Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 166:

Forslag til lov om ændring af lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. (Indførelse af dispensationsadgang til regioners nedsættelse af stående udvalg).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).

(Fremsættelse 25.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jacob Jensen som ordfører for Venstre.

Tak for det. I Venstre mener vi, at der skal være stabilitet i opgavevaretagelsen i regionerne. Vi mener, at opgavefordelingen mellem kommunerne og regionerne er blevet lagt på plads med kommunalreformen, og at der ikke skal skabes unødig uro om det. Med kun fem regioner i landet mener vi sådan set ikke, at det er nødvendigt at give mulighed for at lave forskellige lokale strukturer i opgaveløsningen.

På den baggrund er Venstre ikke tilhænger af det forslag, som ligger her.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Kollerup som socialdemokratisk ordfører.

I valgkampen stod det meget klart, at Socialdemokratiet ønsker regionernes overlevelse. Vi kæmpede for fortsat at have regioner i Danmark, og det har vi fortsat. Derfor er Socialdemokratiet også åben for at give regionerne mulighed for bedre at udføre deres arbejde til gavn selvfølgelig for regionens borgere, patienterne i sundhedsvæsenet i Danmark og andre, der er i berøring med det regionale niveau.

Derfor foreslår vi så i dag en dispensation til at nedsætte faste stående udvalg, sådan som vi også kender det fra kommunerne. Det vil i vores øjne være med til at give en styrket kontinuitet i det politiske arbejde, der sker i regionerne, og det vil give en mere stabil rolle til de regionale politikere.

Nu er jeg jo i den heldige situation, at vi som parti har et stort regionalt bagland, så jeg kender dem derude. De er dygtige, engagerede politikere, der har blikket stift rettet mod de konkrete løsninger i hverdagen. Det synes jeg er positivt, og jeg tror, vi kan få en endnu bedre politisk varetagelse i regionerne ved at give mulighed for at lave faste stående udvalg.

Det vil også betyde, at når vi skal til regionsrådsvalg næste gang, er det politikere, der kan sætte sig i sæderne i nogle faste stående udvalg og i højere grad end i dag have en fast styring af de sager, som regionen behandler. Det skal være til gavn for regionens borgere, for patienterne i sundhedsvæsenet og for alle dem, der er i berøring med regionerne generelt.

Derfor kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Marinus som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det forslag, vi behandler her i dag, er jo noget, regionerne har tigget og plaget om fra første dag, nemlig retten til at oprette stående udvalg. I Dansk Folkeparti skal vi altså være de første til at beklage, at regionerne er blevet oprettet. Det var en fejl helt tilbage fra strukturreformen, og vi kan i dag se, at det måske er en af de mest negative konsekvenser af reformen. Regionerne er derfor født strukturelt svage, og de er så at sige født til en hurtig død, sådan som det er i dag. Onde tunger kunne måske mistænke nogle partier her i Folketinget for at have opfundet regionerne, så de kunne tage tæskene for de sygehuslukninger, som Sundhedsstyrelsen med sine mindstekrav har tvunget dem ud i. Men nu er den nye sygehusstruktur jo lagt fast, og der er ikke længere nogen undskyldning for at fastholde det her tredje fordyrende administrative led, som regionerne udgør.

Desværre har vi nu fået en ny regering, der savner de gamle amter. Derfor ser vi nu en kamp for at genskabe det tabte, og regeringen har åbenbart valgt at starte med at give lov til de stående udvalg. I Dansk Folkeparti er vi klart imod det. Stående udvalg er bare et skridt på vejen tilbage til den egentlige sagsbehandling i udvalgene. Det næste bliver måske, at regionerne skal have kommunalfuldmagten og skatteudskrivningen tilbage. Det er så at sige et skridt i den forkerte retning. Det vil vi altså ikke være med til at acceptere, så derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte det fremsatte forslag.

Tak til ordføreren. Fru Liv Holm Andersen som radikal ordfører.

Hvis man mener, at regionerne har et potentiale og er dygtige opgavevaretagere, må man også være indstillet på at give dem større frihedsgrader og lytte til deres ønsker. Regionerne har ønsket en ændring af regionsloven, sådan at det vil blive muligt at nedsætte stående udvalg. Det ønske har regeringen valgt at efterkomme, og det ser vi i Det Radikale Venstre som noget positivt, netop fordi vi faktisk mener, at regionerne har et potentiale, og at de er dygtige opgavevaretagere. Derfor ønsker vi, som det er tilfældet med kommunerne, at imødekomme et ønske om at give dem den størst mulige frihed i forhold til at planlægge og udføre deres opgaver.

