Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 33:

Forslag til folketingsbeslutning om alkolås i nye biler.

Af Kim Christiansen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 28.11.2012).

Forhandlingen er åbnet, og det er transportministeren, der har fået den fornøjelse at forklare, hvad regeringen mener om det her beslutningsforslag.

Ja, det kunne jeg jo gøre nemt, for jeg kunne henvise til ordførertalen ved behandlingen af forslaget i sidste samling, for som jeg har kunnet konstatere, er det en uændret genfremsættelse. Der må man også have mig undskyldt, hvis den her tale ligner den forrige. Alt andet ville jo et eller andet sted måske være lidt utroværdigt.

Spirituskørsel har store økonomiske og menneskelige omkostninger, og de menneskelige er jo selvfølgelig de værste: Det er mennesker, der kommer til skade eller sågar mister livet. Vi ved, at alkoholpåvirkede chauffører er skyld i for mange ulykker med både dræbte og kvæstede hvert år, og derfor er der al mulig grund til at bruge ressourcer på at sætte ind over for spirituspåvirkede chauffører. Der har også gennem årene været gennemført adskillige adfærdspåvirkende kampagner, og straffen er blevet skærpet. Antallet af dræbte i ulykker, hvor spiritus har været involveret, er derfor også faldet, hvilket jo selvfølgelig er meget glædeligt, igennem de seneste år.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg naturligvis som udgangspunkt ser positivt på alle tiltag, der har til formål at forbedre trafiksikkerheden. For det første er jeg stor tilhænger af princippet om mest trafiksikkerhed for pengene, og det er jeg måske ikke helt så sikker på at et påbud om alkohollås vil give. En alkohollås til eftermontering i en bil vil i dag koste i størrelsesordenen 10.000 kr., og det vil for mange mennesker være et ganske højt beløb. Hvis man tænker sig, at alle ca. 2,5 millioner biler i Danmark skulle udstyres med alkohollås før eller siden, ville det rent faktisk koste i størrelsesordenen 25 mia. kr. Der kan man selvfølgelig godt stille spørgsmålet, om man når målet med så stor en investering.

Trafikstyrelsen har også oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til de analyser, der påviser, at det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning kan forsvares at kræve alkohollås monteret i alle nye biler.

For det andet er der også forholdet til EU-retten – den er man selvfølgelig nødt til at tage alvorligt. Det vurderes, at Danmark ikke vil kunne komme igennem med at stille forslag om alkohollåse i samtlige nye biler. Reglerne om nye bilers indretning og udstyr fastsættes i EU, og en eventuel særlov om alkohollåse i alle biler vil skulle notificeres i EU. Et sådant særkrav vil sandsynligvis blive opfattet som en teknisk handelshindring og dermed være i strid med EU-reglerne.

I forbindelse med Folketingets behandling af beslutningsforslag nr. B 13 sidste år blev forholdet til EU-retten undersøgt meget grundigt, og Europa-Kommissionen har ganske klart tilkendegivet, at Danmark ikke har mulighed for at lave særlige danske krav om alkohollåse i nye biler. Efter mine oplysninger er der ingen EU-lande, der har stillet krav om alkohollåse i nye biler. Vi skal som myndighed, synes jeg, arbejde videre med at forbedre trafiksikkerheden, men ikke kun i forhold til alkohol. Både jeg og justitsministeren er selvfølgelig meget opmærksomme på den udfordring.

Jeg synes, vi skal glæde os over, at antallet af trafikulykker med dødelig udgang er faldet, og at antallet af dræbte sidste år heldigvis er kommet under 200. Det er jo en fantastisk flot indsats, der her er gjort, og det synes jeg vi skal takke for.

Men jeg vil endnu en gang sige – og måske bare runde af med det – at jeg synes, det er sympatisk, at Dansk Folkeparti er opmærksom på det her og fortsætter debatten om det. Jeg tror sådan set, vi er enige om målet; der kan så være noget uenighed om, hvordan vi bedst kommer frem til målet, og om, hvilke midler der skal bruges – ud fra sådan nogle mere samfundsøkonomiske vurderinger. Det er sådan set der, vi står. Vi er ikke uenige i målet om at mindske antallet af trafikdræbte, tværtimod.

Der er par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Det er jo fuldstændig rigtigt, som ministeren siger, at det er en genfremsættelse, og det beror lidt på, at vi havde en mødefri periode i Folketinget i sommer, hvilket bl.a. det her forslag strandede lidt på. Derfor er vi nødt til at genfremsætte det her. Ministeren siger, at der dog var lidt nyt i talen. Der var nemlig oplysningen om det rekordlave antal trafikdræbte, vi havde sidste år, og det er selvfølgelig glædeligt. Så langt er vi enige.

Nu nævnte ministeren det her med 2,5 millioner biler, eller jeg ved ikke, hvor mange det var, men det var et meget stort milliardbeløb, det ville koste. Det fremgår jo klart af forslaget, at det her gælder for nye biler fra 2015. Mener ministeren ikke, at det er vejen at gå? Der har jo også været en diskussion om sikkerhedsseler for rigtig mange år siden og om, hvorvidt de skulle være i alle biler. I dag er det jo standardudstyr. Er det ikke den rigtige vej at gå at få det her gjort til en del af sikkerhedsudstyret i biler?

Ministeren.

Det er rigtigt, at der var den nye oplysning, at vi heldigvis havde færre dræbte i trafikken sidste år i forhold til året før, og som jeg sagde, er det jo en indsats, der er mange der kan have fortjeneste af, men vel i realiteten først og fremmest bilisterne, som opfører sig mere hensigtsmæssigt. Det er rigtigt, at jeg lavede en beregning, som viste, at hvis man puttede låsen ind i alle biler, ville det koste et voldsomt beløb. Så hvis man skal videre ad den her vej, er det fornuftige selvfølgelig, at det skal gælde for nye biler, og jeg gjorde så opmærksom på, at her støder vi ind i nogle EU-retslige spørgsmål.

Jeg synes jo selvfølgelig, at det i forbindelse med beslutningsforslaget her er fair at oplyse om, at der er de problemer, hvis man måtte ende med at synes, at det var et krav, som man gerne vil have gennemført. Det er ikke bare sådan, at man kan beslutte det i Danmark. Det er noget, der i givet fald skal EU-notificeres. Jeg prøvede så at give en ærlig beskrivelse af, hvad det er for nogle problemer og udfordringer, man i givet fald kommer til at stå med.

Hr. Kim Christiansen.

Hov, mikrofonen er ikke tændt. Begynd lige forfra. Mikrofonen var ikke tændt.

O.k., tak for det. Ministeren nævner også noget om samfundsøkonomi i sin tale, og når man ser de tal, der ligger for, hvad det koster samfundet at have svært tilskadekomne og dræbte i trafikken, tror jeg at man kan sige, at der vil være sund samfundsøkonomi i det her.

Men det er egentlig noget andet, jeg ville spørge lidt til. Ministeren taler meget om den tekniske handelshindring. Der har jeg så også kunnet se i pressen, på www.altinget.dk, at ministeren trods alt godt ved, at der findes en undtagelse, som måske kunne gøres gældende i forhold til det her. Hvis nu man kunne forestille sig, at man kunne gøre brug af den her undtagelse, eller at det ikke var en teknisk handelshindring, ville ministeren så igangsatte et arbejde om det her lovforslag? Og kunne ministeren så støtte lovforslaget?

Ministeren.

Jamen jeg vil gerne gøre alt, hvad der er med til at forbedre forholdene med hensyn til at undgå dræbte og kvæstede, men jeg vil også gerne gøre det på en målrettet måde og den bedste måde, så vi i realiteten også får mest for pengene. Jeg må sige, at jeg ikke føler mig overbevist om, at det er via alkolåse, at vi får mest for pengene.

Men endnu en gang vil jeg gerne tilkendegive over for hr. Kim Christiansen, at jeg hilser debatten velkommen. Vi bliver klogere, hver gang vi tager den debat, og nu tager vi den en gang til, og derfor vil jeg endnu en gang kvittere for det mål, som hr. Kim Christiansen og Dansk Folkeparti har. Det tror jeg vi er rigtig, rigtig mange der deler. Så kan vi have mere eller mindre skepsis, i forhold til hvad det er for nogle midler, vi i givet fald skal bruge. Derfor synes jeg, at vi skal fortsætte debatten, og det gør jeg også gerne i udvalgsarbejdet osv.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Jeg vil spørge, om ministeren er opmærksom på, at Rådet for Sikker Trafik, her ved dokumentationschef Jesper Sølund, som er citeret i Altinget, jo gav udtryk for, at man er stor tilhænger af at indføre alkolås. Han peger selvfølgelig lidt på, at det gælder om at finde en teknologi, der gør det så gnidningsfrit som muligt, men siger i øvrigt, at erfaringerne viser, at alkolås er en rigtig fornuftig løsning. Hvis man får den i alle nye biler, vil den på sigt være i alle biler, og det vil betyde, at vi kommer problemet med spritkørsel til livs, siger han, og så gør han i øvrigt opmærksom på, at prisen jo er raslet ned fra oprindelig omkring 25.000 kr. til omkring 6.000 kr. i dag, og at det kan forventes, at prisen falder yderligere. Det vil jeg gerne lige høre ministerens kommentar til.

Ministeren.

Jeg kender ikke den specifikke udtalelse, som hr. Henning Hyllested henviser til, men princippet tror jeg sådan set heller ikke at jeg i min tale sagde nej til. Altså, kan vi med fornuft gøre nogle tiltag, som kan mindske antallet af trafikdræbte og kvæstede i forbindelse med alkohol, vil jeg gerne være med til det. Og jeg tror, at det er helt rigtigt, at det er et af de områder, hvor teknologien vil hjælpe os undervejs. Jeg har så bare prøvet på også at redegøre for EU-forholdene her.

