Jeg skal ikke holde statsministeren op på enkelte detaljer i hans nytårstale, men vil gerne vende mig lidt mod et af de temaer, som spillede en meget stor rolle, nemlig hele diskussionen om, at det nu er regeringens ønske, at man holder folkeafstemning til afskaffelse af i hvert fald en del af de forbehold, som vi har. Jeg har også i pressen kunnet konstatere, at en del af bevæggrunden har været, at statsministeren sådan har fornummet, at en del af folkestemningen nu går i den retning.

I hvert fald beskrev Berlingske Tidende i går, at statsministeren nærmest har været nede i folkedybet og fornummet, at nu må man virkelig bevæge sig i den her retning. Jeg synes jo, at det er en interessant motivation, for det er ikke helt den folkestemning, som jeg fornemmer, når jeg er ude. Vi har lige haft en god valgkamp, hvor vi har været rundt og tale med en lang række mennesker - statsministeren sikkert nok med flere end jeg - men jeg har trods alt mødt en vis repræsentation. Og jeg har ikke fornummet, at der sådan skulle være noget stort ønske om, at de her forbehold skulle afskaffes og dermed at Danmarks frihed til at regulere egne forhold skulle fjernes.

Derfor synes jeg godt, at jeg vil høre statsministerens bud på, hvad det egentlig er for en folkestemning. Man fristes jo næsten til at spørge, om det er folkestemningen i Elysée-palæet eller i Danmark, som statsministeren har ladet sig inspirere af.

Statsministeren.

Jeg tror, at et meget betydeligt flertal i den danske befolkning ønsker, at Danmark skal spille en aktiv og konstruktiv rolle i at forme det nye Europa. Danmark var en drivende kraft i at få udvidet EU til nu 27 medlemmer. Jeg tror også, at mange ønsker, at Danmark i det nye Europa, der nu tegner sig, skal være med til at sætte en dagsorden, skal påvirke den politiske udvikling.

Vi har en række ting fra dansk side, som vi gerne vil have fremmet, når det gælder en stærkere europæisk indsats mod international terrorisme, mod organiseret kriminalitet på tværs af landegrænserne, mod illegal indvandring og mod menneskehandel. Vi vil også gerne have en stærkere europæisk indsats for at sikre et bedre miljø, for at forebygge menneskeskabt klimaforandring, og i det hele taget vil vi gerne, at Europa spiller en konstruktiv rolle i verden som sådan. Jeg tror faktisk, mange danskere har det ønske, at det skal vi fra dansk side også være med til at præge. Hvis vi skal have fuld indflydelse, er vi altså nødt til fuldt og helt at være med i samarbejdet. Det er baggrunden for, vi har skrevet i regeringsprogrammet, at vi mener, at befolkningen på et tidspunkt i denne valgperiode skal have lejlighed til på ny at tage stilling til de 14 år gamle forbehold.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ja, jeg anerkender fuldstændig, at statsministeren og regeringen har de ambitioner på EU-niveau. Men jeg tror også, at statsministeren ved nærmere eftertanke må indrømme, at en lang række af de visioner jo ikke hindres af de forbehold, Danmark har. Klimaet er vi fuldt og helt med til at regulere, og i en lang række andre spørgsmål vil vi kunne klare os, på trods af at vi har et retsforbehold, et forsvarsforbehold og et euroforbehold, som faktisk er med til at garantere Danmarks selvstændighed og frihed til at regulere egne forhold. Det har statsministeren jo i og for sig også allerede indrømmet, når han ikke ønsker at afskaffe udlændingepolitikforbeholdet, for her kan regeringen godt se logikken i at have et forbehold, så vi kan regulere egne forhold. Vi i Dansk Folkeparti betragter det faktisk også som en fordel, at Danmark selv kan regulere f.eks. straffelovsforhold og ikke er bundet af EU.

Men det, som er mit spørgsmål, er: Hvad er det for en folkestemning, statsministeren har fornummet rundtomkring i landet, og hvordan kan det være, at den folkestemning, som statsministeren åbenbart har fornummet med hensyn til forbeholdene, ikke betød noget, da det kom til spørgsmålet om en folkeafstemning om traktaten? Her kunne man jo virkelig tale om en folkestemning. Jeg tror, at i nærheden af 70 pct. af befolkningen ønskede en folkeafstemning om Lissabontraktaten. Her kunne man altså virkelig tale om, at der var et stort folkeligt ønske om en bestemt politisk agenda, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad statsministeren egentlig lægger til grund for at tro, at folket nu står uden for Statsministeriets porte og kræver, at de afstemninger skal holdes, mens han fuldstændig negligerede de 70 pct. af befolkningen, der ønskede en afstemning om traktaten.