Således kan Det Radikale Venstre støtte det her forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Det er regeringens ønske at give kommuner og regioner en så høj grad af selvbestemmelse, som det er muligt inden for rammerne. Temaet for mig i de fremsatte lovforslag i denne samling har været at give kommuner og regioner mere selvbestemmelse inden for en økonomisk fastsat ramme. Det er den balancegang, vi gerne vil ramme i den her regering, nemlig at sige: Hvordan kan vi i en tid med stramme økonomiske rammer afbureaukratisere og regelforenkle og opfylde nogle af vores kommuners og regioners ønsker?

Med det fremsatte lovforslag kan ministeren godkende, at man i regionalt regi får dispensation til at nedsætte stående udvalg til at varetage specifikke opgaver i regionerne. Region Hovedstaden har selv rettet henvendelse til ministeren, da de mener, at man ved nedsættelse af de stående udvalg kan sikre en større politisk bevågenhed og bedre opfølgning på de enkelte sager. Det er vi fra SF's side enige i. Vi mener, at regionerne skal have mulighed for at søge denne dispensation. Ikke alene vil det give regionerne mulighed for at vælge den mest passende styreform, det vil også betyde, at vi sikrer, at de opgaver, der skal løses i regionerne, bliver løst på den mest hensigtsmæssige, effektive og kompetente måde.

SF støtter derfor forslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Lars Dohn som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten støtter vi varmt, at regionerne har mulighed for at skabe normale tilstande, altså nedsætte de udvalg, man har behov for. Jeg tager det også som et tegn på, at det er et signal fra regeringen om, at regionerne fremover vil være et fast element i vores opbygning af samfundet.

Jeg var til regionernes årsmøde og lagde meget mærke til, at der var en Venstremand på talerstolen, og vedkommende var oppe at undsige Venstres politik omkring nedlæggelse af regionerne. Hr. Lars Løkke Rasmussen var til stede, og andre var til stede, men ingen tog ordet. Jeg synes, at i hvert fald Venstre og Konservative har et kolossalt problem, for hvad vil de med regionernes fremtid? Vil de virkelig stå fast på, at regionerne skal fjernes af danmarkskortet, når den eneste, der ytrer sig, siger: Lad være med det, fasthold regionerne?

Så vi støtter forslaget.

Vil hr. Morten Marinus have en kort bemærkning? Værsgo.

Nu går det jo pænt stærkt i dag, og da jeg trykkede på »ønsker ordet«, var det faktisk til SF's ordfører. Jeg skal selvfølgelig beklage, hvis jeg kom til at trykke for sent, men SF's ordfører var stadig væk i gang. Men nu kan jeg så stille mit spørgsmål til hr. Lars Dohn, og det går nok også.

Når nu regeringen med Enhedslisten som støtteparti vil give regionerne mulighed for stående udvalg, hvad er det så, der gør, at man mener, at de rådgivende udvalg i regionerne ikke kan udføre en opgave i dag? Hvad er det, der gør, at man er nødt til at lave det om? Jeg har selv den personlige fornøjelse at have haft erfaringen med 21 måneders medlemskab af et regionsråd, før jeg kom her, og jeg tror altså ikke, at den mulighed, der ligger i dag i de rådgivende udvalg, bliver benyttet. Møderne fungerer altså mest som en slags informationsmøder med information fra administrationen til de politikere, der sidder i de rådgivende udvalg. Hvorfor er det, at man ikke i stedet for går ind og siger, at vi bruger den mulighed, der er i dag, for at lave noget arbejde i de rådgivende udvalg frem for bare at bruge møderne til en slags informationsmøder mellem administration og politikere?

Ordføreren.

Jamen jeg betragter det her som en normalisering af tilstanden og en respekt for regionernes mulighed for at lave deres styrelsesform, som de synes de har mest behov for.

Hr. Morten Marinus.