Derfor vil jeg sådan set meget gerne have, at vi fortsætter debatten, og derfor hilste jeg sådan set også genfremsættelsen fra Dansk Folkeparti velkommen. Vi bliver hele tiden klogere på det her område, og hvis det her kan gøres på en ordentlig og effektiv måde, som øger trafiksikkerheden, så synes jeg da, at vi skal se positivt på det.

Hr. Henning Hyllested.

Det, der fik mig til at henlede opmærksomheden på det, var selvfølgelig ministerens kommentar om, at han ønskede mest trafiksikkerhed for pengene. Der kan man altså sige, at det er lidt interessant, hvis man i Rådet for Sikker Trafik trods alt har den opfattelse, at det også er det, man i virkeligheden får – for jeg går stærkt ud fra, at Rådet for Sikker Trafik også har gjort sig den der, om jeg så må sige, økonomiske betragtning. Det er jo lidt interessant, hvis man i Rådet for Sikker Trafik har den opfattelse, som dokumentationschefen her giver udtryk for.

Ministeren.

Det kan godt ske, at der er nogle nye synspunkter i Rådet for Sikker Trafik, som er forbigået min opmærksomhed op til behandlingen her i dag, men det har ikke forhindret mig i at være meget optaget af at sige, at hvis vi inden for det, der er en fornuftig ramme, kan gøre noget på det her område, så vil jeg være lydhør over for det, og derfor hilser jeg sådan set også debatten velkommen. Det er vel noget af det, vi kan dykke mere ned i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Jeg synes også, vil jeg sige til hr. Henning Hyllested, at det selvfølgelig er min pligt at gøre opmærksom på, at vi har diskuteret det her i forhold til EU. Og så synes jeg, at det er meget fair at gøre opmærksom på, at her er der altså også en hurdle, som i givet fald skal overvindes.

Tak til ministeren.

Der skal markeres ved at trykke på knappen, ellers kan jeg ikke se, at der er nogen, der har bedt om ordet. Man skal trykke på knappen, hvis man ønsker ordet. Det er lidt moderne tider, men bedre sent end aldrig.

Så er det fru Karen Jespersen.

Jeg beklager. Det er, fordi jeg tog det for givet, at vi fik en orientering om den vedtagelse, Folketinget vedtog i sommeren 2010, tror jeg, om, at mennesker, der var dømt for spirituskørsel, under visse betingelser skulle have en alkolås. Jeg synes faktisk, det er ret utroligt, at der er gået så lang tid, hvor der ikke er sket noget, og hvor den vedtagelse ikke er ført ud i livet. Jeg havde regnet med at få en redegørelse for, hvad der er sket. Jeg ved godt, at den så er sendt over Rigspolitiet, og at det så er svært at lave de regler, og kom hist op og her ned, men det er jo meget, meget lang tid, hvor Folketingets vedtagelse er tilsidesat. Jeg vil høre ministeren, om han kan sige, hvor den sag står.

Ministeren.

Jeg tror et eller andet sted, at jeg bliver spørgeren svar skyldig. Jeg kan ikke hundrede procent gennemskue det, men det er vel et sted mellem to ressorter, og derfor vil jeg gerne have lov til i givet fald at vende tilbage til det her i forbindelse med udvalgsarbejdet. Jeg tror, at det for en stor dels vedkommende ligger ovre hos justitsministeren, men det skal man altid passe på med at være hundrede procent håndfast i forhold til.

Fru Karen Jespersen.

Så vil jeg godt lige høre en anden ting: På hvilken måde begrunder EU, at det er en handelshindring? Vil det sige, at man ikke kan forbedre sikkerheden i biler, uden at det vil blive betragtet som en handelshindring?

Ministeren.

Vi har undersøgt lige præcis det her tilfælde, og det er jo selvfølgelig, fordi der er usikkerhed i EU om, hvad effekten vil være af det, specielt hvis man sammenholder det i forhold til, hvad økonomien vil være ved det. Der er det altså sådan, at vi i det indre marked, som vi jo i øvrigt er meget tilhængere af, har fælles EU-regler på det her område. Så det er en vurdering af, hvor EU står henne med det her. Men kan Danmark undervejs i den her debat komme med nye oplysninger osv., så kan vi også bibringe dem den europæiske debat, men jeg har fair, synes jeg, redegjort for, hvor sagen sådan står i forhold til vores EU-partnere.

Så er det slut. Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Karsten Nonbo, der er ordfører for Venstre.

Tak. For 10 år siden blev der dræbt 500-600 om året og kvæstet ca. 10.000 om året i trafikken. De tal er heldigvis gået meget, meget ned i de sidste 10 år, helt ned 175 i det år, vi lige har passeret, for dræbtes vedkommende, og godt og vel 3.000 for de kvæstedes vedkommende. Tallet 25 pct. er stadig væk det samme. 25 pct. af de dræbte er dræbt i en ulykke, hvor spiritus har været involveret, også ca. 25 pct. sidste år, men heldigvis jo så af et meget lavere tal, men vi har det samme forhold.

Jeg tror på på længere sigt og håber også på længere sigt, at det her går som med sikkerhedsselen, nemlig at vi har en god debat om det, og så på et tidspunkt hugger vi til, og heldigvis bliver det et standardudstyr i køretøjerne formentlig i hele EU, og det vil jeg selvfølgelig gerne bede både regeringen og ministrene om at arbejde på. Priserne er jo gået gevaldig ned på alkolåse. Men indtil da synes jeg, at vi skal bruge vores økonomi og vores penge proportionalt, og derfor skal vi følge og forfølge det, som fru Karen Jespersen netop nævnte, fordi det er en ganske alvorlig sag, at Folketinget for omkring 2½ år siden vedtog, at bilister, der har været dømt for spirituskørsel, for at kunne generhverve kørekortet skulle have påmonteret alkolås i den bil, de måtte køre i. Det er ikke sket endnu.

Jeg skal så medgive, at det ikke hører hjemme under Transportministeriet og transportministeren, men under justitsministeren og Justitsministeriet, men i stedet for at spille abespil og klandre hinanden synes jeg, at vi skal tage hinanden i hånden og sige, at her er en opgave, som blev vedtaget under den tidligere regering, og et år efter havde den tidligere regering heller ikke fået det løst. Så fik vi et regeringsskifte, og nu 1½ år efter har den nuværende regering heller ikke fået løst problemet. Det vil sige, at nu er det altså ved at være meget, meget alvorligt. Nu skal det her problem, den her opgave, løses i fællesskab af os alle sammen, fordi vi jo alle sammen vil det her.

Så min største opfordring skal lyde til justitsministeren, til regeringen: Se at få implementeret den lov, vi vedtog for 3 år siden, og få den til at fungere og eventuelt udvide den. For jeg har det altså sådan, at folk, der har kørt spirituskørsel, og folk, der er taget for spirituskørsel, ikke skal have en chance mere for at kunne køre spirituskørsel, og det har de netop ikke, hvis vi tvinger dem til, at de får monteret en alkolås, ikke bare i deres egen bil, men i de biler, de kører i, fordi det skal være på samme måde, som der skal stå på kørekortet, hvis man kun må køre bil med korrigerende briller, at der skal stå på kørekortet, at man kun må køre bil, hvis man har alkolås i bilen. Det vil sige, at man kan kun låne de biler, der er alkolås i. Den vej skal vi videre ad, og det skal vi meget, meget hurtigt, og det skal være min opfordring.

Som forslaget ligger her, kan vi i Venstre ikke støtte det, men vi har meget stor sympati for det, og vi er heldigvis meget kraftigt på vej i den rigtige retning. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning. Hr. Kim Christiansen.

Tak for det, og tak til hr. Karsten Nonbo for alle de pæne ord. Nu ved jeg ikke, hvad abespil er, men det må være noget, der foregår i Venstre. Jeg kender ikke begrebet, og jeg føler i hvert fald ikke, at det er noget, der foregår her i salen.

Det er jo fint, at hr. Karsten Nonbo siger, at det her sikkert kommer af sig selv engang ude i fremtiden, og tilsyneladende også tilkendegiver et ønske om, at det bliver standardudstyr i bilen. Men hvad er så til hinder for, at Venstre er med til at fremme det her? Hvorfor skal vi vente på, at ting kommer til os?

Hr. Karsten Nonbo harcelerer jo meget imod spirituskørsel og prøver at afspore debatten lidt, synes jeg, ved at dreje den hen imod spørgsmålet om hele EU-kritikken af, at justitsministeren og Justitsministeriet ikke har fået implementeret den lovgivning, vi vedtog for 2 ½ år siden, men det hører bare hjemme i en anden sammenhæng.

Men når hr. Karsten Nonbo nu kerer sig så meget om det her og siger, at folk ikke skal have en chance til at køre spritkørsel for anden gang, så vil jeg spørge: Hvorfor skal de i det hele taget have første chance? Det kunne vi jo netop undgå, hvis Venstre ville medvirke til, at det her forslag blev vedtaget.

Ordføreren.

Jeg vil kort forklare, hvad jeg mener med ordet abespil, når hr. Kim Christiansen ikke kender det. Det er ellers, føler jeg, en udbredt disciplin i Folketinget, hvor man bruger tid på at pege fingre ad hinanden frem for at nå frem til nogle konstruktive løsninger. Og jeg synes, at der her er brug for en konstruktiv løsning, nemlig først og fremmest at få vedtaget og gennemført det, som vi har besluttet, og derfor starter jeg også med at pege lidt fingre ad os i den tidligere regering, for vi nåede det ikke. Derfor siger jeg, at nu skal det nås af os alle sammen i fællesskab.

