer et atomkraftværk, forlænger man jo også atomkraftværkets levetid, og dermed hjælper man også atomkraften. Og der er det jo vigtigt, hvad angår formålsparagraffen, som udenrigsministeren gjorde lidt grin med og sagde, det er teoretiseren, om formålsparagraffen er udvikling af atomkraft som energikilde, eller om den er noget helt andet, nemlig udvikling af vedvarende energi som energikilde.

Nu mener jeg jo ikke, at det, at man laver sikre atomkraftværker, primært er for at forlænge levetiden. Jeg mener, det primære er at sikre borgerne enten mod nedsmeltning eller stråling. Og det mener jeg er en fornem ting.
     Med hensyn til den vedvarende energi har EU lavet en energiplan, og Danmark har lavet en energiplan, hvor vi skal øge procentdelen af vedvarende energi. Så jeg mener, at det ikke nødvendigvis har noget med den her debat om atomkraft at gøre, for med hensyn til vedvarende energi kan man jo gøre det, som vi også har gjort det her i Danmark og været rigtig dygtige igennem mange år. Vi er jo det land i verden, der ligger allerallerhøjest med hensyn til vedvarende energi som procent af den energi, vi bruger. Så jeg mener, at der er ved at være styr på det med den vedvarende energi.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Svend Auken.

Jeg er lige nødt til at korrigere tallet. Danmark er ikke det land i verden, der har den højeste anvendelse af vedvarende energi i sin energiforsyning. Både Sverige og Norge har højere anvendelse på grund af vandkraft, og der er også andre. Men hvis man ser væk fra de store hydrologiske værker, som jo er vedvarende energi, er det rigtigt. Men det synes jeg lige man skal være opmærksom på.
     Jeg vil også gerne lige sige til forslagsstillerne - det er ikke for, at jeg skal være skolemesteragtig - at det ikke er sandt, at 80 pct. af al energi i Frankrig bliver fremstillet på atomkraft, som der står i bemærkningerne. Det er 80 pct. af elektriciteten i Frankrig, men det er kun nogle og tyve procent af den samlede energiforsyning i Frankrig, der kommer fra atomkraft.
     Der er ikke noget overraskende i, at Euratom-traktaten har den formålsparagraf. I atomkampagnen i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne var den en af de stærkeste paroler, man havde, for den fredelige anvendelse af atomkraft. Det var jo en almindelig forhåbning. Vi fik Atomenergikommissionen. Det var Niels Bohr-alderen. Atomkraften skulle ikke bruges til bomber, den skulle bruges til fredelige formål. Det var selve tankegangen i det.
     Siden hen er bekymringerne vokset, de voksede også i Danmark og i en række andre lande, og vi besluttede os til ikke at gøre brug af det. Venstre og Konservative var dengang meget utilfredse med vores beslutning, men i dag tror jeg der er konsensus mellem de toneangivende partier i Folketinget om, at vi ikke skal have atomkraft i Danmark og vi heller ikke skal fremme atomkraft andre steder.

     Vi kan ikke blande os i, hvad andre lande gør på deres energipolitikområde, så længe det er sikkert. Men vi har ret til, synes jeg, at protestere over for usikre atomkraftværker
i Central- og Østeuropa, ligesom vi har lov til at protestere mod Sellarfields, altså oparbejdningsanlægget i England, og de problemer, det skaber for os. Hvis det går ud over naboerne, hvis der er en risiko, skal vi kunne reagere. Ellers ønsker vi det ikke. Det, man kan sige om Euratom, er først og fremmest, at Euratom-samarbejdet bør koncentrere sig om sikkerhed. Det har vi en fælles interesse i, og navnlig har vi en fælles interesse i afvikling af usikre atomkraftværker. Når det drejer sig om forskningsbevillingerne, har mange partier i Folketinget kæmpet for en bedre balance på energiforskningens område. Det er fuldstændig rigtigt, når udenrigsministeren siger, at det ikke er atomkraftforskning i klassisk forstand, det er fusionsenergiforskningen, man driver. Men det, der er problemet, er, at man bruger mange penge på noget, som er med et fjernt håb, et håb, som jeg også har. Men i de 35 år, jeg har været i Folketinget, har man sagt, at nu er der lige 30 år til, at fusionsenergien er der. Og det siger man stadig væk. Der er bekymringen altså, at nogle mere nærliggende opgaver bliver underprioriteret i forhold til fusionsenergien. Vi er ikke enige i det forslag, der ligger her. Der er en række svagheder, og udenrigsministeren har allerede peget på dem. Men jeg synes egentlig godt, at vi i Europaudvalget for at få præciseret, hvad vores holdning er, kunne overveje at skrive en beretning, ikke med udgangspunkt i det her forslag, men en beretning, hvor vi præciserede, hvad Danmarks politik er i forhold til anvendelsen af atomkraft i Europa. Den kunne f.eks. indeholde, at vi er imod atomkraft og vi ikke vil blande os i andre landes beslutninger om det, så længe det, man gør, er sikkert og det ikke generer naboerne. Vi ønsker, at EU-samarbejdet skal være neutralt i forhold til atomkraft. Det må ikke være sådan, at man økonomisk eller på anden måde favoriserer anvendelsen af atomkraft. Sandheden i dag er, at der ikke kan bygges et atomkraftværk på markedets betingelser, det er alt, alt, alt for dyrt. Det værk, der er under opførelse i Finland, er så subsidieret, at man ikke drømmer om det, og der bør der selvfølgelig være en lige spillebane for denne teknologi i forhold til andre. Derimod skal vi fremme vedvarende energi, og man kan glæde sig over, at der i Europa investeres langt mere i vedvarende energi, end der investeres i atomkraft i øjeblikket.
     I øvrigt - og det er det sidste, jeg skal sige - skal man være opmærksom på, når man taler om atomkraftens betydning, at de fleste atomkraftværker er meget, meget gamle, gennemsnitsalderen er vel 35-40 år. Og det betyder, at de står over for udskiftning i de kommende år, og det vil sige, at der skal gigantiske investeringer til bare for at opretholde den nuværende andel af EU's samlede energiforsyning, som kommer fra a-kraft. Så vi vil gerne tage initiativ til, at man skriver sådan en beretning og meget gerne i samarbejde med regeringen og regeringspartierne, men vi kan ikke støtte det forslag, der ligger her.

