Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 172:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og vævsloven. (Aktindsigt, levende donors samtykke til donation, sterilisation samt definitionspræciseringer i vævsloven).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).

(Fremsættelse 28.02.2013).

Forhandlingen er åbnet. Fru Jane Heitmann som Venstres ordfører.

Med lovforslaget her skal vi tage stilling til tre alvorlige problemstillinger i sundhedsloven, som også rummer etiske aspekter: Forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i mindreåriges patientjournaler, levende donors samtykke til donation og sterilisation. Ligeledes skal vi tage stilling til en korrektion i vævsloven.

Lad det være sagt med det samme: Spørgsmålene har for os i Venstre givet anledning til overvejelser både for og imod. Og jeg vil gerne her redegøre for Venstres overvejelser for hver enkelt delområde, vel vidende at der er nuancer og variationer i forhold til områdernes etiske aspekter.

I og med at lovforslaget på visse områder har etisk karakter og således må forventes at kræve nogle helt særlige overvejelser, finder jeg det ærlig talt højst besynderligt, at regeringen har valgt at sende forslaget i høring med en ultrakort høringsfrist og igen tilsidesætter eget regeringsgrundlag. Advokatrådet har kun fået 17 dage til at sende deres høringssvar, hvilket jeg finder er helt uacceptabelt henset til emnets alvorlige karakter. Man kunne godt have ønsket sig, at de høringsberettigede parter havde fået ordentlig tid til at overveje lovforslaget.

Hvad angår forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i mindreåriges patientjournaler, har jeg noteret mig, at høringssvarene overvejende er positive, og at der er bred opbakning til den del af lovforslaget. Vi har en helt særlig forpligtelse til at beskytte børn og en særlig forpligtelse til at være opmærksomme på de signaler, som børn sender. Derfor skal vi sætte ind og skærme børnene der, hvor det gør en reel forskel. Vi har i dag lovgivning, som beskytter mindreåriges journaloplysninger i forhold til f.eks. prævention og abortindgreb. Det giver derfor god mening at tilpasse og udvide lovgivningens hjemmel, således at man ved mistanke om incest kan nægte aktindsigt af hensyn til opklaringen. Man skal dog være opmærksom på ikke at krænke forældremyndighedsindehavernes retsstilling, således som KL også er inde på.

Ligesom det sker, at familier havner i ulykkelige og tragiske situationer på grund af vold eller incest, sker det også, at familier havner i ulykkelige situationer på grund af sygdom. En bror kan få livstruende leukæmi, eller en søster kan være født med en livstruende genetisk defekt. Og livet kan kun reddes, hvis man finder en egnet donor, som f.eks. kan donere knoglemarv eller et andet regenerativt væv. Ifølge FN's bioetikkonvention er det ikke tilladt at fjerne væv fra personer, som ikke kan give samtykke, ligesom der kun kan doneres mellem søskende. I Danmark har vi et forbehold i forhold til EU-konventionen netop på søskendeområdet, fordi man ønskede, at man skulle have mulighed for, at forældre med f.eks. demens kunne donere regenererbart væv. For os i Venstre giver det umiddelbart mening at udvide personkredsen, således at en forælder, en bror, en søster, et barn eller et nærtstående familiemedlem kan blive donor af regenererbart væv.

Vi har noteret os, at man i lovforslaget lægger vægt på, at den pågældende donor kan redde modtagerens liv, at donoren ikke gør indvendinger, at der ikke kan findes en anden egnet donor, og at forslaget er en præcisering af den nuværende praksis. Men vi mangler at blive en lille smule klogere på erfaringerne fra f.eks. Norge og Sverige, lande, som vi ofte sammenligner os med. Hvordan har man her grebet problematikken an, og hvad er erfaringerne?

I forhold til forslaget om sterilisation åbnes der op for tre nye muligheder: Aldersgrænsen for habile borgere for at komme i betragtning til sterilisation sænkes fra 25 til 18 år, mulighederne for sterilisation for inhabile borgere ændres, således at anden prævention skal være overvejet, men ikke nødvendigvis udelukket, og så opretter man et tilbud om et afklarende samtaleforløb.

I Venstre finder vi det logisk, at aldersgrænsen for sterilisation følger myndighedsalderen, ligesom vi finder, at det er en god idé at tilbyde et afklarende samtaleforløb. Flere organisationer påpeger, at disse samtaleforløb også bør foregå på f.eks. tegnsprog. Det er lidt uklart i lovteksten, om dette er tilfældet, så under udvalgsarbejdet vil vi spørge ind til det forhold.

Det er bestemt fornuftigt med en 6 måneders obligatorisk refleksionsperiode, i og med at sterilisation er et indgreb, som er kompliceret og måske umuligt at gøre om.

