Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 152:

Forslag til folketingsbeslutning om Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag for at godkende Rådet for Den Europæiske Unions regnskab.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2009).

Forhandlingen er åbnet. Finansministeren.

Som led i Parlamentets dechargebehandling af Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af EU's budget for 2007 har Parlamentet anmodet Rådet om formelle og skriftlige svar på en række spørgsmål om Rådets regnskab for 2007. Rådet har afvist denne anmodning og henvist til, at dechargekontakterne med Parlamentet i sager om Rådets budgetgennemførelse og regnskaber hidtil har været af uformel karakter. Herefter har Parlamentet besluttet at udsætte sin afgørelse om godkendelse af Rådets regnskab til senere på året for dermed at give Rådet mulighed for at svare formelt og skriftligt på de stillede spørgsmål. Rådet har adskillige gange forsøgt at få en dialog med Parlamentet om sagen og herunder på linje med vanlig praksis for samarbejdet inviteret til uformelle drøftelser herom. Det har Parlamentet afvist.

Rådet henviser til, at den hidtidige uformelle samarbejdsform mellem de to institutioner udspringer af den såkaldte gentlemanaftale fra 1970, hvorefter de to institutioner afholder sig fra at blande sig i hinandens administrative budgetter. En formalisering af samarbejdet mellem de to institutioner om behandlingen af Rådets regnskab strider derfor mod gentlemanaftalen. Endvidere er det Rådets opfattelse, at Parlamentets spørgsmål om Rådets regnskab ikke har nogen sammenhæng med Parlamentets behandling af Revisionsrettens årsberetning for 2007, der ikke indeholder kritiske eller substantielle bemærkninger om Rådets gennemførelse af sit budget.

Samtidig står det imidlertid klart, at Rådet ønsker at få løst den opståede konflikt mellem institutionerne. Senest har formandskabet ved den tjekkiske vicestatsminister for en uge siden sendt et brev til formanden for Parlamentet og gentaget Rådets ønske om en konstruktiv dialog, bl.a. baseret på princippet om åbenhed om alle EU-institutioners finansielle forvaltning.

Parlamentets ønske om at formalisere dechargeproceduren indebærer også efter regeringens opfattelse en afvigelse fra den ovennævnte gentlemanaftale, hvorefter de to institutioner afholder sig fra at blande sig i hinandens budgetter. Denne aftale har været til gavn for både Parlament og Råd, idet den har styrket det konstruktive samarbejde om budgetspørgsmål mellem de to institutioner. Gentlemanaftalen har også styrket samarbejdet om dechargebehandlingen af Rådets budget, hvilket Parlamentet i øvrigt har anerkendt i tidligere beslutninger om Rådets budget. Dertil kommer, at Revisionsrettens årsberetning ikke indeholder kritik af Rådets budgetgennemførelse. Der er derfor ikke grundlag for at betvivle rigtigheden af Rådets administration.

På den anden side er det velkendt, at regeringen ligesom Rådet lægger vægt på åbenhed om forvaltningen og kontrollen af EU's budget. Vi har således fra dansk side gennem flere år konsekvent arbejdet for at styrke en sund finansforvaltning af EU's budget. Herunder har vi ved flere lejligheder fremlagt og fået tilslutning til forslag, der har medvirket til større åbenhed og dermed bedre information om anvendelsen af EU's bevillinger. Såfremt der er et generelt ønske i Råd og Parlament, vil regeringen derfor sammen med de øvrige medlemsstater positivt overveje mulighederne for en ændring af dechargeproceduren mellem de to institutioner, der kan føre til en endnu større gennemskuelighed i såvel Parlamentets som Rådets gennemførelse af deres budgetter.

Jeg vil gerne afslutningsvis understrege, at regeringen følger denne sag meget tæt. Det er en konflikt, vi fra dansk side ønsker løst hurtigst muligt, og derfor har vi fra dansk side i Rådets drøftelser om sagen konsekvent fulgt en kompromissøgende kurs, der lægger op til fortsat dialog og om muligt forhandlinger med Parlamentet om en løsning på sagen.

Regeringen kan ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg har nogle spørgsmål. Jeg kan forstå, at regeringen på lange strækninger sådan set er enig i synspunkterne om, at der skal være gennemsigtighed i EU’s regnskaber osv., men at den ikke kan støtte forslaget. Nu skal vi jo have et udvalgsarbejde i Europaudvalget, og så vil jeg spørge regeringen, om den vil være med til at lave en beretning, der har den samme målsætning, og som gør, at vi kan få klarlagt tingene og få den gennemsigtighed, som jeg sådan set også hører finansministeren sige i dag at der er behov for. Jeg tror, det er af utrolig stor vigtighed for europæiske borgere - vi står også over for et europaparlamentsvalg - at der er gennemsigtighed i tingene. Så mit ønske er, at vi under udvalgsarbejdet kan lave en beretning, og det håber jeg at regeringen vil give sin opbakning til her.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg vil gerne bekræfte over for hr. Bjarne Laustsen, at jeg meget gerne medvirker til, at vi finder en løsning på sagen i udvalget.

