Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 171:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler. (Omlægning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler til mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier og forenkling af afgiften på biocider m.v.).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 25.04.2012).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Henrik Høegh fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Med lovforslag nr. L 171 foreslår skatteministeren, at afgiftsbelægningen på bekæmpelsesmidler omlægges fra en ren værdiafgift – så afgiften i stedet differentieres i forhold til belastningen på miljø og sundhed – og ligeledes foreslås det, at prismærkerne forsvinder. Forslaget betyder en samlet afgiftsstigning på ca. 150 mio. kr. i varig virkning efter adfærdsændringen.

Der skal falde en ros til regeringen for, at den følger princippet fremlagt af VK-regeringen om at afgiftsbelægge i forhold til belastning i stedet for med en ren værdiafgift. Det er helt rigtigt at sætte fokus på miljø- og sundhedsbelastning i stedet for på, hvor mange gange sprøjten kører over marken, som det er tilfældet med den nuværende lovgivning. Det giver en reel miljømæssig værdi at vurdere det ud fra belastningen i stedet for alene ud fra antal ture med sprøjten eller på mængderne. På den måde giver loven landmanden et godt incitament til at vælge det middel, som belaster mindst. Samtidig er det en god idé, at prismærkerne afskaffes, sådan at arbejdet for grossisterne forenkles.

Den totale omlægning af afgiftssystemet giver dog også ulemper. Der er stor risiko for udvikling af resistens. En række midler bruges i dag som resistensbrydere, og de vil blive meget dyre at anvende eller måske forsvinde helt ud af markedet. Det kan betyde brug af større mængder af midler med ringe virkning. Ligeledes må det nøje overvåges, at den samlede afgiftsstigning ikke overstiger de planlagte 150 mio. kr. efter fuld implementering. De økonomiske vilkår i dansk planteavl med stor gæld er ikke til store ekstraomkostninger.

I Venstre har vi igennem hele arbejdet med afgiftsændringen haft fokus på, at vi også skal undgå udflagning af dansk dyrkede special- og højværdiafgrøder. Vi anerkender, at der er fundet en løsning, således at dansk kartoffelproduktion kompenseres med 10 mio. kr., så den ikke udflages fra Danmark, men det er ikke til at forstå hensigten med, at det nu skal kaldes en midlertidig ordning. Det nytter jo ikke noget blot at udskyde udflagningen et par år, og derfor bør denne løsning være permanent.

Samtidig mangler vi en hensyntagen til en række øvrige ramte afgrødeområder – nogle frø-, bær-, og

grøntsagsprodukter – hvor dansk planteavl er markedsførende på globalt plan, og det ville være tåbeligt at skubbe disse produktioner ud af landet. Vi har hårdt brug for den valutaindtjening og de arbejdspladser, som disse produktioner indbringer, så det vil vi spørge ind til under udvalgsbehandlingen.

Helt generelt må vi sige, at der er et stort behov for en skarp opfølgning på lovens konsekvenser, og det gælder både den samlede økonomiske konsekvens og konsekvenser i form af resistens og konsekvenser for konkurrenceevnen for de nævnte specialproduktioner. Derfor vil vi i Venstre opfordre til, at der i loven indskrives en evaluering om 2 år, så der er mulighed for at rette op på eventuelle skævheder, som man ikke har kunnet forudse i dag eller ikke vil tage højde for i dag. Det vil vi påpege yderligere gennem arbejdet i udvalget. Og hvis det under udvalgsbehandlingen bliver sikret, at regeringen vil følge implementeringen nøje og vil være parat til at reagere, således at vi ikke mister store eksportværdier og mange arbejdspladser, så er Venstre positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Thomas Jensen for Socialdemokraterne, værsgo.

Vi skal passe godt på vores fælles klode, og vi skal skridt for skridt sikre, at vi giver en mere bæredygtig klode videre til næste generation. Gennem de senere år er udviklingen i forbruget af sprøjtemidler og deres belastning på miljøet vokset og atter vokset. Alene i årene fra 2007 til 2010 er skaden på miljøet steget med 30 pct. Det har konsekvenser for danskernes helbred og drikkevand, for naturen og dyrelivet og i særdeleshed også for fremtidige generationer.

Med det her lovforslag vender regeringen den negative udvikling. Lovforslaget sikrer, at Danmark bliver grønnere. Samtidig sikrer lovforslaget et årligt provenu på cirka 150 mio. kr.; penge, der allerede er brugt af den tidligere regering på lettelser af jordskatterne, og endnu en regning, som VK-regeringen ikke fik betalt. Med det her lovforslag sørger den nye regering for, at pengene passer.

Lovforslaget rummer en væsentlig omlægning af afgifterne på pesticider. Den nye afgiftsmodel er mængdebaseret og tager både højde for midlets sundhedseffekt, miljøeffekt og miljøadfærd. Med lovforslaget sikres en favorisering af de sprøjtemidler, der hurtigst bliver nedbrudt, og som dermed belaster miljøet mindst, mens de pesticider, der er mest miljø- og sundhedsskadelige, vil blive pålagt en høj afgift.