Man hører jo mange historier ude fra regionerne. Hr. Lars Dohn fortalte noget af det, der var foregået på regionernes årsmøde. Der foregår også mange sjove ting på de forskellige regionsrådsmøder. Jeg har hørt om et medlem, som ligefrem roste administrationen for at finde på opgaver til de medlemmer, som ikke sidder i forretningsudvalget. Er problemet ikke, at nu er regionerne der, og de medlemmer, der er der, skal have noget lave, og så kan vi lige så godt oprette stående udvalg? Burde man ikke i stedet for gå den anden vej og se, om der i virkeligheden er for mange regionsrådsmedlemmer, og om man kan skære antallet ned eller lave en difference, så man ikke partout behøver have 41 regionsrådsmedlemmer i hver region? Der kan jo være forskellige geografiske forhold og størrelser regionerne imellem, der gør, at det måske kunne være mest hensigtsmæssigt at nedsætte det tal.

Ordføreren.

Jeg synes, at når vi skal til at evaluere strukturreformen, så må vi jo også se på snitfladerne, altså hvilke opgaver der skal være i regionerne. Efter Enhedslistens opfattelse kunne der med fordel flyttes flere opgaver over i regionerne, så man kunne fastholde antallet af regionsrådsmedlemmer.

Tak til ordføreren. Hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Det her lovforslag går ganske enkelt den forkerte vej. Virkeligheden er, at da strukturdebatten kørte og vi fik vedtaget et forslag til en ny struktur for den offentlige sektor i Danmark, var et væsentligt diskussionsemne, om der skulle være to eller tre led, altså stat, regioner og kommuner eller alene stat og kommuner. Hele oplægget var en forenkling af den offentlige sektor, altså en effektivisering, og så lå der vel også det i det, at dermed kunne der også ligge en fornuftig besparelse i den offentlige sektor. Derfor var det et rigtigt forslag.

Desværre blev det sådan et mærkeligt kompromis, der kom ud af det, nemlig med en regionsstruktur, som så alene skulle varetage sundhedsvæsenets interesser – det blev understreget: alene sundhedsvæsenets. Derfor var der ingen grund til at have en struktur, som vi kendte det med udvalg og styreformer osv., og derfor blev der også den ændring fra amtskommune til region, at der ikke var skatteopkrævning. Så det lå i kortene, at det her sådan set var en midlertidig foranstaltning, og derfor var det også særdeles tilfredsstillende, at den tidligere regering før valget bebudede, at man ville nedlægge regionerne. Det var også en del af Liberal Alliances udmelding i valgkampen, at vi ville fjerne regionerne.

Vi går ind for en effektivisering af den offentlige sektor. Den skal være så enkel, så ubureaukratisk og så effektiv som muligt. Det er den ikke med regionerne, og derfor tager man nu et skridt i den forkerte retning ved at vende tilbage til næsten de tilstande, der var med amtskommunerne, nemlig at regionerne får de samme muligheder for at lave en struktur, hvor de så også skal have en masse andre opgaver. For hvis de kun skulle have sundhedsvæsenet, var der sådan set ingen grund til at have en udvalgsstruktur.

Det næste bliver vel, at de beder om, at de også får skatteopkrævning. Og det skulle ikke undre mig, hvis denne regering bliver blød i knæene og giver efter for det på et tidspunkt. Så har vi skabt en treleddet struktur, der er for dyr, for tung og for bureaukratisk, og som bare kræver skatter op. Derfor er det et skridt den forkerte vej. Så vi er imod dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand.

Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte lovforslaget, og det kan vi ikke, fordi vi går ind for en så enkel struktur på det kommunale, regionale og statslige område som muligt. Vi mener ikke, regionerne skal bestå på lang sigt, og derfor mener vi ikke, tiden er til at åbne op for stående udvalg. Vi synes, at den struktur, der blev valgt i forbindelse med kommunalreformen, dækker i forhold til den opgavevaretagelse, man har ansvaret for. Og med de kommentarer gentager jeg, at vi ikke kan støtte lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Økonomi- og indenrigsministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne takke for modtagelsen af lovforslaget. Selv om debatten var kort, tror jeg, der vil blive taget pejling af den rundtomkring, fordi den jo også siger noget principielt om synet på regionerne. Og jeg vil gerne til Enhedslistens ordfører bekræfte fuldstændig entydigt, at lovforslaget er et – hvad skal man sige? – tegn på det, der er regeringens holdning, nemlig at regionerne spiller en selvfølgelig rolle i det danske demokrati og løser deres opgaver, som de skal. Selvfølgelig er der altid plads til, at man kan løse en opgave bedre, det er åbenlyst, det gælder også undertegnede og formodentlig enkelte medlemmer af Folketinget også, men når det er sagt, må man bare helt entydigt sige: Vi synes, regionerne skal være der, vi synes, de skal løse den opgave, som de gør.