Med hensyn til påmonteringen i alle nye køretøjer har jeg det sådan, at jeg vil sætte ind der, hvor det har den størst mulige effekt, og det har det jo i forhold til dem, som er dømt i henhold til den lovgivning, der er gennemført. Det har det ikke i forhold til de mennesker, som der heldigvis er langt flest af, som ikke rører spiritus, inden de skal køre bil, og som altså populært sagt kan skille spiritus og bilkørsel fuldkommen ad. Jeg ser ikke nogen grund til, at folk, som aldrig indtager spiritus, afholdsmennesker, behøver at investere i en alkolås, fordi vi vil ramme alle over en bred kam. Jeg synes, at ministeren udtrykte det meget fornuftigt ved at sige, at vi skal have størst mulig trafiksikkerhed for pengene frem for at ramme alle over en kam, også de, der overhovedet ikke er nogen grund til at pålægge en sådan byrde.

Til sidst må man jo nok sige, at med hensyn til den indfasning, som Dansk Folkeparti lægger op til, er det jo sådan, at det meget, meget sjældent er folk i de splinternye biler, der kører spirituskørsel. Det er jo gerne dem i de udrangerede biler, der er mindst 10 år gamle, så løsningsforslaget vil ikke hjælpe før om 10 år.

Hr. Kim Christiansen.

Jeg kan godt huske argumentet fra den første debat, vi havde, da det her beslutningsforslag blev fremsat tidligere, om, at det kun var gamle smadrekasser, som spritbilister kørte i. Altså, Rådet for Sikker Trafik oplyser, at der kører mellem 25.000 og 30.000 spritbilister på de danske landeveje hver dag, og så mange gamle smadrekasser har vi jo ikke, vil jeg sige til hr. Karsten Nonbo, som burde forholde sig til virkeligheden. Det drejer sig altså også om personer i nyere biler. Og lige så vel, som der var med sikkerhedsseler osv., hvor man også havde en undtagelse, der betød, at ældre biler ikke skulle have sikkerhedssele og ikke skulle have dem eftermonteret, vil det samme jo gælde for alkolåse.

Ud over det her med ikke at skære alle over en kam har jeg ikke fået et eneste argument fra Venstre for, hvorfor man ikke skulle kræve det her i alle nye biler fra år 2015. Vi kan godt skubbe det til 2016, hvis det er bedre for hr. Karsten Nonbo. Og når nu det her forslag virker meget fornuftigt, hvorfor så ikke bare støtte det?

Ordføreren.

Det er nærmere mit indtryk, at hr. Kim Christiansen ikke vil lytte til fornuftige argumenter. Det er derfor, han ikke har hørt dem. Jeg tror, det er et filter, der sorterer dem fra og gør, at hr. Kim Christiansen ikke hører dem. Jeg synes, jeg har givet det fornuftige argument, at der her er for lidt trafiksikkerhed for pengene.

Tallet på 30.000-40.000, synes jeg hr. Kim Christiansens sagde – altså at der kører 30.000-40.000 spritbilister rundt om dagen – vil jeg godt lige have undersøgt lidt nærmere, for så er der noget, der tyder på, at der skal nogle flere politifolk på gaden. Så kan de jo nærmest skovle spritbilisterne ind. Og hvis man regner det om i procent af, hvor mange der færdes i trafikken, tror jeg egentlig også, at hr. Kim Christiansen hellere skulle få styr på nullerne, for så tror jeg også, at han regner med procenter i stedet for promiller i trafikken, for det er da vist et helt galt tal.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Fra socialdemokratisk side vil vi gerne takke Dansk Folkeparti for at rejse en meget væsentlig og vigtig debat om trafiksikkerhed og også bekæmpelse af spritbilisme. Der er ikke nogen tvivl om, at det at køre bil i spirituspåvirket tilstand er stærkt forkasteligt. Det er forbundet med livsfare, andre menneskers liv er i fare, fordi man ikke er i stand til at tænke sig ordentligt om, så det er et område, der skal tages meget alvorligt.

Nu er det her beslutningsforslag jo et beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat tidligere, og vi havde også dengang, hvor det ikke hed B 33, men B 13, lejlighed til at vende de forskellige argumenter. Fra socialdemokratisk side har vi stor sympati for, at man rejser diskussionen og også får flere elementer i forslaget, men når vi kigger på det konkrete beslutningsforslag, ser vi, at der, som jeg også lidt oplever Venstres ordfører være inde på, er en række konkrete problemstillinger og udfordringer, der gør, at det er vanskeligt bare at sige ja til forslaget.

For det første risikerer vi jo med et sådant forslag her at bringe os i en situation, hvor vi kriminaliserer langt de fleste af bilisterne, nemlig dem, som kører lovlydigt, alle de mange mennesker, som hver eneste dag til og fra arbejde bruger deres bil, og som aldrig kunne drømme om at køre i spirituspåvirket tilstand. Desuden pådutter vi dem, at de skal ud at investere måske op imod 10.000 kr. i en alkolås, når de køber en ny bil. Det er altså at kriminalisere en hel masse mennesker, som er lovlydige, og det mistænkeliggør en masse mennesker, som er lovlydige. Det er problematisk, og det er en hel principiel problemstilling.

Som også Venstres ordfører er inde på, er det heller ikke godtgjort, at man nødvendigvis får mest mulig trafiksikkerhed for pengene med det her forslag, altså at det er det mest samfundsøkonomisk rigtige at gøre.

Endelig vil der også være dem, der siger: Er vi nu sikre på, at man ikke kan snyde med sådan en alkolås? Vil man kunne få en anden til at puste i den? Jeg tror, det var forrige gang, vi debatterede det her, at Venstres hr. Karsten Nonbo nævnte, at man havde hørt folk tale om, at en hund kunne blæse i den. Det er et forholdsvis vildt eksempel, men der må være måder, hvorpå man kan snyde med det her. Man kunne også forestille sig, at en støvsuger i bilen kunne gøre sig ud for et blæseinstrument. Så det er heller ikke tilstrækkelig belyst.

Så er der også det forhold, at vi i forhold til EU ikke uden videre bare kan lave vore egne regler. Vi er altså lidt underlagt at skulle have ens regler på det her område. Der kan man selvfølgelig sige pjat med det, og at det ikke kan passe osv., men det er altså nu engang en dimension, vi er nødt til at tage højde for.

Endelig og som det sidste er der altså også den problemstilling med, at det her beslutningsforslag jo kun gælder, for så vidt angår nye biler, og man kunne forestille sig den meget uheldige bivirkning af det her forslag, at dem, der skulle få den helt uacceptable, helt vanvittige tanke at køre bil i spirituspåvirket tilstand, tvinges ud i så også at køre i en bil, som ikke er sikker, altså at de, som årene går, er nødt til at køre i en mere og mere udslidt bil, for det er den, de kan køre i uden at blive standset af alkolåsen. Så kombinationen af en meget beruset chauffør og en bil, der er ved at falde fra hinanden, er det, man kan risikere at fremelske ved det her forslag.

Så det er sådan set ikke, fordi vi ikke har sympati for, at vi skal gøre endnu mere for at stoppe det galmandsværk, det er at køre i spirituspåvirket tilstand, vi vil bare fra socialdemokratisk side være helt sikre på, at det er det rigtige, vi gør, og derfor vil vi igen invitere Dansk Folkepartis ordfører, hr. Kim Christiansen, som har lagt et stort arbejde i det her forslag – stor anerkendelse for det – til at tage drøftelsen i udvalget, så vi kan se, om vi kan gøre noget for at forbedre det her, om vi kan bruge nogle af ideerne i forslaget til at løfte vores politik på det her område, for vi er sådan set lutter øren, og vi vil gerne være med i et konstruktivt samarbejde om det her. Men det konkrete beslutningsforslag kan vi fra socialdemokratisk side ikke stemme for.

Hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Og tak for den socialdemokratiske ordførers anerkendelse – lidt af anerkendelsen skal jo gå til Socialdemokratiet selv, for det er jo oprindelig et gammelt forslag fremsat af den nuværende ordfører, hr. Rasmus Prehn. Hvad det hed dengang, ved jeg ikke. Det hed B 13, da vi tog tråden op. Nu hedder det B 33, og det kommer sikkert til at hedde B 53 næste gang, det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg kan jo forstå på det hele, at der nok bliver en næste gang. Vi giver ikke så nemt op.

Det, der bare undrer mig, og det, jeg gerne vil spørge hr. Rasmus Prehn om, er, hvad det er der har gjort, at man har ændret holdning, når man selv har fremsat et stort set enslydende forslag. Er det ministerbilerne og det, at man pludselig har fået regeringsmagten?

Ordføreren.

Tusind tak til Dansk Folkepartis hr. Kim Christiansen. Det er jo et svært spørgsmål og et drillende spørgsmål og et af de spørgsmål, man nødig vil have, når man står på Folketingets talerstol, for det er rigtigt, hvad hr. Kim Christiansen er inde på, nemlig at Socialdemokratiet har været fremme med et lignende forslag tidligere. Det var ganske vist ikke undertegnede, der var ordfører – det var min kollega hr. Magnus Heunicke – men det gør jo ikke sagen bedre. Vi har været fremme med lignende tanker, og så er det jo faktisk pinligt, som også Dansk Folkepartis ordfører er inde på, at vi så står her og taler imod det.

Sagen er bare den, at vi har været tvunget til nu her, når der er et konkret forslag, at gå i dybden med det, få det belyst fra alle sider, sende det på juridisk værksted, høre eksperter, tale med bagland osv. i et helt andet omfang, end vi havde haft lejlighed til i første omgang, hvor vi jo, som man umiddelbart gør, når man læser det her forslag, tænkte, at det da var en rigtig god idé. Men den her gang er vi altså nået en erkendelse videre, så vi er blevet klogere på det her område, og vi har nogle ting, vi er nødt til at tage højde for, inden vi bare kan sige ja til forslaget.

Så jeg håber, at Dansk Folkepartis ordfører respekterer og anerkender det forhold, at man kan gå hen og blive klogere på et område.

Hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Jeg vil bare gøre ordføreren opmærksom på, at der jo ikke ligger et konkret forslag her. Det er et beslutningsforslag stort set enslydende med det, Socialdemokratiet fremsatte for et par år tilbage, inden de kom i regering. Det eneste, vi har ændrer lidt på, er årstallet for at give folk en bedre frist.