Ud over en mindre, faktuel detalje, som ordføreren muligvis har ret i ikke er rigtig i forslaget, synes jeg ikke rigtig, at jeg hørte, hvilke dele af selve beslutningsforslaget, som ordføreren er uenig i.
     For når jeg hører hr. Svend Auken stå og tale oppe fra Folketingets talerstol, får jeg da fornemmelsen af, at man er enig i om ikke det hele, så i hvert fald stort set det hele, så kunne hr. Svend Auken være lidt mere præcis?

Det første punkt er vi enige om, det har jeg sagt. Med hensyn til det andet punkt er vi ikke enige om, at vi eksempelvis skal starte en diplomatisk offensiv mod atomkraft i EU og lægge os ud med en række lande, det skal vi ikke gøre. Vi skal derimod arbejde for energieffektivitet og vedvarende energi.
     Med hensyn til lånerammerne mener jeg, at de skal anvendes til sikkerhed og ikke kun til at lukke atomkraftværker.
     Hvad angår initiativet om at lave en regeringskonference, vil jeg sige: Så kompliceret situationen er i dag om, hvilket traktatgrundlag man skal samarbejde på, synes jeg ikke, at et initiativ angående Euratom-traktaten er det fornuftigste, og endelig mener jeg med de argumenter, som udenrigsministeren redegjorde fint for, at det ville være forkert, at vi udtrådte af Euratom-samarbejdet.
     I øvrigt er det ikke en lille fejl at sige, at 80 pct. af Frankrigs energi stammer fra atomkraft, når det kun er nogle og tyve procent.

Nej, der skulle have stået elprisen. Men det ændrer sådan set ikke ved det, som er hovedformålet med forslaget. Nu var hr. Svend Auken lidt mere konkret, og det er jeg egentlig meget glad for.
     Pind et er vi enige om. Med hensyn til pind to, at arbejde for en beslutning i EU om at lukke og afvikle atomkraft, vil jeg spørge: Hvorfor kan man ikke fremføre den slags synspunkter på møder i EU? Det ville jeg da synes ville være en god og fornuftig og progressiv dansk holdning på møder i EU, hvor de her ting bliver diskuteret.

     I forhold til sikkerhed står der jo netop, at pengene skal gå til sikkerhed, men det skal ses i et afviklingsperspektiv. Problemet er, at når man forbedrer sikkerheden på et atomkraftværk, forlænger man jo atomkraftværkets levetid. Det vil sige, at man kan bruge undskyldningen om sikkerhed til at forlænge atomkraftværkers levetid mange, mange, mange år ud i fremtiden - det går jeg ikke ud fra at hr. Svend Auken er enig i. Hvis man skal diskutere det her i EU, skal der jo være en regeringskonference, hvor emnet kan diskuteres. Så jeg står lidt tilbage med fornemmelsen af, at hr. Svend Auken egentlig synes, at det her er en rigtig god idé, det er bare ikke hr. Svend Auken, der selv har fået den. Hvis det er det, der er hr. Svend Aukens holdning, kan jeg godt leve med det. Så lad os diskutere videre i Folketingets Europaudvalg, og de diskussioner glæder jeg mig så til.

Fordi der er et enkelt element i et forslag, som er sympatisk, og vi i øvrigt er enige om hovedformålet, er det jo ikke det samme som, at det konkrete forslag er fornuftigt. Det er ikke fornuftigt. Det er ikke fornuftigt, at Danmark bruger sine kræfter på at slås med andre omkring ændringer af Euratom-traktaten og andre ting. Det, vi skal bruge vores kræfter til - og det skal vi faktisk gøre i de kommende uger
- er at fremme energieffektiviseringen i EU, og det er at fremme vedvarende energi. Der har Danmark spillet ud synes jeg på en meget fin og markant måde, og det er lykkedes os at fastholde regeringen på, at det udspil, der er kommet fra Kommissionen, skal forbedres - det støtter vi i grundtanken, men det skal forbedres og gøres mere konkret, navnlig med hensyn til vedvarende energi osv. Endelig har vi opnået en enighed i Danmark om, at EU skal arbejde på at sænke sine klimagasudslip med hele 30 pct. Så vi er godt tilfreds med den der konstruktive måde at arbejde på. Vi skal ikke til at starte en tosset krig om Euratom.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt.

Jeg bed mærke i, da udenrigsministeren talte, at et af de væsentligste argumenter for ikke at genåbne Euratom-traktaten var, at det ville skade processen for forfatningen. Og man kan sige, at det jo er et argument, som faktisk burde tale for, at jeg står og bliver lidt småblød i knæene, for hvis det kunne skade forfatningen, burde det være noget, der lyder attraktivt for mig og Dansk Folkeparti.
     Men vi er alligevel nødt til at se nøgternt og rationelt på tingene, og jeg vil sige, at jeg grundlæggende er enig i de synspunkter, der er blevet fremført af de tidligere ordførere. Det er jo sådan, at en række lande rundtomkring i EU har valgt at anvende atomkraft som energi, fuldstændig uafhængigt af hvad vi måtte mene i Danmark. Det skulle da i øvrigt også lige mangle andet - selvfølgelig skal andre lande da ikke kunne diktere, hvad det er for en energipolitik, som de enkelte EU-medlemslande anvender.
     Der er overhovedet ikke nogen tvivl om, at i Danmark ønsker vi ikke atomkraft. Det har ikke været på dagsordenen i mange år. Jeg tror, hr. Svend Auken nævnte, at det var 35 år siden, at det sidst havde været fremme som en seriøs debat. Derefter har der været konsensus i Folketinget om, at vi selvfølgelig ikke skal have atomkraft. Men netop fordi andre lande anvender energiformen, er det helt naturligt, at vi har en interesse i - når vi tænker på, hvilke katastrofer der er sket, og hvor store problemer der kan være i forbindelse med forskellige risikospørgsmål og forureningsspørgsmål - at sørge for, at andre lande selvfølgelig bliver holdt på en ordentlig kurs, har nogle produktionsvilkår, som er opdateret og er gode, og derfor må vi fastholde det samarbejde, der findes.
     Jeg vil også fremhæve ITER-projektet. Jeg synes, det er vigtigt, at man forsker i alternative og nye energiformer. Det er afgørende, at vi med tiden får løsrevet os fra den afhængighed, vi i dag befinder os i i forhold til Mellemøsten, som jo i den grad er en ustabil faktor både i verdensøkonomien og også på den politiske scene, og hvis vi kan udvinde nye energiformer, som kan gøre os endnu mere uafhængige af olien - det være sig inden for ITER-forskningsprogrammet, men altså også for almindelig vedvarende energi - hilser jeg det meget velkommen.
     Men på den baggrund kan Dansk Folkeparti ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag.