Efter adfærdsændringer hos danske landmænd, plantageejere og ejere af væksthuse forventes den nye afgiftsmodel at nedbringe sprøjtemidlernes belastning på miljøet med hele 40 pct. i forhold til 2010. Samtidig sikrer lovforslaget, at afgiften bliver udregnet efter engrosprisen og ikke detailprisen. Det betyder, at en omkostningstung administrativ byrde forsvinder for virksomhederne, fordi de ikke længere bliver mødt med krav om prismærker.

For Socialdemokraterne er det helt afgørende, at den nye afgiftsmodel hverken får nævneværdige konsekvenser for dansk produktion eller for danske arbejdspladser. De økonomiske konsekvenser ved omlægningen forventes at være begrænsede, også for special- og højværdiafgrøder såsom kartofler og bær. Det viser tallene, efter at afgiftsmodellen er blevet opdateret. Faktisk vil mange landmænd være i stand til at reducere deres omkostninger ved at vælge et mindre miljøbelastende sprøjtemiddel. Tag eksempelvis en kirsebæravler, hvis omkostninger vil stige fra 5.000 kr. pr. hektar til 5.300 kr. pr. hektar, hvis han ingenting gør, men vælger han i stedet for at bruge mindre belastende sprøjtemidler, kan han reducere sine omkostninger til ca. 4.500 kr. pr. hektar, og det må siges at være en motivationsfaktor, der vil noget.

Men det her lovforslag består ikke alene af et økonomisk incitament til at omlægge produktionen. Det sikrer samtidig, at virksomhederne får adgang til rådgivning og vejledning om, hvordan de kan bruge mindre mængder af miljø- og sundhedsskadelige sprøjtemidler. Derudover bliver der lavet et let anvendeligt materiale om den nye afgiftsstruktur, sådan at alle virksomheder let kan beregne størrelsen på de nye afgifter. Og selve indberetningen til SKAT sker desuden elektronisk.

Omlægningen af afgifterne på pesticider vil øge risikoen for ulovlig import af sprøjtemidler, men er det en grund til, at vi som folkevalgte skal se passivt til, mens naturen og drikkevandet bliver forurenet? Nej, i stedet effektiviserer og styrker vi samarbejdet mellem SKAT, Miljøstyrelsen og NaturErhvervsstyrelsen, så myndighederne endnu mere målrettet kan gennemføre kontrol af dem, der fragter, sælger og bruger pesticiderne. Derfor er det også positivt, at kravene til dokumentation under transport skærpes. Nu skal udenlandske fragtmænd ikke alene kunne dokumentere, hvilke varer de har i lasten; de skal også kunne dokumentere, at varerne sælges til eksport.

Lovforslaget sikrer et grønnere Danmark, mens vi bibeholder produktion og arbejdspladser på dansk jord. Samtidig samler den nye regering regningen op efter den tidligere regerings jordskatlettelse og betaler den. Det er ansvarligt over for den danske befolkning og over for fremtidige generationer. Derfor kan jeg kun opfordre til en bred politisk opbakning til det her lovforslag. Socialdemokraterne støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det her lovforslag er jo et lovforslag, som er fremsat af regeringen, og hvis man læser, hvad der står i den skriftlige fremsættelse fra skatteministeren, vil man se, at det er et forslag, som skal sikre, at der er en kontinuerlig indsats i forhold til at sikre den biologiske mangfoldighed, sikre beskyttelse af grundvand og også sikre beskyttelse af borgere osv., som befinder sig i Danmark. Det lyder jo i og for sig ganske fornuftigt. Vi er også tilhængere af, at der selvfølgelig er en sikring af, at Danmark er så sundt et land som muligt at leve i, og at vi selvfølgelig også har en undergrund og en struktur, som gør, at det hele går op i en højere enhed, også i det langsigtede perspektiv.

Men i forbindelse med det her lovforslag synes jeg også, det er vigtigt at sige, at det er kritisabelt set på baggrund af mange af de høringssvar, vi har fået, fordi den biologiske mangfoldighed, som jo netop står som en af regeringens præmisser, jo faktisk er under kraftigt pres, i og med at Danmark faktisk bliver for grønt. Og det kan måske lyde ganske morsomt at sige det, men det er jo faktisk et problem, at vi mange steder i vores landbrug er blevet for grønne. Vi producerer grønne produkter, og det betyder så også, at den biologiske mangfoldighed faktisk bliver mindre og mindre. Og det er ikke noget, jeg har fundet på; det er noget, som dansk biavl har fundet på. Og det er jo faktisk sådan, at vi kan takke biernes bestøvning for 80 pct. af vores fødevarer i dag, fordi bierne er i stand til at bestøve og derfor er med til at give en større udbredelse af grønne vækster i Danmark. Og det er i og for sig ganske fornuftigt.