Hr. Rasmus Prehn kom med sådan en dommedagsprofeti om, at det kun ville være gamle usikre biler, der ville køre rundt på landevejene. Er det ikke korrekt, vil jeg spørge hr. Rasmus Prehn, at hvis man nu lavede det her i alle nye biler, så laver man selvfølgelig også en overgangsfase i forhold til ældre biler, ligesom man gjorde med sikkerhedsseler. Ville det være helt utænkeligt? Hvis ikke vil vi meget gerne fremsætte det som et ændringsforslag til det her, hvis det kan bane vejen for, at Socialdemokratiet så vil stemme for det her forslag?

Ordføreren.

Dansk Folkepartis hr. Kim Christiansen har jo ret i, at der her er tale om et konkret beslutningsforslag. Derfor er det også det konkrete beslutningsforslag, som vi skal forholde os til. Kan vi stemme for det eller kan vi ikke stemme for det? Der er, som ordføreren selv er inde på, nogle ting, man godt kunne ændre på, altså noget, man kunne gøre bedre, og det er derfor, at jeg som Socialdemokraternes ordfører inviterer til, at vi så kan tage diskussionen i udvalget, sådan at det endelige produkt, vi får, bliver noget, som er mere holdbart i forhold til de udfordringer, vi står over for. For selve det kerneprincip, at vi skal gøre mere for at bekæmpe spritbilisme, er vi jo helt enige i fra socialdemokratisk side. Det vil vi heller ikke finde os i; det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe. Vi skal bare være sikre på, at det er det rigtige, vi gør.

Hr. Henning Hyllested.

Både den socialdemokratiske ordfører og Venstres ordfører er jo ved at kvæle beslutningsforslaget i positive tilkendegivelser – det er godt, vi får debatten osv. osv. Sådan var det også sidste gang, beslutningsforslaget blev fremsat. Og det er jo godt, men det kan hr. Kim Christiansen nok ikke bruge til så meget.

Jeg forstår ikke helt argumentationen om, at man med forslaget vil kriminalisere store dele af befolkningen sådan i virkeligheden helt umotiveret. Der er jo tale om, vil jeg sige til hr. Rasmus Prehn, et forebyggende tiltag. Sådan er det jo mange gange, når man vil forebygge og gøre det sådan lidt mere håndfast end bare ved kampagner og den slags ting. Så er det jo, man går ind og siger: Jamen så må vi jo adfærdsregulere. Det er vel egentlig det, man prøver her med alkolåse.

Man kunne jo drage en sammenligning til sikkerhedsseler. De var heller ikke påbudt i sin tid. I dag er man kriminel, hvis man ikke kører med sikkerhedssele. Hvorfor ikke forebygge i stedet for, så vi næsten slipper for spritbilisme, at folk kører fulde rundt på vores veje?

Ordføreren.

Argumentationen er jo, at der heldigvis er et flertal i den danske befolkning, som aldrig kunne drømme om at sætte sig ind i en bil i alkoholpåvirket tilstand, og at det derfor på mange måder ville være urimeligt at sige til alle de mange lovlydige: Prøv at høre her, fordi der er et mindretal, der har en fuldstændig uacceptabel adfærd og kan finde på at køre i alkoholpåvirket tilstand, skal du også, selv om du er lovlydig, have en udgift forbundet med det her.

Altså, det er selvfølgelig en overdrivelse, men man kunne forestille sig den situation, at man ved, at er man ude at flyve, kan det blive en rigtig god idé at have en faldskærm, og så for at sikre, at alle er sikret, skal cyklister og bilister også have faldskærm. I en sådan situation vil man jo aldrig acceptere, at man skulle have en ekstra omkostning for noget, der ikke giver mening, når nu man rent faktisk har en lovlydig adfærd. Det er sådan set den argumentation, jeg prøver at føre frem, ganske vist med et lidt karikeret og stærkt optrukket eksempel. Men jeg er sikker på, at Enhedslistens hr. Henning Hyllested forstår min pointe.

Hr. Henning Hyllested.

Ork jo, men jeg kan alligevel ikke undlade at kommentere hr. Rasmus Prehns kommentar her: På baggrund af et lille mindretal – ja, lille og lille – kriminaliserer man store dele af befolkningen. Og jeg havde nær sagt: Hvad så?

Tror hr. Rasmus Prehn, at folk også vil føle sig kriminaliseret? Altinget har jo gennemført en spørgeundersøgelse, som viser, at forslaget om at indføre alkolåse i nye biler støttes af over 70 pct. af den danske befolkning, så jeg tror, det er en falsk problemstilling, hr. Rasmus Prehn og andre opstiller her. Jeg tror ikke, det er noget problem for den danske befolkning og for de danske bilister, hvis man kan være med til at afskaffe et problem, som jo også rammer de lovlydige, hvis de bliver påkørt eller kørt ned eller smadret af en spritbilist.

Ordføreren.

Nu har vi socialdemokrater jo det tilfælles med Enhedslisten, at vi er optaget af, at også dem, der har mindst, skal have en fair chance her i livet. Lad os tage det konkrete eksempel, at en hårdtarbejdende enlig mor til to, der har cyklet gennem 5-6 år, endelig har fået sparet sammen til en af de her nye små billige miljørigtige biler. Hun kunne aldrig drømme om selv på en fredag aften at drikke noget, der var stærkere end Ribenasaft. Så kommer hr. Henning Hyllested og hr. Kim Christiansen og pådutter den her kvinde, at hun skal af med 10.000 kr. ekstra for en alkolås – noget, hun ikke har brug for, noget, der bare med til at mistænkeliggøre hende, noget, som forekommer helt malplaceret, eftersom hun aldrig kunne finde på at køre spirituskørsel.

Det er den sammenhæng, jeg gerne vil have Enhedslistens hr. Henning Hyllested til at kunne se. Skal hun virkelig pålægges så stor en udgift? Hvis vi kan kortlægge, at der er mulighed for at gøre det billigere og nemmere og bedre osv., så kan vi diskutere det, men det er relativt dyrt. Selv hvis der var 3.000 eller 4.000 kr., der var tale om, ville det være et meget stort beløb, man pådutter nogle, som egentlig er lovlydige.

Næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Jeg læste for nylig en historie om en mand, som havde drukket ti øl i løbet af sådan en god dags tid på arbejdet og så alligevel syntes, at han skulle sætte sig ind i en bil. Og så var det åbenbart meget overraskende for ham, at man kunne blive taget for spritbilisme.

Jeg vil gerne slå helt fast: Jeg forstår ikke de mennesker, som vælger at drikke en del genstande og så sætter sig ind i en bil. Derfor er jeg også glad for, at man, hvis man ser på statistikken, kan se, at antallet af dødsulykker i trafikken er faldet rigtig meget over de seneste år, og det samme gælder de dødsulykker og ulykker, der er relateret til spritbilisme. Det vil sige, at rigtig meget af det, der foregår med hensyn til kampagner og politiets kontrol, altså har en effekt.

Dansk Folkepartis forslag i dag handler om, at vi skal tvinge alle danskere til, at der, når de køber ny bil, skal være en alkolås i – der er sådan et skal-ord i forslaget. For dem, der ikke er klar over det, eller som lige er hoppet på debatten, er en alkolås – ligesom det instrument, vi kender fra politiet – et blæseinstrument, som man skal blæse i, og så kan bilen kun starte, hvis man har en promille på under 0,5. Det er klart, at sådan en alkolås selvfølgelig skal være testet, og man skal vide, at den rammer præcis. For det vil jo være ret irriterende, hvis man ikke har drukket for meget, og bilen så ikke kan starte, fordi dimsedutten måler forkert.

De oplysninger, jeg har kunnet finde frem til, siger, at det vil koste 10.000 kr. for sådan en alkolås. Nu har vi rundt regnet 2,5 millioner biler i Danmark, så det er altså en udgift på 25 mia. kr., hvis alle biler skal have en alkolås. Så kan udgiften godt deles ud over nogle år, fordi man siger, at det kun gælder nye biler, og så får alle biler det over nogle år. Men det vil jo så sige, at enten skal statskassen ud at punge ud med det her milliardbeløb over nogle år, eller også skal danskerne selv betale, når de køber ny bil, og så bliver det her beløb altså højere.

Der vil jeg så sætte spørgsmålstegn ved, om vi virkelig får nok ud af så stor en investering. For selvfølgelig vil det her betyde, at en bil ikke kan starte, hvis man har drukket. Men er det rimeligt, at alle danskere skal udsættes for den meget, meget store udgift, enten når de køber en bil eller via skattebilletten, hvis det er staten, der skal tage sig af det? Det synes jeg ikke er rimeligt. For det er jo heldigvis et meget stort flertal af danskerne, som ikke kunne finde på at gøre som den her mand, jeg startede med at nævne. Og jeg synes ikke, det er rimeligt, at de nu skal påføres sådan en tvangsafgift.

Jeg forstår egentlig heller ikke helt, at Dansk Folkeparti fremsætter forslaget, for jeg har bemærket, at Dansk Folkeparti i pressen går meget op i, at det ikke må være dyrere at købe en bil. Jeg har i hvert fald hørt, at de beskylder regeringen for at være meget onde i forhold til at gøre det dyrere at købe en bil. Så jeg forstår ikke, at Dansk Folkeparti kommer med det her forslag, som jo altså vil gøre det dyrere at købe bil, sådan som jeg forstår det.