Når man hører hr. Messerschmidts tale, kan man godt få det indtryk, at hr. Messerschmidt personligt gerne så, at vi fik atomkraft i Danmark, og hvis det indtryk er forkert, vil jeg gerne give ham lejlighed til at fjerne det.

Er det hans egen opfattelse? Hvis man nu ser væk fra forhistorien og alt det andet, og man ser, om jeg så må sige, nøgternt på den danske energisituation, vil han så være tilhænger af, at vi bruger atomkraft, eller vil han være imod det?

Jeg forstår ikke, hvordan hr. Svend Auken kan have fået den opfattelse. Jeg har forsøgt at give klart udtryk for, at jeg ikke er tilhænger af, at vi skal have atomkraftværker i Danmark.

Så er det sat på plads. Hr. Rune Lund.

Når nu hr. Morten Messerschmidt har det sådan, synes hr. Morten Messerschmidt så ikke, at der er et principielt problem i, at vi i Danmark bruger penge på udvikling af atomkraft i Euratom-traktaten, når vi er imod? Altså, for mig at se er det fuldstændig absurd, at vi gør det. Jeg er principielt modstander af atomkraft. Det er en dødsensfarlig energikilde. Vi har alle affaldsproblemerne. Det er en potentiel fare. Et hvilket som helst atomkraftværk er en potentiel fare, også i forbindelse med et terrorangreb og mange andre ting.
     Derfor er jeg principielt imod, at Danmark overhovedet bruger danske skatteborgeres penge på at udvikle atomkraft som energikilde. Men sådan har hr. Morten Messerschmidt det ikke - eller hvad?

Jeg tror, der er en gammel sætning fra Monty Python, der lyder: Don't disturb my arguments with your facts. Det er sådan lidt det, som jeg hører hr. Rune Lund råbe, for udenrigsministeren har jo netop redegjort for, hvordan de midler, der anvendes inden for de her programmer, rent faktisk bliver berammet. To tredjedele går til forskning i bl.a. ITER, som jeg går ud fra at hr. Rune Lund jo støtter på linje med, hvad vi andre i Folketinget gør, og en tredjedel går netop til at sikre sikkerheden på atomkraftværker og til nedbringelse af strålerisikoen, altså øget strålebeskyttelse. Det synes jeg sådan set er rigtig godt.
     Det er klart, at man må håbe på, at de andre lande på et eller andet tidspunkt finder en mulighed for at have andre energikilder, sådan at de kan løsrive sig helt fra at bruge atomenergi, altså fissionsenergi, men indtil det er tilfældet, har vi da en naturlig interesse i, at de værker, der ligger rundtomkring i Europa eller i vores nabolande, er af en sådan karakter, at de er så sikre, at skulle der ske et uheld - førsteprioriteten må selvfølgelig være, at der overhovedet ikke sker et uheld - så har man alle til rådighed værende midler for at indkapsle problemet og få minimeret skadevirkningen.

Det er rigtigt, at mange af pengene går til forskning i fusionsenergi, men hvis man kigger på rammen - jeg har også tallene her - fra 2007 til 2011, er det jo sådan, at de fælles forskningscentres aktiviteter på det nukleare område i den periode vil få 517 mia. euro, og det er jo også noget, som Danmark er med til at betale.
     Jeg bliver nødt til at spørge: Uanset beløbets størrelse har hr. Morten Messerschmidt det så ikke sådan, at det er ekstremt problematisk, at Danmark støtter atomkraft på den måde? Sådan har jeg det.

Man kunne sådan set svare ved at stille et modspørgsmål: Tror hr. Rune Lund, at der er stor forskel på, om han bliver ramt af svensk gammastråling frem for dansk gammastråling eller beta- eller alfastråling, det er sådan set ligegyldigt, altså radioaktiv bestråling? Jeg tror sådan set, det er ret ligegyldigt, hvilken form for radioaktiv bestråling man bliver ramt af. Det vil være ødelæggende for naturlivet, det vil være ødelæggende for menneskelivet og for miljøet i et omfang, som man slet ikke kan forestille sig, og som man jo desværre har set nogle eksempler på bl.a. i Østeuropa.
     Det er klart, at når vi ved, hvor farligt det er, har vi også en interesse i at sige til de lande, der anvender den her energiform: I skal hele tiden forny jeres sikkerhed. Vi skal hele tiden sørge for, at det er den bedste til rådighed værende teknologi, der anvendes osv. Det tror jeg vi bedst gør ved at samarbejde om de her ting. Det er i den grad et grænseoverskridende problem, hvis der opstår atomsikkerhedsproblemer, i den grad et grænseoverskridende problem. Det synes jeg er helt naturligt at man samarbejder om.

Jeg siger tak til ordføreren og beder den næste ordfører, fru Helle Sjelle, komme på talerstolen.

Beslutningsforslag B 59 pålægger regeringen at arbejde for en revision af Euratom-traktaten. Forslagsstillerne ønsker at sikre, at Danmark gennem traktaten ikke medvirker til at fremme og udbygge atomkraft.
     Jeg vil gerne have lov til at gøre det helt klart med det samme: Vi ønsker ikke at fremme atomkraft som energiform, og vi mener heller ikke i Det Konservative Folkeparti, at det er noget, som EU bør gøre. På den baggrund støtter vi bl.a. ikke beslutningsforslaget.

     Alene præmissen for beslutningsforslaget er fejlagtig. Præmissen er jo, at Danmark gennem traktaten medvirker til at fremme og udbygge atomkraft, men det gør Danmark ikke, og det ønsker vi heller ikke fremover, bl.a. fordi der jo har været bred enighed om den linje her i Folketinget.
     Til gengæld går vi ind for, at det er helt op til det enkelte medlemsland at vælge sit egen energimiks. Det er i Danmarks egen interesse, men det betyder naturligvis også, at regeringen ikke bare kan pålægge andre medlemslande at afvikle deres atomkraft. Samtidig er vi af den opfattelse, at det er et helt forkert tidspunkt at arbejde for en ændring af traktaten netop nu. Vi er af den opfattelse, at vi ikke bør vanskeliggøre bestræbelserne på at finde en løsning på spørgsmålet om forfatningstraktaten. I stedet skal vi bruge vores kræfter på at få løst problemerne med en forfatningstraktat og præge den kommende udformning af EU's energipolitik.
     Endelig er der også efter vores opfattelse positive aspekter ved Euratom-samarbejdet, hvilket vi Konservative betragter som en fordel at Danmark deltager i. Derfor afviser vi altså Enhedslistens forslag.