Vi har noteret os, at der vil være en årlig udgift til kommunerne på 400.000 kr., men vi kan ikke finde regeringens forslag til finansiering, og vi vil derfor gerne her spørge ind til, hvordan forslaget finansieres.

Fra forældre til udviklingshæmmede har der været et ønske om at lempe reglerne, således at anden prævention ikke nødvendigvis skal være udelukket, men blot overvejet. Vi har i Venstre forståelse for, at det kan være problemfyldt at huske at tage f.eks. p-piller, hvis ens mentale eller fysiske tilstand ikke er gearet til den regelmæssighed, som indtagelse af f.eks. p-piller kræver. Det er dog væsentligt, at sterilisationsindgrebet sker med respekt for borgerens vilje, hvilket også Danske Handicaporganisationer angiver i høringssvaret.

Hvad angår ændringer i vævsloven, er der behov for at indsætte og præcisere begreberne alvorlig bivirkning og uønsket alvorlig hændelse. En alvorlig bivirkning vil fremover også indbefatte det forhold, at et barn fødes med en genetisk sygdom. Af bemærkningerne fremgår det, at man med forslaget her overimplementerer vævsdirektivet, hvilket vi vil spørge ind til under udvalgsbehandlingen, ligesom vi gerne vil have præciseret erstatningspligten.

For Venstre er det væsentligt, at sædbankerne arbejder efter kodeks, som sikrer, at der oplyses om den risiko, at sæddonorer kan videregive arvelige sygdomsanlæg til donorbarnet, hvilket bør ligge i naturlig forlængelse af den foreslåede præcisering.

Fra Venstres side vil jeg gerne her tilkendegive, at vi har en række spørgsmål, som vi gerne vil have afklaret under udvalgsarbejdet, inden vi kan tage endelig stilling til det fremsatte lovforslag i dets helhed.

Tak til Venstres ordfører. Fru Karen J. Klint som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Dagens lovforslag omhandler fire områder i sundhedsloven, som Venstres ordfører her har tydeliggjort. Der er tre direkte ændringer og én præcisering.

Jeg vil også indlede med at sige, at det meste af lovforslaget sådan set har været i høring allerede for et år siden, og da indarbejdede man en masse af de bemærkninger, der kom, i lovforslaget, som har været i høring nu. Så det der med den meget korte frist og muligheder for at misforstå tingene: Der har faktisk været et rigtig godt forarbejde, og en af ændringerne er jo sådan set også et resultat af nogle forarbejder, der lå fra den forrige regering. Så det, vi lovbehandler i dag, er sådan set ikke helt nyt.

Men tilbage til min ordførertale. Jeg vil først tage to af ændringerne. Den første ændring – og det er den, der faktisk også lå i den tidligere regerings handlingsplan – er, at mindreårige børn skal kunne beskyttes mod forældres aktindsigt, hvis der er mistanke om kriminelle handlinger over for barnet. Retsvæsenet kan jo ikke ligebehandle en eventuel sigtet i det retslige arbejde, hvis man på den måde har fået indsigt i nogle oplysninger, som andre ikke ville få. Så det er ikke alene en beskyttelse af det pågældende barn til at kunne sige nogle ting, uden at far og mor kan læse det, men også en ligebehandling af mennesker over for retssystemet. Det vil særlig være i forbindelse med incestsager, men også i forbindelse med nogle voldssager. Det synes vi faktisk er en rigtig god ændring.

Så er der det forslag om at nedsætte aldersgrænsen for sterilisation, så den følger myndighedsalderen. Der vil jeg så bare nøjes med at sige her, at der også indføres en refleksionsperiode på 6 måneder. Og så kan der også være en undtagelse fra den refleksionsperiode. Hvis f.eks. en gravid forløses ved kejsersnit og samtidig ønsker at blive steriliseret, kan det gøres ved samme lejlighed. Det synes jeg faktisk lyder som noget rigtigt godt.

Så har jeg også noteret mig, at man skal tænke det mere handicapvenligt ind, end det i forvejen er, så døve, der benytter sig af tegnsprog, selvfølgelig også skal kunne få en samtale på det sprog, som de har som deres modersmål, hvis jeg kan tillade mig at kalde det det.

Så er der præciseringen af de to begreber alvorlig bivirkning og alvorlig uønsket hændelse, således at det nu kommer til at fremgå af selve vævsloven og ikke i bemærkningerne til den tidligere lov eller i de bekendtgørelser, som omhandler det. I en tid, hvor flere og flere børn undfanges ved brug af sæd og æg fra donor, fra anden person end moderens partner, er det en meget relevant tydeliggørelse. Så igen oplever jeg også det som en øget retssikkerhed på området.