Tak. Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, det var spændende at høre, hvordan EU's økonomi bliver revideret og styret ved hjælp af gentlemanagreements, hvor den ene ikke blander sig i den andens ting; det er jo indimellem meget sympatisk, men om begrebet gentleman og så EU's økonomi sådan umiddelbart hænger sammen, har jeg måske lidt svært ved at gennemskue. Men jeg vil godt spørge ministeren, om det, han sagde, skulle forstås på den måde, at han var enig i indholdet i det her beslutningsforslag, nemlig at man faktisk fra regeringens side mener, at Rådet for Den Europæiske Union skal give de svar, som Parlamentet ønsker, eller om han ikke er enig i, at de skal give de svar.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg vil godt lige indledningsvis til hr. Per Clausen gøre opmærksom på, at Rådets regnskab jo revideres af Revisionsretten, og at den seneste årsberetning ikke indeholder nogen kritik af Rådets budgetgennemførelse for 2007. Faktisk indeholder årsberetningen kun en enkelt bemærkning om Rådet, og det drejer sig om opfølgningen på bemærkningerne i to tidligere årsberetninger vedrørende Rådets udbetaling af uafviklet supplerende årlig ferie. Og det er derfor, at der ikke i den her sag er nogen - hvad skal man sige? - faktuel sammenhæng mellem Revisionsrettens blanke påtegning af Rådets regnskab for 2007 og så de spørgsmål, der er stillet til Rådet om dets regnskab, ligesom der ikke er grundlag for at betvivle kvaliteten af Rådets gennemførelse af dets budget. Men jeg synes, at vi i det udvalgsarbejde, der kommer, skal diskutere det, og så se, hvordan vi kan komme videre i den her sag.

Hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning.

Jeg skal starte med at sige, at finansministeren da er noget mere fremkommelig i dag, end den tidligere statsminister har været de gange, vi har forsøgt at få en diskussion af det her, for da er det jo bare blevet fejet af bordet. Det har måske hjulpet lidt, at også finansministerens partifæller i Europa-Parlamentet jo har stemt for, at man skulle lave den her udsættelse. Men jeg vil bare spørge finansministeren, om det ikke er rigtigt, at man i det budget og regnskab, Rådet opererer med, opererer med noget så interessant som konti uden for budgettet, og at det faktisk har indgået i diskussionen, at hverken revisionen eller Parlamentet var særlig tilfreds med det, og at der jo også er den sådan lille besynderlighed, at 66 pct. af de penge, der er bevilget til tolkning, overføres til rejser. Det er vel sådan nogle ting, man godt kan sige er lidt underlige, og det er vel ikke så mærkeligt, at et parlament, der tager sig selv alvorligt, og som skal godkende sådan et regnskab, gerne vil have en forklaring på den slags ting.

Tak. Så er det ministeren.

Det er jo rigtigt, som hr. Per Clausen siger, at Parlamentet bl.a. har spurgt til Rådets anvendelse af de såkaldte black accounts eller hemmelige konti i dets bogføring. Rådets sekretariat har i sin pressemeddelelse om Parlamentets dechargebehandling af Rådets budget henvist til, at brugen af begrebet black accounts bygger på en misforståelse, for der er ingen hemmelige konti i Rådets regnskab. Derimod anvendes en række midlertidige konti i bogføringen. Disse såkaldte mellemregningskonti eller interimskonti, der er en del af almindelig bogføringspraksis, anvendes, indtil der er fuld klarhed over, hvorledes den rette og endelige regnskabsmæssige kontering af indbetalinger og udbetalinger skal finde sted. Adgangen til at bruge disse midlertidige konti er i øvrigt nøje fastlagt i finansforordningen for EU's budget.

Ja tak. Så er det fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Som gammel bogholder vil jeg godt starte med at bekræfte, at det er rigtigt, at man har noget, der hedder mellemregningskonti, indtil man ved, hvor tingene skal placeres ordentligt. Men en anden ting, som jeg også godt vil bemærke, er, at det faktisk kan bekymre mig lige så meget, når ministeren siger, at der er en blank påtegning fra revisionen, som hvis der havde stået nogle bemærkninger - for der er ingen, der laver tingene perfekte, slet ikke når det drejer sig om regnskab. Det vil jeg godt have lov til at sige med 20 års faring med regnskab og revision. Så det kan godt bekymre mig.

Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad ministeren egentlig synes om den her gentleman agreement, der er lavet tilbage i 1970. Er det noget som ministeren synes er o.k., eller er det noget man synes, der skal væk?

Tak. Så er det ministeren.