Det, som jeg til gengæld godt kan lide ved forslaget, og som Dansk Folkeparti lige er inde over, er, at de nævner muligheden for måske at afgiftsfritage sikkerhedsudstyr. Det er sådan, at vi jo har registreringsafgiften, som udgør flere hundrede procent af det, det koster at producere bilen. Og der er rigtig meget fornuftigt sikkerhedsudstyr, som bliver helt vildt dyrt, hvis man nu gerne vil købe det frivilligt. Det er jo bl.a. sådan en alkolås, men det kunne også være en teknologi, der gør, at bilen selv kan bremse, eller en fartspærre, man kan installere, der gør, at bilen ikke kan køre mere, end hvad den må. Jeg har også læst, at man kan få en søvndetektor. Jeg ved ikke, hvordan det fungerer, men der er åbenbart noget teknologi, der kan gøre et eller andet ved en, hvis man sidder og falder i søvn bag rattet.

Der er meget af det sikkerhedsudstyr, som er meget dyrt. Og jeg synes, det kunne være en god diskussion at have, om man kunne fratage afgiften på noget af det her udstyr, når man er inde at kigge på bilskatterne på et tidspunkt. For det vil være en dårlig idé, synes jeg, hvis noget udstyr, som kan redde liv, ikke bliver købt, fordi det er for dyrt. Men jeg må understrege, at jeg synes, at det skal være frivilligt, om man vil købe det udstyr eller ej. Jeg synes ikke, man kan tvinge danskerne til f.eks. at betale 10.000 kr. for en alkolås, hvis de aldrig nogen sinde kunne finde på at drikke og køre bil på samme tid.

Derfor kan vi ikke støtte dette beslutningsforslag.

Hr. Kim Christiansen.

Nu nævnte hr. Andreas Steenberg, at det var et blæseinstrument. Jeg vil bare lige gøre opmærksom på som musiker, at et blæseinstrument altså er noget helt andet. Men det er korrekt, at det er en anordning, der skal pustes i, og hvis promillen viser mere end det, der er tilladt, kan man ganske enkelt ikke starte sin bil. Det er jo simpelt hen keep it simple, som man ville have sagt på nydansk.

Hr. Andreas Steenberg prøver så at male et eller andet skræmmebillede op med 10.000 kr. for en alkolås, men det koster en alkolås altså ikke i dag. De fås langt billigere, og så bilder jeg mig ind, at når sådan noget bliver sat lidt i storskala og det er bilproducenterne, der står for en masseproduktion af de her godkendte alkolåse – naturligvis ud fra nogle specifikationer, som man fastsætter – vil det ikke vil betyde en fordyrelse, når vi når frem til 2015, i forhold til nyprisen på en bil. Den vil i hvert fald været så minimal, så jeg vil godt være med til at udsætte bilisterne for, at den skulle stige med 1.000 eller 1.500 kr. Folk betaler i dag gladeligt 4.000-5.000 kr. for fire nye alufælge, så mon ikke også man kunne leve med det her for at øge trafiksikkerheden og sørge for, at vi får færre dræbte.

Så med hensyn til det der regnestykke med 25 milliarder, og om vi får nok for pengene, vil jeg spørge: Hvem er det, der skal have nok for pengene? Det her handler om, at det måske koster 1.000 eller 2.000 kr., når man køber ny bil, og for de penge får samfundet altså færre dræbte og færre tilskadekomne. Er det god økonomi? må jeg spørge hr. Andreas Steenberg.

Ordføreren.

Nu gik hr. Kim Christiansen jo ikke videre i X Factor, men jeg så programmet, og jeg er med på, at hr. Kim Christiansen ved mere om musik, end jeg gør. Så jeg tager det her med blæseinstrumentet til mig og er med på, at der er forskel på de to ting.

Nu er det sådan, at Danmark jo ikke er et specielt stort land, så det der med, at der kommer et kæmpe marked for alkolåse, hvis vi siger, at der skal være det i alle nye biler, tror jeg ikke på. Der skal vi nok igennem EU, og det ved jeg jo at hr. Kim Christiansen ikke er den store tilhænger af. Men hvis EU sagde, at nu skulle alle nye biler i EU have alkolåse, er jeg fuldstændig enig, og så tror jeg, at det ville blive relativt billigt, fordi så sætter man den i ude på fabrikken. Men det, vi ude i her, er, at vi også skal opbygge et statsligt kontrolsystem, som skal ud og sætte en alkolås i og teste den og sørge for, at der ikke kan være snyd og alt muligt. Så derfor er jeg ikke enig i, at det bare bliver 1.000 eller 2.000 kr. Det kan godt være, at det er mindre end 10.000 kr., men jeg er helt sikker på, at det vil være en væsentlig udgift.

Hr. Kim Christiansen.

Jeg vil tage fat i noget andet, som hr. Andreas Steenberg og flere andre ordførere har nævnt, nemlig at det her ville være at kriminalisere en masse mennesker. Gør det slet ikke indtryk på hr. Andreas Steenberg, at en undersøgelse offentliggjort på www.altinget.dk i december måned, viste, at over 70 pct. af danskerne faktisk synes, at det er helt o.k., er der kommer alkolås i alle biler? Er det så at trække noget ned over hovedet på folk? Ja, for de 22 pct., som synes, det ville være en dårlig idé, men det er jo svært at lovgive med hundrede procent tilslutning fra befolkningen. Det tror jeg ikke er sket i Folketinget endnu.

Ordføreren.

Nu brugte jeg ikke udtrykket kriminalisere. Jeg sagde, at jeg ikke synes, det er rimeligt, at alle lovlydige borgere skal betale den her udgift på nogle tusinde kroner til en alkolås. Jeg tror måske også, at Altinget har glemt at spørge folk om det, for hvis jeg nu bliver spurgt, om det ikke er o.k., at der en alkolås, så ville jeg da også tænke: Jo, o.k. Men hvis jeg lige blev gjort opmærksom på, at det altså ville koste mig en del tusindkronesedler, så tror jeg, at jeg ville blive mere skeptisk, og derfor tror jeg, at støtten er mindre end 70 pct.

Men det er i øvrigt ikke det, der skal afgøre det. Altså, jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi pålægger alle danskere en udgift til en alkolås, fordi en meget, meget lille del af bilisterne er så dumme, at de vælger at køre, efter de har drukket alkohol.

Hr. Henning Hyllested.

Det undrer mig lidt, at hr. Andreas Steenberg er så voldsomt optaget af og så bekymret over, at det skulle være så dyrt og ganske forfærdeligt, når folk skal anskaffe sig en bil, osv. osv. Jeg troede sådan set, at De Radikale havde en ambition om at mindske bilkørslen i det her land, og man kan jo sige, at dyrere biler om ikke andet ville bidrage til det.

Men jeg vil sige til hr. Andreas Steenberg, at det jo gælder for alt sikkerhedsudstyr, man kommer i bilerne. Airbags har været dyre at installere, og sikkerhedsseler har såmænd også været det engang og er det vel stadigvæk, og man kunne også nævne ABS-bremser. Altså, man kan jo nævne en masse ting. Det koster jo selvfølgelig alt sammen, og det samme vil alkolåse selvfølgelig gøre, så hvad er bekymringen lige pludselig i forhold til alkolåsen?

Det ville med et enkelt slag – eller noget, der ligner et enkelt slag – stort set fjerne det problem, vi har med spritbilisme, og dermed også fjerne en af de helt store årsager til ulykker på vejene.

Ordføreren.

Når vi nu er i gang med at diskutere sikkerhedsudstyr, har jeg lagt mærke til, at statistikkerne siger, at de fleste meget alvorlige uheld sker, fordi mænd på min alder vælger at køre alt for hurtigt på de jyske landeveje. Og når vi nu snakker om, hvad for noget udstyr vi skal prøve at få folk til at installere i bilerne, så tror jeg, vi skal se meget mere på nogle fartkontrollerende instrumenter, altså de her fartspærrere eller noget teknologi, der gør, at en bil bremser af sig selv.

Jeg er sådan set med på at prøve at kigge på nogle af de afgifter, vi lægger på sikkerhedsudstyr, for sådan som jeg har forstået historikken, så var det en afgiftsfritagelse af sikkerhedsselen, der gjorde, at alle danskere tænkte, at det var smart med sikkerhedssele og godt gad købe den til en pris, som var acceptabel. Dermed fik vi faktisk som et af de første lande sikkerhedsseler i alle biler, så det kunne jo godt være en vej at gå. Det synes jeg ville være en bedre måde end at tvinge en afgift ned over alle danskere.

Hr. Henning Hyllested.

Jamen det er jo rigtigt, at det – altså farten – også er en stor årsag til rigtig mange færdselsulykker med tilskadekomne og døde. Det er jeg helt enig i. Men spritbilisme er det jo altså også, og jeg vil sige til hr. Andreas Steenberg, at det ene vel ikke udelukker det andet. Det skulle jeg ikke mene at det gør – nå, nu tabte jeg tråden. Det ene udelukker i virkeligheden ikke det andet.

Ordføreren.

Jo, det synes jeg, for det er så lille et antal bilister, der kører spirituskørsel. Langt de fleste danskere gør ikke, og derfor synes jeg ikke, det er rimeligt, at man pålægger alle en afgift ved at have en alkolås. Jeg synes bedre om et forslag om at gøre det lidt billigere at installere sikkerhedsudstyr og købe det med, når man køber en bil. For så går det ad frivillighedens vej, og jeg tror i øvrigt også, at rigtig mange danskere så ville vælge at købe noget sikkerhedsudstyr. Men jeg tror måske, at de vil vælge noget andet, f.eks. noget, der gør noget ved farten og gør noget ved, om man falder i søvn på landevejene.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Da SF's ordfører ikke kan være til stede, skal jeg på vegne af ham meddele, at SF ikke kan støtte det her forslag.

I SF synes vi, at det her er et sympatisk beslutningsforslag, der skal være med til at afhjælpe et alvorligt problem i forhold til trafiksikkerheden. Alkoholpåvirkede bilister er skyld i alt for mange ulykker, og selvfølgelig skal vi bruge ressourcer på at sætte ind over for det. Heldigvis er antallet af alvorlige trafikulykker faldet, og det er bl.a. sket på grund af de mange adfærdspåvirkende kampagner, der har været igennem årene, og så er straffen blevet skærpet.

