Vi har stillet en lang række spørgsmål til det her lovforslag, som jo har været længe undervejs, kan man sige. Det er længe siden, at vi havde førstebehandlingen, og nu står vi så her med andenbehandlingen.
Det, som er tydeligt for enhver, hvis man går lidt tilbage i forhistorien, er jo, at det er meget naturligt, at det her lovforslag er blevet kaldt tørklædeloven. For når man ser på den politiske forhistorie, der er, handler den kort fortalt om, at der opstod en diskussion om, hvorvidt man mente, det var rimeligt, at Domstolsstyrelsen havde sagt: Vi kan regulere vores forhold selv, og som udgangspunkt er der ikke noget i vejen for, at man har et tørklæde på, hvis man har en rolle at spille i en retssal.
Se, det var jo det, som skabte opstandelsen. Folk kan måske huske Dansk Folkepartis annoncer med den burkaklædte dommer. Andre kan huske, at justitsministeren optrådte stærkt forarget i tv på et noget senere tidspunkt og sagde, at vi ikke kunne have, at folk sagde »Thi kendes for ret« og derefter »Allah er stor« eller smed sig på gulvet på et bedetæppe. Altså, det er sådan set skåret over samme læst hele tiden. Har Danmark op imod det plads til at respektere, at der i Danmark fortsat er religionsfrihed, og kan man også, selv om man tilhører et større religiøst mindretal, besidde hvervet som dommer, altså også selv om det kan ses på folk, at de er en del af netop det mindretal?
Interessen samles så om, at forslaget jo er neutralt formuleret. Svarene på de spørgsmål, vi har stillet i udvalget, viser jo helt klart, at hvis forslaget var en egentlig tørklædelov, som det så hedder i folkemunde, ville det være i strid med grundloven, i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention og i strid med EU's ligebehandlingsdirektiv. Men også hvis forslaget var og er en tørklædelov, som er neutralt formuleret, er det efter Justitsministeriets opfattelse i strid med menneskerettighederne, med EU's ligebehandlingsdirektiv og med grundloven.
Det, der så står tilbage, er, om man mener, at det her er en tørklædelov eller det ikke er en tørklædelov. Jeg synes godt nok, at man skal være ualmindelig politisk tonedøv for ikke at se, hvad for en type lovforslag det her er. Det har meget berettiget fået navnet tørklædeloven, fordi det ene og alene var det, der var argumentet. Vi husker også, at integrations- og kirkeministeren var meget skeptisk, men blev sat på plads af den daværende statsminister og fik at vide, at man ville forbyde tørklæder ved domstolene.
Derfor er det centrale spørgsmål, som jeg ikke mener er fuldgyldig belyst, og hvorfor jeg ønsker at få sagen tilbage i Retsudvalget mellem anden og tredje behandling: Er det her, som en ekspert sagde på vores høring om forslaget, indirekte diskrimination? Er det her de facto ikke det, som Justitsministeriet har svaret på, nemlig en neutral formulering af et tørklædeforbud ved domstolene? For hvis det er det, er det ikke bare i strid med grundloven, men også i strid med menneskerettighederne og med EU's ligebehandlingsdirektiv.
Derfor ønsker vi, at justitsministeren får lejlighed til at uddybe sine svar mellem anden- og tredjebehandlingen, så vi kan komme helt ind til benet af det her. For det kan selvfølgelig ikke have sin rigtighed, at et flertal i Folketinget vil gennemføre et lovforslag, der strider imod så centrale punkter i både dansk og international ret. Derfor skal vi anmode om, at det kommer tilbage i udvalget, men skal i øvrigt vedrørende de ændringsforslag, der er på banen her, sige, at det er klart, at da vi ikke støtter lovforslaget, støtter vi heller ikke Dansk Folkepartis idé om at udbrede lovforslaget til endnu flere. Det er besynderligt, at man mener, at f.eks. domsmænd eller jurymedlemmer, som skal repræsentere befolkningen ved domstolene, ikke også må afspejle den befolkning, men at deres påklædning skal reguleres, ikke af domstolene, men ved lov.
Omvendt vil vi gerne sige, at vi støtter Socialdemokraternes ændringsforslag, som sigter mod at tage til efterretning, hvad Dommerforeningen har sagt, nemlig at man ikke ønsker, at der skal indføres kappetvang ved byretterne. Og derfor kan vi støtte det ændringsforslag.
Men vi ønsker altså samlet set en lejlighed til at få justitsministeren til at uddybe sin egen præsentation af lovforslaget som værende decideret målrettet mod det religiøse mindretal af muslimer og så af det faktum, at Justitsministeriet selv vurderer, at en neutralt formuleret lovgivning, men som alligevel er rettet mod netop det muslimske hovedtørklæde, vil være diskrimination.