Nu er det her jo et temmelig nyt område for mig, så jeg kan ikke sige, at jeg har nogen fast opfattelse af de her ting. Men det er da selvfølgelig klart, at det kan lyde mærkeligt at operere med gentlemanaftaler om det her og man diskuterer budgettet ved frokostmøder og den slags ting. Det er jo nok ikke den måde, vi andre er vant til at arbejde på, men det, jeg jo sådan set er optaget af, er, at Rådet og Parlamentet i fællesskab kommer til at snakke om, hvordan vi kan løse de her ting.

Tak. Fru Pia Adelsteen for endnu en kort bemærkning.

Det lyder såmænd også ganske glimrende, men så kunne jeg måske godt tænke mig at spørge, om ministeren synes, det er rimeligt. For - som hr. Per Clausen nævnte - er der områder, f.eks. tolkebistanden, hvor man flytter beløb. Altså, man har budgetteret med et eller andet beløb i tolkebistand, og så vælger man, fordi det ikke er det, man skal bruge pengene til, at flytte det. Altså, hvis ministeren gjorde det på den danske finanslov, tror jeg, der ville blive gevaldig ballade her i Danmark. Så jeg vil da godt høre, om ministeren synes, deter rimeligt.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg vil meget nødig udtale mig skråsikkert om noget, jeg ikke rigtig ved, men jeg er jo principielt af den opfattelse, at selvfølgelig skal der revideres, at selvfølgelig skal der være åbenhed om de her ting. Det betyder jo også, at ting skal bogføres til det formål, pengene er bevilget osv., men det, jeg synes er afgørende i den her situation, er jo, at vi lægger vores lod i vægtskålen for at få nogle forhandlinger i gang om den her situation, så vi kan få aftalt nogle tilfredsstillende rammer.

Tak til finansministeren. Og så er det hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

Jeg er normalt ikke ordfører på det her område, men jeg har sagt ja til hvervet at fremføre Venstres synspunkter på det her område.

Jeg vil først sige, at jeg er helt enig i de synspunkter, som finansministeren fremkom med i sit indlæg, og derfor kan jeg også sige, at Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget fra Enhedslisten. For den sag, som beslutningsforslaget omhandler, er ikke sort-hvid, men befinder sig i en gråzone.

Jeg vil starte med at slå fast, at vi i Venstre er tilhængere af et gennemsigtigt EU og vi mener, at åbenhed bør være et fremtrædende karakteristika i samarbejdet, hvilket også er en af de tungtvejende grunde til, at vi gerne ser Lissabontraktaten ratificeret snarest. Samtidig vurderer vi dog, at den såkaldte gentlemanaftale, der siden 1970 har fungeret til fordel for både Europa-Parlamentet og Rådet, bør fortsætte, så længe der er flertal for det blandt medlemslandene samt i Rådet og Parlamentet.

For mig at se er det vigtigste argument dog, at Revisionsrettens årsberetning ikke indeholder kritik af Rådets budgetgennemførelse. Derfor ser vi heller ikke nogen grund til at betvivle Rådets administration.

I Venstre mener vi, at det er vigtigt, at samarbejdet mellem Rådet og Parlamentet kører gnidningsfrit; faktisk mener vi, at det er helt essentielt for samarbejdet, at der eksisterer tillid og en god stemning mellem de to instanser. Derfor er det også en sag, vi i Venstre vil følge meget nøje. Men for nærværende mener vi, at samarbejdet bedst er tjent med, at der findes en løsning internt mellem Rådet og Parlamentet uden indblanding udefra. Og som sagt kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Bjarne Laustsen som ordfører for Socialdemokraterne.

Jeg er også stedfortræder, da vores dygtige EU-ordfører, hr. Kim Mortensen, ikke kan være til stede. Jeg skal fremføre Socialdemokratiets holdninger og synspunkter i denne sag.

Enhedslistens meget enkle beslutningsforslag handler om at bede den danske regering om at sikre åbenhed om EU's regnskaber over for Europa-Parlamentet, som jo i sidste ende skal godkende regnskaberne. Det synspunkt er Socialdemokratiet helt enig i, og Socialdemokratiets medlem af Europa-Parlamentet og medlem af Europaudvalgets budgetkontroludvalg, Dan Jørgensen, har da også gentagne gange forsøgt at skabe den nødvendige åbenhed i EU.

Socialdemokraterne mener, at det er afgørende, at der er gennemsigtighed i EU-systemet, også når det handler om økonomien. For os er det indlysende, at vi ikke kan forvente, at Europa-Parlamentet skal tage stilling til og godkende et regnskab, de ikke har haft ordentligt kendskab til eller kender indholdet af, nøjagtig ligesom vi aldrig herhjemme ville acceptere, at et ministerium bruger store økonomiske midler, uden at Folketinget og befolkningen kan få kendskab dertil.

Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet har derfor nægtet at godkende EU's regnskaber, og også her i Folketinget har Socialdemokratiet den samme holdning. I Europa-Parlamentet har Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne kæmpet hårdt for at opnå åbenhed i systemet i Ministerrådets regnskaber, bl.a. ved at gennemtrumfe en række reformer og kontrolsystemer, som skal kunne sikre øget gennemsigtighed.

Set i lyset af Socialdemokraternes store indsats på EU-plan for at sikre øget gennemsigtighed i Rådet for Den Europæiske Unions regnskab kan vi naturligvis også bakke op om, at Danmark og den danske regering kan forfølge det samme mål. Vi kan ikke her og nu give tilsagn om at støtte Enhedslistens forslag, men vi kan give tilsagn om, at vi i udvalgsarbejdet vil arbejde for de samme målsætninger, som der er i det her forslag, forhåbentlig igennem en beretning, hvilket jeg stillede spørgsmål til finansministeren om.

Vi har også en begrundet forventning om, at vi i Europaudvalget kan samle enighed om en sådan beretning om en fælles dansk holdning i dette meget vigtige spørgsmål. Og jeg kan jo så takke for ministerens tilsagn om, at regeringen giver den opbakning til, at vi vil have fuld åbenhed omkring det her, og at vi laver en beretning, som jeg håber vi kan finde et meget, meget stort og bredt flertal for i Europaudvalget.

Tak, så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg beklager meget, for jeg forstår jo, at hr. Bjarne Laustsen er stedfortræder på det her område, men nu kan man jo ikke slippe for debat ved kun at sende en stedfortræder i salen.

Derfor vil jeg godt spørge hr. Bjarne Laustsen, hvornår han forventer, at den beretning kan være færdig. For godt nok hævder hr. Bjarne Laustsen, at han er enig med Enhedslisten i vores beslutningsforslag, og at han vil lave en beretning om det sammen med Venstre. Men Venstres ordfører sagde jo nogenlunde det modsatte, nemlig at man ikke var enige.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om hr. Bjarne Laustsen har en eller anden tidshorisont for det arbejde, der skal være omkring beretningen. Jeg kan love hr. Bjarne Laustsen, at jeg har en klar deadline.

Tak, så er det ordføreren.

Jeg har ikke sådan en specifik dato, men jeg håber, at vi kan få det afklaret inden sommerferien. Det er min målsætning og min intention, og et beslutningsforslag ville jo have samme virkning, hvis det var det, man stemte om, og hvis det kunne nå at komme til afstemning. Så det er mit håb og mit mål, at vi kan nå det. Og ved fælles hjælp, hvorfor skulle det så ikke kunne lykkes?

Tak, så er det hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning.

Tror hr. Bjarne Laustsen ikke, det ville være hjælpsomt for den videre proces, at vi sikrer, at Folketinget får mulighed for at stemme om det her beslutningsforslag, hvis man ikke når at lave en beretning inden en sådan afstemning skal foregå?

Tak, så er det ordføreren.

Der ligger jo altid forskellige muligheder i det, men med de tilsagn, vi har fået i dag, og det, at et ord er et ord, så går jeg ud fra, at alle, der vil bakke op omkring det synspunkt, at vi laver en beretning, også kan finde tid til at få det gjort. Det plejer at kunne gå stærkt i de sager, når vi først har sat os det mål. Så det er mit håb, at vi kan nå det, vil jeg sige til hr. Per Clausen. Og så vil det være et stærkt signal at sende fra det danske Folketing til EU-systemet om, at vi også ønsker åbenhed i regnskaberne.

Tak til den socialdemokratiske ordfører, og så er det fru Pia Adelsteen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Enhedslistens forslag, der drejer sig om beslutningsgrundlaget for at godkende Rådets regnskab, er bestemt et forslag, vi kan støtte i Dansk Folkeparti. Det er fuldstændig uacceptabelt, at Europa-Parlamentet skal godkende et regnskab, hvor Rådet ikke kan – eller jeg skulle måske rettere sige: ikke vil – svare på de mest elementære spørgsmål. Rådet henviser blot til en gentlemanagreement, der er lavet tilbage i 1970, hvor det er aftalt, at Europa-Parlamentet ikke blander sig i Rådets overholdelse af budgettet, og at Rådet ikke blander sig i Europa-Parlamentets overholdelse af budgettet. Det er en aldeles besynderlig aftale, som jeg simpelt hen ikke forstår nogen accepterer.

Derfor er det også helt på sin plads, at regeringen aktivt skal arbejde for, at oplysningerne om regnskabet selvfølgelig udleveres. Regeringen bør faktisk arbejde for, at denne gentlemanaftale fjernes, og naturligvis, indtil det sker, undlade at godkende regnskaber, som ikke er kontrolleret ordentligt.

Når man så ser på, hvilke oplysninger det er, budgetkontroludvalget har bedt om, så chokeres man endnu mere. For hvorfor vil Rådet ikke oplyse om årsagen til fordoblingen af udgifterne til tolkebistand fra 2006 til 2007, og hvorfor vil Rådet ikke oplyse om årsagen til, at der er flyttet beløb fra budgetterede tolkeudgifter til rejseudgifter?