Af mange af de grunde, der er blevet nævnt af bl.a. trafikministeren, den socialdemokratiske og den radikale ordfører – jeg skal ikke opremse de samme argumenter igen – kan vi ikke støtte det her forslag, men vi ser meget frem til en videre drøftelse af, hvordan vi sammen i Folketinget kan sikre trafiksikkerheden.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Henning Hyllested som ordfører for Enhedslisten.

Jeg vil ikke bare lade forslaget være omgærdet med sympati og velvilje, tak for debatten, og jeg skal give dig, skal jeg. Vi synes faktisk, at det er et ganske fornuftigt forslag. Vi har selvfølgelig også som altid nogle kritiske bemærkninger, og dem vender jeg tilbage til, men vi synes faktisk, at det er et ganske fornuftigt forslag.

Det er jo rigtigt, som der er blevet gjort opmærksom på, at vi jo indtil for nylig var enige med Socialdemokraterne og SF om, at det er et fornuftigt tiltag at tage. Og der har som sagt været fremsat næsten enslydende forslag om det her, hvor Socialdemokraterne og SF jo altså også var med. Det er befriende at høre den socialdemokratiske ordfører stå på talerstolen og sige: Det er også pinligt, men sådan må det være. Det, der så må være, må jo være, at man er blevet regeringsparti og pludselig er blevet ... ansvarlig.

Spritkørsel er jo stadig et udbredt fænomen, om end der, som også andre har gjort opmærksom på, glædeligvis er sket et fald i antallet af bilister, der kører bil i påvirket tilstand. Men trods talrige kampagner, henstillinger og med tiden også skærpede sanktioner er der altså alt for mange, der stadig væk overtræder forbuddet, og der er desværre også en del gengangere. Det kunne jo tyde på, at der er bilister – det ved vi jo også – der er immune over for kampagnerne og de sanktioner, de eventuelt måtte blive idømt. Vi finder faktisk også, at samfundet har været ret langmodigt over for de bilister, der kører spritkørsel, og alt for ofte har idømt forholdsvis milde straffe til dem, der har sat medtrafikanters liv og lemmer på spil. Det er således kun i meget grove tilfælde, at bilen er blevet beslaglagt. Så alene af den grund hilser vi forslaget velkommen, men som jeg sagde, har vi dog også et par kritiske kommentarer.

Det kan undre os, at forslaget først skal gælde fra 1. januar 2015, men o.k. Det kan også undre os, at det kun skal omfatte nye biler. Med den udskiftningstakt, der er af den danske bilpark, hvor personbilernes gennemsnitsalder vel er omkring 10 år, så går der jo da et par årtier, før alle biler er udstyret med alkohollås. Det synes vi måske er lige længe nok. Vi kunne godt forestille os, at man etablerede en eller anden slags glidende overgang, så alle biler uanset alder udstyres med alkohollås. Man kunne jo henvise til den tidligere trafikordfører for Socialdemokratiet, hr. Magnus Heunicke, som foreslog, at det skete i forbindelse med det periodiske syn. Men det var så dengang, hvor Socialdemokraterne mente, at der skulle være alkohollås i bilerne fra dag et.

Forslaget giver heller ikke nogen oplysninger om, hvorvidt alkolåsen virker, hvis det er bilistens medpassagerer, der blæser, men det er jo sådan nogle ting, man kan komme ud for.

Man kunne i stedet for vælge at se hele problemet omkring alkolåse, og det har sådan set også været inde i debatten, som en del af straffeforanstaltningerne. Hvis vi nu anser det for at være et led i straffeforanstaltningerne, slipper man også uden om hele den der EU-diskussion om, at det er tekniske handelshindringer. Vi kan fint støtte den svenske ordning, hvor en alkolås i mildere tilfælde, og det kunne også være i førstegangstilfældet, tilbydes som et alternativ til frakendelse af kørekortet. Her kan bilisten beholde kørekortet, hvis der bliver installeret en alkolås i 2 år, og for meget grove overtrædelser bliver alkohollåsen påbudt som en betingelse for at kunne generhverve kørekortet. Man kunne jo godt tænke i de baner og så bruge alkohollåsen på den måde. Så slipper man i hvert for diskussionen om, at det her er en teknisk handelshindring.

Jeg vil også godt i den forbindelse, når vi nu er inde på den snak, sige, at jeg synes, at det er meget kritisabelt – vi har helt tilbage i 2010, så det er snart 3 år siden, vedtaget sanktioner, som efter vores mening slet ikke er skrappe nok, og det er 10 måneder siden, vi sidst behandlede et beslutningsforslag, hvor der også blev lovet bod og bedring – at de ikke kan nosse sig færdige over i Justitsministeriet og få det her på banen. Jeg ved godt, at vi ikke klandre transportministeren for det. Jeg synes, at vi som et enigt Ting skal efterlyse det og sige: Den går ikke; nu må det snart komme. Ellers kan vi næsten ikke komme i gang med forslag til at forbedre det gennem noget af det, som jeg lige har været inde på.

Så er der en diskussion, som jeg også selv har deltaget i. Jeg synes ikke, at de argumenter – jeg har ligesom også forsøgt at gøre opmærksom på det i mine kommentarer – som man prøver at fremføre, helt holder. Det sidste argument, som jeg lige synes at jeg vil kommentere, er det der med den hårdtarbejdende enlige mor, der har cyklet i 6 år med børnene på cyklen, og som så anskaffer sig en bil. Jeg tror helt ærligt, at den enlige mor, som har knoklet og smurt leverpostejmadder, og hvad det hedder i regeringens jargon, vil være rigtig glad for, når hun sætter sig ind i bilen eller måske alligevel tager cyklen og transporterer barnet bag på den, ikke at møde en spritbilist og blive knaldet ned af vedkommende.

Tak til Enhedslistens ordfører. Udtrykket at nosse sig færdig bør nok ikke gentages.

Så giver jeg ordet til Liberal Alliances ordfører, hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Jeg er enig med Enhedslistens ordfører i, at vi så nu står her igen efter 10 måneder og kan konstatere, at på trods af den lovgivning, der er vedtaget på området, er det altså ikke udført – den lovgivning, som blev vedtaget i Folketinget for at sende det signal, at hvis man begår den forbrydelse at køre spirituskørsel, så har det en konsekvens, nemlig at der så skal installeres alkolås, og det indebærer selvfølgelig en økonomisk udgift osv. Det må understreges, at man undrer sig her fra Tingets talerstol, og at der på et tidspunkt må gives en god forklaring på, at det ikke effektueres. Det sagde vi også for 10 måneder siden, og nu siger vi det så forhåbentlig med streg under; det synes jeg.

Når man nu ikke kan gå ind for det her lovforslag, skal man nødig tages til indtægt for, at man så går ind for spirituskørsel. Nu kan man jo så sige, at Dansk Folkeparti udviser en vis stædighed og påholdenhed ved at genfremsætte forslaget, også selv om der ikke var i nærheden af et flertal sidste gang. Det vil jeg så sige også er noget vi helt har forståelse for i Liberal Alliance. Det gør vi også en gang imellem, så der skal ikke lyde onde ord for det. Og det er, fordi det er et problem, der er værd at have fokus på.

Jeg mener så ikke, at vi skal forfalde til det, vi så tit gør her i Tinget: at vi lovgiver for de mange på grund af nogle få personers overtrædelser. Vi har en hundelov, en knivlov og mange andre spændende love i det her land, som, fordi nogle gør noget forkert, skal gælde alle til stor gene.

Jeg tror faktisk, at vi hver især kan gøre meget i forbindelse med det her problem. Hvis vi alle de steder, vi færdes, har modet til at sige, når vi f.eks. ser nogle til en fest, der vil køre hjem, at det ikke er godt nok, altså faktisk tør udtale: Lad nu være med det, det er for dumt. Måske er der også nogle, der gør det. Måske er det derfor, at vi kan konstatere med glæde, at antallet af ulykker, hvor spiritus er indblandet, er faldende, og det er rigtig glædeligt. Og hvis udviklingen i de tal kan fortsætte, ja, så løser problemet jo stort set sig selv over tid.

Så det er godt, at der er fokus på det her, og vi kan måske ikke diskutere det for tit. Jeg mener dog ikke, at løsningen er at installere alkolås i alle biler, selv om det kan være ønskværdigt. Man kan se det for sig: Bilen kan simpelt hen ikke køre, hvis den, der har tænkt sig at køre, har nydt spiritus. Det er en tiltalende tanke. Så på et tidspunkt vil jeg sige at det godt kan være inden for rækkevidde. Så jeg tror ikke, at vi skal stoppe debatten, men vi kan ikke støtte forslaget nu, ligesom vi heller ikke kunne det sidste gang. Det er godt, at der peges på, at der ved en eventuel vedtagelse, når vi kommer dertil engang, selvfølgelig skal være afgiftsfritagelse. Man kunne så håbe på, at Dansk Folkeparti ville gå meget op i, at vi egentlig fik mere afgiftsfritagelse på en række af den slags ekstraudstyr. Ja, måske kunne vi endda finde sammen om en afgiftsfritagelse i det hele taget på vores bilpark i Danmark, som er alt for afgiftsbelagt. Så der er flere muligheder.

Men forslaget her kan vi ikke støtte. Vi er enige i intentionen om, at spirituskørsel bør forhindres med alle de midler, vi i øvrigt har, uden at vi skal have en sådan anordning i køretøjer.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Christiansen.

Tak. Når nu hr. Leif Mikkelsen siger – næsten afslutningsvis i sin tale – at der ingen tvivl er om, at det her er inden for rækkevidde, forstår jeg ganske enkelt ikke argumentationen mere. Det her er inden for rækkevidde, men vi vil ikke stemme for det, vi vil ikke have det. Men det er inden for rækkevidde, og det er noget, vi gerne ser i alle biler på sigt. Sådan tror jeg også godt jeg kunne tolke hr. Leif Mikkelsens tale. Hvorfor skal man så udskyde den proces? Det jo ikke vanvittig dyrt. Ifølge Rådet for Sikker Trafik ligger prisen på en alkolås i dag nede på omkring 6.000 kr., og det er stadig væk min formodning, at den vil blive endnu billigere frem mod 2015.