Den sidste ændring er en tydeliggørelse af adgangen for personer under 18 år til at give gendanneligt væv til søskende eller forældre. Og i praksis er det faktisk, som sundheden og videnskaben er i dag, kun knoglemarv, der tales om. Donation kræver i forvejen fire samtidige kriterier for, at man kan gennemføre den, og det er, at der ikke findes anden egnet donor, at modtageren er en søskende, en forælder eller i særlige tilfælde i nær familie til donor, at det skal være for at skabe mulighed for at redde modtagerens liv, og at den pågældende potentielle donor ikke gør indvendinger. Så selv om man taler om, at et barn er for lille til at give samtykke, kan et barn jo godt komme med indvendinger på anden måde. Derfor er det også vigtigt, at der nu står, at børn skal høres, selv om de er underlagt forældres myndighed, og at deres udsagn skal vægtes i forhold til modenhed og alder, selv om de er mindreårige.

Samtidig med denne tydeliggørelse foreslås det, at der under helt særlige omstændigheder vil kunne udtages gendanneligt væv fra en voksen, der selv har mistet evnen til at give samtykke. Det kan f.eks. være en forælder eller en søskende, der i sin oprindelige habile tilstand ville have været en potentiel donor til at afgive knoglemarv som livreddende behandling for modtageren. Den inhabile person er således ikke en tilfældig voksen, men en nært beslægtet og kan alene bruges som donor i tilfælde, hvor der ikke er andre egnede donorer. Heller ikke her ligger beslutningen hos det behandlende sundhedspersonale, men hos en værge og med godkendelse i Sundhedsstyrelsen før indgrebet. Så jeg oplever egentlig, at der kommer en ny og styrket retssikkerhed ind, både over for de børn, som kan være potentielle donorer, og over for voksne, som har mistet evnen til selv at give samtykke. Man skal netop se på, om de kommer med andre indvendinger, om der er en anden habil person – deres værge, deres forældre – der giver tilladelse, om det er lægeligt forsvarligt, og at Sundhedsstyrelsen er inde over, før man gør det.

Vi har modtaget mange mails fra bekymrede personer, der siger, at det her er overgreb på folk, som er inhabile. Jeg oplever faktisk, at det er en tydeliggørelse af spillereglerne, og jeg vil også gerne slutte med at sige, at det her altså ikke handler om, at man kan foretage indgreb på bevidstløse mennesker. Det er nogle andre beslutninger. Så det er ikke en glidebane. Det er ikke til forskning, det er for at tilgodese nogle mennesker, der i forvejen ville have hjulpet hinanden. Så Socialdemokraterne kan støtte forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Liselott Blixt som Dansk Folkepartis ordfører.

Det her er jo et forslag, som ikke bare er til at gå til, da det omhandler nogle etiske problemstillinger, som man kan have lidt svært ved at definere klart. Samtidig drejer det sig om vidt forskellige forslag, som man kan have forskellige holdninger til. Derfor mener vi i Dansk Folkeparti, at lovgivning om etiske problemstillinger bør tages som enkeltsager, så man kan forholde sig til hver enkelt. I Dansk Folkeparti er vi netop enige i noget af det, men samtidig er vi også uenige i noget. Dermed vil jeg sige, at vi vil komme med et ændringsforslag om at få delt forslaget, så vi får det delt op, i forhold til hvad vi har holdninger til. Så kan vi bedre tage stilling til det.

Lad os starte med det første punkt, der omhandler forældres ret til aktindsigt i mindreåriges patientjournaler. I og med at vi har fået vores journaler elektronisk, bliver det jo lettere at komme ind og følge med selv, men samtidig vil vi også kunne være med til at skabe nogle problemer. Forældre skal af naturlige årsager kunne læse, hvad der sker, i deres barns journal. Dog ved vi, at der er visse sager, hvor lægen observerer nogle ting, som man bliver nødt til at kunne holde fra forældrene, hvis det drejer sig om vold eller incest eller nogle andre ting, som man vil gå videre med. Vi skal bare sikre, at det ikke tager overhånd. Vi skal sikre, at det selvfølgelig er familien, der skal kunne læse ting om deres børn, uanset om det er faren eller moren, uanset om man er blevet skilt osv. Det drejer sig netop om at beskytte de her børn, som vi en gang imellem hører om bliver udsat for incest eller vold.

Jeg har samtidig også stillet nogle spørgsmål om behandlingen, som i dag i lovgivningen er fortrolig. Det har noget at gøre med prævention eller kønssygdom, abort osv., når man er over 15 år. Jeg kan også læse i forslaget, at det er noget, man arbejder med. Men jeg har nogle spørgsmål for at forvisse mig om, at vi nu sikrer, at det bliver en god løsning.