Man kan blot konstatere, at når det drejer sig om budgetter og regnskaber, er EU et tredjeland, som ikke formår at løse opgaven.

I øvrigt vil jeg gerne påpege, at da vi i Europaudvalget bad om at få tilsendt denne gentlemanaftale, fik vi den på fransk, hvilket efter min mening ikke er i orden, da dette er det danske Folketing, hvor sproget naturligvis er dansk.

Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører, og så er det fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører for SF.

Vi er enige i, at Rådet skal udlevere de oplysninger om sit budget, som både budgetkontroludvalget og Europa-Parlamentet har bedt om. Det var med et meget stort flertal, må man jo sige. For det er det helt overvældende flertal, der har sagt til Rådet, at man ikke vil godkende dets regnskab for 2007. Det vil man have udsat til efteråret, og man beder dem om at komme med de her oplysninger.

Så jeg vil sige, at jeg da syntes, det var godt, at finansministeren var åben, for det er jo faktisk vigtigt, at der er nogle landerepræsentanter, nogle regeringsrepræsentanter i Rådet, der går i gang med at sige, at nu må vi altså har gjort det her. Vi kan ikke på den ene side stå og sige, at vi ønsker åbenhed, og så på den anden side holde os til en gentlemanaftale fra 1970. 1970 er rigtig mange år siden, og det var altså en situation, hvor Europa-Parlamentet jo ikke engang var folkevalgt og havde en meget, meget svag position, og hvor Rådet var meget stærkt over for Europa-Parlamentet. Og at man dengang har lavet en eller anden aftale om, at man ikke kigger i hinandens regnskaber og ikke reviderer dem, må vi altså have moderniseret, sådan at Europa-Parlamentet har adgang til Rådets regnskab.

Det er jo ikke sikkert, at der overhovedet er noget galt i det regnskab, og det er rigtig nok, at budgetkontroludvalget sådan set heller ikke har været kritisk over for det. Men man må sige, at man i åbenhedens navn altså simpelt hen er nødt til at fremlægge de oplysninger, som Europa-Parlamentet ønsker. Jeg synes, at Rådet skal besinde sig og lade være med at køre en unødig magtkamp på det her og simpelt hen få fremlagt de oplysninger. Det tror jeg vil være i alles interesse. Det er i hvert fald, hvis man vil påberåbe sig, at man går ind for åbenhed, helt nødvendigt at gøre det.

Så jeg håber virkelig, at den danske finansminister vil tage sin lille rejsetaske i hånden og så være aktiv for at få det her løst og sige til de andre 26 i Rådet, at nu skal det her altså løses.

Jeg ser frem til, at vi ret hurtigt kan lave en beretning.

Tak til SF's ordfører, og så er det fru Helle Sjelle som ordfører for De Konservative.

Først og fremmest tak til finansministeren for hans redegørelse for regeringens holdning til Enhedslistens forslag, der går ud på at pålægge regeringen at arbejde aktivt for, at Rådet for EU giver alle oplysninger om sit regnskab til Europa-Parlamentet forud for Europa-Parlamentets gennemgang af EU-budgettet.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at vi stemmer imod beslutningsforslaget. For at forklare, hvorfor vi gør det, vil jeg gerne henvise til baggrunden for forslaget. Baggrunden er Europa-Parlamentets irritation over, at Rådet har afvist at give skriftlige og formelle svar på en række spørgsmål, der vedrører Rådets budget. Rådets afvisning skyldes altså, at dechargekontakterne med Europa-Parlamentet i sager om Rådets budget hidtil har været uformelle. Nu ønsker Europa-Parlamentet pludselig at formalisere kontakten vedrørende Rådets budget.

Vi Konservative mener, at der er tre væsentlige problemer forbundet med Europa-Parlamentets ønske.

For det første er det en ændring af den såkaldte gentlemanaftale fra 1970, som der også var andre, der omtalte her. Det er en aftale, der jo indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet afholder sig fra indblanding i hinandens administrative budgetter. En aftale er jo en aftale, og begge parter skal selvfølgelig være enige om at ændre den.

For det andet står der ikke noget i traktaterne om, at Europa-Parlamentet skal tage stilling til Rådets budget. Vi Konservative mener, at ændringer af EU-institutionernes kompetencer skal ske demokratisk, ikke gennem magtkampe og trusler om ikke at ville godkende det samlede budget, som det jo sker i det her tilfælde.

For det tredje og sidste indeholder Revisionsrettens årsberetning ingen kritik af Rådets budgetgennemførsel. Der er altså ikke solide, saglige argumenter for at kritisere Rådets budget.