Men hvorfor udskyde det her, vil jeg spørge hr. Leif Mikkelsen, når nu det er inden for rækkevidde, og når nu det er noget, ordføreren, kan jeg forstå, gerne ser på sigt?

Ordføreren.

Ja, nu har jeg jo forsøgt at pege på, at jeg synes, at vi først og fremmest skulle få regeringen til at bruge den lovgivning, der er vedtaget, sådan at vi brugte en sådan ordning mod dem, der forbryder sig mod det her. Men at kaste sig over alle bilister i Danmark på grund af det heldigvis faldende og beskedne tal er efter vores opfattelse at skyde gråspurve med kanoner, og det er det, vi ikke vil medvirke til nu.

Kim Christiansen.

Tallet er faldende, det er korrekt, og det er det på grund af et rigtig godt stykke arbejde omkring færdselssikkerheden, men der er stadig væk spiritus indblandet i over 13 pct. af de ulykker med dræbte, der sker på danske veje. Er det noget, som hr. Leif Mikkelsen bare fuldstændig kan negligere ved at sige: Nå ja, når bare vi er nede på 13 pct., betyder det ikke noget, og så skal ikke gøre noget ved problemet?

Ordføreren.

Jeg vil glæde mig over, at de 13 pct. da er et langt lavere tal, og at vi de seneste 10 år har set et fald på 1.000 i antallet af ulykker, hvor der er spiritus indblandet. Det er en udvikling, vi skal fortsætte, måske ved at vi alle sammen er opmærksomme på at fordømme spirituskørsel, og at vi gør opmærksom på, hvor dumt og tåbeligt det er – altså en appel til at tage et personligt ansvar for os selv og for andre. Det er stadig væk en god liberal tænkning.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Og vi går til den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte det her beslutningsforslag. Først vil jeg gerne præcisere, at jeg selvfølgelig synes, vi skal bruge alle de ressourcer, vi har til rådighed, til at bekæmpe spirituskørsel. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at undgå det. Vi skal sætte en dagsorden hver eneste dag, hvad andre ordførere også har været inde på, omhandlende det personlige ansvar og det omdømme, man har, når man kan finde på at sætte sig bag rattet i en bil, når man er spirituspåvirket. Det tager vi fuldstændig afstand fra, og det skal vi alle sammen være med til at forhindre. Det er heldigvis også den proces, vi kan se der er.

Årsagen til, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, er jo for det første, at langt, langt størstedelen af befolkningen faktisk ikke kører i spirituspåvirket tilstand, og det ville være helt urimeligt at udsætte dem for den her ekstra udgift, pålægge dem den omkostning, det vil være at skulle montere en alkolås i sin bil. Jeg synes, det ud fra et frihedsbegreb ville være helt urimeligt at sanktionere nogle, som aldrig har begået nogen form for forbrydelse.

Det næste er, at man kunne starte med at sige: Hvorfor skal der så ikke også være en startspærre i en bil, så man ikke kan starte, hvis man ikke har sikkerhedssele på? Og hvorfor må biler kunne køre over 130 km/t., når man intet sted i Danmark må køre over 130 km/t.? Altså, vi kan jo få et så detailstyret system, at det er helt umuligt at håndtere. Så det er det der med proportionerne – at skyde gråspurve med kanoner – der gør, at jeg ikke synes, det ville være rimeligt.

Hvis man så monterede en alkolås, mon ikke der meget hurtigt derefter ville være nogle, der ville begynde at sælge de her pumper, man bruger til at pumpe luftmadrasser op med, og så kunne man lige sende den slags luft igennem i stedet for ens udåndingsluft eller ånde, når man blæste igennem den – selv om hr. Kim Christiansen ikke kan lide, at det bliver kaldt et blæseinstrument, og det er det jo heller ikke, det er en alkolås. Men altså, man blæser i den, men alkolåsen kan jo ikke se, hvor den luft kommer fra, så der kan snydes med det. Det så vi også med kontrolforanstaltningerne til lastbiler. Der kunne snydes med køre- og hviletidsbestemmelserne, og fartskriverne kunne der manipuleres med i apparaturet og sådan nogle ting. Så jeg synes, man skal forholde sig til proportionerne i den her sag.

Der er det helt rigtigt, og jeg synes, det er helt rimeligt, at man, som Dansk Folkeparti er inde på, pålægger dem, som er taget af vores politi for at køre med alkohol i blodet, og dermed har brudt loven, nogle ekstra byrder: både det bøvl, det må være, at de kun må føre et køretøj med alkolås – og så må vi håbe, at de bruger den efter de forskrifter, der er, og at de ikke snyder med det – og den omkostning, der er forbundet med det. Det vil være fair nok. Der har jeg ingen medlidenhed. Der synes jeg det er helt fair at man skrider ind med nogle ekstra foranstaltninger over for dem, som har brudt lovgivningen og en gang har kørt spirituspåvirket. Så det er vi helt med på, og vi vil også gerne være med til at lægge det pres på ministeren for at få indført det, der blev vedtaget i 2010 – det synes vi er glimrende. Men beslutningsforslaget, som det ligger her, siger vi nej tak til.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Christiansen.

En stor del af hr. Mike Legarths argumentation går egentlig på, at der kan snydes med en alkolås. Skal jeg så tolke det derhen, at De Konservative ikke støtter noget som helst, som der kan snydes med? For så bliver det da nok et problem, der kan jo snydes med alle installationer. Man kan lade være med at tage selen på. Men så vil jeg bare oplyse hr. Mike Legarth om, at så har vi jo en færdselslov, der siger, at så får man en bøde for det. Kunne man forestille sig, at man også kunne tildele folk bøder for at snyde med en alkolås? Det er jo ikke et argument for ikke at indføre en alkolås, at der kan snydes med den – eller hvad?

Ordføreren.

Jeg gjorde helt klart og tydeligt opmærksom på, at vores vigtigste argument imod det her er, at vi ikke synes, det er rimeligt at sanktionere nogen, der ikke har begået en forbrydelse, altså at pålægge nogle en byrde med at skulle installere en alkolås i en bil for folk, som aldrig nogen sinde har eller kunne drømme om at køre i spirituspåvirket tilstand. Hvorfor skulle vi dog gøre det? Det er helt urimeligt, og det er at vende tingene på hovedet. Vi skal straffe dem, som bryder loven, men vi skal da ikke til at begynde at indføre kontrolordninger. Det næste må jo så være, at vi så også skal have en anordning i bilen, sådan at ingen biler kan køre over 130 km/t. På samme måde må der så åbenbart skulle installeres en chip til x antal tusinde kroner, så man, når man kører i bymæssig bebyggelse, ikke kan køre over 50 km/t. Det får jo ingen ende, må jeg sige til hr. Kim Christiansen. Det får ingen ende.

Vi er nødt til at have det personlige ansvar og tro på, at folk lever op til den lovgivning, vi har, og dem skal vi i hvert fald ikke straffe. Bryder man så vores lovgivning, slår vi til med den store hammer, og så er det helt fint med det her forslag.

Kim Christiansen? Nej. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Hr. Mike Legarth var inde på i sit ordførerindlæg, at det her var ude af proportioner. Det forudsætter vel, at man så ikke synes, at problemet med spritbilisme på vejene er stort. Det er vel trods alt en kendsgerning, som jeg tror at hr. Mike Legarth vil anerkende, nemlig at det er et kæmpestort problem. Det er et af de største problemer, vi har, i forhold til trafikulykker og tilskadekomne og døde på vejene. Her er der jo trods alt tale om et forslag, hvor man ligesom prøver at komme ulykkerne i forkøbet. Hr. Mike Legarth sagde, at han hellere ville bruge kræfterne og energien på at komme til med den store hammer, når ulykken var sket. Jamen er det da ikke bedre at komme den forkøbet, hvis det er et stort problem, og hvis man anerkender, at det er et stort problem, og så er det vel heller ikke ude af proportioner?

Ordføreren.

Jamen det kan man ikke med det her forslag. Der kan man kun håndtere en lillebitte del. Jeg har endnu ikke hørt et forslag fra hr. Henning Hyllested, ikke fordi jeg ikke forventer, at det snart kommer, men så skal vi vel også have et apparatur i bilerne, der kan afsløre, om folk kører medicinpåvirket, narkopåvirket eller på anden måde påvirket af euforiserende stoffer. Det er vel lige så vigtigt, som at man kører spirituspåvirket. Hvorfor forbyder vi ikke køb af indbrudsværktøj? Ville det betyde, at så blev der ikke begået indbrud? Nej, så er der nogle, der snyder på en eller anden anden måde og får det gjort alligevel. Det er derfor, at jeg mener, at man ikke opnår målsætningen, men vi skal da bekæmpe spirituskørsel alt det, vi kan.

Men som jeg illustrerede, er det på samme måde, som vi ved, at lastbilchauffører snyder med det apparatur, der sidder i bilerne, som skal kontrollere på skiven, hvor stærkt man kører, og hvor mange timer man har kørt i. Det bliver der snydt med af nogle, det ved vi. På samme måde vil der blive snydt med en alkolås, og derfor opnår vi ikke det, som der ser ud til at være formålet, nemlig at forhindre spirituskørsel. Det gør man ikke. Og så er det altså et spørgsmål om proportioner.

Henning Hyllested.

