Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil gerne indlede med at takke de ordførere, som har holdt sig til det lovforslag, som vi behandler her i dag, nemlig L 163, og for de bemærkninger, der er kommet i den forbindelse. Det er jo helt korrekt, som flere har været inde på, at hovedsigtet med forslaget er at justere på dommernormeringen, så den passer lidt bedre til de sagsmængder, vi har kunnet se det sidste års tid. Det betyder - som flere har været inde på - at vi flytter dommere fra Frederiksberg til henholdsvis København og Bornholm. Det er ud fra de tal, som vi kender nu.
Da vi i sin tid vedtog domstolsreformen, havde vi en drøftelse om, hvorvidt den normering, der var ved de enkelte byretter, nu ville vise sig at ramme plet lige præcis første gang. Der er noget, der tyder på, at den ikke har gjort det, og derfor laver vi den her justering.
Men jeg vil gerne sige til de mange, der også har henvist til nogle af høringssvarene, at der jo ikke er nogen tvivl om, at hensigten med domstolsreformen har været at sikre, at alle sager starter i byretterne, at byretterne bliver de store, decentrale enheder, der ligger ude lokalt, hvor alle sagerne starter, og det har vist sig at være en succes, der går over al forventning.
Vi politikere havde lagt op til, at visse typer sager i princippet kunne starte ved landsretterne, hvis der var helt særlige hensyn, der gjorde sig gældende, men der har ikke været henvist ret mange sager, og derfor betyder det altså, at byretterne lige nu oplever et meget voldsomt pres - om man så må sige - i form af en øget sagsmængde. Det har så haft det resultat for landsretterne, der så ikke har haft så mange sager, at de har kunnet få nedbragt sagsbehandlingstiden og deres sagspukler, så det rent faktisk i øjeblikket er sådan, at ser man på det samlede tidsforløb, fra en sag starter ved byretten, til den er færdig ved landsretten, vil man se, at ventetiden faktisk er kortere nu, end den var tidligere, hvor den var meget lang ved landsretterne.
Så jeg kan godt forstå, at oppositionen altid kan have en interesse i kun at fokusere på ting, man kan beskrive som værende negative, men jeg vil sige, at en del af det, der har været hensigten med reformen, nemlig at lade sagerne starte i byretten og reservere landsretterne til ankesager og Højesteret alene til de principielle sager, kan vi allerede nu ud af tallene sige faktisk så småt er begyndt at vise sig. Der kommer jeg så til en pointe: Det er selvfølgelig klart, at når vi har ladet reformen virke et længere stykke tid, så må vi jo gå ind og vurdere, hvorvidt den opdeling, der er i antallet af dommere ved byretter og landsretter, skal fortsætte. For hvis en meget stor del af sagerne bliver behandlet i byretterne og afsluttet der, skal man selvfølgelig på et eller andet tidspunkt se på, om der er behov for en justering. Men det mener jeg er for tidligt at gå i gang med.
Så må jeg jo altså konstatere, når jeg hører Socialdemokraternes ordfører, at de dårlige meningsmålinger åbenbart gør - og sådan er det typisk, når man har en dårlig sag - at tonelejet bliver meget skingert. Der er blevet talt om nedskæringer og besparelser - noget, der ikke har en pind at gøre med det her lovforslag. Men jeg vil sige, at jeg i hvert fald ikke har været med til nogen som helst form for nedskæringer - heller ikke i forbindelse med den finanslov, der blev vedtaget i sidste uge. Men det er klart, at Socialdemokratiet, der jo ikke ligefrem er kendt for at være økonomisk ansvarlig i alle livets sammenhænge, måske ikke har så meget forståelse for, at der er noget, der hedder opsparing. Jeg synes nu, at en opsparingsordning kan være en rigtig fornuftig måde at agere på - ikke mindst hvis økonomien er presset. Jeg vil sige, for så vidt angår domstolene, at der er der tale om, at man naturligvis får de penge igen, man sparer op i år, næste år.
Nu har der været fokus på Frederiksberg og København, men jeg tror også, at det er vigtigt at få sagt her i dag, at hvis vi ser på domstolene og sammenligner de 24 byretter rundtomkring i landet, vil vi se, at der altså er et meget, meget forskelligt billede. Der er faktisk nogle af byretterne, som kører ganske udmærket, og som heller ikke mangler personale, men vi må erkende, at der ikke mindst i Storkøbenhavn er utrolig stor rift om medarbejderne. Det er et generelt problem, når vi er pressede på arbejdsmarkedet og der mangler arbejdskraft, at nogle vælger at tage et andet job, hvor de måske kan få mere i løn, og det har vi virkelig kunnet opleve, ikke mindst ved Retten i Glostrup, hvor der simpelt hen har været et problem med, at man har manglet medarbejdere, og det er selvfølgelig med til at forværre situationen midlertidigt.
Fru Karen Hækkerup, fru Karina Lorentzen, hr. Simon Emil Ammitzbøll, hr. Per Clausen og hr. Naser Khader har været inde på, hvordan det så kommer til at se ud, og jeg vil sige til dem, at vi jo alle sammen er rigtig glade for domstolsreformen, og at jeg er helt overbevist om, at vi går en meget bedre tid i møde. Som man er udmærket bekendt med, valgte vi jo, da vi vedtog domstolsreformen, at sige, at vi ikke skulle sætte alt i gang på en gang. En af de ting, vi valgte at vente med indtil 1. januar i år, var den såkaldte småsagsproces, som rent faktisk betyder, at man hurtigere kan køre små krav igennem ved domstolene. Det skulle meget gerne medvirke til sammen med digitalisering af tinglysning osv. at frigøre ressourcer, så domstolene bliver mere effektive og får kortere sagsbehandlingstid. Jeg er helt overbevist om, at det også vil komme.
Endelig vil jeg sige til fru Marlene Harpsøe, at fru Marlene Harpsøes beskrivelse af virkeligheden er fuldstændig korrekt. Det er muligt, der er politikere her i dag, der sidder og råber op, men realiteten er, at da vi sad og forhandlede domstolsreform, var det Dansk Folkeparti, der ønskede, at der blev ansat et yderligere antal dommere, således at der var flere dommere spredt ud over i hele landet. Det var et ønske, som blev imødekommet, og det betyder faktisk, at vi har flere dommere nu end det, Folketinget oprindelig havde lagt op til, og det er Dansk Folkepartis fortjeneste, og derfor synes jeg simpelt hen ikke, at det skulle hedde sig, at man ikke havde lavet en god aftale. Det var en rigtig god aftale, vi lavede, og den betød, at der er flere dommere, der sidder og klarer sagerne ved byretterne, end der var, før vi lavede en domstolsreform.
Men jeg takker for tilslutningen til lovforslaget og vil gerne tilkendegive over for Folketinget, at vi naturligvis vil følge det her område tæt, altså hvordan det går med sagsbehandlingen, og hvordan det går med sagsudviklingen, både i forholdet mellem byretterne internt og i forholdet mellem byret og landsret, så vi er sikre på, at dommernormeringerne er solidariske og dermed også retfærdige.