Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 2. behandling af lovforslag nr. L 46:

Forslag til lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere.

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 30.10.2012. 1. behandling 02.11.2012. Betænkning 05.11.2012).

Jeg skal gøre opmærksom på, at beskæftigelsesministeren, efter at dagsordenen er blevet omdelt, har stillet et ændringsforslag uden for betænkningen.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Hans Andersen som ordfører for Venstre.

Venstre vil ved tredjebehandlingen af det her lovforslag stemme gult. Det er et lovforslag, som man hverken kan være for eller imod. Det kommer næppe til at hjælpe, men det sender et pænt signal til dem, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet.

Det er vanskeligt at se, hvordan akutjobaftalen skal gøre en afgørende forskel. Da vi blev præsenteret for aftalen, fortalte statsministeren, at der ville blive skabt 12.500 nye akutjob. Beskæftigelsesministeren har dog siden både her i salen og i samråd præciseret, at der ikke er tale om nye job. Der er alene tale om et forsøg på at synliggøre allerede eksisterende job ved en ny type jobopslag på Jobnet, der skal favorisere de udfaldstruede frem for andre ledige. Derfor er det tvivlsomt, om aftalen gør noget ved det samlede udbud af job.

Beskæftigelsesministeren har i øvrigt tilkendegivet, at man ikke vil måle succesen på, hvor mange der rent faktisk kommer i job på baggrund af aftalen. Succesen beror udelukkende på, hvor mange jobopslag der bliver lavet efter akutjobskabelonen, men ikke på, hvem der besætter jobbene, eller om de overhovedet bliver besat. Ministeren kan altså ikke redegøre for den langsigtede effekt af forslaget, og der er ingen, der ved, om akutjobopslagene vil blive brugt efter hensigten.

Ministeren kan heller ikke svare på, om akutjobopslagene vil blive brugt efter hensigten, og det er måske årsagen til, at det også er svært at svare på, om de ledige faktisk kommer i job på baggrund af det her lovforslag.

Så det er meget svært at se den egentlige effekt af aftalen, og regeringens egen tro på aftalens virkning er efterhånden også lidt sparsom. F.eks. har finansministeren været ude at sige, at akutjobaftalen er fuldt, helt dækkende, men på trods af det er der jo så åbenlyst arbejdet videre med nye initiativer sammen med Enhedslisten i forhold til de ledige, der er udfaldstruede. Så alt i alt kan Venstre ikke lægge stemmer til et forslag til 115 mio. kr., som hverken regeringen selv eller andre kender effekten af.

Aftalen er jo hverken god nok eller ambitiøs nok, og i Venstre vil vi fortsat arbejde for en decideret erhvervsskattepakke, hvor forholdene forbedres for dansk erhvervsliv, for kun på den måde kan danske virksomheder få troen og optimismen tilbage, så de får lyst til at skabe nye danske arbejdspladser.

På den anden side er vi jo naturligvis ikke i tvivl om, at regeringen har gjort det så godt, som den nu kan, og det er svært at være imod, at man forsøger at gøre noget, og hvis regeringen tror på, at den her ordning vil hjælpe en lille smule, vil vi ikke stå i vejen for det. Så derfor stemmer vi gult ved tredjebehandlingen. Tak.

Der er foreløbig noteret ni korte bemærkninger. Man behøver ikke trykke sig ind, hvis det kun er for at holde ordførertale – det skal jeg nok spørge efter. Men jeg går ud fra, at de ni, der har trykket, ønsker korte bemærkninger. Den første er fru Pernille Rosenkrantz-Theil. Værsgo.

Akutjobaftalen er jo et udtryk for Danmark, når Danmark er bedst. Her går arbejdsgivere sammen med regeringen, kommunerne og regionerne for at løfte i flok og hjælpe de mange mennesker, som er kommet i klemme på grund af Venstres egen aftale om at halvere dagpengeperioden. Fællesskabet skal løfte os videre. Det er Danmark, når Danmark er bedst.