Men den her forgrønnelse af Danmark har jo gjort, at der er færre forskellige arter af produkter i den vegetabilske produktion i Danmark, og det betyder så også, at færre og færre typer af afgrøder bliver dyrket på de danske marker. Og biavlerne siger jo klart, at de kan se, at antallet af bier, som har mulighed for at gå ud at finde deres energi ude på markerne, er faldende. Bierne har svært ved at finde næring, fordi alt det grønne, som vi taler så meget om, ikke giver noget til bierne. Her er det faktisk vigtigt, at der er en masse andre typer af afgrøder til dem.

Med det her lovforslag mener vi faktisk, at vi er derude, hvor der bliver endnu mindre af det varierede udbud af landbrugsproduktion. Det betyder derfor, at der f.eks. vil blive produceret færre havefrøarter som purløg, kinakål, skorzonerrod og alle mulige andre. Så det er faktisk sådan, at det her lovforslag er med til at sikre, at der bliver mindre forskellighed i den danske landbrugsproduktion.

Det er også noget af det, der har været nævnt i de høringssvar, vi har modtaget. Dansk Planteværn siger også i deres høringssvar, at der er risiko for resistens. Det synes jeg også er værd at påpege. Og så er der også nogle, bl.a. Dansk Planteværn, som siger, at det er bekymrende, at klagemulighederne for de enkelte producenter er for ringe, og at små, selvstændige erhvervsdrivende har svært ved at finde en rimelig klageadgang. Dansk Industri er også inde at sige, at de er betænkelige ved det her lovforslag, fordi det vil pålægge dansk erhvervsliv øgede danske afgifter, og at det vil fordyre produktionen af varer og dermed forringe den danske konkurrenceevne. Og det er altså et system, som med stor sandsynlighed vil medføre en større administration og en større uigennemskuelighed i de administrative byrder. Dansk Gartneri siger også, at lovforslaget er meget komplekst og uigennemskueligt, og at afgiftsmodellen er for dynamisk eller for progressiv. Dansk Gartneri nævner også netop det her med, at der er rigtig mange af vores specialafgrøder, der rammes. Måske er det utilsigtet, men de rammes i hvert fald, og Dansk Gartneri siger også, at det absolut er noget af det, som vi skal tage ad notam. Landbrug & Fødevarer siger jo også, at de danske kartoffelproducenter bliver urimeligt belastet af den nye pesticidafgift, og at det kan medføre udflagning af en del af den danske landbrugsproduktion.

Så alt i alt er der mange spørgsmål, som skal besvares. Umiddelbart er Dansk Folkeparti kritisk over for det her lovforslag, men vi vil selvfølgelig indgå i det videre samarbejde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerækken er fru Liv Holm Andersen fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Som det var tilfældet med det tidligere lovforslag, er dette lovforslag heller ikke under mit ordførerskab, men jeg vil fremføre vores skatteordfører, hr. Nadeem Farooqs, ordførertale.

Pesticidafgiften er en miljøafgift, der skal bidrage til at sikre, at landbruget belaster miljø og sundhed mindst muligt, når de bruger pesticider. Afgiften skal vende den bekymrende udvikling, vi har set i en årrække, hvor forbruget af sprøjtemidler og belastningen af miljøet desværre er gået den forkerte vej. Lovforslaget skal ses som en del af regeringens vigtige indsats for at sikre den biologiske mangfoldighed, beskyttelse af grundvandet og beskyttelse af arbejdstagere mod pesticidpåvirkninger.

Vi ønsker at sikre en betydelig grøn omlægning og skærpelse af indsatsen for at begrænse brugen af plantebeskyttelsesmidler. De mest skånsomme midler belægges med den mindste afgift, hvorfor forslaget forventes at nedbringe pesticidbelastningen med ca. 40 pct. i forhold til belastningen i 2010. Det synes vi er et ambitiøst, men samtidig også et realistisk mål. Det Radikale Venstre kan således støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Næste ordfører i talerrækken er hr. Jesper Petersen fra SF. Værsgo.

Regeringen vil med forslaget gøre en indsats for miljøet og gennemføre en del af regeringsgrundlaget på et område, der er meget vigtigt for os. Med lovforslaget får vi nedsat pesticidbelastningen, og det er til gavn for vandmiljøet, den biologiske mangfoldighed, det beskytter grundvandet mod pesticider, og der bliver også mindre pesticidbelastning hos de mennesker, der arbejder med de her gifte.

Lovforslaget er blevet justeret en smule i forhold til under den forrige regering, der var på vej med noget lignende, men det her balancerer hensynet til landbruget som erhverv, sundheden for de ansatte, der anvender pesticider, og ikke mindst har vi været optaget af kvaliteten af vores drikkevand. Metoden med at lave sådan en differentieret afgift afspejler så pesticidernes sundheds- og miljøbelastning, hvor de mest skånsomme midler også får den mindste afgift, og det at kunne lave et lovforslag, der forventes at nedbringe pesticidbelastningen med ca. 40 pct. i forhold til belastningen i 2010, synes vi er et meget væsentligt fremskridt, som vi er rigtig glade for at kunne stå bag.

Efter høringsprocessen er der taget hensyn til nogle forskellige erhverv, også nogle af dem, der blev nævnt af den forrige ordfører, og det er selvfølgelig godt, at en høringsproces kan føre til sådanne justeringer, og at vi forhåbentlig ender med at have et meget bredt flertal for et forslag som det her, der altså virkelig nedbringer pesticidbelastningen af miljø og drikkevand.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten. Værsgo.