Når det er sagt, mener vi Konservative, at åbenhed og gennemsigtighed er et gode, også når det handler om EU’s budgetter. Derfor mener vi også, at regeringen bør overveje at arbejde for en ændring af proceduren mellem Rådet og Europa-Parlamentet på det her område. På den måde vil en eventuel ændring ske inden for rammerne af traktaten, der er demokratisk vedtaget, og ikke gennem en tilfældig praksis.

Tak, der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg syntes, det var lidt svært helt at forstå, hvad der var De Konservatives synspunkt. På den ene side var de imod alle de tanker, der ligger i det her forslag, imod Parlamentets forsøg på at lægge pres på Rådet. På den anden side forstod jeg det på den måde, at fru Helle Sjelle vil opfordre finansministeren til at arbejde for, at Rådet gør det, som Parlamentet har bedt om.

Betyder det, at kernen i det her er, at fru Helle Sjelle, når det kommer til stykket, vil være villig til at lave en beretning - sammen med det, der jo tegner sig som et flertal i Folketinget - som har præcis det samme indhold som vores beslutningsforslag?

Tak. Så er det ordføreren.

Det må vi jo se på. Jeg synes bare, at man selvfølgelig bør overveje, om der er mulighed for at ændre praksis mellem Rådet og Parlamentet. Jeg mener også, at det skal ske på en ordentlig måde og ikke sådan, at man bare siger, at man har det samme synspunkt som Parlamentet, og man på den måde truer Rådet med, at man nu vil have ændret de her ting. Det synes jeg ikke er en ordentlig måde at gøre det på.

Tak. Så er det hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning.

Nu er det jo sådan, at Europa-Parlamentet - hvis arbejde jeg følger med stor interesse, og som jeg troede den konservative ordfører havde mindst lige så stor respekt for, som jeg har - flere gange og flere år i træk har anmodet om at få den her praksis ændret og jo bare er blevet fejet af af Rådet. Det vil sige, at Rådet har udvist arrogance. Så reagerer man ved at være beslutsom, muligvis fordi man har haft en dygtig og energisk person til at stå i spidsen for arbejdet.

Synes fru Helle Sjelle ikke, at det på den baggrund ville være fornuftigt at sige, at vi gør det, vi synes er rigtigt, nemlig at lave den åbenhed, som Parlamentet beder om?

Tak. Så er det ordføreren.

Først og fremmest vil jeg gerne oplyse hr. Per Clausen om, at jeg bestemt har stor respekt for det arbejde, der foregår i Europa-Parlamentet. Hvis Lissabontraktaten bliver ratificeret i de andre EU-lande, og det håber vi jo, kan vi faktisk se frem til, at Europa-Parlamentet får endnu mere magt, end det har på nuværende tidspunkt. Men den traktat er hr. Per Clausen jo imod, og det er så egentlig meget interessant.

Jeg vil sige det på den måde, at jeg bestemt synes, at man bør overveje, hvordan man kan gøre det her på en hensigtsmæssig måde, og hvordan man kan skabe mere åbenhed om budgettet. Men vi synes som sagt ikke, at det skal ske ved en hovsaløsning, om man så må sige; vi mener, at det skal ske på en ordentlig og demokratisk måde.

Så er det fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Det, der lige fik mig til at markere, var, at man ikke ønsker, at det skal være en hovsaløsning. Jeg mener, at den der gentlemen's agreement har været der siden 1970, og den er, som det blev sagt tidligere, ikke lavet på et eller andet demokratisk grundlag.

Fru Helle Sjelle må da også være enig i, at når man har et budget, overholder man det; man budgetterer inden for forskellige konti - lige så vel som med finansloven, hvor man har budgetteret så meget til ældrepleje, så meget til sygehusene osv. Hvis så budgetterne skrider, kommer man til de demokratisk valgte og siger, at der er noget galt, og det demokratisk valgte folk siger så: Jamen så gør vi sådan og sådan. Man sidder ikke bare internt og flytter rundt. Det må fru Helle Sjelle da være enig i.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg vil gerne slå fast en gang for alle, at vi synes, man skal overveje, hvordan man kan ændre det her på en ordentlig og hensigtsmæssig måde. Det er ligesom det, der er budskabet i det her. Vi ønsker også, at der i højere grad, end der er på nuværende tidspunkt, skal være en åbenhed vedrørende EU's budgetter. Vi mener bare også, og det vil jeg stadig væk holde fast i, at det altså ikke skal ske ved et fingerknips; det skal være noget, man gennemdrøfter og gør på en ordentlig måde. Derfor synes vi, at regeringen skal overveje at arbejde for, at man får ændret den her procedure.

Tak. Fru Pia Adelsteen for endnu en kort bemærkning.