Jeg synes så til gengæld, at Venstres ligegyldighed – og i virkeligheden kynisme – er udtryk for politik, når det er værst. Det kan man faktisk opsummere i en enkelt sætning: Her er taktik og spin og skakspil om magten blevet vigtigere end det enkelte menneske.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Venstre har et eneste bud på, hvad der skal ske med den familiefar, der står over for at miste dagpengeretten den 1. januar – altså om ganske kort tid. Bare et eneste bud på, hvad den familiefar skal stille op med situationen.

Ordføreren.

Som jeg også lige har sagt, så handler det her jo om, at hvis vi faktisk ville noget sammen her i Folketinget, så kunne vi skabe noget optimisme og noget gejst hos det private erhvervsliv, der skal skabe de job, der gør, at de ledige faktisk kan få job – altså at der bliver skabt nye job.

Det her handler alene om, at nogle job bliver opslået på www.jobnet.dk med en særlig mærkat, hvor der står akutjob. Der er jo ingen nye job i det her forslag – ingen nye job i det. Og finansministeren tvivler så meget på det, at finansministeren er i færd med at prøve at skabe nye initiativer.

Jeg tror bare, at vi stille og roligt skal blive enige om, at det her kan hjælpe nogle, men det her gør ikke den afgørende forskel.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg kender ikke et menneske, for hvem det har været væsentligt, om det var et nyt eller et gammelt job. Jeg kender ikke et menneske, der har søgt en stilling og har gjort sig tanker om, om det her nu er et nyt eller et gammelt job. Det er jo fuldstændig pløk ligegyldigt, om det er et nyt, eller om det er et gammelt job for den person, der står til at miste dagpengeretten. For den person er et job et job. Der får man en løn, og man får mulighed for at genoptjene sin dagpengeret. Det der er jo ren Djøf-snak – det er ren Djøf-snak – altså om det er nye eller gamle job.

Ja, selvfølgelig skal vi skabe nye job. Det er det, vi sidder og gør i forbindelse med finanslovforhandlingerne. Det er jo det, vi taler om i forbindelse med de forhandlinger. For de mennesker, der den 1.1.2013 står over for at miste dagpengeretten på grund af Venstres dagpengereform, er det jo fuldstændig ligegyldigt, om det er et nyt eller et gammelt job.

Jeg hørte ikke Venstre komme med et eneste bud på, hvad der skal ske for de her mennesker, andet end at Venstre åbenbart vil skabe optimisme i erhvervslivet. Hvad betyder det? Hvad er det konkret for den familie, der står over for at miste dagpengeretten? Det her er jo kynisk, vil jeg sige til Venstre. Det er rent spin. Det er ren taktik. Hvad med at sætte menneskene i centrum i stedet for?

Ordføreren.

Nye job, siger man. Den her debat har jo skabt helt nye ord. Det hedder nye akutjob, men det er ikke nye job ifølge statsministeren. Det er nye jobopslag på Jobnet. Hvis man sidder og følger debatten, kunne man jo godt for 10 dage siden have fået den opfattelse, at der var nogle nye job på vej, hvis man var ledig. Men det er jo ikke det, der er tale om.

Der er bare tale om, at nogle jobåbninger bliver præsenteret på en anden måde. Man henvender sig til arbejdsgivere og siger, at nu skal de være opmærksomme på, at vi har en gruppe af ledige, der er ved at falde ud af systemet. Jeg synes, det er fantastisk, at der er nogle af dem, der er ved at falde ud af dagpengesystemet, der får et job. Men den største mulighed for det består jo i, at vi får skabt nogle nye job – reelle nye job, således at de ikke står til at falde ud af dagpengesystemet.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Der var en rigtig ting i det, som Venstres ordfører sagde, og det var, da han sagde: Det er et forslag, der næppe kommer til at hjælpe, men det sender et signal.

Forslaget vil bruge 115 mio. kr. på at sende et signal, der ikke kommer til at hjælpe på nogen som helst måde. Det er virkeligheden. Så er det da mærkeligt, at Venstre ikke kan stemme imod, at regeringen bruger 115 mio. kr. på at sende et signal om, at den gerne vil gøre noget for de ledige, altså selv om Venstre har erkendelsen af, at det ikke kommer til at hjælpe på nogen som helst måde.