Men når nu vi ved, hvor farlig en energikilde atomkraft er, når nu vi så, hvad der skete i 1986, da Tjernobyl sprang i luften, vi så, at der minimum døde omkring 100.000 mennesker, er det så ikke forkert, at danske skatteborgeres kroner bliver brugt til at støtte et samarbejde, hvis formål er aktivt at udvikle atomkraft som energikilde?
     Det er den helt principielle problemstilling, som jeg ikke rigtig synes nogen indtil videre fra Folketingets talerstol har taget ordentlig stilling til og svaret ordentligt på.
     Hvis nu formålet var at bidrage aktivt til vedvarende energi som energikilde, så ville det jo være et helt andet perspektiv, man havde med hensyn til at bruge de penge, som i dag bliver brugt på Euratom-traktaten. Kan fru Helle Sjelle ikke godt se det?

Vi synes som sagt, at der er positive aspekter ved det her samarbejde, og det er derfor, vi ønsker at fortsætte det. Men jeg synes også, at jeg påpegede meget klart, at vi altså ikke her i Danmark ønsker a-kraft, og vi ønsker heller ikke at støtte en fremme af det i EU.
     Men noget af det, man bl.a. gør i EU, er jo, at man bl.a. forsker i sikkerheden ved a-kraft, og det har vi jo alle sammen en interesse i at få gjort noget ved. Det største problem ved a-kraft er sikkerhedsproblematikken.

Det er jo også derfor, at den strategiske diskussion i forbindelse med atomkraft burde være den, at vi sagde, at vi vil nedlægge det, fordi det er så farligt, fordi det er så usikkert, fordi der er alle affaldsproblemerne med det radioaktive affald, som man bliver nødt til at grave kilometervis ned i jorden, i tyske kalkminer, og hvad ved jeg.
     Det burde jo betyde, at den overordnede overskrift for et energisamarbejde burde være, at man går væk fra den tankegang, men i stedet for går over til at tænke i vedvarende energi. Men det er jo lige præcis det, man ikke gør med Euratom, og det er der, jeg simpelt hen bare ikke forstår, hvorfor danske skatteborgere skal være med til at hælde penge i en Euratom-traktat, hvis formål er aktivt at fremme atomenergi som energikilde. Det forstår jeg simpelt hen ikke, og jeg har stadig væk ikke fået et ordentligt svar fra fru Helle Sjelle på det spørgsmål.

Jeg vil gerne slå fast en gang for alle: I Det Konservative Folkeparti ønsker vi ikke a-kraft i Danmark, og vi ønsker heller ikke at være med til at fremme det i EU-samarbejdet. Men vi vil gerne være med til netop at forske i sikkerhedsproblematikken omkring de her ting. Vi kan lige så godt se i øjnene, at det jo ikke er sådan, at vi på en gang bare får lukket samtlige a-kraft-værker i Europa. Vi bliver nødt til at være med til i hvert fald at se på sikkerheden på de værker, der er, og på, hvad vi kan gøre i den sammenhæng.
     Derudover er der jo netop også det, man er ved at se på
i øjeblikket, netop at udbygge vedvarende energi, i det hele taget at gøre mere for vedvarende energi, hvilket jo er noget, den danske regering prioriterer ganske højt, og noget, som jeg synes er virkelig vigtigt man nu har fået sat fokus på også i EU-samarbejdet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver fru Lone Dybkjær.

Lad mig starte med at slå fast, at Det Radikale Venstre ikke ønsker atomkraft som energiform i Danmark, og vi ønsker heller ikke at fremme atomkraft som energiform i Europa.
     Går man tilbage i historien - det er altså, før hr. Rune Lund blev født - vil man se, at jeg som energipolitisk ordfører på et tidspunkt kæmpede temmelig kraftigt for, at vi ikke fik atomkraft i Danmark. Det er bare en historisk betragtning.
     Det er ellers indimellem surt at have hr. Svend Auken før en selv på talerstolen, fordi han ofte siger nogle af de ting, man selv ville have sagt og egentlig havde tænkt sig skulle være med i ens egen tale. Specielt var jeg jo glad for det, hr. Svend Auken sagde fra vores fælles historie, nemlig om den fredelige anvendelse af atomkraft.

     Det er jo det, der har præget vores generation, det bliver vi nødt til at sige. Det er også det, der har præget de mennesker, der levede i Danmark dengang: at man ville bruge den her energiform til fredelige formål for derved at sige, at nu vi har den energiform, kan den altså anvendes til noget fornuftigt, den behøver ikke anvendes til atombomber osv. Det er jo så også på det tidspunkt, i 1957, at Euratom-traktaten kommer, og det er også på det tidspunkt, at man bygger Risø, det levende mindesmærke for Niels Bohr, kan man sådan set godt kalde det. Det er simpelt hen præget af den tankegang.
     Senere er der så sket en lang række ting, og altså også længe før Chernobyl er vi nogle, der har været aktive forkæmpere for, at man ikke fik atomkraft i Danmark. Men det er så en anden historie.
     Jeg vil så i øvrigt sige, at på samme tidspunkt var SF's ordfører, Morten Lange, stadig en varm tilhænger af atomkraft
i Danmark - for slet ikke at tale om Knud Jespersen, som mente, at man kunne få atomkraft; bare det var ledet af kommunister, var det fint, for så var det sikkert og godt. Det er mere sådan det, der er fælles historie for nogle af os, og som vi bare vil delagtiggøre hr. Rune Lund i. Når det så er sagt, vil jeg også godt sige, at jeg minsandten godt kan forstå, at hr. Rune Lund, når han har taget Euratom-traktaten og er begyndt at læse - det går jeg ud fra at han har gjort - så er blevet mere og mere chokeret. Altså, det gælder allerede den første sætning:
     »... som er sig bevidst, at kerneenergien udgør en væsentlig kilde til sikring af produktionens udvikling og fornyelse og vil kunne fremme fredens sag ... at alene en omgående fælles indsats kan føre til resultater ...« osv. osv. Jeg må sige, at jeg også, dengang jeg begyndte at læse på det her, igen tilbage i fortiden, syntes, det var ret chokerende læsning. Der kan man så kun sige, at virkeligheden heldigvis endnu ikke, og ikke engang for en gangs skyld, har levet op til traktatens målsætninger, og det er jo faktisk godt det samme. Det er rigtig godt, at der ikke er nogen sammenhæng mellem det, der står i den her traktat, og så virkelighedens verden. Det er ikke altid, jeg synes, det er smart, at det er sådan, men i det her tilfælde er man lige ved nærmest at være taknemlig over, at EU slet ikke udvikler sig i den retning, som man har sagt. Det er ikke det eneste område. Jeg synes også godt, man kan forstå hr. Rune Lunds bekymring, når man tænker på al vores klimaforandring, og hvad ved jeg, og så på, at der igen ligesom bliver grøde for atomkraften. Så jeg kan godt forstå, at hr. Rune Lund synes, at vi ikke skal have noget, der kan fremme det. Men i modsætning til hr. Rune Lund mener jeg altså, at man indimellem skal vælge sine slagsmål med omhu, alene af den grund at det er næsten umuligt for de fleste af os - jeg siger ikke, at det gælder for Enhedslisten, men for de fleste af os andre - når man er deltager i det europæiske samarbejde, at slås på alle fronter på en gang. Det har vi simpelt hen ikke kapacitet og styrke til, og derfor må man vælge sine slagsmål med omhu, og det her er sådan set ikke et af de slagsmål, jeg synes Danmark skal tage på nuværende tidspunkt. Jeg synes tværtimod, at Danmark skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at fremme forfatningstraktaten - der er jeg jo heller ikke enig med hr. Rune Lund - altså at det er det, vi skal satse på. Derfor skal vi overhovedet ikke på nogen måde forklumre det ved at prøve at sætte Euratom på dagsordenen på nuværende tidspunkt.

