V 40 Om ulandsbistand.

Samling: 2006-07
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
24-01-2007
Forslag til vedtagelse:
Folketinget opfordrer regeringen til - i forhandlingerne om handelsaftaler (Økonomiske Partnerskabsaftaler/EPA) mellem EU og en række ulande (AVS-landene) - at give udviklingshensyn højeste prioritet og konkret arbejde for at: - Kravet om gensidighed opgives. De økonomiske partnerskabsaftaler skal være en »gratis omgang«, hvor AVS-landene får adgang til EU's markeder uden at give noget til gengæld. Hvis dette ikke er muligt under de nuværende WTO-regler, må regeringen arbejde for, at disse regler ændres, eller Kommissionen tilbyder alternativer til de økonomiske partnerskabsaftaler, der ikke stiller krav om gensidighed, - EU ikke stiller krav om liberalisering af serviceydelser, investeringer og offentlige indkøb, - EPA-forhandlingerne først afsluttes, når der er gennemført grundige analyser af aftalernes konsekvenser for AVS-landene, - der i aftalerne indgår seriøse Safeguard-mekanismer, der sikrer, at AVS-landene kan beskytte sig mod dumping fra EU, og - EU ikke bruger trusler om nedskæringer i ulandsbistanden i forhandlingerne.
Fremsat under: