Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 145:

Forslag til folketingsbeslutning om opstilling af vindmøller på statsligt ejede arealer.

Af Per Clausen m.fl.

(Fremsættelse 04.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er miljøministeren.

Med det beslutningsforslag, som vi skal behandle her i dag, foreslår Enhedslisten at pålægge regeringen at undersøge, hvor de bedste vindmølleplaceringer er på statsligt ejede arealer, og lave en plan for, i hvilken rækkefølge arealerne ønskes anvendt til vindmølleopstilling.

I forslaget nævnes det, at der i en række kommuner er undersøgelser og planlægning i gang for at udvide vindkraften. Det kan jeg fuldt ud bekræfte, for mange kommuner har i de seneste år udført en stor planlægningsindsats for at finde egnede vindmølleområder til produktionsmøller. Det er især for at kunne leve op til den såkaldte skrotningsordning, hvor nye og større, men færre møller skal erstatte ældre, mindre og ineffektive møller. Kommunerne er også i gang med den videre planlægning for yderligere vindmølleområder. Denne kommunale planlægning har regeringens fulde støtte, for vi ønsker, at strømmen fra vindmøller, også fra møller på land, skal udgøre en stadig stigende del af den samlede energi- og elproduktion.

I forslaget nævnes også, at staten ejer både naturområder, landbrugsarealer, skovområder og militære områder, og at staten bør være aktiv for at fremme vindmølleudbygningen på de statsligt ejede arealer.

Jeg kan på regeringens vegne bekræfte, at statsligt ejede arealer naturligvis ikke bør friholdes som mulige vindmølleområder i den videre almindelige kommunale vindmølleplanlægning. Hvis gode vindforhold tilsiger det, og hvis der ikke er andre modhensyn, som f.eks. naturbeskyttelseshensyn eller fredskovspligt, bør sådanne arealer undersøges, med henblik på at de eventuelt kan indgå som input i den videre almindelige kommunale vindmølleplanlægning. Denne planlægning skelner heller ikke normalt mellem forskellige former for ejerskab til jordene, herunder heller ikke til, om de er offentligt eller privat ejede.

Regeringen er allerede i gang med at undersøge og screene sådanne statslige områder som mulige vindmølleområder til den almindelige produktionsmølle, som har en maks. højde på op til 150 m. I det her arbejde indgår en række ministerier, og jeg forventer, at Miljøministeriet ved By- og Landskabsstyrelsen i efteråret er klar til at fremlægge et udkast til en strategi for de statslige områder, der siden skal spilles ind i den videre kommunale planlægning. Forslaget til strategien vil blive miljøvurderet og offentliggjort efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer, og den endelige strategi vil herefter gå til kommunerne til deres videre planlægning. Som det fremgår, er regeringen altså allerede rigtig godt i gang med arbejdet med at finde passende statslige arealer til den almindelige vindmølleudbygning på land.

Jeg håber, at Enhedslisten er enig med mig i, at den her øvelse, som jeg nu har beskrevet, sådan set overflødiggør det beslutningsforslag, som vi behandler i dag. For som jeg ser det, vil der ske det, hvis vi vedtog Enhedslistens beslutningsforslag, at der er en overhængende risiko for, at vi faktisk kommer til at indføre en eller anden form for dobbeltarbejde og i virkeligheden også får en tidsforlængelse af den allerede igangværende proces. Og der er altså risiko for, når man gør sådan noget, at konsekvensen vil være forsinkelser af vindmølleudbygningen på land.

På den baggrund – om end jeg har stor respekt for ønsket i forslaget – kan regeringen altså ikke støtte, at dette forslag bliver vedtaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Nej, der er jo ikke nogen grund til at vedtage Enhedslistens beslutningsforslag, hvis regeringen i forvejen gør det, som står i beslutningsforslaget. Jeg skal bare være sikker på, at det er rigtigt forstået: Dels laver man altså en undersøgelse af, hvor de bedste vindmølleplaceringer er på statsligt ejede arealer, dels laver man efterfølgende en plan for, hvordan man hurtigst muligt og bedst muligt kan udnytte dem.