Men jeg spørger stadig væk, for det, hr. Mike Legarth siger, står mig ikke lysende klart. Hvorfor ikke forebygge? Det viser sig jo, og det har vist sig igennem årene, at sikkerhedsudstyr langt hen ad vejen bliver standardudstyr. Jeg tror også på, at på et eller andet tidspunkt bliver alkolåse standardudstyr. Er det så stadig væk ude af proportioner? Det er fuldstændig korrekt, at der sikkert også er ved at blive udviklet udstyr, eller der kan udvikles et udstyr, til at måle narkopåvirkning, og hvad ved jeg. Det er fint nok, hvis det fjerner et stort ulykkesproblem, en stor ulykkesårsag fra vejene og dermed hindrer tilskadekomne, kvæstede, døde på vejene. Så er det da bedre efter min bedste overbevisning at forebygge frem for at komme med den store hammer og tage fat i det efterfølgende, hvilket jo så samtidig kræver en meget, meget stor kontrolindsats, store ressourcer fra politiet. Det her er jo dog trods alt en forholdsvis simpel ordning, hvor man i virkeligheden løser store dele af et problem.

Ordføreren.

Jeg har jo tidligere meddelt, og jeg vil gerne gøre det en gang mere, at der ikke er nogen i det her Folketing, der ikke er nogen i det her land, der er mere imod spirituskørsel, end jeg og Det Konservative Folkeparti er. Vi vil gerne bakke op om kampagner og personligt ansvar, sørge for, at moralen er i orden, at vi hjælper hinanden med at skabe en forståelse i det her samfund om, at man ikke kører i spirituspåvirket tilstand. Kan man så bekæmpe det med en alkolås? Nej, jeg har jo illustreret her fra talerstolen, at det kan man faktisk ikke, fordi folk jo kan snyde med det. Så man løser det jo ikke. Hvad med, hvis man kører hashpåvirket? Hvad med, hvis man kører medicinpåvirket? Hvad med, hvis man kører narkopåvirket? Det er lige så farligt som at køre i spirituspåvirket tilstand. Så skal vi også have apparater for det.

Der er også nogle, der bliver dræbt, ved at folk kører for stærkt i byerne. Skal vi så ikke også have apparater, der gør, at bilerne ikke kan køre mere end 50 km/t. i byerne? Skal vi ikke også have apparater, der gør, at bilerne ikke kan køre mere end højst 110 km/t. og 130 km/t. ude på motorvejene? Vi får et eller andet totalt kontrolsamfund, som ikke giver nogen mening, som fjerner frihedsbegrebet til dem, der kan finde ud af at håndtere frihed under ansvar.

Så lad mig bare sige, at hr. Henning Hyllested sagde tidligere, at hvis man kørte uden sikkerhedssele, var man kriminel. Nej, det er man ikke. Det er en færdselslovovertrædelse, man bliver dog ikke kriminel af det. Det er en forseelse, ja, og det giver bøde, men man bliver ikke kriminel af det.

Tak til den konservative ordfører. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kim Christiansen.

Jeg vil endnu en gang sige tak for debatten. Man kan så altid diskutere, om det har været en god debat. Rygsvømning og bortforklaringer, søforklaringer, om man vil, har der været nok af. Der er næsten ikke de knuder, diverse ordførere har slået på sig selv for på den ene side at lovprise det her forslag, de gode intentioner og det rigtige i det og sige, at man ikke vil have spritbilister, men på den anden side sige, at man ikke vil gribe til det mest effektive våben mod spritbilisme, nemlig en alkolås. Det vil man ikke. Nej, man vil opfordre til, at man snakker lidt med hinanden og klapper hinanden på skulderen, og at folk inddrager nøglerne, hvis de ser nogle, der kører spritkørsel. Problemet er altså bare, at vi ikke altid ser dem, der kører ude på landevejene, men det gør alkolåsen. Nej, den ser ikke noget, men den opdager det, og så kan bilerne ikke starte.

Til ministeren og den her snak om handelshindring vil jeg også sige noget. Nu kan jeg også se, at hvad angår det sidste spørgsmål om det, der hedder Cassishensyn, altså hensynet til menneskeliv osv., findes der en undtagelsesbestemmelse, og det kan jeg se at Europa-Kommissionen rent faktisk ikke har svaret specifikt på. Det er nok, fordi det ikke rigtig var betimeligt, hvis man gav Dansk Folkeparti medhold i den historie, men vi forventer egentlig på et eller andet tidspunkt at få et svar på Kommissionen på, om det ud fra nogle undtagelsesbestemmelser er muligt at indføre en alkolås i alle nye biler, der tilgår Danmark.

Det, at EU skulle have en holdning til det her, er ikke noget, der afskrækker Dansk Folkeparti, for det afgørende er jo altså, hvilken holdning vi har. Men jeg vil sige til ministeren, at hvis det er så stort et problem i forhold til EU, og hvis det nu skulle vise sig, at de høje herrer nede i EU mener, at det her en handelshindring, er der jo intet, der forhindrer os i at lave en lovgivning, der pålægger importørerne at installere en alkolås, inden bilerne kommer på landevejen. Det er i hvert fald ikke en teknisk handelshindring. Jeg har meget, meget svært ved at se, hvordan man vil kringle den i de EU-venlige partier.

Hr. Karsten Nonbo, som nu er gået, betvivlede mine tal for, hvor mange spritbilister Rådet for Sikker Trafik skønner der kører på de danske landeveje dagligt. De tal fremgik også af min ordførertale, da vi behandlede det her forslag tidligere under navnet B 13, og dengang anfægtede hr. Karsten Nonbo ikke tallet. Jeg skal gerne få dem verificeret under udvalgsarbejdet. Det er selvfølgelig et skøn fra Rådet for Sikker Trafik, men det kan nok skønnes, at hr. Karsten Nonbo manglede argumenter i dag.

Fra den socialdemokratiske ordfører, som åbenbart heller ikke finder det væsentligt at være til stede i salen, var der mange gode tilkendegivelser, og dem vil jeg selvfølgelig kvittere for. Jeg vil godt kvittere for de positive ting. Men jeg glæder mig altså også ufattelig meget til det her udvalgsarbejde, der kommer. For hvis alle partier skal leve op til det, bliver sagt her fra talerstolen, nemlig at de gerne vil det her, at de ser det som en mulighed på sigt, så glæder jeg mig altså til, at man i udvalgsarbejdet byder ind med de løsninger, der skal til, for at vi kan nå derhen, hvor alkolåsen bliver en helt naturlig integreret del af bilparken i Danmark.

Vi er jo ikke nødvendigvis – hvad jeg skal sige – de vise mænd i Dansk Folkeparti. Vi er kloge, og vi er ansvarsfulde, og derfor har vi foreslået det her. Vi er også stædige, fik vi at vide af Liberal Alliance. Vi besidder dog også en god portion sund fornuft. Det er jo derfor, vi kan se det fornuftige i det her. Men vi kan jo godt have komponeret et beslutningsforslag, som har mangler. Det vil vi da meget gerne medgive, og vi takker for det, hvis intentionen hos alle ordførerne har været at gøre os opmærksomme på, at vi har lavet et beslutningsforslag, der ikke er fyldestgørende.

Så jeg glæder mig usigelig meget til udvalgsarbejdet og til, at de forskellige partier byder ind med gode løsninger til, hvordan det her beslutningsforslag med brug af sund fornuft kan udmøntes i reel lovgivning, der tilgodeser alle interesser. Det glæder jeg mig meget til, for sådan forstod jeg det. Jeg har ikke hørt én sige, at det her er en dårlig idé, og at det ikke kan redde menneskeliv. Det har jeg ikke hørt nogen sige. Jeg har hørt så mange andre søforklaringer i dag, men jeg glæder mig som sagt meget til, at man går konstruktivt ind i det her.

Så har jeg et par rent faktuelle oplysninger. Jeg nævnte også i nogle af mine spørgsmål, at Rådet for Sikker Trafik på deres hjemmeside angiver, at en alkolås i dag kan erhverves for 6.000 kr. De konstaterer også, at i 13,2 pct. af de ulykker, der er på de danske landeveje, er spiritus indblandet. Så jeg synes, at det her er noget, man bør tage mere alvorligt, end man gør, når man bare begynder at tale om abespil og EU-regler, og hvad man ellers kan finde på. Det her handler om menneskeliv. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Nonbo.

Nu sagde hr. Kim Christiansen, at tallene har han, fordi han brugte dem i den samme ordførertale for et par år siden, og der vil jeg tro at de måske også har været flere år gamle. De passede måske i de såkaldt gode, glade 1960'ere, hvor der var rigtig mange, der kørte spirituskørsel. Men heldigvis har virkeligheden altså flyttet sig i mellemtiden, og jeg synes også, hr. Kim Christiansen skal flytte sig i sine argumenter og sin debat i stedet for at køre i den samme rille. Det her er for alvorlig en sag til, at man bare skal gå i baglås og være fornærmet.

Jeg synes, at her har vi en fælles sag, og vi har jo anerkendt, at det er et emne, der er meget alvorligt. Det er et problem, vi skal løse sammen. Vi har anerkendt, at her er vi enige om at pålægge regeringen at føre de lovforslag, vi har vedtaget, ud i livet. Synes hr. Kim Christiansen ikke, at vi skal mødes om det i første omgang – nu blev han lidt fornærmet over ordet abespil – og at vi skal samle vores kræfter og få nogle reelle tal på bordet og få en reel debat i stedet for bare at kaste mudder efter hinanden?

Ordføreren.

Jeg vil lige her oplyse til hr. Karsten Nonbos orientering, at jeg hverken er fornærmet eller mudderkastende på nogen måde, og jeg mener heller ikke, at jeg kører i samme rille. Jeg forsøger netop at bringe nye faktuelle oplysninger frem, bl.a. det faktum, at 70 pct. af danskerne synes, det er en rigtig god idé. Er der nogen, der kører i den samme rille, må det være hr. Karsten Nonbo i sin argumentation, nemlig at man roser forslaget, men samtidig siger, at det ikke er noget, man vil. Så jeg ved ikke, hvem det er, der kører i samme rille, men jeg vil bare understrege, at jeg ikke er fornærmet, selv om jeg måske kunne se sådan ud.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)