Det andet punkt i forslaget går ud på at præcisere en gældende lov, så loven lever op til det, man allerede gør i dag fra lægernes side. Men i Dansk Folkeparti er vi imod, at man indfører en bestemmelse, der gør, at personer ikke selv kan samtykke og kan blive udsat for noget, der er til fare for dem selv, eventuelt at blive lagt i narkose og få taget knoglemarv ud. I Dansk Folkeparti har vi hele tiden været imod, at man f.eks., som nogle gør, får et barn ved ægsortering for at sikre sig, at man har nogle gener, så man kan bruge barnet til en søster eller en bror, som er syg. Vi mener ikke, man skal bruge mindreårige som levende donorer, når de ikke selv på grund af alder og modenhed er i stand til at forholde sig til indgrebet. Det er selvfølgelig, hvad man kan i dag, men i og med at vi er imod det, kan vi heller ikke være med i en præcisering, selv om det kan hjælpe et andet familiemedlem.

Med hensyn til at bruge donorer over 18 år som her kunne det jo netop også være en inhabil, en dement, en udviklingshæmmet eller lignende. Der har vi de samme udfordringer. Som myndig kan man selv tage stilling til, om man vil bruges som donor eller til forsøg, og det skal vi gøre meget mere ud af for at sikre, at vi har de donorer, der skal bruges. Vi skal også gøre meget mere ud af at få de knoglemarvsdonorer, vi har brug for, så man ikke behøver at skulle blive gravid og prøve at få et barn, som man kan bruge som knoglemarvsdonor. Hvad med dem, der ikke kan blive gravide? Vi kunne jo gøre en større indsats for at få knoglemarvsdonorer. Den anden dag kunne vi jo i fjernsynet se Cecilie, der fik en tysk donor. Men hvad gør vi i det hele taget for, at vi får de her knoglemarvsdonorer? Det er, som om det er noget enklere at sige til dem, der nu kan få et barn, at de jo kan gøre det på den måde.

Vi vil tilslutte os udtalelserne fra nogle af medlemmerne fra Det Etiske Råd samt Forebyggelses- og Patientrådet, der udtaler:

Hvis man ønsker et samfund, hvor også de svageste borgere skal kunne bestemme over deres egen krop, og hvilke indgreb og risici de ønsker at underkaste sig, så må man stille krav om et informeret samtykke til donation. Da en person, som mangler evnen til selv at give samtykke, næppe vil kunne vurdere risici og overskue konsekvenserne af en donationsbeslutning, vil det efter medlemmernes opfattelse være grundlæggende forkert at udføre et operativt indgreb, som ikke alene er for personens egen skyld.

Disse medlemmer ønsker ikke et samfund, hvor inhabile personer er en form for reservedelslager for den øvrige familie.

Så på grund af disse forhold kan vi ikke stemme for hele forslaget. Vi er godt klar over, at forslaget kan redde liv, men det kan vi netop også, hvis vi gør mere ud af at få knoglemarvsdonorer. Så vil vi kunne redde endnu flere, for så vil dem, der ikke står og har en inhabil person eller et barn som donor, også have muligheden. Men jeg vil foreslå, at ministeren vil tage i betragtning, at vi kan få delt forslaget – det håber jeg på – sådan at vi kan stemme for det, som vi er enige med regeringen i.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Camilla Hersom som radikal ordfører.

Tak for det. Det lovforslag, vi diskuterer i dag, vedrører forskellige ting. Det drejer sig om forældreindehaveres adgang til aktindsigt i mindreåriges patientjournaler; der vil her i visse tilfælde være tale om en indskrænkning af forældrenes rettigheder. Der er derudover tale om levende donorers samtykke til donation, idet der sker en udvidelse af reglerne for børn og for personer, der mangler evnerne til at give samtykke. Endelig vedrører loven sterilisation, idet der bliver tale om en nedsættelse af den generelle alder for tilladelse til sterilisation og for en udvidelse af tilladelsen for udviklingshæmmede personer.

Jeg tror, at rigtig mange mennesker vil have det sådan, at de, hvis de kun læser overskriften på de her forslag, vil undre sig og spørge sig selv, om det virkelig kan være rigtigt, om det er det, det danske Folketing og den danske regering vil. Men for dem, der ulejliger sig med at læse videre, vil det forhåbentlig også fremgå tydeligt, at selv om der er tale om forslag på områder, der helt ubestrideligt indeholder væsentlige etiske dilemmaer, er der også tale om justeringer af den gældende lovgivning, som hver for sig er menneskeligt rimelige og for nogles vedkommende vil bringe loven i overensstemmelse med den gode praksis, vi har på området i forvejen. Det er derfor også samlet set ændringer, som Det Radikale Venstre kan støtte.

