Forslaget om en automatisk nedsættelse af gødningsnormen i våde år er begrundet i, at den kraftige nedbør i 2010 og 2011 har resulteret i, at en stor del af de pligtige efterafgrøder ikke har kunnet etableres, og at NaturErhvervstyrelsen derfor har måttet give en række dispensationer fra efterafgrødekravet. Det har ifølge ministeren betydet, at grundlaget for den kvælstofreducerende effekt, som var forudsat i vandmiljøplanerne, ikke har været tilstede i hele perioden. Siden ministeren begrunder lovforslaget med, at dispensationer til efterafgrødekrav øger kvælstofudledningen, har ministeren så nogen dokumentation for, at kvælstofudledningen rent faktisk har været større i 2010 og 2011, hvor der blev givet dispensationer fra efterafgrødekravet, eller baserer ministeren lovforslaget på, at udledningen teoretisk set kan have været større? Her henvises til de beskrevne miljømæssige konsekvenser af lovforslaget, hvor det antages dispensationer i 2011 fra efterafgrødekravet kan have betydet en øget udvaskning til vandmiljøet. Det er problematisk at effekten af stramningen af reglerne er baseret på en antagelse, når der forligger resultater fra NOVANA overvågningsprogrammet, som viser at kvælstofudledningen rent faktisk gik ned de to pågældende år, jf. bilag til spørgsmålet.
Dato: 21-02-2013
Status: Endeligt besvaret
Emne:
landbrug