Lovforslaget her er jo netop et udtryk for en respekt for, at de folkevalgte, der sidder i regionsrådene, kan få en anden politisk faglighed i forhold til opgaverne og få en mere direkte relation til det, der er regionernes opgave. Det, der er risikoen i det nuværende styre, er, at man får et særdeles stærkt forretningsudvalg, mens de øvrige medlemmer må sidde i rådgivende udvalg eller midlertidige udvalg i stedet for at få den kontinuitet i arbejdet, som kan være med til at sikre en fortsat kvalificering. Derfor ser jeg meget frem til, hvordan regionerne vil bruge nye muligheder, fordi det her jo så også lægger et ansvar på regionerne for at forholde sig til, hvordan man vil organisere det konkrete arbejde. Som man kan se af lovforslaget, har Region Hovedstaden bedt om at få den her dispensation og vil jo sandsynligvis søge. Men formodentlig vil andre regioner også søge, men det er ikke en given ting, at alle vil.

Jeg ser meget frem til udvalgsbehandlingen og håber naturligvis også, at nogle af dem, der har været skeptiske over for forslaget, vil se, at uanset hvad man så måtte mene om regioner, er det faktisk en god ting at forbedre regionspolitikeres mulighed for at få et politisk-fagligt tættere tag på det, der er regionernes opgaver.

Der er to, der har bedt om korte bemærkninger til ministeren. Først er det hr. Morten Marinus.

Nu vil jeg gerne spørge ministeren om, hvad det er, der er så presserende, siden vi skal have den her lovgivning igennem nu, hvorfor vi ikke skal afvente hele evalueringen af kommunalreformen og dermed lave tilretninger, der gælder fra den kommende valgperiode, 1. januar 2014, frem for det her forslag, hvor de skal gælde fra den 1. januar 2013. Hvorfor ikke tage det hele i den samlede pakke med evaluering af kommunalreformen?

Ministeren.

Det er min vurdering, at det er en meget efterspurgt mulighed i regionerne at lave den her anderledes måde at håndtere opgaverne på i Regionsudvalget. Det har været diskuteret utrolig meget, fra regionerne blev født, til lovforslaget er her i dag, og derfor synes jeg ikke, det behøver at afvente evaluering af kommunalreformen.

Hr. Morten Marinus.

Jeg kan måske følge op med et spørgsmål. Der kommer jo andre ting i evalueringen, der også vedrører regionerne, går jeg ud fra. Jeg nævnte over for Enhedslistens ordfører, at vi måske gerne vil kigge på, om man skal lægge sig fast på et fast antal eller som i kommunerne kan have differentierede medlemstal. Vi har nogle regioner, der måske er sammenlignelige størrelser, og så har vi Region Nordjylland, som jo er væsentlig mindre. I sin tid fastlagde man jo et tal for at sige, at man rent geografisk også kunne have mulighed for at blive repræsenteret. Det har resulteret i – det tror jeg faktisk fortsat det vil, også selv om man får stående udvalg – at der sidder rigtig mange, som måske ikke direkte ikke har noget at lave, men ikke har lige så stor indflydelse som resten. Kan man ikke i de kommende evalueringer også have den blok med, der siger: Skal man lægge sig fast på et fast medlemstal, eller kan det også ændres?

Ministeren.

Regeringen har ikke nogen planer om at ændre på medlemstallet. Der er både geografiske årsager, og man kan diskutere, hvor høj en spærregrænse man vil have. Men det er klart, at man kan diskutere en lang række ting i forbindelse med den måde, regionerne fungerer på i øvrigt. Jeg mener også, at der er regioner, der ønsker sig, hvad der svarer til en kommunalfuldmagt, altså at man ikke kun kan løse de opgaver, der er afgrænset ved lovgivning. Men det er også en diskussion, som vi efter regeringens synspunkt har foran os.

Det her er sådan set en meget pragmatisk måde at imødekomme et længe næret ønske på, nemlig at flere politikere får en større grad af stabilitet og et bedre indblik i den opgavevaretagelse, som man har ansvaret for. Det er det samlede regionsråd, der har ansvaret for opgaveløsningen som sådan, men det er vores vurdering, at man kan skabe bedre arbejdsvilkår for vores folkevalgte i regionerne ved at gå den her vej. Og så ser jeg frem til de diskussioner, vi så i øvrigt kan have om regionernes måde at fungere på.