Vi synes nemlig, at det er rimeligt, at hvis forældre har begået overgreb mod deres børn, skal de ikke kunne bruge en patientjournals beskrivelser til at fremme deres eget forsvar i forhold til børnene.

Vi synes, det er rimeligt, at forældre, der, måske efter en ulykke, bliver syge og får en hjerneskade eller bliver demente og derfor ikke kan give et samtykke, stadig væk kan være donorer over for deres eget barn, når det bliver nødvendigt, hvis der er tale om et kronisk sygdomsforløb, og det har været fuldstændig klart, at det ville have været forældrenes ønske.

Vi synes også, det er rimeligt, at man, når man er 18 år og myndig i det her samfund og kan træffe beslutning om alt i sit liv, selvfølgelig også skal kunne træffe beslutning om sterilisation, men vi anerkender, at 18-årige er unge, og derfor synes vi, det er en god idé med den obligatoriske refleksionsperiode på 6 måneder.

Endelig er der spørgsmålet om sterilisation af udviklingshæmmede. Her taler rapporterne fra Abortankenævnet deres tydelige sprog, nemlig at der er en klar udvikling i retning af flere tilladelser til sterilisationer af udviklingshæmmede, fordi også udviklingshæmmede får kærester, og også udviklingshæmmede bliver gravide, selv om de ikke vil kunne tage vare på et barn. Her er det så oftest forældrene til de udviklingshæmmede, som ønsker sterilisation frem for den evige frygt for en graviditet, der efterfølgende bliver til en abort.

Vi er kun halvvejs i talerrækken nu, men jeg vil sige, at jeg personligt er meget glad for, at det tyder på, at vi får en debat om de her forslag, hvor der er en vilje til et for et at diskutere de helt konkrete forslag og de fortolkninger, der måtte være lagt ned over dem. Jeg synes, at vi i udvalgsarbejdet skal gøre rigtig meget for at få vendt hver en sten og få stillet de spørgsmål, der kan være, hvis der er tvivl om, hvordan de enkelte forslag vil blive fortolket. Men vi skal også sikre, at vi ikke samlet set bidrager til at nære den række af misforståelser, som jeg er overbevist om at vi alle sammen er stødt på i vores indbakke, og som går på, at folk, der af den ene eller anden grund er bevidstløse i en kort periode, skulle kunne vågne op og finde ud af, at de har været donorer. Det er ikke på nogen måde det, der vil være tale om her. Det siger jeg også, selv om jeg hører, at Dansk Folkeparti har reservationer over for dele af forslaget.

Vi har sammen en forpligtelse til at skabe klarhed og ikke myter, og det synes jeg debatten tyder på vi kan gøre i fællesskab. Så tak for det. Det Radikale Venstre kan støtte forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Fru Özlem Sara Cekic som SF's ordfører.

Tak. Nu har mange af ordførerne før mig fortalt om, hvad det her handler om, så nu vil jeg fortælle om det en gang til. Det er sådan meget teknisk, men der er tre elementer i det her lovforslag, som går ind og skaber en forandring. Det ene er at sikre, at den, der har forældremyndigheden, ikke har adgang til barnets journal. Det er især i forbindelse med mistanke om seksuelle overgreb eller vold. Det andet er om levende donors samtykke til donation, og det tredje er om sterilisation.

Det er sådan, at en forældremyndighedsindehaver, som er under mistanke for at have krænket sit barn, skal kunne retsforfølges på lige fod med alle andre krænkere. Derfor lægges der op til, at man selvfølgelig ikke har adgang til barnets patientjournal, så man, alt efter hvad der står i den, kan lave sin forklaring om. Det synes vi faktisk er en rigtig god retssikkerhed for barnet. Derfor støtter vi den del af forslaget.

Så er der det om levende donors samtykke til donation. Med lovforslaget ønskes retstilstanden i forbindelse med transplantation klargjort, sådan at den anvendte fortolkning af de gældende regler og den anvendte praksis i forhold til transplantation fra børn tydeliggøres i lovteksten. Samtidig ønskes sikret en mulighed for at kunne udtage gendannelige væv fra personer, som mangler evnen til at kunne give samtykke.

Den sidste del handler om sterilisation. Den generelle aldersgrænse, der er i forhold til sterilisation uden samtykke, bliver sat ned fra 25 år til 18 år. Dette skal selvfølgelig også gælde for mennesker, der er udviklingshæmmede. Vi anerkender samtidig, at der kan være problemstillinger i forhold til folk, der er udviklingshæmmede. Derfor kommer der også til at blive en fortrydelsestid, hvori man kan få lov til at sige, at det vil man så alligevel ikke.

