Spm. nr. S 2525

3) Til justitsministeren af:

Inger Støjberg (V):

Forventer ministeren i lighed med social- og integrationsministeren, at regeringens udlændingepolitiske lempelser vil medføre en øget tilstrømning af familiesammenførte udlændinge?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til social- og integrationsministerens udtalelser den 23. oktober 2011 til Altinget.

Værsgo.

Forventer ministeren i lighed med social- og integrationsministeren, at regeringens udlændingepolitiske lempelser vil medføre en øget tilstrømning af familiesammenførte udlændinge?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som det må være spørgeren bekendt, blev der den 2. marts 2012 fremsat et lovforslag, der bl.a. indeholder forslag om ændring af reglerne for ægtefællesammenføring. Bemærkningerne til lovforslaget indeholder jo som altid en beskrivelse af, hvilke konsekvenser de foreslåede ændringer vil have, og jeg skal jeg derfor selvfølgelig bare henvise til afsnit 14 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at lovforslagets ændringer af betingelserne for ægtefællesammenføring vil betyde, at det, der nu er gældende, er det, der var gældende frem til ultimo 2010, altså med de ændringer, der kommer med lovforslaget. Det, der var gældende frem til 2010, genindføres altså i hovedtræk, og det skønnes på den baggrund, at lovforslaget årligt vil betyde, at der vil blive meddelt op til ca. 1.000 opholdstilladelser yderligere til familiesammenførte ægtefæller.

Jeg er glad for den brede støtte, der har været i offentligheden, til, at vi har kunnet afskaffe pointsystemet. Der er ingen tvivl om, at pointsystemet langt ind i de borgerlige rækker var til heftig diskussion. Jeg er glad for de positive signaler, der kom fra Liberal Alliance, og for de signaler, der er kommet fra De Konservative. Som sagt er det, vi gør, i hovedtræk at genindføre de familiesammenføringsregler, der var gældende i slutningen af 2010.

Vi har jo ganske mange gange fået at vide, hvordan den tidligere regering rent faktisk mente, at den havde styr på indvandringen. Det gjaldt vist også før slutningen af 2010. Og jeg har jo sammen med fru Inger Støjberg flere gange haft lejlighed til at læse tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens udtalelse fra 2009 fra Folketingets talerstol – lige her ved siden af os – op, hvor han sagde: I et tæt samarbejde med Dansk Folkeparti har vi fået indvandringen under kontrol.

Derfor må jeg indrømme, at jeg ikke deler den bekymring, som jeg fornemmer ligger bag det her spørgsmål. Vi genindfører rimelige regler, en robust og retfærdig udlændingepolitik, og jeg er som justitsminister som sagt glad for, at de ændringer, vi har præsenteret, har nydt bred opbakning i Folketinget.

Fru Inger Støjberg.

Ja, det skulle også være en ganske usædvanlig minister, der ikke var meget tilfreds med sit eget forslag, så det kommer ikke så meget bag på mig, men det, der kommer lidt bag på mig, er egentlig, at ministeren i dag igen kan kalde den nye integrationspolitik for robust og retfærdig.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ministeren om, hvad det robuste og retfærdige er ved den her udlændingepolitik, når en 23-årig sygeplejerske fra Australien ikke kan få familiesammenføring, mens en 24-årig ufaglært person fra Somalia godt kan.

Ministeren.

Det, der er det helt centrale og robuste i den udlændingepolitik, som regeringen nu indfører, og som jo altså svarer til den, der var gældende under den tidligere regering ved udgangen af 2010, og hvor vi jo gentagne gange fik at vide, at der var styr på tilstrømningen, er, at 24-års-reglen jo genindføres. Det har rigtig nok konsekvenser for den 23-årige sygeplejerske fra Australien, som fru Inger Støjberg turnerer rundt med – det indrømmer jeg gerne – men vi betragter 24-års-reglen som et vigtigt element til netop at sikre en robust udlændingepolitik.

Derudover har vi et tilknytningskrav, som fastholdes, og så har vi også sprogprøver, fordi det er vigtigt for regeringen, at vi bruger udlændingelovgivningen til at fremme integrationen i det danske samfund. Det er i al sin enkelhed det, og så handler det om, at vi ønsker at få udlændingepolitikken funderet på midten af dansk politik igen, hvor vi kan skabe opbakning omkring den, også hen over midten i dansk politik. Og det er jeg som sagt ganske godt tilfreds med.

Jeg synes ikke, at det har været kønt, at udlændingepolitikken har skullet dikteres af finanslovforhandlinger, og at der har været lighedstegn mellem stramninger af udlændingepolitikken og store velfærdsbesparelser – det synes jeg ikke har været et kønt syn.