Det er jo rigtigt, at det er en meget spændende tid, vi er i
i øjeblikket, i forhold til klimaforandringer, hvor perspektiverne er utrolig skræmmende. Det, at isen smelter på Nordpolen, og det, at vi oplever svigtende energileverancer, eller i hvert fald vil komme til at opleve det meget mere kraftigt i fremtiden, har jo netop skabt en diskussion om, hvorvidt atomkraft kunne være løsningen. Det er lige præcis også i den sammenhæng, at det her forslag skal ses, for når man har en formålsparagraf i Euratom-traktaten, som er, sådan som fru Lone Dybkjær læste den op, så har man et problem, for så har man jo et værktøj, som nogle stater vil kunne bruge til at presse en bestemt energipolitik igennem. Så er det da også i den situation, at man skal tage kampen og sige: Vi vil ikke have sådan en formålsparagraf, vi vil have den ændret til, at det skal være vedvarende energi. Det synes jeg er en utrolig vigtig diskussion. Det synes jeg ikke bare, man skal tage så let på. Det er så også rigtigt, som fru Lone Dybkjær siger, at hun er tilhænger af EU-forfatningen og hellere vil slås for den. Jeg synes, at man skulle begrave EU-forfatningen, for den har franskmændene og hollænderne stemt nej til, og så synes jeg, man skulle tage fat på det her, som er et reelt problem i en kamp, som vi står i lige nu.

Det reelle problem i den kamp, vi står i lige nu, er sådan set det, som den danske regering har taget initiativ til at løse med det fælles energiudspil - ja, det er næsten over mit lig, at jeg skal begynde at rose den, men i det her tilfælde bliver jeg nødt til det. Den har faktisk taget et meget konkret initiativ, vil jeg sige, nemlig et konkret initiativ, der kan flytte noget i virkelighedens verden.
     Starter vi med at tage et konkret initiativ i forhold til Euratom-traktaten, så er det eneste, vi kan være sikre på, at det intet flytter i virkelighedens verden, og jeg har nu til hver en tid i hele mit politiske virke syntes, at det var hyggeligst at befinde sig i virkelighedens verden.

Jeg befinder mig også i virkelighedens verden. I virkelighedens verden er der atomkraft, og der har vi klimaforandringer, og der er vedvarende energi, som kunne være et alternativ til begge dele.
     Det, jeg gerne vil, og det, Enhedslisten gerne vil, er, at vi tager diskussionen i EU og siger: Danske skatteborgere skal ikke være med til at finansiere den her formålsparagraf og den her måde at tænke atomkraft som en strategisk mulighed ude i fremtiden på. Vi skal gøre noget helt andet, og hvis ikke I vil være med til det, så gider vi altså ikke betale til den kasse, så vil vi hellere bruge præcis de samme penge til at forske i vedvarende energi, det kan være bølgekraft, det kan være solceller, det kan være vindmøller, det kan være utrolig mange ting.
     Kan fru Lone Dybkjær ikke se, at hvis jeg nu ikke lever
i virkelighedens verden og derfor ikke kan få ændret Euratom-traktaten, så lever jeg da trods alt så meget i virkelighedens verden, at jeg står her i Folketinget, som med et flertal kunne vælge at sige, at vi ikke vil støtte Euratom-traktaten, og sige, at det vil vi ikke betale til?

Jeg sagde jo også til hr. Rune Lund, at man skal vælge sine slagsmål med omhu. Det, vi gør nu, er at prøve på at få et energiprogram igennem EU, som baserer sig på vedvarende energi. Det er det, som vi arbejder for.
     Vi siger ikke på noget tidspunkt i det energiprogram, at vi er tilhængere af atomkraft, men vi prøver på rent konkret at få afsat rigtig mange midler og rigtig gode målsætninger ved hjælp af den vedvarende energi. Og så vil vi altså ikke
i første omgang bruge vores energi på denne traktat - hr. Rune Lund har jo forhåbentlig længere tilbage af sit liv, end jeg har. Jeg siger ikke, at man ikke kan få det ændret på et tidspunkt, jeg siger bare, at vi ikke her og nu vil bruge vores energi på det, for hvis vi begynder at bruge vores energi på den her traktat, som jeg selv læste op fra, og som jeg minsandten heller ikke synes har de heldigste formuleringer og målsætninger, så mister vi fokus på det andet, og jeg vil ikke miste fokus på det andet. Det er det, jeg mener med virkelighedens verden. Jeg mener altså, at vi skal lave nogle konkrete udspil i EU og ikke i denne sammenhæng koncentrere os om gamle papirer.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører bliver fru Anne Grete Holmsgaard.