Er der så en ordentlig og hensigtsmæssig måde, som fru Helle Sjelle kunne forestille sig? For jeg sidder sådan lidt og tænker, at vi i hvert fald i Danmark har en vis erfaring: Alt er åbent og tilgængeligt, og vi kan se, hvad pengene bliver brugt til. Det er trods alt skatteborgernes penge, og det er det jo også nede i EU. Så er der noget, som skal være anderledes i EU i forhold til i Danmark, eller bør det være lige så åbent, som det er i Danmark?

Tak. Så er det ordføreren.

Vi kunne jo så her og nu have en hel, stor, lang debat om, hvordan EU burde indrette sig, og hvad EU burde gøre. Jeg ved jo godt, at vi på det punkt bestemt ikke deler opfattelse med Dansk Folkeparti.

Vi ønsker faktisk at finde nogle gode og konstruktive løsninger, og vi går ind for EU, men anerkender, at der er nogle ting, som selvfølgelig kan blive bedre, og en af de ting, der kan blive bedre, er også, at man ser på åbenheden vedrørende budgettet.

Ja tak. Tak til den konservative ordfører.

Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører for Det Radikale Venstre.

Jeg vil gerne sige tak til finansministeren for hans besvarelse i forbindelse med dette beslutningsforslag. Jeg synes, det er godt, hvis vi kan få lavet en beretning, der præciserer, hvad det så er, vi kan gøre ved det her. Vi er tilhængere af, at Rådet stiller de nødvendige oplysninger til rådighed, og vi vil gerne diskutere, hvad det er for en praktisk form, vi kan finde, sådan at vi kan få afsluttet den magtkamp, som det jo selvfølgelig reelt er.

En af vanskelighederne er jo - det her er sådan lidt mere oplysningsmæssigt - at det jo altså ikke er så nemt at ændre på de her budgetter, som det er i Danmark. Jeg tror, at det er et af problemerne, og det vil sige, at det der med at overflytte fra en konto til en anden, fordi det er hensigtsmæssigt, bare ikke sådan lige kan lade sig gøre. Men lad os finde en praktisk form for det, sådan at vi kan få afsluttet det her. Der er ikke tvivl om, at Rådet bliver nødt til at være åben over for Parlamentet.

Tak til den Radikale ordfører. Så er det fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Så kunne jeg da godt tænke mig at høre definitionen på et budget. Normalt, når man laver et budget, så er det, fordi man har en forventning om, at man har nogle udgifter på nogle bestemte områder, og at man har nogle indtægter på nogle bestemte områder. Det er sådan, man laver et budget. Så når fru Lone Dybkjær siger, at det ikke er sådan bare lige at lave om på budgettet, så undrer det mig meget, for det er jo en forventning om, hvad der vil ske næste år, man ligesom indbygger i et budget - i hvert fald set med mine øjne.

Så er det ordføreren.

Nu har fru Pia Adelsteen jo meget tydeligt gjort opmærksom på, at hun har siddet med den her slags sager i 20 år, tror jeg det var. Så kan det jo ikke være første gang, at fru Pia Adelsteen ser, at et budget ikke lige præcis holder, sådan som man har forestillet sig. Der er jo ikke tale om, at man forbruger mere, end man har indtægter til, eller der er på bundbudgettet, men der er tale om, at midlerne fordeles på en anden måde. Jeg kan slet ikke forstå argumentationen om, at det ikke kan lade sig gøre.

Så siger jeg bare, at jeg ikke tror, det er så nemt at flytte fra en post til en anden post, når det drejer sig om EU-systemet, men det er jo noget af det, vi kan finde ud af. Lad os afdække det. Men jeg kan ikke acceptere den forudsætning, at når man fremlægger et budget for næste år, er man altid hundrede procent sikker på, at det går lige præcis sådan. Det kan fru Pia Adelsteen heller ikke mene.

Tak. Så er det fru Pia Adelsteen for endnu en kort bemærkning.

Det er såmænd heller ikke det, jeg mener. Et budget vil altid vise noget, man forventer. Men lige så vel som kommunerne laver vi her i Folketinget et budget - finansloven er også et budget - og det er en regel om, hvor mange penge vi forventer at bruge. Hvis vi ønsker at flytte penge fra sygehusene over til ældreplejen, skal det altså ned igennem Folketingssalen. Det skal det også ude i en kommune. Hvis de ønsker at flytte penge fra skolerne over til plejehjemmet, skal det gennem et byråd. Men nede i Rådet flytter man det bare, så det er faktisk nemmere dernede, end det egentlig er her.

Tak. Så er det ordføreren.

Det er jo altså også det, vi vil lave om på.

Men det, jeg bare siger, er, at hvis man nu har et budget, og man så opdager et stykke hen på året, at man har budgetteret for højt et sted og for lavt et andet sted, så tror jeg, at det er sværere med systemet i EU, hvis man skal over Parlamentet og budgetkontroludvalg, og hvad ved jeg. Lad os undersøge det. Lad os undersøge det, for hvis man bare kan meddele, at nu ændrer man på budgetposterne i forhold til det, der oprindelig var vedtaget, og det kan komme igennem, er det jo måden at gøre det på. Jeg tror bare ikke, at det er helt så enkelt. Men det kan vi jo finde ud af, og det er der gode folk, der ved noget om.