Alt i alt er det nogle forandringer, og jeg ved også godt, at der er nogle af dem, der skaber utrolig meget debat, især det om levende donors samtykke til donation. Der er flere, der har skrevet til os. Og jeg vil egentlig gerne lige opfordre borgerne til at gøre det, så vi ligesom kan få ryddet nogle af disse misforståelser af vejen. Så det vil jeg gerne opfordre til. Vi støtter lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører.

Jeg vil også kommentere på lovforslagets enkelte dele en ad gangen, og jeg beklager, hvis der bliver mange gentagelser. Men det er tekniske ting, så jeg tror, at der er behov for, at man ligesom får præciseret, hvad det egentlig er, inden man kommer med sin kommentar til det.

Men den første del om begrænsning af adgang til mindreåriges journaler for en indehaver af forældremyndigheden synes vi i Enhedslisten også er fornuftig både af hensyn til barnets tarv og også, som flere har været inde på, i forbindelse med en eventuel retssag mod en, der er indehaver af forældremyndigheden. For os er det vigtigt, at det naturligvis er sådan, at såfremt en mistanke bliver frafaldet, gælder de almindelige regler naturligvis igen. Lige så vel som i forbindelse med at der rejses en tiltale, går vi også ud fra, at det så er sådan, at der vil være indsigt i journalen, så man har mulighed for at føre et forsvar. Men i de sager, hvor der er en mistanke undervejs og man simpelt hen er ved at undersøge, om der skal rejses en sag, kan vi godt se en fornuft i det.

Så er der delen om levende donorers samtykke til donation, og her er, som flere har været inde på, to forskellige grupper. Der er dels mindreårige under 18 år, hvor der er tale om en præcisering i forhold til den gældende praksis, dels er der så voksne inhabile, som vi har været inde på, f.eks. demente eller hjerneskadede. For os er det vigtigt, at de betingelser, som er skitseret i bemærkningerne, er understreget. Det er betingelserne om, at der kun er tale om væv, som er gendanneligt, f.eks. knoglemarv, at der ikke kan findes en anden egnet donor, som har evne til at give samtykke, at modtageren er en bror, søster, barn, forælder eller i helt særlige tilfælde et andet nært familiemedlem, og at donationen skal skabe mulighed for, at man redder modtagerens liv, og endelig – og det er også meget, meget vigtigt – at den pågældende donor ikke gør indsigelse. Med de betingelser kan vi godt tilslutte os forslaget.

Jeg har også bemærket i høringssvarene, at LEV, som er organisationen for udviklingshæmmede, betragter forslaget som velbegrundet og relevant, og at Institut for Menneskerettigheder også er positiv over for det. Det synes jeg er værd at bide mærke i.

Så vil jeg også bemærke, at vi fra Enhedslistens side har været kritiske over for, at man åbnede op tidligere for at bruge ægsortering til at finde velegnede donorer, men det regulerer det her forslag ikke for mig at se, så derfor kan vi godt tilslutte os ændringen.

Så er der som den tredje del sterilisation af både habile og inhabile voksne, og der er, som flere har været inde på, også to ændringer. For det første sænker man aldersgrænsen for sterilisation fra 25 til 18 år og indfører en samtidig refleksionsperiode på ½ år og for det andet, at man ændrer reglerne for inhabile voksne fra, hvor det før var sådan, at anden prævention skulle være udelukket, til, at det nu skal være sådan, at anden prævention skal være overvejet.

Til det første om sænkelsen af aldersgrænsen vil jeg sige, at det kan vi også støtte. Vi synes også, at det giver god mening, at aldersgrænsen flugter med myndighedsalderen. For det andet kan vi også godt støtte den forandring, og jeg er klar over, at det også på det her område af historiske årsager automatisk fører til, at der er mange, der lige løfter øjenbrynene en gang, og det synes jeg sådan set også er klogt at man gør. Der har været historier med tvangsterilisationer tidligere, og derfor er det meget, meget vigtigt for os, at det er understreget så klart i lovforslaget, at det her ikke åbner op for tvangsterilisation. Igen vil jeg også bemærke, at både LEV og Danske Handicaporganisationer, Institut for Menneskerettigheder og Socialpædagogernes Landsforbund er positive over for den foreslåede ændring.