Det er vist ikke nogen hemmelighed for nogen, at SF er imod a-kraft, og det er der mange gode årsager til at vi er.
     Vi synes, det største problem er, at affaldsproblemet aldrig er blevet løst. Jeg tror, der er mange mennesker, der tror, at man rent faktisk har løst affaldsproblemet, men det har vi altså ikke, og det er altså stråling i tusindvis af år, som man skal leve med, og det er det allerstørste problem ved a-kraft.
     Det næststørste problem er efter min mening transporterne med a-kraft-affald. Der transporteres jo rigtig meget a-kraft-affald rundt i verden, også mellem Japan og Europa, hvor det bliver oparbejdet og skibet tilbage. Og det er efter vores mening faktisk et mere sandsynligt mål for terrorister end et a-kraft-værk som sådan.
     Og endelig: Selv om risikoen for uheld ikke er stor, så er skadevirkningerne, hvis det går galt, og når det gik galt, simpelt hen så store. Så man bør ikke benytte sig af a-kraft.
     Om Enhedslistens beslutningsforslag vil jeg sige, at de fire første pinde jo ligner noget af det, som SF fremsatte forslag om i 2003, selv om det er lidt mere, undskyld, jeg siger det, rodet. Men altså, vi er enige i, at Danmark ikke skal deltage i at fremme atomkraft som energiform, og at EU heller ikke bør gøre det.
     Der er det jo interessant, at udenrigsministeren faktisk også har sagt, at han er enig i, at man ikke bør fremme atomkraft, ikke bør medvirke til at fremme atomkraft i EU. Det synes jeg faktisk er vigtigt, for jeg kan høre, at der ikke er så mange, der har læst den beretning, der ligger fra den 28. maj 2004, men nu vil jeg altså godt læse op, hvad V og K sagde dengang. De sagde nemlig, at de ikke ville afvise
- jeg læser ikke op, jeg forklarer - at en udvidet låneramme
i Euratom også kunne bruges til nye a-kraft-værker. Det sagde de faktisk dengang, og det var en lang forhandling. Så nu skal jeg lige have udenrigsministerens opmærksomhed et øjeblik, for det, jeg synes er helt afgørende
i det her, er, at Danmark ikke bidrager til at udvide Euratoms låneramme. Jeg vil faktisk meget gerne have et svar fra udenrigsministeren på, om han vil medvirke til, at Danmark altså ikke går ind og er med til at udvide den.

     Der ligger jo et forslag fra Kommissionen, som er nogle år gammelt, om at udvide lånerammen fra 4 mia. til 6 mia. euro. Den nuværende låneramme på 4 mia. euro er næsten brugt op, og det betyder, at hvis den ikke bliver udvidet, kan den heller ikke anvendes. Når jeg synes, det er rigtig vigtigt, er det, fordi EU endnu ikke klart har sagt endsige skrevet ned, at en udvidet låneramme ikke kan bruges til nye a-kraft-værker.
     Kommissionen kom faktisk med et såkaldt nonpaper tilbage
i 2002 til finansministrene, hvor der var en opstilling af:
Hvad er der i pipelinen, og hvad foreslår vi? Her var der altså faktisk også både færdiggørelse og nybygning af atomkraftværker med. Så det her er ikke noget ligegyldigt spørgsmål. Jeg synes, at det, der er helt afgørende, er at få et klart flertal for, at Danmark ikke vil være med til at udvide Euratoms låneramme, hvilket jo kræver enstemmighed, som det er nu. Det næste er så at få ændret Euratom sådan, at det, der måtte være af penge i Euratom, kun kan bruges til dekommissionering og til løsning af sikkerhedsspørgsmål, og at man altså ikke går ind og bruger penge på at færdiggøre blokke, der står, hverken i eller uden for EU, for Euratom arbejder jo også uden for EU. Så er der spørgsmålet om selve traktaten. Vi er ikke enige i det sidste punkt i Enhedslistens beslutningsforslag. Vi mener ikke, at vi skal lave den slags aktioner, der handler om at bruge vores politiske krudt til at komme ud af Euratom. Vi mener, vi skal bruge vores krudt på at få sikret, at vi får en ordentlig forfatningstraktat. Jeg ved slet ikke, om man juridisk kan det, men under alle omstændigheder ville man jo skulle mobilisere enormt mange kræfter, og der vil jeg sige, at det altså ikke for os at se er det centrale slagsmål
i Europa på nuværende tidspunkt. Derimod står vi stadig væk ved det, vi har sagt gennem mange år, at vi synes, Danmark skal tilslutte sig Østrigs og andres anmodning om at få indkaldt en særskilt regeringskonference, hvor man behandler Euratom. Vi ved godt, at det vil tage rigtig mange år, for det kræver jo, at alle landene er enige om det. Men det synes jeg man skal tilslutte sig, og det foreslog vi også dengang. Vi fik et nej. Vi siger, at det synes vi stadig væk Danmark skal gøre, sådan at man tager det lange, seje træk for at få indkaldt den regeringskonference - som godt nok først vil komme om mange år, og efter at vi har en løsning vedrørende forfatningstraktaten - for rent faktisk at få diskuteret det her spørgsmål. Så til sidst et par ord om forskningen. Det er rigtigt, at hovedparten af de forskningspenge, der er afsat til nuklear energiforskning, går til ITER, altså projektet med fusionsenergi, som er placeret i Frankrig. Problemer med ITER er der sådan set mange af. For det første er det ikke bare 30, men 40 år siden, man sagde: Om 40 år kommer det her. Vi har stadig væk ikke fået en eneste kilowatt strøm ud af fusionsenergien. Det er muligt, vi får det om 40 år. Men problemet er, at vi ikke har tid til at vente på, at vi får energi, altså egentlig energi, vi kan bruge, ud af fusionsenergien, mens vi har for få penge til at udvikle de teknologier, som kan gøre, at vi kan få nedsat udslippet af drivhusgasser inden for de næste årtier, og det er fuldstændig afgørende for os. Lige meget hvordan man vender og drejer det, er der en samlet forskningsramme, og der æder nuklearforskningen altså simpelt hen for mange penge.

Der er ingen spørgsmål. ... Jo, hr. Rune Lund. Så skal man lige markere.