Hvis det er det, ministeren står og siger, er jeg enig med miljøministeren i, at så er det lykkedes regeringen at nå frem til samme konklusion som Enhedslisten, og det synes jeg da kun vi skal være glade for.

Ministeren.

Som sagt i min foregående tale kan jeg præcis bekræfte, at det er det arbejde, der allerede er rigtig godt i gang, og der er en forventning om, at planerne bliver fremlagt til efteråret.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, tak til ministeren. Og så er det hr. Eyvind Vesselbo som den første ordfører i ordførerrækken.

På baggrund af den lille korte debat, der var her mellem ministeren og hr. Per Clausen, blev jeg lidt i tvivl om, hvad der egentlig er at diskutere fremover med det her forslag. Men jeg skal alligevel gøre det, for nu står jeg her jo og kan tage stilling til forslaget.

Jeg vil sige, at der sådan set er nogle meget gode elementer i, at vi skal have nogle vindmøller op, det er godt for CO 2 -udslippet osv. – altså at vi får det nedbragt – så det er vi sådan set enige i.

Jeg kunne så forstå, at ministeren og hr. Per Clausen var enige om, at det, der står i det her beslutningsforslag, faktisk kører, og det var sådan set også det, jeg ville have sagt. Der er jo ingen grund til at vedtage et beslutningsforslag om igangsættelse af de ting, der står her, når de er i gang. Og vi har jo lavet en plan. Vi har i regeringsgrundlaget »Mulighedernes samfund« skrevet, at regeringen vil udpege statsarealer, der er egnede til vindmølleplacering osv. Der er udpeget foreløbig fire områder, og der vil blive udpeget nogle flere.

Men det, der er vigtigt, er det, som regeringen har gjort indtil nu, og det er, at man har forhandlinger med kommunerne om at få kommunerne til at lave nogle planer for at få placeret vindmøller ud over på de statslige arealer. Så man må sige, at både staten og kommunerne, altså det offentlige, er i gang med at finde pladser til vindmøller.

Igen kan jeg sige på baggrund af det, som skete mellem ministeren og hr. Per Clausen, hvor man blev enige om, at tingene kører, som de skal, at der ingen grund er til at vedtage det her beslutningsforslag, og derfor kan Venstre heller ikke støtte det.

Tak til hr. Eyvind Vesselbo, der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Orla Hav som ordfører for Socialdemokratiet.

Jeg har det jo lidt ligesom den foregående ordfører, at jeg glæder mig over, at regeringen er nået frem til samme konklusion som den tanke, der ligger bag Enhedslistens forslag i dag.

Vi har jo haft den overvejelse, at vi synes, Enhedslistens forslag er et fornuftigt forslag. Det er fornuftigt ud fra, at staten råder over mange arealer rundtomkring, som ville kunne opfylde de skrappe krav, som er til etablering af vindmøller.

Det er også vores vurdering, at en af de største udfordringer, vi står over for, er mangel på energi, og der bliver vi nødt til at se på, hvordan vi skaffer energi, som ikke er afhængig af de fossile brændstoffer. Svaret er jo, at det er ved vedvarende energikilder, og der er vindmøllestrøm jo et godt alternativ.

I lyset af de positive bemærkninger fra ministeren om at ville gøre det, som Enhedslisten har som plan her, vil vi følge godt og grundigt med i, at ministeren nu også følger det til dørs, og udtrykke, at vi støtter Enhedslistens beslutningsforslag. Men skulle det blive overflødiggjort af regeringens eget initiativ, noterer vi os det.

Tak til hr. Orla Hav. Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo altid spændende, når vi skal diskutere bl.a. vindmøller her i Folketingssalen. Det, der også er godt at se, er jo, at faktisk alle partier er enige om, at man selvfølgelig skal finde nogle placeringer af de her vindmøller. Der skal bare ikke herske nogen tvivl om, at Dansk Folkeparti synes, at de her store vindmøller hører til ude på havet. Det er jo også helt klart, at hvis man kan finde nogle områder på statens jord, hvor man kan placere dem, så skal man selvfølgelig gøre det. Der ved vi jo, at mange kommuner allerede har været i gang med at pege på forskellige områder, og der vil også blive fundet flere arealer rundtomkring. Bl.a. Billund, Herning og Tønder Kommune har netop peget på nogle arealer.