Hvordan kan man lade være med at stemme imod det, medmindre det er, fordi man har et eller andet forkromet taktisk, strategisk projekt, som betyder mere end det politiske indhold?

Ordføreren.

Angående det her forslag blev beskæftigelsesministeren spurgt i går om effekten af det. Og effekten skal så måles på antallet af jobopslag. Men hvad er den reelle effekt? Er der nogen ledige, der kommer i job på baggrund af det her?

Ja, der er nogle stykker. Det vil vi da ikke forhindre. Vi synes, at det er fantastisk, hvis der er nogle udfaldstruede ledige, der kommer i job på baggrund af det her. Det er jo godt. Altså, det her forslag er jo ikke dumt eller tudetosset, vi synes bare ikke, at det gør den afgørende forskel.

Det, der gør den afgørende forskel, er nye job – det er nye job. Men vi vil da ikke stille os hindrende i vejen for det. Hvis regeringen mener, at det her er det væsentligste forslag til den her gruppe mennesker, vil vi da ikke stå i vejen for det.

Hr. Ole Birk Olesen.

Venstre er enig i, at der ikke kommer til at blive skabt nogle nye job som følge af det her tiltag. Så den effekt, hr. Hans Andersen taler om nu, med, at nogle kommer i arbejde i et akutjob, er altså, at de får et job frem for nogle andre, som også er jobsøgende.

Er det den effekt, som Venstre ikke er villig til at stemme imod? Er Venstre ikke villig til at stemme imod, at regeringen favoriserer nogle bestemte jobsøgere på bekostning af nogle andre, så de, der bliver favoriseret, får et job frem for nogle andre, fordi de favoriserede har et statstilskud med fra det offentlige?

Er det det, som Venstre ikke kan finde ud af at stemme imod?

Ordføreren.

Venstre er sådan set optaget af, at vi får flest mulige af vores ledige medborgere i job. Hvis det her særlige tiltag kan gøre, at der er nogle af de udfaldstruede, der kommer i job, er det jo godt – så er det jo godt!

Men jeg anerkender spørgerens præmis om, at det også handler om fortrinsret. Og det er også problematisk, at der er nogle andre, der kommer bagerst i køen, når nogle af de udfaldstruede kommer i job og der ikke er tale om nye job. Det er også det, vi har talt om.

Det her er sådan set bare en tom gryde, vi rører rundt i. Antallet af nye job er uforandret.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Det må være en flov dag at være Venstremand på. Med hensyn til det gamle slogan »Hvad vil Venstre?«, har svaret givet sig selv i dag: ingenting.

Man er arrogant, og man er kynisk. Det er Venstre, der bærer hovedansvaret for, at over 20.000 mennesker havner i en situation, hvor de ikke kan få dagpenge fra den 1. januar.

Hvem var det egentlig, der halverede dagpengeperioden? Hvem var det, der fordoblede genoptjeningskravet? Jeg tror, at der er forsvundet 170.000 job under Venstres ledelse. Føler man slet ikke et medansvar for at rette op på tingene?

Vi var jo mange, der advarede den tidligere regering mod konsekvenserne af det lovforslag, som man vedtog sammen med De Radikale og sammen med Dansk Folkeparti.

Nu står vi i en situation, hvor folk risikerer at falde ud af dagpengesystemet. Hvad er det, Venstres svar er på det? Jo, det er, at vi skal hjælpe Venstre med at afskaffe en fedtafgift, som man selv har indført, for at få flere i arbejde.