Hr. Leif Mikkelsen, kort bemærkning.

Tak for det. Jeg går ud fra, at ministeren er enig med mig i, at vi har en stor offentlig sektor i Danmark, og at der også er en ubalance mellem størrelsen af den offentlige sektor og den private sektors evne til at tjene penge. Det har sådan set været min opfattelse, at Det Radikale Venstre med ministeren i spidsen var optaget af at have styr på de offentlige udgifter.

Det her skridt, det her lovforslag giver jo en forandring i regionerne og giver en anden styreform, andre udvalg osv. Vi hørte på regionernes landsmøde eller årsmøde, at de var kommet ned på, at 4 pct. af deres penge blev brugt på administration. Det var man stolt af. Hvad er ministerens forventning til den her øvelses indvirkning på regionernes forbrug af penge på administration i forhold til det, der er deres egentlige opgave, nemlig sundhedsvæsenet? Er det, at det her er uændrede eller faldende eller stigende omkostninger til administration af regionerne?

Ministeren.

Først og fremmest er jeg helt enig med spørgeren i, at det er en stor opgave at sørge for, at det terræn, om jeg så må sige, der blev tabt i forbindelse med finans- og statsgældskrisen i den private sektor, bliver genvundet. Det var i den private sektor, vi tabte tusindvis og atter tusindvis af arbejdspladser, og derfor er det en opgave at genopbygge den private sektor. Det ser man også tydeligt af regeringens 2020-plan, som blev fremlagt i tirsdags lige præcis for at få den balance. Det er jo så også et tegn på, at man skal være forsigtige med at begive sig ud i procenter, for en af grundene til, at den offentlige sektor ser ud til at være vokset utrolig meget i den sidste tid under den borgerlige regering, er jo bl.a., at den private sektor krøb, fordi vi havde en egentlig recession. Jeg tror, at dansk økonomi vel skrumpede med omkring 8 pct. Så der er en helt åbenlys opgave der i at sørge for at få vækst i den private sektor.

Det her forslag har ikke til hensigt at påvirke administrationsudgifterne, det har til hensigt at påvirke organiseringen af det politiske arbejde. Og uanset dette lovforslags skæbne er det en fortsat bestræbelse, det håber jeg da, i alle folkevalgte fora, hvor man lægger politik i forhold til den måde, man administrerer skatteydernes penge på, at man holder sine administrationsudgifter så lave som overhovedet muligt.

Hr. Leif Mikkelsen.

Ja, det blev jeg så begrænset klogere af, med hensyn til om ministerens forventning var, at det blev dyrere eller billigere eller uændret, men man er jo ikke forpligtet til at svare, det er korrekt.

Nu nævner ministeren 2020-planen, og tiden tillader nok ikke, at vi kaster os ud i at diskutere måske også mit syn på de svagheder, der ligger i den 2020-plan i forhold til den offentlige sektor, og at den fortsat skal vokse, hvad vi er dybt betænkelige ved at denne regering fortsat lader den gøre.

Men ministeren strejfede lige præcis den kommunale fuldmagt i et tidligere svar her. Skal vi så forvente – for det har jeg også hørt er det, regionerne siger, nemlig at de nu så lige mangler det, og så er vi på vej mod det annoncerede – at vi inden længe har tre led, der kræver skat op? Så er det næste skridt for denne regering sådan set at føre os helt tilbage til det, der var i den amtskommunale struktur, hvor det her så bare er første skridt, og så tager man det sådan enkeltvis, for så er der heller ikke så mange, der får øje på, hvor galt det er, og hvor forkert retningen er? Er det den vej? Vil ministeren positivt diskutere det her, for ministeren nævnte nemlig, at den diskussion ligger i regeringen?

Ministeren.

Jeg har sandsynligvis udtrykt mig uklart. Men nej, regeringen har ikke til hensigt at komme med et forslag til, som handler om kommunalfuldmagter, og så et forslag til om skatteopkrævning, for vi kan sådan set stå inde for, at regionerne er noget andet end det, amterne var i sin tid.

Det her er et pragmatisk, ordentligt forslag, som giver muligheder for at organisere det politiske arbejde på en for os at se bedre måde, og som samtidig giver den fleksibilitet, at det ikke skal være på samme måde over det hele, hvilket betyder, at regionsrådet må tage ansvar for den måde, de tilrettelægger arbejdet på. Det er i al sin gribende enkelhed det, forslaget går ud på.