Statsministeren.

Det, jeg tænker på, når jeg taler om, at jeg synes, stemningen i det danske samfund har ændret sig, er, at for år tilbage endte enhver diskussion om EU enten i et ja eller i et nej til at være med i EU. Der blev trukket spor helt tilbage til den oprindelige folkeafstemning om dansk deltagelse i det daværende EF i oktober 1972, og det var, som om der var en hel generation, som blev ved med at hænge i den gamle for/imod-, ja/nej-diskussion.

Det, jeg klart fornemmer, er, at nu er der vokset nye generationer op, som siger: Ved I hvad, nu lever vi i et nyt Europa, i et udvidet EU. EU er simpelt hen rammen om det europæiske samarbejde, så skulle vi nu ikke glemme den gamle diskussion om ja eller nej til at være med? Skulle vi nu ikke i stedet for kigge på, hvordan Danmark sikrer sig størst mulig indflydelse i dette nye Europa? Det er det, jeg har talt om.

Hr. Morten Messerschmidt for et sidste spørgsmål.

Tak, formand.

Jeg tror, at statsministeren og jeg kan blive enige så langt hen ad vejen, at det, der i virkeligheden er dagsordenen i dag, er, hvordan vi ønsker at regulere de lovgivningsmæssige processer på EU-plan, og her har netop retsforbeholdet jo en helt afgørende betydning. Udlændingepolitikken er en af de største succeser i VOK-flertallets historie. Her er forbeholdet en forudsætning for, at vi kan føre den udlændingepolitik, som statsministeren er medgarant for, og på en lang række andre områder sikrer retsforbeholdet jo rent faktisk, at Danmark kan gå foran, og det sikrer, at vi ikke er bundet af ringere EU-regler.

Derfor kan jeg ikke se den direkte forbindelse til det, som statsministeren siger, nemlig at der skulle være et ønske i befolkningen om, at vi skal gøre det bedre i Europa. Der er sandelig meget, man kan gøre bedre i Europa, og i Dansk Folkeparti har vi også en lang række gode forslag til, hvordan man kan gøre det bedre. Men derfra og så til at sige, at derfor må vi afskaffe den frihed, som danskerne har i kraft af forbeholdene - statsministeren må da også indrømme, at forbeholdene jo giver frihed til at regulere egne forhold, som vi f.eks. ser det på udlændingeområdet, hvor regeringen jo fastholder, at man vil have et forbehold. Er det ikke korrekt?

Statsministeren.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Morten Messerschmidt i, at Danmark skal have lov til at føre sin egen udlændingepolitik. Men samtidig må jeg sige til hr. Morten Messerschmidt, at det undrer mig, at hr. Morten Messerschmidt er så meget imod, at Danmark skal deltage i et stærkere samarbejde med de andre EU-lande om at bekæmpe illegal indvandring til Europa, international terrorisme, organiseret kriminalitet på tværs af landegrænserne og menneskehandel. Jeg vil næsten tro, hr. Morten Messerschmidt synes, at en intensiv kamp mod dette uvæsen er en god ting.

Jeg tror, hr. Morten Messerschmidt også må indrømme, at det gør man bedre i fællesskab end hver for sig, og her er det bare sådan, at det nuværende retsforbehold afskærer Danmark fra uden videre at deltage i det samarbejde. Derfor har vi forhandlet en ordning på plads, der betyder, at hvis vi beslutter det her i Danmark ved en folkeafstemning, kan Danmark melde sig til de dele af politi- og retssamarbejdet, som vi gerne vil være med i, og lade være med at være med i de dele, vi ikke ønsker at være med i. Det betyder, at vi kan være med i politisamarbejdet om at bekæmpe kriminalitet, illegal indvandring, menneskehandel osv., samtidig med at vi kan føre vores egen udlændingepolitik, og det må da simpelt hen være lige efter hr. Morten Messerschmidts hoved.

Tak til hr. Morten Messerschmidt og til statsministeren.

Her slutter så spørgetimen.

Jeg skal udsætte mødet, og det genoptages i dag kl. 14.00 med ministrenes besvarelse at fremsendte spørgsmål.

Mødet er udsat. (Kl. 13.39).