Jeg vil godt sige, at jeg synes, der er rigtig mange gode ting i det her forslag om et udviklings- og demonstrationsprogram, og jeg er meget, meget glad for, at lavenergibyggeri er kommet med. Jeg vil gerne opfordre ministeren til særligt at have for øje, at der rent faktisk også bliver brugt midler på det her område.
Vi bruger 40 pct. af vores samlede energi i bygninger, og vi har et enormt potentiale for nedbringelse af det energiforbrug uden at miste komfort, men faktisk med en bedre komfort end den, vi har i dag, og et bedre indeklima.
Men det kræver en særlig indsats, for det her område er der ikke samling på på samme måde, som der er på nogle af de andre områder. Jeg synes sådan set, at vi på et tidspunkt skulle diskutere at få et egentligt program for det, der hedder lavenergibyggeri, både nybyggeri og renoveringer, som jo handler om at udvikle vores byggeteknologi og udvikle byggeelementer.
Jeg vil også i den sammenhæng sige, at vi fortsat lægger utrolig vægt på, at der bliver dannet et egentligt videncenter for energirigtigt byggeri. Det er en ... hvis jeg lige må lægge beslag på ministeren et øjeblik, tak.
Vi lægger meget, meget vægt på, at der bliver etableret et videncenter for energirigtigt byggeri, altså for lavenergibyggeri. Vi mener, det er en hasteopgave, at der bliver afsat midler til det.
Vi har jo foreslået noget, som i virkeligheden er uendelig billigt, nemlig at man bruger 10 mio. kr. om året til driften og etableringen af et sådant center. Behovet er enormt. Det er en meget, meget lille del af vores ingeniører, vores arkitekter, vores entreprenører, vores VVS'ere - de mennesker, der arbejder ude på byggepladserne - der ved noget om det her område. Det er i virkeligheden også fortvivlende få af de kommunale sagsbehandlere, der ved, hvordan de skal håndtere de her ansøgninger. Så vi kan for meget få penge virkelig give et løft, som kan få meget, meget stor effekt, ved at vores energiforbrug kommer længere ned. Jeg håber virkelig, at ministeren er indstillet på, at vi gør det her.
Så vil jeg sige om selve lovforslaget, at det er gået op for mig - lidt sent desværre, men ikke for sent - at den del, der handler om sekretariatet, er svagere formuleret her, end den er for vores øvrige forskningsprogrammer, altså vores forskningsråd. De øvrige forskningsråd har mulighed for - selvfølgelig inden for snævre grænser - at overføre midler fra forskningsbevillingerne til indkøb af medarbejdere og andre ting, for at de kan være helt på omdrejningshøjde med de mennesker, de skal kommunikere med.
Her laver vi et demonstrationsprogram, som er noget nyt. Det vil sige, at man skal være gearet til at kunne kommunikere med private virksomheder, forskningsinstitutioner, universiteter osv. også på nogle områder, hvor man måske ikke har den helt store tradition for at kunne gøre det. Det spænder jo over et meget vidt spektrum.
Så jeg vil bare sige, at jeg synes, det vil være vigtigt, at vi her mellem anden og tredje behandling får lavet det, man kan kalde en harmonisering, sådan at reglerne for EUDP bliver dem, der i dag svarer til forskningsrådenes. Det kan gøres meget enkelt, og jeg har sådan set også lavet et forslag til det. Det vil jeg ikke stå og læse op her, men forslaget går i al sin enkelthed ud på at tage det, der allerede står for de øvrige forskningsråd, og som også står i finansloven.
Så jeg håber, at ministeren vil være positivt indstillet over for det, og jeg vil godt varsle, at jeg synes, det er fornuftigt, at vi indkalder udvalget mellem anden- og tredjebehandlingen for at se på det her. Det kan måske også klares ved, at vi holder et møde i forligskredsen. Det kunne ministeren jo gå herop og reagere på, så jeg ligesom ved, om det er den ene eller den anden vej, vi skal gå.