Vi støtter forslaget, men jeg vil bare sige, at lige så længe jeg har været i Folketinget, som er fra cirka midten af 1990'erne, har det her problem været oppe gang på gang. Hver eneste gang har man sagt: Nu nedbringer vi giftigheden, nu nedbringer vi pesticidbelastningen, og nu sker der alt muligt godt. Men man kan sige, at det eneste, der med sikkerhed er sket i de mange år, er, at landbruget har fået deres skattelettelser, for de har jo, hver eneste gang man har lavet en pesticidafgift, fået skattelettelser. Så skattelettelserne er gennemført, og de er der stadig væk, men problemet med pesticider er ikke løst, for vi har stadig væk en urimelig ødelæggelse af vores natur og af vores grundvand. Derfor er det her altså ikke noget, vi bare råber hurra til. Vi har prøvet det før, om jeg så må sige, og det har ikke kunnet løse noget. Der er i virkeligheden kun én ting, der løser problemet, og det er økologisk landbrug, og derfor burde vi bruge meget større energi på at fremme det økologiske landbrug, for så ville vi være fri for alle de her ting. Men lige så længe der er mulighed for at bruge pesticider, finder man enten på den ene eller anden måde ud af, hvordan man kan omgå en afgift, og det er derfor, vi har set, at det problem, vi har kendt i årtier, stadig ikke er løst. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at vi stemmer for forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er hr. Ole Birk Olesen for Liberal Alliance. Værsgo.

Forslaget her kunne have været et godt forslag, hvis regeringen havde holdt sig til ambitionen om at omlægge afgift, der bygger på mængde gift, til afgift, der bygger på giftens skadelighed kombineret med mængde. Det ville have været fornuftigt, så ville man have fået mere miljø for miljøpengene. Men regeringen kan jo ikke se en skat uden at skulle hæve den. Så det, at vi støtter, at man indretter afgifterne mere hensigtsmæssigt for miljøets skyld, gør jo ikke, at vi støtter, at landbruget skal betale mere i skat. Man kan jo undre sig over det. Hvorfor skal regeringen indkradse de her 150 mio. kr., hvorfor kan den ikke bare nøjes med at lade det her være et godt forslag, der gør afgiften mere hensigtsmæssig? Det er selvfølgelig, fordi regeringen bruger løs af penge og hele tiden har et finansieringsbehov for at kunne gennemføre blot en brøkdel af de løfter, som er afgivet i valgkampen. Derfor har man også brug for de 150 mio. kr. her.

Vi hører fra talerstolen, at landbruget sådan set allerede har fået en form for kompensation for det her via en lettelse af jordskatterne. Det står også i lovforslaget. Men den lettelse af jordskatterne blev jo givet for at sikre dansk landbrugs konkurrenceevne. Det var jo, fordi man på så mange andre områder havde påført landbruget en mængde af udgifter og reguleringer, som gør det svært at drive landbrug konkurrencedygtigt i Danmark, sammenlignet med hvad der sker bare syd for grænsen. Den yderligere konkurrencedygtighed støtter vi, og derfor støtter vi selvfølgelig ikke, at man annullerer konkurrencedygtigheden igen ved at opkræve ekstra 150 mio. kr. via denne afgiftsomlægning.

Jeg skal bede ordføreren om at blive stående. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Frank Aaen, Enhedslisten. Værsgo.

Mogens Glistrup var jo i sin tid nulskatteyder og pralede med det og sagde, at al form for skat var skadelig og skulle afskaffes. Hvad er forskellen på Liberal Alliance og Mogens Glistrup?

Ordføreren.

Jamen Liberal Alliance mener, at der skal være skatter i Danmark, men vi mener, de skal være lavere. Nogle af os mener, de skal være meget lavere, og nogle mener, de kun skal være lidt lavere, som det kommer til udtryk i forslaget om maks. 40 pct. skat på indkomst. Vi vil allesammen have lavere skat, men Liberal Alliance går som parti ikke ind for nulskat ligesom Glistrup.

Tak, der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Næste ordfører i talerrækken er hr. Brian Mikkelsen for Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Intentionen i forslaget fra regeringen er fornuftig, altså at man afgiftsbelaster i forhold til selve belastningen, selve den forurening, der kommer af pesticiderne, i stedet for mængderne. Så det er et godt princip – et princip, som vi også kan støtte.

Men vi kan ikke støtte ideen om, at man automatisk, fordi der er givet nogle skattelettelser tidligere, vil gå ind og konkurrenceforvride et erhverv, som i forvejen har det hårdt. Lad os tage nogle eksempler:

Hvis man går ind og kigger på konsekvenserne eksempelvis for kartoffelproduktionen, kan man se, at pesticidafgiften her vil betyde merudgifter på 150.000 kr. for en større bedrift efter substitution med mindre skadelige midler. Det øger merudgiften i forhold til Tyskland til 370.000 kr. for en større bedrift. Det betyder, at op imod halvdelen af kartoffelproduktionen er i fare op for udflagning som følge af afgiftsforhøjelsen. Det vil have store konsekvenser for arbejdspladser, store konsekvenser for konkurrenceevnen.

