Skriftlig fremsættelse (11. april
2012)
Økonomi- og
indenrigsministeren (Margrethe Vestager)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
Danmarks ratifikation af traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet,
samordning og styring i Den Økonomiske og
Monetære Union (finanspagten).
(Beslutningsforslag nr. B 70)
Med beslutningsforslaget beder regeringen om Folketingets
samtykke til at ratificere finanspagten jf. grundlovens § 19,
stk. 1. Dansk ratifikation bør ske hurtigst muligt for at
signalere aktiv dansk deltagelse i finanspagten.
Finanspagten er en mellemstatslig aftale. Finanspagten blev
undertegnet af stats- og regeringscheferne fra EU's medlemslande,
herunder Danmark, på nær Storbritannien og Tjekkiet d.
2. marts 2012. Finanspagtens overordnede formål er at fremme
budgetdisciplin gennem en finanspolitisk aftale for derved at
støtte opnåelsen af EU's mål om bæredygtig
vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og social
samhørighed.
Regeringen beder Folketinget om samtykke til, at Danmark
tilslutter sig finanspagten og lader sig omfatte af aftalens
konkrete bestemmelser, som er åbne for deltagelse fra
ikke-eurolande, herunder et generelt krav om, at saldoen på
de offentlige finanser skal være i balance eller overskud.
Denne regel om "budgetbalance" indebærer, at den årlige
strukturelle offentlige saldo skal svare til de landespecifikke
mellemfristede mål i Stabilitets- og Vækstpagten med en
generel nedre grænse for et strukturelt underskud på
0,5 procent af BNP. Når den samlede offentlige gæld
udgør væsentligt under 60 procent af BNP og risiciene
med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed på lang
sigt er lave, kan den nedre grænse for det mellemfristede
mål være et strukturelt underskud på højst
1 procent af BNP. Stabilitets- og Vækstpagtens krav til
Danmarks landespecifikke mellemfristede mål for det
strukturelle underskud er dog aktuelt fastsat til 0,5 procent af
BNP på grund af kravet om en tilstrækkelig
sikkerhedsmargin i forhold til grænsen for det faktiske
underskud på 3 procent af BNP.
Danmark vil med tilslutning til finanspagten
understøtte troværdigheden af dansk økonomisk
politik. De øvrige medlemsstaters ratifikation og
efterlevelse af finanspagten vil også kunne få positive
økonomiske konsekvenser for dansk økonomi.
De danske hovedprioriteter blev under forhandlingerne til
finanspagten imødekommet på en måde, der
gør det muligt for Danmark at deltage i de dele, som er
åbne for ikke-eurolande. Danmark vil således kunne
basere efterlevelsen af budgetbalancereglen i budgetloven på
egne beregninger og skøn for den strukturelle saldo. Danmark
vil endvidere kunne sikre forankring af "budgetbalancereglen" i den
planlagte budgetlov, dvs. uden at ændre i grundloven.
Idet jeg i øvrigt henviser til beslutningsforslaget og
de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
beslutningsforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.