Jeg er glad for, at der er enighed om de første fire pinde, selv om fru Anne Grete Holmsgaard synes, de er lidt rodet formuleret. Jeg synes nu, de er meget klart formuleret.
     Det, som jeg egentlig godt kunne tænke mig at spørge om, er: Fru Anne Grete Holmsgaard og SF er enige i de første fire punkter, men hvis man ikke kan få gennemført den revision af Euratom-traktaten, som er beskrevet i de første fire punkter, og hvis man så ikke vil tage nogen konsekvenser af det og sige, at så vil Danmark ikke bidrage til det samarbejde, så har man jo en meget dårlig forhandlingssituation. Det er jo ikke noget, som behøver at kræve store juridiske tovtrækkerier. Danmark kan jo simpelt hen bare beslutte her i Folketinget med et flertal af de 179 medlemmer, der er i det her Folketing, at man ikke vil bidrage. Det er der ingen problemer i. Så kan man bare trække sig ud.
     Vil det ikke være ærgerligt, at kampen for vedvarende energi og arbejdet mod atomkraft skal blive forhindret, bare fordi fru Anne Grete Holmsgaard stadig væk er glad for en EU-forfatning, som hollænderne og franskmændene jo har stemt nej til?

Jamen det er, fordi vi mener, det er en forkert strategi. For det første går vi faktisk ind for forfatningstraktaten, og det er vigtigt for os, at den bliver gennemført, og her er vi jo dybt uenige med Enhedslisten, som slet ikke vil have forfatningstraktaten. Det er det ene.
     Den anden del er, at i kampen om atomkraft i Europa er det efter vores mening langt, langt vigtigere at slås for, at Euratoms låneramme, som er det egentlige operationelle, ikke bliver udvidet.
     Det tredje er kampen om forskningsmidlerne, og der vil jeg bare lige sige, at de kolleger, jeg har, der sidder i Europaudvalget, ved, at jeg, hver eneste gang dette har været på dagsordenen i Europaudvalget, har talt dunder og sagt, at jeg mener, at Danmark skal modarbejde, at man afsætter penge til ITER, at man afsætter så mange penge til nuklear forskning, fordi det sker inden for en ramme, hvor det går ud over de midler, vi har så vanvittig meget brug for til vedvarende energi, til højere energieffektivitet og til energibesparelser.
     Men summa summarum mener jeg simpelt hen, at Enhedslisten har en forkert strategi.

Hr. Rune Lund for et sidste spørgsmål.

Strategien er ellers meget klar. Man går ud, ligesom SF også ønsker, og siger: Vi vil gerne have en revision af Euratom-traktaten som beskrevet i de fire første pinde, som fru Anne Grete Holmsgaard også er glad for. Og så arbejder man for det. Hvis det så ikke kan lade sig gøre at få tingene igennem, må man da overveje, hvad man vil gøre. Og der vil jeg da sige, at jeg da ikke vil være med til at betale til en Euratom-traktat, hvis formål er aktivt at promovere atomkraft som energikilde. Der vil jeg da sige, at så kan vores lidt over 80 mia. danske kroner altså bruges mere fornuftigt andre steder. Jeg ved ikke, om jeg sagde milliarder, jeg mente selvfølgelig millioner. De kan bruges mere fornuftigt andre steder.
     Det kan jeg egentlig ikke forstå at SF ikke også kan synes, selv om jeg godt ved, at SF er meget glad for den fallerede EU-forfatning, som franskmændene og hollænderne har stemt ned.

Jeg synes sådan set, det er lidt besynderligt. Altså, SF har fremsat et beslutningsforslag om det her, og der er skrevet en beretning i Europaudvalget om det, og det er sådan set meget klart, hvad det er for en strategi, vi har: Vi vil ikke have en udvidelse af lånerammen. Og da en udvidelse kræver enstemmighed, er det faktisk temmelig afgørende, hvad Danmark gør. Vi mener, at den vigtige del, hvis man snakker om det operationelle, er, hvad man yder penge til, når man snakker værker og dekommissionering.
     Når vi så snakker forskning, er vores strategi også meget, meget klar. Den er at få flyttet penge fra det nukleare område over til vedvarende energi, energibesparelser og energieffektivitet. Men vi vil ikke have det her rodet ind
i noget, hvor Enhedslisten i virkeligheden har en hel anden dagsorden, nemlig at man ikke får nogen forfatningstraktat. Der er vi bare hundrede procent uenige med Enhedslisten. Og det vil vi ikke tages til indtægt for, for vi er dybt uenige. SF mener, at vi har brug for EU, og vi har brug for, at EU udvikler sig, vi har brug for en forfatningstraktat og ikke det der, ja, undskyld, jeg siger det, lidt romantiske om, at vi ikke skal have noget som helst.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rune Lund som ordfører for forslagsstillerne.

Hele energidiskussionen er jo kommet vældig meget på dagsordenen. Det gælder både i forhold til kampen om den sidste olie, som befinder sig rundtomkring forskellige steder
i verden, og som har givet anledning til flere krige. En af de mere berømte, som Danmark jo også meget pinligt er med i, er Irakkrigen, men konflikten ses også andre steder. Vi ser, at isen smelter på Nordpolen på grund af den globale opvarmning. I det hele taget har vi en energidiskussion, en klimadiskussion, som er meget, meget højt på dagsordenen. Så er det jo sådan, at der er nogle lande i denne her verden, som synes, at løsningen på det problem er, at vi da skal bygge en forfærdelig masse flere atomkraftværker, og at vi skal satse på atomkraft som energikilde. Den diskussion er virkelig kommet på dagsordenen. Vi har EU-lande som Frankrig, som siger: Atomkraft er bare den reneste energikilde, der findes, og vi skal bare have endnu mere atomkraft, for så kan vi virkelig gøre noget ved klimaforandringerne. Så er der andre og mere fornuftige kræfter, som så siger: Jamen alternativet til den nuværende forurening, som skaber de klimaforandringer, der er, er altså ikke, at vi investerer i mere atomkraft. Det er heller ikke, at vi graver endnu mere kul op af undergrunden her i Danmark og forurener atmosfæren på den måde. Det er, at vi satser på den vedvarende energi. Det vil sige, at i øjeblikket er der altså en kamp mellem dem, som mener, at det strategiske mål i energidiskussionen er, om vi skal satse på den vedvarende energi, og dem, som mener, at man skal satse på andre ting, herunder atomkraft.