Det, der er vigtigt for Dansk Folkeparti, er selvfølgelig, at befolkningen ikke bliver klemt. Når vi peger på nogle områder, er det jo altså sådan, at der også bliver nogle naboer til de her vindmøller, og vi ved, at der kan være nogle gener forbundet med at være nabo til en stor vindmølle såsom skyggepåvirkning, støj og den slags ting. Derfor er det, sådan som vi ser på det i Dansk Folkeparti, vigtigt, at vi netop har fået gennemført en erstatningsordning. Det mener vi er klart også skal indtænkes. Når man placerer vindmøllerne, eventuelt på statslige arealer, kan det også medføre, at der skal være en erstatning til de nærmeste naboer, hvis de kan påvise, at de har haft et værditab.

Der er Dansk Folkeparti selvfølgelig stolte over, at vi har fået det gennemført i forbindelse med det sidste energiforlig, og derfor vil vi selvfølgelig også gerne kigge fremad, med hensyn til om der er nogle steder, man kan se at de her vindmøller kunne placeres. Men det må ikke gå ud over, man kan kalde det naturen. Hvis naturen lider overlast, er vi ikke tilhængere af det. Derfor må vi sige, at man, som vi ser det, allerede er godt i gang med at få kommunerne til at arbejde på at finde de rigtige placeringer. Uanset om vi taler om områder, der tilhører de private, kommunen eller staten, skal man selvfølgelig pege på de placeringer, som giver mest, man kan kalde det vind for pengene.

Så vi må sige, at med forslaget her, har Enhedslisten fundet ud af, at det, der er gjort indtil nu, egentlig har været ret godt, og den linje ønsker man at fortsætte. Det ønsker vi jo selvfølgelig også, men vi ser frem til, hvad det er, kommunerne og staten indsender til os, og så tager vi bare det, som Enhedslisten har fremsat her, som et godt input. Mere er der vist ikke at sige til den sag. Tak.

Tak til hr. Jørn Dohrmann. Så er det hr. Steen Gade som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Fra SF's side synes vi, at det her er et ganske fornuftigt forslag. Jeg vil godt sige til Dansk Folkepartis ordfører, at det jo netop er sådan, at det ikke er det, vi har gjort hidtil, men det, vi nu skal til at gøre, det handler om. Hvis et enigt Folketing bakker det op, at vi får en sådan rækkefølge og kortlægning af, hvordan man kan placere vindmøller på statslige arealer, så er det vigtigt, at det indgår sammen med den planlægning, som hr. Dohrmann var inde på er i gang i kommunerne. Vi skal have det her til at hænge sammen.

Noget andet er så, at det havde været bedre, hvis vi havde gjort det fra starten, men nu gør vi det så, og det skal jo ikke forsinke processen med at få fundet de rigtige placeringer af vindmøller. Den proces, det her i høj grad handler om, går jo i virkeligheden ud på, at vi får færre vindmøller og forhåbentlig bedre placerede vindmøller, både med hensyn til effektivitet i strømproduktionen, og med hensyn til at de naturmæssigt og visuelt bliver placeret på nogle bedre steder end nogle af dem, de står på i dag.

Tak til hr. Steen Gade. Den næste ordfører er hr. Steen Konradsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jamen det er jo herligt at være vidne til sådan en skøn enighed hele vejen rundt, så jeg skal også gøre det ganske kort.

I den udstrækning at beslutningsforslaget skal medvirke til at fremme vindenergi i Danmark, er vi i De Konservative grundlæggende fuldstændig enige. Det er jo ikke mindst i det lys, det forslag, der senere skal behandles, om et testcenter i Østerild skal ses, så jeg håber da personligt, det også får en positiv modtagelse, når det når så langt.

Udviklingen går imod, at der bliver færre, men større og mere effektive vindmøller, og i de kommende år – måske i de kommende 10 år – skal der vel i Danmark udfases op mod 100 vindmøller, der er landbaserede, og de skal erstattes af nogle færre. Og de vil selvfølgelig i stor udstrækning blive stillet op på statslige arealer, som kommunerne er i gang med at finde, for mange kommuner ønsker vindmøller placeret f.eks. langs med kommende motorveje og den slags ting, så det arbejde er i gang.