Så med de bemærkninger kan vi støtte lovforslaget fra Enhedslistens side.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

Vi har her at gøre med tre dele i det her lovforslag, som er meget, meget forskellige, og da der på alle tre områder er tale om forslag eller om ændringer i en gældende lov, som indeholder spørgsmål af etisk karakter – specielt et af dem – synes vi, at det er en uskik, at det er samlet i ét lovforslag. Derfor vil vi også støtte DF's forslag om, at det her lovforslag bliver delt.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at vi i hvert fald uden videre kan støtte to af forslagene, nemlig delen om forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i mindreåriges journaler og spørgsmålet om sterilisation. Med hensyn til spørgsmålet om levende donors samtykke til donation anerkender vi, ligesom Venstre også meget fint gjorde rede for, at der er nogle væsentlige etiske dilemmaer, og vi vil endeligt ved andenbehandlingen redegøre for, hvad vi siger til den del af det. Jeg vil dog sådan umiddelbart sige, at der jo er nogle ret positive ting i det. Vi synes, at der i hvert fald er god idé i det her med at sige, at kommer man ud for en ulykke, kan man ikke give samtykke som forælder, f.eks. til at donere knoglemarv til sit barn, virker det ret til fornuftigt, at man vil kunne gøre det fremover.

Men som sagt er der nogle etiske spørgsmål, som vi også gerne vil have nogle svar på, og det vil vi bede om at få i udvalgsbehandlingen. Mange tak.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Som flere har nævnt her på talerstolen i dag i forbindelse med det her lovforslag, har vi at gøre med et forslag, der indeholder tre meget forskellige elementer. Jeg vil også som de andre ordførere lige knytte nogle kommentarer til de enkelte elementer.

Den første del af lovforslaget vil gøre det muligt at nægte en forældremyndighedsindehaver, der er mistænkt for at have udøvet incest på sit barn, adgang til at få oplysninger i barnets patientjournal. I dag er det kun muligt at sige nej til den mistænkte forældremyndighedsindehaver, såfremt det vil skade barnet. Det betyder, at der i de sager, hvor det ikke er tilfældet, skal gives adgang til patientjournalen, selv om det er til skade for efterforskningen. For at man kan retsforfølge vedkommende på lige fod med andre krænkere, skal det ikke være muligt for en mistænkt forældremyndighedsindehaver at tilpasse sin forklaring, alt efter hvad der står i barnets patientjournal. Derfor støtter vi i Det Konservative Folkeparti muligheden for at nægte adgang til barnets patientjournal.

Den anden del af forslaget drejer sig om, at det skal være muligt at udtage gendanneligt væv fra personer, som mangler evnen til at give samtykke til en donation. Det vil sige, at man ifølge det her forslag skal kunne donere væv til en nærtstående, selv om man ikke kan give samtykke. Det er et ekstremt følsomt område, hvad flere af ordførerne også har fremhævet, og det rejser en række spørgsmål. Det kræver helt klart, at der er nogle meget klare regler og nogle meget klare procedurer. Og det skal være en meget klar forudsætning, at den pågældende donor ikke har nogen som helst indvendinger.

Vi har alle sammen fået rigtig mange mails, der rummer masser af bekymringer, men også mange misforståelser. Derfor er det også vigtigt, at vi får manet de her misforståelser i jorden. Forslaget kommer med nogle meget klare betingelser – der er 4 stk. af dem – for at der overhovedet kan forekomme donation af gendanneligt væv fra personer, der ikke kan give samtykke, og det er betingelser, som Sundhedsstyrelsen skal sikre er opfyldt. Det er fire klare betingelser, der også klart definerer, hvem det egentlig er, der kan modtage gendanneligt væv, så derfor vil det jo ikke være sådan, som det fremføres i nogle af de mails, vi har fået, at man kommer bevidstløs ind på hospitalet, og så kaster de sig over én og tager noget knoglemarv ud af én. Nej, det skal være til et barn, f.eks. fra en far, der kan donere noget knoglemarv til sit barn.

Sundhedsstyrelsen skal ind som en godkendende myndighed. Det synes vi er rigtigt, og vi synes også, at forslaget, sådan som det er skitseret – også i nogle af de tilhørende bemærkninger – er klogt, for det gør det muligt for f.eks. en far, der har fået et slagtilfælde, og som ikke kan give samtykke, faktisk at gå ind at redde sit barn, som måske har fået leukæmi, når det viser sig, at faderen er den eneste brugbare knoglemarvsdonor. Jeg tror, at stort set alle forældre vil gøre hvad som helst for at redde deres børns liv, hvis de har muligheden for det – også selv om de er blevet inhabile. Men som sagt rejser det her forslag en masse bekymringer, og det er nogle bekymringer, som vi under behandlingen i udvalget skal have manet i jorden.