Fru Inger Støjberg.

Nu var mit spørgsmål jo sådan set ikke stillet for at få en opremsning af regeringens politik på området, for den kender jeg så udmærket. Mit spørgsmål var mere et spørgsmål om at få en holdningstilkendegivelse fra ministeren om det robuste og retfærdige i, at en 23-årig sygeplejerske fra Australien ikke kan blive familiesammenført, mens en 24-årig ufaglært fra Somalia godt kan.

Nu behøver ministeren ikke igen at komme med sådan en opremsning af politikken, men en holdningstilkendegivelse om det her og en forklaring på, hvad det robuste og også det retfærdige er i det. Man kan også spørge: Er det retfærdigt i det danske samfund, at man udelukker en 23-årig faglært sygeplejerske fra Australien fra at komme til Danmark, men gerne tager en 24-årige ufaglært somalier ind? Og så behøver ministeren heller ikke – bare lige for god ordens skyld igen – at henvise til udtalelser fra 2009 . Jeg går ud fra, at ministeren kan være enig med mig i, at ting kan have forandret sig på nogle år.

Ministeren.

Jeg bliver ved med at læse citatet af tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen op for fru Inger Støjberg, hver eneste gang jeg får lejlighed til det – jeg kan se, at det allerede er blevet bemærket – og det gør jeg, fordi der jo i de spørgsmål, der bliver stillet, helt åbenlyst er en manglende vilje til at erkende konsekvenserne af det, der rent faktisk bliver gennemført. Derfor bliver jeg ved med at sige, som jeg gør her igen, at hr. Lars Løkke Rasmussen fra Folketingets talerstol i forbindelse med åbningen af Folketinget i 2009 sagde: I tæt samarbejde med Dansk Folkeparti har vi fået indvandringen under kontrol. Det, den nuværende regering gør, er, at vi groft sagt fører reglerne tilbage til udgangen af 2010 – bare så det perspektiv er på plads.

Det, der er det robuste, er en 24-års-regel, det er et tilknytningskrav, og det er danskprøver. Og det, der er det retfærdige, er det samme. Hvorfor? Fordi kriterierne for at få familiesammenføring så er fuldstændig klare, de er gennemskuelige, de er til at holde styr på, og så ved man, hvad der venter en. Og det synes vi i regeringen er ganske fornuftigt, og derfor er det, regeringen har skabt grundlaget for, en robust og retfærdig udlændingepolitik.

Fru Inger Støjberg for det sidste spørgsmål.

Jo, jo, men fordi regeringen synes, at noget er fornuftigt, behøver det ikke at være retfærdigt, vil jeg sige til justitsministeren. I al beskedenhed vil jeg blot sige, at sådan er sammenhængen jo ikke. Hvad er det retfærdige i, at en 23-årig faglært sygeplejerske fra Australien ikke kan komme til Danmark, mens en 24-årig ufaglært fra Somalia godt kan? Det mangler ministeren stadig væk at svare på.

Ministeren.

Det, der er retfærdigt i regeringens udlændingepolitik, er, at adgangen til Danmark er fuldstændig klar. Den er ikke baseret på et bureaukratisk, komplet uigennemskueligt pointsystem, som blev kritiseret heftigt i erhvervslivet, som blev kritiseret langt ind i borgerlige rækker, og som den nuværende regering nu har afskaffet. Hvorfor? Fordi det var fuldkommen uigennemskueligt og også et uretfærdigt system.

Vi sikrer en 24-års-regel, vi sikrer et tilknytningskrav, vi sikrer, at man for at få ægtefællesammenføring i Danmark skal bestå en danskprøve på et vist niveau. Det synes vi både er robust og retfærdigt, fordi kravene så er ganske tydelige. Det er til at se, hvad det er, man skal leve op til.

Jeg troede rent faktisk, at det her med 24-års-reglen betød noget, særlig for Venstre og måske særlig for fru Inger Støjberg. Jeg har fået den opfattelse, fordi vi har diskuteret det, også før jeg blev justitsminister, temmelig mange gange. Men det synes jeg da bare man må tage til efterretning, altså at man fra borgerlig side åbenbart er klar til at slække på 24-års-reglen.

Den her regering genindfører 24-års-reglen, som den var gældende, før man altså iværksatte pointsystemet. Hvorfor? Fordi 24-års-reglen er vigtig, ikke mindst hvis vi skal sikre det, det også handler om, nemlig ikke bare en retfærdig, men også en robust udlændingepolitik.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til ministeren er også stillet af fru Inger Støjberg, værsgo.