Det er også derfor, at jeg ikke har gjort mig nogen forventning om, hvad der vil ske med regionernes administrationsudgifter som sådan, for det er ikke en del af formålet med forslaget. Så det er ikke et forsøg på at svare udenom. Det er kun for at sige, at vi ikke stiller forslag om muligheder for at organisere det politiske arbejde på en anden måde for at få højere, lavere eller de samme administrative udgifter. Tværtimod er det vores forventning, at uanset om man vælger at bruge den dispensationsmulighed, som der her bliver åbnet op for, hvis forslaget bliver vedtaget, arbejder man til stadighed på at få de lavest mulige administrationsudgifter, dels fordi der så er brug for at kræve færre penge op i skat, dels fordi man vil have flere penge til rådighed til kerneopgaverne, herunder jo især sundhedsopgaven.

Hr. Jacob Jensen har også bedt om en kort bemærkning.

Jeg synes egentlig, at hr. Leif Mikkelsen gav op for tidligt, for han var inde på noget helt rigtigt. Det kan godt være, at ministeren ikke lige ønsker at forholde sig til det, men jeg synes alligevel, at det er væsentligt i den her sammenhæng. Ministeren siger, at det ikke er formålet med lovforslaget at øge de administrative omkostninger eller for den sags skyld at sænke de administrative omkostninger eller have dem på samme niveau. Formålet er et andet.

Men ministeren må alligevel har gjort sig nogle overvejelser om, hvilken konsekvens det måtte have, når man giver mulighed for at lave nye udvalg, som ellers ikke ville have været der, for den administrationsomkostning må jo er alt andet lige blive taget fra den centrale kerneydelse, som regionerne jo med stor ildhu leverer, nemlig sundhedsområdet. Har ministeren overhovedet ikke gjort sig nogle overvejelser om, hvad det vil betyde for det administrative niveau, herunder også for de omkostninger, som dermed bliver taget væk fra kerneydelsen, nemlig sundhedsydelsen, og bliver brugt på administration?

Ministeren.

Det er så måske en administrativ detalje, men jeg synes ikke, at det er rimeligt at klandre den tidligere spørger for at give op, eftersom forretningsordenen kun giver mulighed for to spørgsmål, og derfor må man give op, medmindre man vil lave et lille kup og kaste sig ind i debatten uden mikrofon.

Jeg tror, at debatten nu er på vej ud ad en tangent, for spørgsmålet om, hvorvidt det at kunne tilrettelægge det politiske arbejde på en mere hensigtsmæssig måde skulle give øgede administrationsudgifter, som måtte blive taget fra sundhedsopgaven, synes jeg er en lille smule henne i hegnet, for at sige det sådan lidt populært. Det er bl.a. i lyset af, at for det første er rammen for vederlag den samme, og for det andet har regionerne jo organiseret deres politiske arbejde med bl.a. rådgivende udvalg og midlertidige udvalg under andre former for at forsøge at give de folkevalgte adgang til at få et egentligt politisk forhold til det, der er opgaven, så det ikke kun er reserveret til forretningsudvalget.

Derfor tror jeg, at det, der vil være effekten af, at regionerne efter det her forslag, hvis det bliver vedtaget, søger om dispensation, er, at man får en langt mere stringent og langt mere velovervejet organisering af det politiske arbejde. Det tror jeg så, men det kan man have forskellige meninger om, hvis det endelig skulle være, vil gøre, at der også kommer en bedre opgaveløsning.

Hr. Jacob Jensen.

Men så har ministeren gjort sig nogle overvejelser om det. Jeg må tage svaret som udtryk for, at ministeren mener, at der ikke kommer øgede administrative omkostninger, hvis man vælger at bruge den dispensationsadgang og dermed nedsætter nye udvalg. At man kan organisere sig på andre måder og gøre tingene på andre måder, er fint nok, men jeg må gå ud fra, at jeg forstår ministeren korrekt, nemlig at hun siger, at forslaget her ikke vil medføre øgede administrative omkostninger i regionerne.

Ministeren.