Vi kan også kigge på frøproduktionen. Vi har nemlig en stor frøproduktion i Danmark, og jeg har også selv været ude at besøge et par at virksomhederne ved forskellige lejligheder. Omkostningerne vil for hver frøavler være på et beløb på mellem 1,5 mio. kr. og 4 mio. kr. om året i fremtiden. Det er små arealer, man dyrker det her på, men frøproducenterne har flere afgrøder og vil opleve en voldsom stigning i omkostningerne på flere tusinde kroner. Og det er altså en eksport, som er på lige godt 2 mia. kr., og erhvervet kan risikere at få en massiv konkurrenceforringelse som følge af forslaget her.

Så igen: Økonomi betyder noget. Hver eneste gang regeringen øger skatterne og afgifterne, koster det arbejdspladser, og det koster konkurrenceevne. Derfor har det en effekt, når man sådan sidder i studerekammeret og siger: Nu skal vi gøre noget ved pesticidforureningen, og det vil vi gøre noget ved, og det skal vi gøre noget ved af hensyn også til de generationer, som lever på jorden i dag, og dem, som lever her også i fremtiden. Men det hele tiden at bruge det økonomiske instrument er en skæv måde at gøre det på. For det betyder netop, at vi i Danmark kan stå med de rene hænders politik, miste arbejdspladserne og få forringet konkurrenceevnen. Derfor vil vi godt sammen med regeringen se på, om man kan gøre noget andet for at få pesticidforbruget gevaldigt ned – også på det samme høje ambitionsniveau, men uden at det forringer konkurrenceevnen for dansk landbrug.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten, værsgo.

Det er bare, når der tales så meget om landbrugets økonomi, og hvor trængt den er: Hvor stort et problem synes Det Konservative Folkeparti så det er, at landbruget massivt gældsatte sig i schweizerfranc og havde enorme kurstab? Var det måske ikke et større problem at tage fat i end de i virkeligheden småpenge, vi taler om i dag?

Ordføreren.

Jamen man kan jo altid diskutere, hvad der er småpenge. Det her vil jo – vil jeg sige til hr. Frank Aaen – betyde et tab af danske arbejdspladser, det vil betyde et tab af dansk konkurrenceevne. Og det, at nogle landmænd har investeret i schweizerfranc – hvilket for øvrigt var en gevaldig tåbelighed – var jo deres egen beslutning. Det her er statens beslutning om at forringe konkurrenceevnen, og det vil automatisk medføre, at man taber arbejdspladser. Så det er altså to forskellige ting: Folks egne tåbeligheder kan vi jo sådan set ikke lovgive imod – der er sikkert nogle, der vil, men det er svært for statsmagten at lovgive mod tåbeligheder – men vi kan godt stoppe tåbeligheder fra statsmagtens side i form af nye skatter og afgifter.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Jeg går ud fra, at vi enige om, at spekulationen i schweizerfranc, som blev gjort tillokkende ved hjælp af bankerne og landbrugets egen rådgivningsvirksomhed – altså de rådgivningsenheder, de har – er et langt større problem end de penge, vi taler om i dag. Og når nu landbruget faktisk har fået pengene i skattelettelse, er det så ikke i orden, at de kommer til at betale den her pesticidafgift? Altså, jeg forstår simpelt hen ikke ordførerens argumentation.

Ordføreren.

Jeg forstår slet ikke, man kan blande æbler og bananer på den her måde. Altså, det, at man har investeret forkert i schweizerfranc fra både landbrugets side – og for øvrigt også mange danske kommuners side – er jo en tåbelighed ud over alle grænser. Dem om det, det må de selv stå til ansvar for.

Det her handler om, hvad staten påtvinger et erhverv af udgifter, og uanset at Enhedslisten sikkert ikke har så stor en veneration for landbruget, handler det jo om arbejdspladser – alle mulige slags arbejdspladser lige fra ufaglærte arbejdspladser til landmanden selv til medhjælperen til alle dem, som er afhængige af den produktion, der foregår, og til alle de virksomheder, som leverer til landbruget. Det er maskinmesteren, det er rengøringsholdene, leverandøren af kornet, slagteriarbejderne osv., som lever af den produktion, som foregår i landbruget. Der kan jeg ikke forstå at Enhedslisten ikke også kan se, at dansk landbrug har stor betydning for samfundsøkonomien.

Der er yderligere en kort bemærkning, nemlig fra hr. Thomas Jensen, Socialdemokraterne, værsgo.

Der er to ting, der får mig til at komme med en kort bemærkning til hr. Brian Mikkelsen. For det første vil jeg sige, at der jo med det her er tale om en oprydning efter den regering, som hr. Brian Mikkelsen selv var en del af, og som gav nogle jordskattelettelser, der skulle finansieres ved indførelsen af en pesticidafgift. Det var dog noget, som den tidligere regering ikke nåede at gøre. Eller også var det noget, den ikke ville gøre – jeg ved det ikke, det er altid et definitionsspørgsmål – og nu kommer den nuværende regering og rydder op. Så synes jeg også, det ville være på sin plads, hvis Det Konservative Folkeparti støttede op om det her forslag, som skal finansiere de lettelser, som man selv har givet.