Så vi er positive over for, at der bliver stillet flere vindmøller op, gerne på statslige arealer, og kan bare konstatere, at arbejdet er i gang, og derfor kan vi ikke umiddelbart se noget formål i at gå ind og støtte lige netop det her beslutningsforslag, selv om vi principielt er enige i tanken bag det.

Tak til hr. Steen Konradsen. Så er det fru Erika Lorentsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Fra Det Radikale Venstres side er vi også glade for, at regeringen er begyndt at gennemføre Enhedslistens forslag. Det er også godt, at der er kommet mere skred i at finde steder til vindmøller, også efter at kommunerne er kommet mere med ind over.

Vi ønsker faktisk i modsætning til nogle andre, at der opstilles møller på land, og det gør vi, fordi det koster det halve at stille dem op på land i forhold til på vandet. Vi går også ind for, at kommunerne skal have kompetence til at planlægge og håndtere vindmøllerne i deres kommunale planer. Vi må regne med, at mange tusinde møller i løbet af de næste 10 år skal ned – vi regner med omkring 4.000 ud af de i alt 5.000 – så der skal være færre og mere energieffektive møller i stedet for.

Der skal, som beslutningsforslaget lægger op til, findes gode placeringer. F.eks. går vi ind for placeringer ved motorveje, som man f.eks. gør det i Tyskland og i Frankrig. Og så vil vi gerne have, at der arbejdes med at intensivere det at integrere vind i systemet. Det er simpelt hen uheldigt, at der er myter om, at vindenergien bare sendes gratis ud af landet. Det er simpelt hen skadeligt for vindenergien. Men ellers er vi enige med de andre ordførere.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak. Med de enorme offentlige tilskud til opsætning af vindmøller, vi har oplevet i de senere år, stiller vi os i modsætning til De Radikale ikke op i køen af politikere, der fuldstændig enøjet argumenterer for at klistre hele vores landskab til med vindmøller, heller ikke de statslige arealer. Vi synes, vedtagelsen af dette beslutningsforslag vil være spild af gode ressourcer. Hvad skal vi dog med en sådan undersøgelse? Kommunerne er jo i fuld gang.

Jeg synes nu også, at naturmassakren oppe i Thy for at skabe plads til et testcenter jo næppe bør tjene som et eksempel til efterfølgelse. Vi var oppe og kigge på det i går og var mildest talt lamslåede over at se, hvad der skulle ryddes af træer på det sted.

Hvis man virkelig skulle bruge sin tid på arealundersøgelser, som kunne have perspektiv, ville vi hellere bruge vores kræfter på at finde egnede placeringsmuligheder for kernekraft, akkurat som man forberedte det i regionplanerne i 1980'erne. Det vil der være perspektiv i, fordi kernekraft kan løse de problemer, at vi i Danmark har alt for dyr energi, og at vi næsten er verdensmestre i at svine med CO 2 . Vindmøller kræver, at der hele tiden står et kraftværk, der bruger fossile brændsler, klar, når det ikke blæser, og derfor er der mere perspektiv i kernekraft efter vores opfattelse – det har jeg jo sagt nogle gange før – og derfor kan vi ikke gå ind for forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører for forslagsstillerne.

Jeg kan da love den liberale alliance endnu mere presseomtale, end man fik på at besøge det sted, hvor man har planlagt at lægge testcenteret i Østerild i Thy. At man besøgte det lidt senere end alle vi andre, er selvfølgelig én sag, men jeg er sikker på, at hvis man rejste rundt i landet med planer om, at der skulle være atomkraftværker de pågældende steder, var man sikker på en ganske stor og entusiastisk lokal medleven. Så hvis man mangler opmærksomhed omkring sine politiske synspunkter, er det nok en rigtig vej at betræde.