Her drejer det sig om at tage ansvar for, at de arbejdsløse ikke falder ud, for man har lovet, at de arbejdsløse ikke skulle falde ud af dagpengesystemet, er det ikke korrekt, vil jeg spørge ordføreren?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om vi skal diskutere og drøfte finanslovelementer her i salen, for vi har sådan set en ambition om at lette skatter og afgifter på vores erhvervsliv, så man får noget af optimismen tilbage og nye job kan skabes næste år. Men jeg kan forstå, at Socialdemokraterne sådan set vil afvikle boligjobordningen, der først her i år skaber job til 5.000 mennesker, og som står til at blive afviklet. Det er 5.000 mennesker, der så kan stille sig op i ledighedskøen og se på, at der er nogle akutjob, som man først kan få, når man har været ledig i rigtig lang tid. Jeg ved ikke, om det er den bedste måde at håndtere vores fælles udfordringer på. Jeg synes, Socialdemokraterne burde have et bedre forslag.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jamen det er dog utroligt, at Venstres ordfører ikke engang er i stand til at svare på, hvem det er, der har ført samfundet ud i et morads med et tab på 170.000 arbejdspladser, halveret dagpengeperioden og fordoblet genoptjeningsperioden – man står med 20.000 mennesker. Venstre sagde dengang, at det ikke ville komme til at ske, fordi effekterne af lovforslaget ville blive helt anderledes.

Nu står vi med resultatet, og nu ligger der et forslag fra regeringen om, at man kan gøre en forskel for dem, der er ved at falde ud af systemet, således at der ikke er nogen, der falder ud af det, hvis alle har viljen til det. Regeringen har lavet en aftale sammen med arbejdsgiverne, det er da fantastisk, og så vil Venstre ikke være med. Hvad er Venstres svar så?

Udover at man i Venstre ikke vil vedkende sig, at det er Venstres politik, der har ført til, at vi står i den her situation, vil man heller ikke engang tage et medansvar, således at de 20.000 mennesker ikke falder ud af dagpengesystemet. Hvad er i det hele taget Venstres svar? Er man fuldstændig ligeglad med de arbejdsløse?

Ordføreren.

Jeg er bestemt ikke ligeglad med de ledige. De skal hjælpes. Den bedste måde at hjælpe dem på er sådan set ved at skabe nogle nye job i det her land.

Jeg kan så forstå, at den socialdemokratiske spørger sådan set har en større viden om effekten af den her akutpakke, end ministeren har. Beskæftigelsesministeren har ikke kunnet svare konkret på spørgsmål om, hvad effekten vil være, altså hvor mange der reelt ville få job på baggrund af det her. Men hr. Bjarne Laustsen har åbenbart den opfattelse, at det her løser alle problemer, og det er da noget nyt. For det svar har vi ikke kunnet få fra beskæftigelsesministeren.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Ordføreren sagde, at Venstre er interesseret i, at arbejdsløse kommer i arbejde. Det er vi vel alle sammen herinde. Når nu ordføreren rigtigt siger, at der ikke er et eneste nyt job i det her, og man bruger 115 mio. kr. på det her forslag, uden at der bliver skabt nye job, og der er en diskrimination i det, for der er nogle, der får en forrang, fordi arbejdsgiveren får 25.000 kr., hvis arbejdsgiveren vælger en arbejdsløs, hvad er det så, der gør, at Venstre har så svært ved at stemme nej til det her?

Man siger selv, at der ikke er nye job i det, man anerkender, at der er en diskrimination i det og en forfordeling af kontanthjælpsmodtagere og andre, der har mistet deres dagpengeret, i det her lovforslag, hvad er det så, der gør det så svært for Venstre at stemme nej?

Ordføreren.

Vi synes, at hvis det her lovforslag kan hjælpe nogle stykker af de udfaldstruede i job, er det jo udmærket. Vi siger bare, at det her absolut ikke vil gøre den afgørende forskel, og at det her lovforslag er blevet solgt på, at man nu skaber 12.500 nye job. Det er der jo ingenlunde tale om. Det er 12.500 nye jobåbninger, som alle kan søge. Men vi vil ikke stå i vejen for, at man vedtager det her lovforslag, og derfor har vi valgt at stemme gult.

Hr. Joachim B. Olsen.

Ordføreren siger, at det kan hjælpe nogle udfaldstruede i job. Kan ordføreren ikke sådan helt enkelt forklare den kontanthjælpsmodtager, som i dag er arbejdsløs, hvorfor det er vigtigere, at den person, der er på vej ud af dagpengesystemet, kommer i arbejde, frem for at en person på kontanthjælp kommer i arbejde? Hvorfor er det vigtigere for Venstre?