Den sidste del af forslaget handler om at sætte aldersgrænsen for sterilisation ned fra 25 år til 18 år, at lempe på nogle kriterier, og at få indført en obligatorisk refleksionsperiode på 6 måneder for dem, der er mellem 18 og 25 år, og som ønsker at få foretaget en sterilisation. Det er en refleksionsperiode, som også indeholder nogle samtaletilbud. Sædvanligvis er det jo sådan, at når man fylder 18 år, er man myndig, og så har man faktisk mulighed for at træffe nogle ret afgørende beslutninger i ens liv. Man må tage et lån i banken, man har stemmeret, og man kan selv bestemme rigtig mange andre væsentlige ting i ens liv. Derfor er det svært at forklare, hvorfor man som myndig ikke må træffe beslutning om sterilisation.

Men det er et indgreb med varig betydning, og derfor er refleksionsperioden på de 6 måneder meget afgørende for, at vi kan gå med ind at støtte den del af forslaget. Det gælder også bemærkningerne i lovforslaget om, at det skal sikres, at f.eks. et menneske med udviklingshæmning også kan vælge at få foretaget et indgreb, men at det er meget væsentligt, at den enkeltes selvbestemmelsesret så absolut er i højsædet, ligesom det fremgår af bemærkningerne, at dette lovforslag på ingen måde ændrer ved, at der ikke er hjemmel i sundhedsloven til at kunne foretage sterilisation af tvangsmæssig karakter.

Med de bemærkninger kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget, men som sagt lægger vi meget vægt på, at de bekymringer, der er i forhold til den del, der handler om donation af gendanneligt væv, er noget, som vi får givet svar på, og som vi får manet i jorden, sådan at der ikke er nogen tvivl om, hvad denne del af forslaget indeholder og vil betyde.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren.

Tak for det og tak for den gode og meget saglige debat, vi har haft her i dag.

Det er jo, som ordførerne har været inde på, et lovforslag, der indeholder ændringer på flere forskellige områder, som har det tilfælles, at de sætter respekten for patientens rettigheder og velfærd i centrum. Det kræver, at vi foretager nogle etiske afvejninger – og det har flere af ordførerne også været inde på – og det kan jo som bekendt være kompliceret, når vi snakker om etiske afvejninger.

Der er etiske afvejninger, når det drejer sig om de få triste tilfælde, hvor et barn udsættes for overgreb eller vold fra egne forældre. Vi sikrer nu, at sundhedspersonen, der gør de fund på barnet, som giver grundlag for en underretning af politi eller sociale myndigheder eller begge, har mulighed for at begrænse forældrenes aktindsigt, så de ikke kan nå at opfinde en fiktiv forklaring, der passer med barnets skader. Det er der nogle etiske overvejelser omkring, det er klart. Jeg synes, vi lægger snittet det rigtige sted i lovforslaget her. Der er etiske afvejninger, når det handler om donation af gendanneligt væv fra et barn, som kan være med til at redde en søster, en bror eller en forældre ved donation, og når det handler om sterilisation af en udviklingshæmmet person, som har anmodet om det. Der er selvfølgelig etiske spørgsmål ved det hele.

Derfor synes jeg også, at der har været kloge og gode indlæg fra ordførerne, og jeg vil sige, at der har været mange gode overvejelser allerede. Jeg er meget enig med de ordførere, der har sagt, at det er rigtig vigtigt, at vi her får hegnet meget tydeligt ind, både hvad debatten drejer sig om og ikke drejer sig om, og i meget høj grad også, hvad det konkrete lovforslag drejer sig om og ikke drejer sig om.

Jeg mener, at vi både med den tidligere høring, der jo var rigtig lang, og den sidste høring har fået afdækket og belyst området rigtig godt, men jeg stiller mig naturligvis med glæde til rådighed for, hvad der måtte være af yderligere spørgsmål til lovforslaget under udvalgsarbejdet. Vi har alle en fælles interesse i, at det her bliver så godt belyst som overhovedet muligt, så der ikke kan være nogen tvivl om, hvad der er retsgrundlaget. Jeg takker for den seriøse behandling i salen her i dag og ser frem til udvalgsbehandlingen af lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra Jane Heitmann, Venstre.

Tak for ordet. Jeg stillede i min ordførertale en række spørgsmål og vil gerne her igen tillade mig at spørge ministeren om finansieringen af forslaget.

Kompenseres kommunerne for den merudgift, som de har i forhold til samtaleforløbene?

Ministeren.

I udgangspunktet skal den udgift afholdes inden for vores egen ramme, men jeg vil sige, at jeg ikke kan forestille mig andet, end at kommunerne vil komme og rejse et krav om en sådan kompensation.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, er det vedtaget.