     I den kamp kunne det være rigtig dejligt, hvis man kunne få den danske regering mere på banen, og det er derfor, Enhedslisten har fremsat det her forslag til folketingsbeslutning om revision af Euratom-traktaten, som jo siger, at »Folketinget pålægger den danske regering
     - at arbejde for, at Danmark ikke deltager i at fremme atomkraft som energiform, og at EU heller ikke gør dette
     - at arbejde for en beslutning i EU om at lukke og afvikle atomkraft som energikilde i fremtiden og derfor arbejde for, at Euratom-traktatens bestemmelser ændres i forhold til dette«. Den her pind to er der nogle ordførere der har nævnt. Altså, jeg kan ikke forstå, hvad problemet skulle være i at ændre en eksisterende formulering om, at man aktivt skal promovere atomkraft som energikilde, til en formulering om, at man skal gøre præcis det modsatte og f.eks. arbejde for vedvarende energi som energikilde. Det synes jeg kun ville være naturligt.
     I den tredje pind står der: »- at arbejde for, at Euratoms låneramme i forbindelse med atomkraftværker kun kan anvendes til at lukke atomkraftværker samt til forbedringer af sikkerheden i forbindelse med disse afviklinger«.
     I den pind ligger der jo, at man skal se på sikkerhedsproblematikken. Der er ingen - heller ikke i det her Folketing - som er interesseret i at se flere atomulykker
a la den, vi så i Tjernobyl i 1986. Men når man går ind og laver sikring og reparationer i et atomanlæg og sørger for, at de ikke ender i atomulykker som den, vi så i Tjernobyl i 1986, skal man jo være klar over, at der kan være et perspektiv, som samtidig hedder, at når man støtter det her, forlænger man atomkraftværkets levetid så meget, at det, man
i virkeligheden gør, er, at man satser på atomkraft som energikilde. Der er det vigtigt, at man har et perspektiv, der hedder: Vi vil gerne forhindre, at det her atomkraftværk springer i luften, men vi vil samtidig have, at vores perspektiv, når vi bruger de her penge, er, at atomkraften skal nedlægges og pengene skal bruges på den vedvarende energi. Derfor skal der også indkaldes til en regeringskonference - det er den fjerde pind - hvor man netop kan diskutere Euratom-traktaten. Hvis denne regeringskonference ikke kan indkaldes, eller hvis den bliver indkaldt og man ikke ønsker at diskutere de her ting og lave de relevante ændringer i traktaten, er det da klart, at man da så som land må overveje, om man gider og har lyst at bruge de penge i den her retning, som man har brugt dem tidligere. Der er der ingen tvivl fra min og Enhedslistens side. Vi siger, at så vil vi ikke være med til at bruge danske skatteborgeres penge til at hælde ned i en Euratom-traktat, hvis overordnede formål er at styrke atomkraften og aktivt at promovere atomkraft som energikilde. Vi vil meget hellere have, at man tog præcis de samme penge og proppede dem over i et andet internationalt samarbejde - det kunne godt være med de samme lande - hvor man så sagde: Jamen den her traktats formål er aktivt at promovere vedvarende energi som solceller, bølgekraft og vindmøller som energikilde. Det tror jeg faktisk også at langt de fleste danske skatteborgere og borgere i det her samfund ville sætte meget, meget pris på. Der har så i dag også været en del debat om EU-forfatningen, og det har været set på den måde fra alle partier på nær Dansk Folkeparti - som syntes, at det skulle være det eneste positive ved at stemme for det her - at hvis vi går i gang med en diskussion af Euratom-traktaten nu, vil det være meget forfærdeligt, for så kan vi jo ikke puste liv
i den afdøde EU-forfatning. Det er jo et meget interessant synspunkt. Altså, af manglende respekt for de franske og hollandske vælgere har vi en EU-elite, som i øjeblikket prøver at hive EU-forfatningen op af graven, gøre den døde levende igen og gøre EU-forfatningen til en levende død, selv om vi har en situation, hvor de franske og hollandske vælgere har stemt nej til EU-forfatningen - med god grund. Det var en EU-forfatning, som ville betyde mere magt til markedskræfterne i EU, det var en EU-forfatning, som ville betyde mere magt til de institutioner, som er utrolig udemokratiske, flertalsafgørelser som afgørende princip, endnu mere magt til EU-Kommissionen, fælles udenrigsminister og fast formand/præsident, den slags beslutninger, som i de enkelte lande ville betyde mindre demokrati, som ville blive overført til EU, og det ville dermed svække almindelige menneskers indflydelse på beslutningerne. Det ville også betyde en øget militarisering, for det jo hedder i den nu afdøde EU-forfatning, at medlemsstaterne skal forpligte sig til at forbedre deres militære kapacitet. At man i kærlighed til en falleret EU-forfatning ikke vil tage diskussionen op om en revision af Euratom-traktaten, mener jeg simpelt hen er decideret pinligt også for de partier, som normalt kalder sig japartier, og som siger, at de har en aktiv holdning og vil bruge EU som kampplads. At man ikke er i stand til at tænke i, hvordan man kan føre en offensiv politik, en aktiv politik for at ændre energipolitikken, fordi man har et projekt om at redde en falleret EU-forfatning, synes jeg godt nok er meget pinligt.

     Jeg har dog også lyttet til debatten i dag, og jeg kan jo konstatere, at hr. Svend Auken nævnte, at han gerne vil lave en beretning i Europaudvalget, som kan bringe Danmark lidt på banen, og så konstaterede jeg også, at mange af de ting, han nævnte, faktisk var ting, som stod i det her beslutningsforslag. Der må jeg sige, at jeg da ikke er så forfængelig, at jeg siger, at jeg kun vil vedtage ting, hvis det er mig, som står som forslagsstiller. Jeg kan sådan set godt leve med, at vi får vedtaget mange af de her fornuftige ting i en beretning i Europaudvalget frem for et forslag i Folketinget. Jeg må sige, at der er det konkrete indhold mere vigtigt, end hvem der lige præcis står som bannerfører eller forslagsstiller for en bestemt måde at få vedtaget tingene på.
     Så det er da muligt, at der er nogle muligheder her, og det synes jeg da at vi skal kigge på, men det ændrer ikke ved, at jeg synes, det er noget pjattet fra hr. Svend Aukens side, at man ikke bare kan stemme for det her forslag, som jo indeholder en masse gode overordnede punkter med hensyn til netop at kigge på, hvordan man ikke skal støtte atomkraften, men hvordan man skal støtte vedvarende energi.
     Så selv om det ikke tyder på, at der er flertal for lige præcis Enhedslistens forslag her, hvilket jeg selvfølgelig beklager meget, vil jeg da glæde mig over og også betragte det som en politisk sejr, at vi har været med til at få diskussionen her på banen, og at der nu i Europaudvalget er en beretning på vej, som kan komme igennem med mange af de ting, som ligger i det her beslutningsforslag. Det er jeg i hvert fald glad for.

Tak til hr. Rune Lund.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Birthe Skaarup):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.