Ordføreren.

Vi er sådan set optagede af, at både kontanthjælpsmodtageren, den ledige, der har været dagpengemodtager i 18 måneder, og den ledige, som står til at falde ud af dagpengesystemet, bliver hjulpet bedst muligt, ingen tvivl om det. Det er vi enige i. Nu kommer regeringen med et lovforslag og siger, at det her er en hel og fuldt ud dækkende løsning. Det sætter vi spørgsmålstegn ved. Og på den baggrund finder vi ikke, at vi kan støtte det, men vi vil heller ikke stå i vejen for, at det her initiativ bliver taget.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Det lyder jo fantastisk ædelt, når ordføreren siger, at Venstre ikke vil stå i vejen for, at der er nogle, der vil tage initiativ til at hjælpe dem, der står over for måske at miste deres dagpenge efter den 1. januar. Det siger jo noget om, hvor vi har Venstre. Jeg tænker bare lige 2 år tilbage, da havde vi en statsminister, der erklærede, at krisen var slut, vi havde et flertal i Folketinget, der besluttede at afkorte dagpengeperioden, fordoble genoptjeningskravet, men nu står vi så i den situation, at krisen ikke er slut, og på grund af den beslutning, der blev taget dengang, har vi tusindvis af borgere i det her land, som har betalt deres skat, gået på arbejde, passet, hvad de skulle, som står over for at miste deres dagpenge efter den 1. januar. Så melder Venstre ud: Vi stemmer gult, vi vil ikke stå i vejen. Hvornår tager Venstre ansvar?

Jeg har noteret korte bemærkninger til en fuld time, så nu tager jeg ikke flere korte bemærkninger ind.

Ordføreren.

Tak for det. Vi har sådan set spillet ud med et finanslovforslag, der i den grad kunne skabe optimisme, ny vækst og nye job i Danmark, der kunne være en langt bedre løsning end den her løsning, som jo åbenlyst ikke er fuld, hel og dækkende mere, men som alene handler om at slå nogle job op på Jobnet.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Det er o.k., at Venstre kommer med forslag, det synes jeg også er godt nok, men af de forslag, jeg har hørt ordføreren tale om, kan jeg ikke se et eneste af dem ændre situationen for en eneste af de personer, som vi her taler om. Det er jo sådan, at man godt kan køre med det lange lys altid og kun kigge langt frem – det er så åbenbart det, Venstre gør – men en gang imellem skal man jo se på det, der ligger lige for ens fødder, det, der er lige for. Ordføreren blev spurgt før, hvad han ville svare den familiefar fra en vestjysk kommune med en borgerlig Venstreborgmester, når den familiefar spørger om, hvad han skal gøre efter den 1. januar. Hvad er hans tilbud, når nu Venstre kun kører med langt lys og overhovedet ikke ser, hvad der ligger lige for?

Ordføreren.

Jeg synes, det ville klæde Folketinget og Folketingets medlemmer, at sætte den her akutjobpakke ned på det niveau, den hører til på. Den her akutjobpakke løser jo ikke alle problemer, den løser heller ikke alle problemer for de ledige, vi har. Den laver nogle jobåbninger på Jobnet, som man, hvis man er udfaldstruet, har fortrinsret til, hvis det handler om det offentlige område. Det er jo godt nok. Spørgsmålet er så bare, om den reelt gør en forskel, og det er jo det spørgsmål, vi har stillet, men vi har ikke fået noget svar, og det er derfor, vi stemmer gult i dag.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Tak. Nu skal vi jo ikke glemme, at det sådan set er V, K, O og Radikale Venstre, der i forhold til det med at skulle forklare sig her har den tungeste byrde at bære; det er dem, der har lavet hele miseren. Det var dem, der, ved at de i 2010 vedtog denne lov, har kastet de arbejdsløse ud i de store problemer, der er nu. Hvis det nu forholder sig sådan, at det er en erkendelse, som man kunne komme frem til, så må det vel også forholde sig sådan, at man vil kunne komme frem til den næste erkendelse, nemlig en erkendelse af, at det var en lov, som var forfærdelig, og som snarest muligt skal laves om, når situationen nu er, som den er.