I gamle dage, før den nye lydanlæg kom på, plejede vi at sige heroppefra, at det måtte være lydanlægget, der er noget galt med, siden vi ikke forstår hinanden, så der må være et eller andet andet. Jeg er faktisk ret sikker på, at det, jeg sagde, var, at jeg tror, at hvis man bruger dispensationsadgangen til at tilrettelægge det politiske arbejde på en måde, som man synes er mere stringent, er mere passende og giver et større politisk ejerskab blandt de folkevalgte, får man en bedre opgaveløsning.

En bedre opgaveløsning kan jo dække over en lang række forskellige ting, men sådan som jeg oplever de folkevalgte i regionsrådene, er der en dyb optagethed af, at den måde, som regionsrådet fungerer på, er på den bedst mulige måde i forhold til det, der er opgaven, nemlig især at drive et sundhedsvæsen og få et samspil med kommunerne, sådan at borgerne ikke oplever, at det er afgørende, at den medarbejder, de møder, har det ene eller det andet ansættelsesbevis, men at det er borgeren, der er i centrum, og at sørge for, at regionerne udvikler sig erhvervsmæssigt og uddannelsesmæssigt – altså har et fokus på opgaverne. Der er det her et pragmatisk forslag, som imødekommer et ønske om en bedre arbejdstilrettelæggelse for folk, der er folkevalgte, ligesom vi er det.

Så er en kort bemærkning fra hr. Mike Legarth.

Jeg vil følge op på hr. Jacob Jensens spørgsmål. Altså, når man nedsætter stående udvalg, øger man så ikke også sandsynlighed for, at man vil tage nye opgaver ind, og at det vil give mere bureaukrati og flere udgifter? Man må vel også kigge på, hvad aflønningen er for dem, der skal varetage den arbejdsbyrde, der kommer, hvis den bliver øget med et stående udvalg. Man kan vel ikke sige, at man slanker den offentlige sektor ved at lave stående udvalg.

Ministeren.

Men hvis man kunne, så burde vi jo lave det over det hele. Men som sagt er det her forslag ikke sådan en slags mirakelpille med, at hvis bare der bliver stående udvalg i enhver form for politisk sammenrend, så bliver den offentlige sektor slankere af sig selv. Det har sådan set overhovedet ikke noget med det at gøre. Det her giver anledning til, at man kan tilrettelægge arbejdet på en anden måde, end man gør i dag. Det er et længe næret ønske, fordi regionerne i dag har måttet betjene sig af forskellige typer af rådgivende udvalg og midlertidige udvalg, i stedet for at sørge for at folkevalgte – med det interesse, som måtte være fra regionernes forskellige opgaver – kan få et egentligt fagligt politisk forum, og at der er en politisk ledelse af de forskellige områder. Uanset om det her forslag måtte blive vedtaget eller ej, er det jo altid en opgave for folkevalgte at sørge for, skatteydernes penge bliver administreret på den bedst mulige måde.

Hr. Mike Legarth.

Det er en kendt sag, at vi Konservative altid har ment, at vi skal minimere niveauerne, og at regionerne er et overflødigt led. Men når vi har dem, skal vi behandle dem ordentligt. Det er jeg enig i.

Men er det så ikke også rigtigt at mene, at vi – hvis man udvider med stående udvalg – er på vej tilbage og tager et skridt i den forkerte retning hen imod det, vi havde tidligere? Og hvad bliver det næste? Er det her ikke en trædesten til, at der også kommer skatteudskrivelse igen? Så ville vi være tilbage ved det gamle uden at have fået noget ud af den forenkling og den minimering, som det her dog var et godt skridt hen imod.

Økonomi- og indenrigsministeren.

Det er min erfaring med arbejdet i Folketingssalen, at kollegaerne her som en altdominerende hovedregel ved, hvad de stemmer for. Derfor mener jeg, at sandsynligheden for, at regeringen kunne snige et forslag igennem om skattudskrivningsret – eller hvad der svarer til kommunalfuldmagt – uden at hr. Mike Legarth ville opdage det, nærmer sig nul. Jeg mener, at risikoen for, at der skulle følge skatteudskrivning og andre – ifølge Mike Legarth – vederstyggeligheder med i købet, hvis man forholder sig positivt til det her lovforslag, er til at overse.

Så jeg synes ikke, det skal afholde hr. Mike Legarth fra at stemme for det her. For det er faktisk et rigtigt skridt. Man kan diskutere retningen, men det er et rigtigt skridt, for det giver bedre arbejdsvilkår for folk, der er folkevalgte ligesom os.

Tak til økonomi- og indenrigsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.