For det andet er jeg også i tvivl om, om hr. Brian Mikkelsen overhovedet har forstået, hvad det er, vi gør med det her lovforslag. Vi giver med forslaget her landmændene en gulerod, sådan at de – hvis de bruger færre af de pesticider, der er meget, meget giftige, og hvis de bruger nogle af de ting, der er mindre forurenende – også kommer til at betale mindre i afgift. Er det ikke et godt princip, som man i Det Konservative Folkeparti måske lige burde sætte sig lidt ekstra ind i? Dermed kunne man også støtte det her forslag. For med det her forslag er vi jo ikke med til at sende arbejdspladser ud af landet eller noget som helst andet. Det her er rent faktisk med til at sikre, at vi kan holde på de arbejdspladser, der er i Danmark, og det er med til at sikre, at vi får et grønnere Danmark.

Ordføreren.

Jeg skal nok lade være med at give hr. Thomas Jensen en belæring i økonomi, men jeg vil sige, at når bundlinjen er, at man kræver flere penge ind fra et erhverv, så koster arbejdspladser og konkurrenceevne, selv om man mener, at det skulle skabe incitament. Vi kan tage en økonomisk diskussion bagefter, men det siger sig selv, at når bundlinjen er, at erhvervet skal betale flere penge i skatter og afgifter, så koster det konkurrenceevne, uanset hvor mange incitamenter der er. Og det her vil koste arbejdspladser. Det er bundlinjen, uanset hvor mange gulerødder man putter ind i det, og uanset hvor meget sukkerstof og alt muligt andet man iklæder det. Ligesom alle de andre skatter og afgifter, som regeringen vil indføre – altså sukkerafgifter alle de andre ting – så vil det her koste arbejdspladser no matter what.

Hr. Thomas Jensen for den anden korte bemærkning.

Jeg vil til enhver tid tage en økonomisk diskussion med hr. Brian Mikkelsen, for hr. Brian Mikkelsen er jo som bekendt ikke fagligt uddannet inden for økonomi, og jeg må også sige, at hr. Brian Mikkelsens track record som en del af den tidligere regering er noget pauver. Det var sådan, at der i hr. Lars Løkke Rasmussens tid som statsminister hver eneste dag røg mere end 100 arbejdspladser ud af Danmark, og i den tid hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister, blev afgifterne sat op en gang om ugen. Så jeg synes, det er lidt pinligt, at der er medlemmer af den tidligere regering, der render rundt med sådan nogle papegøjetricks om, at det bliver dyrere at være dansker, og at man sender arbejdspladser ud af Danmark.

Den her regering er fast besluttet på at skabe en masse private arbejdspladser, og det her lovforslag skal være med til at sikre, at vi – samtidig med at vi holder på nogle arbejdspladser – også sørger for, at det er et grønnere Danmark, vi giver videre til den næste generation.

Så jeg synes altså, at man i Det Konservative Folkeparti – i stedet for at snakke om folkeafstemninger og bruger alle mulige udtryk, der er lidt poppede – skulle sørge for at komme ind i kampen, og sørge for få ryddet op efter sig selv og få betalt den regning, som man har smidt videre til den nuværende regering.

Hvad angår det her lovforslag, handler det om, at det er en regning på 150 mio. kr. Det ville klæde Det Konservative Folkeparti at samle denne regning op og være med til at betale den.

Ordføreren.

Altså, hvis der er nogen, der er danmarksmestre i at bruge papegøjesprog, så er det Socialdemokraterne. Jeg vil jeg blot nævne fru Helle Thorning Schmidt – papegøjen over alle papegøjer – under valgkampen. Vi vil aldrig bruge papegøjesprog, for det her handler om seriøs økonomisk politik. Hvis vi skal vende tilbage til det, som det her handler om, vil jeg sige, at hver eneste gang den her regering sætter skatter og afgifter op, så koster det arbejdspladser, og det koster konkurrenceevne. Jeg er megastolt af, at jeg i 10 år har siddet i en borgerlig regering, som har gjort det nemmere og billigere at være dansker, og som har forbedret vores konkurrenceevne. Vi havde nogle kolossale balanceoverskud – nærmest de største i Europa – frem til krisen i 2008 satte ind, hvilket har betydet, at vi i Danmark på trods af krisen fra efteråret 2008 – da Lehmann Brothers krakkede – og frem har haft en sund økonomi, og at vi har en af de sundeste økonomier – på trods af det.

Det er derfor nogle resultater, som jeg selvfølgelig er glad og stolt over at jeg har været med til at skabe i den tidligere regering, men det skal ikke handle om det, for det skal handle om fremtiden.