Tak til den radikale ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen.

Jeg skal da takke for en forholdsvis positiv reaktion på forslagets indhold. Det manglede vel i grunden også bare andet. Det, jeg jo beder det danske Folketing om at bede den danske regering om, er at bruge sin indflydelse i EU-Rådet til at hjælpe de parlamentarikere, som repræsenterer Danmark i EU-Parlamentet, og som jo kommer fra alle partier, og som jeg har forstået har været enige om at stille det her krav til Rådet. Så hvis der skulle være nogen sammenhæng i det, man mener det ene sted og det andet sted, og det skulle der vel gerne være, så ville det vel være ret oplagt, at man er positiv over for Enhedslistens forslag.

Baggrunden for det er jo, at man i EU-Parlamentet har nægtet at godkende Rådets regnskab. Det har man gjort, fordi man ikke har haft nogen som helst mulighed for at føre en egentlig kontrol med det regnskab, man skulle godkende. Det er jo rigtigt, som det er sagt, at der ikke er noget som helst belæg for at påstå, at der skulle være uregelmæssigheder i regnskaberne. Men det er jo ikke sådan, at vi i de foreninger, vi er med i osv., kun fører kontrol med regnskaber og kun tager dem op til vedtagelse på generalforsamlingen og kun stiller spørgsmål, hvis det er sådan, at det fremgår åbenlyst af regnskabet eller revisionsanmærkninger, at der har været tale om svindel. Det er jo sådan et grundprincip, vi har, at vi i pengeanliggender gennemfører en kontrol, og hvis et parlament skal godkende noget, har dette parlament og dets medlemmer mulighed for at stille spørgsmål og få svar sådan helt officielt.

Det er ikke noget med, at man bliver indkaldt til møde. Det kan godt være, at man bliver det på finansministerens kontor og får en kop kaffe, det er der sikkert mange, der indimellem får, og måske er det i virkeligheden der, tingene bliver afgjort, men dem, der nu ikke rigtig kommer helt ind på det kontor, eller som insisterer på at få rigtige svar og skriftlige svar, får dem. Det er jo det, der her er tale om, at EU-Parlamentet har bedt om.

Så er der nogle, der har sagt, at nu skal vi ikke have nogen hovsaløsninger, og at sådan noget ikke går. Der vil jeg bare sige, at den her sag første gang blev taget op af EU-Parlamentet tilbage i 2002, hvor man gav udtryk for utilfredshed med, at Rådet og Parlamentet ikke havde foretaget en kritisk gennemgang af gennemførelsen af deres respektive sektioner i budgettet. Faktisk siger Parlamentet: Vi er sådan set også indstillet på, at Rådet skal have mulighed for at gennemgå det, vi laver, kritisk. Det vil sige, at man sådan set siger, at den gentlemanaftale, man har haft siden 1970, vil man gerne ud af. Der går så en række år. Der sker ingenting, fordi Rådet ikke ønsker, at der skal ske noget, og så reagerer man nu her i 2009 med at sige, at nu vil man have en løsning på den problemstilling.

Jeg er enig i, at de fleste af de ting, som man har hæftet sig ved i forhold til regnskabet, kan der sikkert findes gode og fuldstændig udramatiske forklaringer på. Når 66 pct. af bevillingerne til tolkning er blevet overført til rejser, og man så heller ikke laver om på budgetposterne det næste år, skyldes det sikkert, som Det Radikale Venstres ordfører, fru Lone Dybkjær, sagde, at EU er et frygtelig bureaukratisk system, hvor det er svært at lave om på ting. Ingen tvivl om det. Det er jo ikke i sig selv kriminelt, og det er selvfølgelig heller ikke kriminelt, at Rådet har nogle konti uden for budgettet. Det kan være, at der er gode og fornuftige forklaringer på det. Problemet er, at hvis man ikke kan stille officielle spørgsmål og få officielle svar, kan man jo ikke vide det med sikkerhed.

I Enhedslisten er vi selvfølgelig vældigt tilfredse med, at man nu mener at kunne lave en beretning meget hurtigt. Det har man haft ganske lang tid til, men vi er da glade for, at man vurderer, at man kan nå det inden sommerferien. For at være sikker på, at processen ikke går stå, vil Enhedslisten bestræbe sig på, at der bliver mulighed for at stemme om det her beslutningsforslag i Folketinget, medmindre, naturligvis, der foreligger en beretning med et indhold, som i al væsentlighed er identisk med vores, inden, for så er der jo ikke nogen grund til at bruge tid på det her i salen. Men den mulighed foreligger, og så håber jeg på, at det ikke er med til at forsinke processen, men måske snarere er med til at fremme processen.

Tak til ordføreren. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.