Ellers vil jeg bare sige, at der med undtagelse af Liberal Alliance, som mente, at regeringens initiativer på det her område var spild af tid og spild af energi og spild af ressourcer og nærmest skadelig, jo blandt Folketings øvrige partier i al almindelighed er enighed om, at det ville være en rigtig god idé at gennemføre en undersøgelse af de statslige arealer med henblik på at sikre, at der også der kan laves en plan for, hvor der kan opstilles vindmøller. Det er klart, at man i den forbindelse skal tage hensyn til naturinteresser, og man skal også tage hensyn til lokalbefolkningen. Jeg er nu sikker på, at hvad angår det sidste, altså hensyn til lokalbefolkningen, vil man se en ganske stor opbakning, hvis man i forhold til de vindmøller, der opstilles på land, tager afsæt i en strategi, der handler om at involvere og engagere lokalbefolkningen som medejere af vindmøllerne i form af vindmøllelav, anpartsselskaber osv., hvor lokale kan indgå.

Jeg skal bare i den sammenhæng nævne, at jeg i går var til et møde i Aalborg, hvor bl.a. hr. Jens Kirk, der jo er formand for Folketingets Energiudvalg og medlem af Venstre, med stolthed i stemmen talte om den glæde og begejstring, der var derude, hvor han kom fra, i den vestlige del af Jylland, for et vindmølleprojekt, netop fordi man havde mulighed for at være medejer. Så jeg tror, at det er vejen, man skal gå.

Jeg er selvfølgelig meget glad for, at regeringen allerede er i gang med at gennemføre det her. Og af samme grund er det selvfølgelig også inderligt overflødigt at stemme om det og bruge tid på en anden behandling af beslutningsforslaget, når regeringen på det her område helt klart er længere i sin forberedelse af arbejdet, end jeg havde forventet. Så må vi til efteråret selvfølgelig vende tilbage til det og se, hvor hurtigt det er gået, og hvordan arbejdet er, med henblik på at kunne følge op på det.

Én af baggrundene for, at vi faktisk fremsatte det her beslutningsforslag, var jo, at vi havde konstateret, at regeringen, når det drejede sig om placeringen af vindmølletestcentret, var meget fokuseret på de statslige ejendomme og de statslige arealer. Måske har det været på en måde, som har været blokerende og har gjort, at man har lukket for at se andre muligheder uden for de statsejede arealer. Det har i det her tilfælde, synes vi, været en unødvendig indskrænkning af den måde, man har undersøgt tingene på. Men det, at det i det ene tilfælde er en indskrænkning og en udelukkelse af noget andet, betyder jo ikke, at det ikke er uhyre fornuftigt at se på de statslige arealer i forhold til opstilling af landplacerede vindmøller.

Når det er vigtigt og rigtigt at gøre det, er det jo, fordi der er klare fordele ved vindmøller på land. Der tales tit om ulemperne, men der er også klare fordele. Der er den klare fordel, at de er billige at opføre. Der er den klare fordel, at de driftsmæssigt er betydeligt billigere at holde i gang. Der er lidt delte meninger om, hvorvidt det er 50 pct. af udgifterne, man kan spare, eller om det er lidt mere eller lidt mindre, men det er i hvert fald helt klart meget billigere. Derfor ville det være urimeligt, hvis man ikke også baserede sig på det i fremtiden. Vi kan jo også se, at det, hvis man ser på de planer, der har været fremlagt om, at man i 2020 skulle være i stand til at producere cirka halvdelen af vores elforbrug ved hjælp af vindenergi, forudsætter både en udbygning af vindmøller til havs og en udbygning af vindmøller til lands. Så det er altså nødvendigt, at vi satser på begge dele.

Jeg vil sige, at jeg jo synes, at det er positivt og glædeligt, at vi er enige om det. At det så ender med, at det i historiebøgerne nok vil indgå som noget, regeringen får æren for – i hvert fald foreløbig – og at vi må nøjes med at sige, at vi i hvert fald fik stillet et beslutningsforslag på et tidspunkt, hvor vi kunne være med til at fastslå, at der eksisterer den her enighed, er så en anden sag. Vi vil følge det videre arbejde i regeringen med den sædvanlige positive opmærksomhed. Det kan jeg godt love.

Tak til ordføreren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.