Det her vil i fremtiden betyde, at hver eneste gang regeringen – i en trængt økonomiske situation for erhvervene – sætter skatter og afgifter op, så vil det koste arbejdspladser og konkurrenceevne.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Jesper Petersen, SF. Værsgo.

Nu begynder det at blive lidt interessant. Hr. Brian Mikkelsen er åbenbart stolt af at have efterladt en økonomisk situation, hvor der er underskud, så langt øjet rækker. Den gamle regerings økonomiske politik hang ikke sammen, og når man kigger frem, vil man se, at der ikke er balance.

Man har efterladt andre ting til den nye regering, nemlig det, at man har sænket jordskatterne. Her kommer der så et forslag, der skulle finansiere det. Det troede jeg ligesom var meningen. Det er det så åbenbart ikke alligevel, for hr. Brian Mikkelsen står og siger, at vi skal grave hullet i den strukturelle balance større. Det er det, hr. Brian Mikkelsen står og siger. Man har givet nogle flere jordskattelettelser uden at ville finansiere det. Det er jo et fair nok standpunkt.

Jeg synes bare, det er interessant at vide, om der så skulle være andre af de skattelettelser, som man har givet tidligere, og som man har finansieret på forskellige måder – en del var ufinansierede, men nogle har man jo sådan set forsøgt at finansiere – som hr. Brian Mikkelsen vil trække støtten til, nu hvor man er i gang med at trække støtten til finansieringsforslag i forbindelse med de lettelser, man nåede at give. Det ville bare være ret spændende at få at vide fra hr. Brian Mikkelsen.

Ordføreren.

Alle de skattelettelser, som vi gav danskerne – senest 7,5 pct. i marginalskattelettelse i 2009 – var fuldstændig finansieret. Jeg kan også se, at på trods af retorikken og på trods af papegøjesproget frem til valget i september 2011 har den nuværende regering stort set overtaget den tidligere regerings økonomiske politik med undtagelse af, at man har hævet skatter og afgifter med ekstra 5 mia. kr. Man har accepteret de reformer, som man talte så inderligt imod. Man har accepteret de skattelettelser, vi har givet, som man mente var dybt asociale. Jeg hører ikke nogen forslag om, at marginalskatten skal hæves igen. Jeg hører ikke nogen forslag om, at man vil rulle de reformer tilbage, som man mente var dybt uretfærdige.

Så al den økonomiske politik, som var så uretfærdig, og det hele var så forfærdeligt, den viderefører man jo, fordi det er nødvendigt for Danmarks økonomi. Det eneste, man så har gjort ud over det, er at hæve skatter og afgifter med 5 mia. kr., fjerne incitamentet i bunden med hensyn til kontanthjælpen, og det koster et arbejdsudbud på 5.000 mennesker ifølge den seneste redegørelse fra regeringen. Så det er kun gået den forkerte vej.

Jesper Petersen for anden kort bemærkning. Værsgo.

Det er muligt, at hr. Brian Mikkelsen er modstander af papegøjesprog, men kunsten at tale udenom klarer han da egentlig meget godt.

Man trækker nu støtten til finansiering af nogle jordskattelettelser, man har givet. Man har lavet ufinansierede skattelettelser i to omgange: i 2004 og i 2007. Det kan vi spørge økonomiprofessorer fra Aarhus Universitet om de ikke vil være enige med mig i. Den gamle regerings egne finansministerielle publikationer siger, at det skader balancen, at man har givet skattelettelser i de to omgange. Det er fair nok. Den tredje finansierer man så. Forhåbentlig stemmer det i 2019, hvor det hele skal passe.

Men her man har givet nogle jordskattelettelser, og finansieringen af dem kommer nu, men nu trækker Det Konservative Folkeparti så støtten til dem. Det var 150 mio. kr. mere i strukturelt underskud, som man har efterladt den nye regering. Det rod, man har efterladt, må vi rydde op efter. Det bliver så vores opgave. Men det interessante spørgsmål er, om man har givet andre skattelettelser, som man også vil trække finansieringen af. I så fald synes jeg, man skal komme med det nu, så vi ved, hvor stor opgaven er, inden vi skal lave 2020-planer og andre ting, der skal rydde op efter den gamle regerings økonomiske fadæser.

Ordføreren.

Jeg kan blive helt målløs. Man overtager en økonomisk politik fra en tidligere regering fuldstændig. Man ændrer ikke ved de reformer, der er skabt. Man ændrer ikke ved de skattelettelser, der er. Det eneste, man har gjort, er at hæve skatter og afgifter med 5 mia. kr., og så kalder man den tidligere regerings økonomiske politik for uansvarlig. Der er noget, der ikke hænger sammen. Så det eneste, man har gjort, er at hæve skatter og afgifter. Man har ikke gjort noget ved alle de ting, man mener er uansvarlige, og det er selvfølgelig, fordi det har været dybt ansvarligt at gennemføre dem for at sikre vores konkurrenceevne og skabe arbejdspladser i Danmark.

