Almindelig tilbageholdenhed og høflighed gør jo, at vi venter, til de gamle er kommet til, men hvis de ikke vil, kan de da få lov til at slippe.
Landet er i krise, arbejdsløsheden er høj, flere firmaer melder om fyringer, krisen er dybere og længere end forventet, og arbejdsudbuddet er højt, meget højt – altså arbejdsudbuddet.
Her er der et forslag, hvor alle, der hele formiddagen har snakket om dem, der arbejder, og om dem, man skal tage hensyn til, virkelig kan tage hensyn til dem, der arbejder, hvis man vil tage hensyn til dem.
Man kan selvfølgelig også tryne dem og smide dem ud i arbejdsløshedskøen, hvis man vil.
Det ser ud til, at et flertal vil tvinge mindst 25.000 især ældre nedslidte ufaglærte og håndværkere ud på et overfyldt arbejdsmarked – ikke til et job, men til arbejdsløshed, vil jeg gerne sige til den forrige ordfører.
Det her skaber ikke en eneste arbejdsplads.
I få tilfælde vil det nok gå sådan, at en ældre kollega presser en ung ud, og så kan den unge jo gå ud i arbejdsløshedskøen.
Det er en køn form for logik og samfundsansvar.
Det her forslag betyder, at opsparede pensioner skal modregnes hårdere og uden fradrag.
Det betyder, at seniorjobberne på mellem 55 år og 57 år om 10 dage, altså den 1.
januar, mister deres ret til et job.
Det hul har forslagsstillerne ikke lukket.
De er fuldstændig kyniske og ligeglade med, at de her tre årgange nu bare bliver kastet ud.
De har ikke længere ret til understøttelse, og kommunerne skal ikke længere give dem sikkerhed for at have et job.
Fleksjobberne, som har helbredsmæssige problemer og skavanker, kan ikke friholdes, men skal arbejde i længere tid.
Hvis det er sundt at arbejde, så lad de syge arbejde, er tilsyneladende her parolen.
De opsparede efterlønsmidler skal udbetales skattefrit, og det vil betyde, at der ikke er overskud på det her.
Al den snak om, at det gavner samfundsøkonomien, kommer jo ikke til at passe de første mange år.
En ny opfindelse, seniorførtidspensionen, samler ikke dem op, der falder ud over kanten, da den fungerer på de samme præmisser som den nuværende førtidspension.
Der er ikke tale om nedslidte folk; der er tale om slidte folk, som har knoklet hårdt.
Alt i alt er det et kynisk forslag, der rammer industriarbejdere, bygningsarbejdere, rengøringsassistenter, chauffører, murere, lagerarbejdere, mekanikere og mange, mange andre.
Hvad er fælles for dem?
Det er dem, der har det længste arbejdsliv, de lave lønninger og også de lave livslønninger, den højeste risiko for arbejdsulykker og en overdødelighed af bl.a.
hjerte-kar-sygdomme og kræft.
Det er de folk, der nu skal klemmes til sidste dråbe og kastes ud i arbejdsløshed.
Det er kort sagt dem, der skaber værdierne i vores samfund.
Det er dem, der betaler den høje pris for den velfærd, vi alle nyder godt af.
Hvis de økonomiske problemer skal løses, kan man jo se opad til de velstillede.
De har i de sidste 10 år væltet sig i skattefradrag, men nej, nej, de må endelig ikke komme til at bidrage til at løse problemerne.
De må endelig ikke miste privilegier.
Sådan et forslag stemmes igennem af folketingsmedlemmer, der ikke selv vil hæve deres lave pensionsalder eller holde lidt igen.
Nej, nej, vi skal søreme ikke betale for krisen, vi skal søreme ikke gå senere på pension.
Kan medlemmerne hører hulheden?
Kan medlemmerne se hykleriet?
Undskyld, jeg siger det direkte:
Det er klassepolitik af værste skuffe.
Det er Overdanmarks svar på krisen.
Lad dem, der har knoklet hårdt, betale; vi vil ikke.
Kom til besindelse nu her i sidste øjeblik, og vis en smule respekt og anstændighed over for dem, der har skabt værdierne i vores samfund, og over for dem, der sørger for, at vi kan leve så godt, som vi gør.