L 160 Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning.

(Menighedsrådets sammensætning, loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer og bindende stiftsbidrag m.v.).

Af: Kirkeminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Kirkeudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 22-02-2007

Fremsættelsestale af lovforslag

20061_l160_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (22. februar 2007)

 

 

Kirkeministeren (Bertel Haarder):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Menighedsrådets sammensætning, loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer og bindende stiftsbidrag m.v.)

(Lovforslag nr. L 160).

Formålet med lovforslaget er at gennemføre forslag 1-5 og 19, fra betænkning 1477/2006 "Opgaver i sogn, provsti og stift". Forslagene vedrører samvirket mellem menighedsråd og præst, herunder præstens forkyndelsesfrihed, præsten som mulig daglig leder af kirkefunktionærerne, menighedsrådets sammensætning, herunder obligatorisk valg til kasserer, ændring af funktionsperioden for enkeltmandshverv og kirkefunktionærers valgbarhed samt mulige konsekvenser af, at der ikke vælges et fuldtalligt menighedsråd (forslag 1-5). Hertil kommer forslag 19 om bindende stiftsbidrag, et forslag om at lovfæste praksis vedrørende valg til enkeltmandshverv i løbet af menighedsrådets funktionsperiode, samt forslag om indførelse af et loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer.

Lovforslaget er blevet til efter en omfattende offentlighedsfase, hvor alle interessenter har haft mulighed for at give deres mening til kende både under og efter arbejdsgruppens arbejde med betænkningen og det deri indeholdte udkast til lovændringer. Forslaget om kirkefunktionærers valgbarhed og loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer har tillige været omfattet af høringen over rapporten fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v.

Med lovforslaget præciseres det, at menighedsrådets valgte medlemmer og præster er gensidigt forpligtet til at samvirke om målsætningerne for det kirkelige liv i sognet, at menighedsrådets overordnede ansvar er at sikre gode vilkår for evangeliets forkyndelse, og at dette ansvar både vedrører rammer (administrative anliggender) og indhold (kirkelige anliggender) samtidig med at det fastholdes, at præsten i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse er uafhængig af menighedsrådet.

Lovforslaget skaber mulighed for, at præsten på frivillig basis kan vælges som daglig leder, samt at menighedsrådet kan fordele kontaktpersonens opgaver mellem et valgt medlem og præsten. Muligheden for at vælge kontaktpersonen blandt menighedsrådets valgte medlemmer bibeholdes. Hensigten med forslaget er bl.a. at give bedre muligheder for, at den daglige ledelse bliver mere synlig og at det samlede menighedsråds beslutninger omsættes i fælles mål for medarbejderne.

Lovforslaget betyder, at antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer fremover fastsættes efter antal folkekirkemedlemmer i stedet for indbyggertallet, og at antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer i de mindste menighedsråd fastsættes til 5. Samtidig foreslås, at kirkefunktionærer, som har et ansættelsesforhold af mere end 1 måneds varighed eller en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer, ikke er valgbare til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har tjenestested. Ud fra princippet om generel inhabilitet må det anses for uhensigtsmæssigt, at fastholde muligheden for kirkefunktionærers medlemskab af menighedsrådet i den kreds, hvor de er ansat. Kirkefunktionærerne vil dog fortsat have indsigt i menighedsrådets arbejde via medarbejderrepræsentanten, som uden stemmeret har ret til at deltage i rådets møder.

Med lovforslaget indføres et loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer. Efter forslaget vil et menighedsrådsmedlem kunne miste sin valgbarhed og skulle udtræde af menighedsrådet, såfremt den pågældende aktivt, vedholdende og offentligt har udbredt synspunkter, der er i åbenlys modstrid med folkekirkens lære. Valgbarheden mistes dog kun for resten af den indeværende valgperiode, og afgørelse derom er henlagt til stiftsøvrigheden.

Lovforslaget indebærer endvidere, at funktionsperioden for alle enkeltmandshverv fastsættes til 1 år, svarende til den nuværende funktionsperiode for menighedsrådets formand og næstformand. Samtidig præciseres menighedsrådets ansvar for varetagelsen af kassererfunktionen ved, at det bliver obligatorisk at have en kasserer valgt inden for rådets midte. Menighedsrådene vil dog forsat kunne lade det praktiske kassererarbejde foretage af en professionel, f.eks. en revisor. I så fald må den blandt menighedsrådets midte valgte kasserer tilse, at arbejdet udføres og er i overensstemmelse med de gældende regler om budget og regnskab og menighedsrådets beslutninger. Endvidere lovfæstes praksis vedr. nyvalg til enkeltmandsposter i løbet af funktionsperioden.

Med lovforslaget ændres reglerne for, hvad der kan ske i tilfælde af, at der ikke kan vælges et fuldtalligt menighedsråd. Biskoppens hidtidige handlemuligheder (udskrivning af udfyldningsvalg eller undladelse deraf) ved manglende valg af et fuldtalligt menighedsråd suppleres med muligheden for, at oprette et fælles menighedsråd for valgperioden og, i tilfælde af at der overhovedet ikke vælges nogen medlemmer, at henlægge sognets anliggender til et andet sogns menighedsråd. Lykkes det ikke at vælge et fuldtalligt menighedsråd ved to på hinanden følgende ordinære valg, vil en sognesammenlægning kunne komme på tale.

Endelig indebærer lovforslaget, at stiftsudvalget vedrørende økonomi kan udskrive et bindende bidrag på maksimalt 1 % af den lokale ligning i stiftet til finansiering af bestemte aktiviteter på stiftsniveau af hensyn til det kirkelige liv i stiftet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg indstille dette til velvillig behandling i det høje Ting.