Vi står fast i Det Konservative Folkeparti. Vi vil ikke være med til at hæve skatter og afgifter. I den konkurrencesituation, som Danmark er i, kan vi ikke have et erhverv, som oplever, at de får hævet skatter og afgifter og på den måde mister arbejdspladser. Vi har spændt buen til bristepunktet i forhold til de skatter og afgifter, der er i Danmark. Det har regeringen lært på den hårde måde i forhold til NO x -afgiften, og den vil lære det med sukkerafgiften, tryksagsafgiften og de ting, man sandsynligvis overvejer i forbindelse med en kommende skattereform. Hver eneste ny skat og afgift, man gennemfører i Danmark, kommer til at koste arbejdspladser – både i forhold til grænsehandelen og vores konkurrenceevne.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så giver vi ordet til skatteministeren, værsgo.

Tak for det, formand, og også tak for en god debat. Jeg synes sådan set, debatten viser, at stort set hele Folketinget er enig i, at det er vigtigt, at vi tager hensyn til miljøet, når vi anvender pesticider. Regeringen ønsker med forslaget at gøre en indsats for miljøet, og derfor er det også glædeligt, at vi kan gennemføre regeringsgrundlaget på det her vigtige område.

Der er tre elementer i lovforslaget: Pesticidbelastningen skal nedsættes til gavn for vandmiljøet og den biologiske mangfoldighed, dernæst skal vi beskytte grundvandet mod pesticider, og endelig skal pesticidbelastningen nedsættes for arbejdstagere.

For at opnå de formål er det nødvendigt med en skærpet regulering af landbrugets brug af pesticider. Det må være en høj prioritet for alle at sikre drikkevandet.

Lovforslaget forelå i en tidligere udgave. Det er ganske rigtigt arvegods fra den tidligere regering, som ikke nåede at få forslaget gennemført i sin regeringstid. Til gengæld nåede den tidligere regering at gennemføre kompensationen til landbruget for det forventede merprovenu. Det blev nemlig tilbageført via en lempelse i jordskatterne. Det har debatten også gjort klart.

Regeringen har foretaget enkelte justeringer af den tidligere regerings lovforslag, således at vi nu bedre sikrer en balance mellem hensynet til landbruget som erhverv, sundheden for de ansatte, der anvender pesticiderne, miljøet, og det, der er i vores fokus, er ikke mindst kvaliteten af vores drikkevand.

Jeg er glad for den balance, forslaget nu har. Jeg er også glad for, at høringsfasen har givet anledning til nogle justeringer, således at vi tager ekstra hensyn til kartoffelproduktionen og også opruster Kartoffelafgiftsfonden, der varetager kartoffelerhvervets interesser.

Med de ord vil jeg takke for debatten og særligt understrege en tak til Venstre. Jeg synes, det er prisværdigt, at Venstre har tilkendegivet, at man er positivt indstillet over for forslaget. Jeg ser frem til en god udvalgsbehandling.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning til skatteministeren, og det er fra hr. Henrik Høegh fra Venstre. Værsgo.

Tak. Nu er det blevet nævnt nogle gange – også af ministeren – at den tidligere regering ikke fik gjort arbejdet færdigt, at pengene ikke passede, og at man ikke har færdiggjort den her opgave. Jeg skal bare understrege, at med den jordskattelettelse, der blev gennemført, var det helt bevidst, at den de første år skulle virke som en lettelse for landbrugserhvervet i en økonomisk meget svær situation.

Den her regering er jo også bekymret, men har så bare valgt at vente noget længere med at reagere på det gennem en natur- og landbrugskommission. Vi reagerede faktisk, dengang krisen opstod. Derfor skulle den her ekstra belastning af afgiften ikke indføres før nu. Det var helt bevidst, at man ville give den kompensation, så derfor passer regnestykket i forhold til det, vi havde af intentioner.

Så vil jeg lige sige her til sidst: Det er rigtig, at vi er positive over for det her forslag. Det ligner meget vores. Der mangler lige det sidste med at lave det samme for Frøafgiftsfonden, som man har gjort for Kartoffelafgiftsfonden, og så mangler vi – da der er mange usikkerhedselementer i det her – at høre, om regeringen er parat til at evaluere inden for 2 år for at undgå eventuelle skadelige virkninger.

Ministeren.

Det er helt rigtigt, at spørgeren formentlig er bedre til at redegøre for den tidligere regerings politik, end jeg er. Derfor er jeg også glad for, at spørgeren faktisk understreger, at den tidligere regering havde som helt klar intention at gennemføre en omlægning af pesticidafgiften med det formål at sikre et merprovenu.

Jeg synes, at det har været hjælpsomt, at hr. Henrik Høegh nu har understreget det, og derfor også en kvittering for, at Venstre i udgangspunktet er positivt indstillet over for at påtage sig det ansvar, som man også tilkendegav, dengang Venstre var regeringsbærende.

I forhold til de konkrete spørgsmål kvitterer jeg for, at Venstre har fremhævet yderligere et par ønsker i forbindelse med førstebehandlingen her. Dem må vi så kigge nærmere på i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og forhåbentlig kan vi ende i en situation, hvor et bredt flertal i Folketinget stemmer for det samlede lovforslag. Det ville naturligvis være mest hensigtsmæssigt.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.