Har ordføreren nogen tillid til arbejdsgiverne? For når arbejdsgiverne lover regeringen, at de vil skaffe nogle job, og man siger, at man ikke stemmer for lovforslaget, betyder det så ikke også, at man dermed siger, at man ikke har nogen tillid til arbejdsgiverne, når de lover den slags ting, for det er tom snak? For så kan jeg jo næsten også være enig med ordføreren i det; det er da spild af penge at hælde 115 mio. kr. i lommen på arbejdsgiverne og lokke dem med dem. Så var det måske bedre, at vi brugte pengene på de arbejdsløse.

Men er der tale om, at der her er et tillidsproblem i forhold til arbejdsgiverne? Er det det, der er galt? Det vil jeg spørge hr. Hans Andersen om.

Ordføreren.

Nej, jeg har det udmærket med DA og med de offentlige arbejdsgivere. Altså, der er her tale om, at der er blevet indgået en aftale, som handler om, at der er nogle job, der bliver slået op på Jobnet, med en mærkat, der hedder »akutjob«. Så er der en præmie til de private arbejdsgivere, der ansætter nogle af de ledige, der er udfaldstruede, i en længere periode. Det er jo sådan, ordningen er skruet sammen. Men hvis man havde troet på, at det her var noget, der løste alle problemer, jamen så ville vi jo heller ikke have haft nogen problemer med at få et svar på, hvad effekten af det her er, altså hvor mange det reelt set er, der kommer i job på baggrund af det her forslag. Men det har vi jo ikke fået.

Hr. Christian Juhl.

Nu er det jo ikke sådan, at jeg har siddet her uafbrudt, mens den borgerlige regering har været her – heldigvis, kan man næsten sige – men jeg må sige, at det, så vidt jeg husker, også var sådan under den tidligere regering, at der var adskillige lovforslag, der blev vedtaget, og hvor der blev givet pænt væk til arbejdsgiverne, også uden at man vidste, om det var noget, der havde en effekt. Der blev der også givet præmier for dit og for dat. Men der var noget andet, jeg godt kunne tænke mig at høre, nemlig hvad det er, der ud over den der løse snak, der er om, at vi skal skabe en bedre stemning, sådan at der er noget arbejde, der bliver sat i gang – som for mig at se jo er noget, der er så luftigt, at det ikke nytter noget, at man hænger sin hat på det, især ikke, hvis man er arbejdsløs og man nu er ved at falde ud – så er Venstres og hr. Hans Andersens bud til de arbejdsløse, som fra nu af og frem til i løbet af det næste år står til at falde ud i forhold til a-kassen. Hvad skal de gøre? Hvad vil Venstre gøre for, at de ikke kommer til at stå fuldstændig udenfor? For det er jo også noget, der vil kunne splitte familierne ad.

Ordføreren.

Jeg synes, hr. Christian Juhl taler den kendsgerning ned, at det faktisk er det private erhvervsliv, der vil kunne give den afgørende hjælp i forhold til det her. Hvis væksten i Danmark steg, ville der også blive skabt job, også de nye job, og så ville det blive langt lettere at komme i job, når man er på dagpenge, også når man er i den situation, hvor man er ved at falde ud af dagpengesystemet. Det mener jeg kunne være den helt afgørende forskel. Det er jo bl.a. også derfor, vi har foreslået, at man fortsætter med boligjobordningen. Der er der tale om 5.000 job, som vi i øjeblikket er i risiko for at miste. Det synes jeg da ville være meget kedeligt hvis vi gjorde.

Hr. Jacob Bjerregaard for en kort bemærkning.

Det her bliver simpelt hen starten på Venstres trængsler fremover. Man har siden valget, i over et år, valgt kun at kritisere og tale om løftebrud. Nu skal man til at tage stilling, og det er meget interessant. Det er første gang, vi sådan oplever, at der skal tages stilling fra Venstres side. Hvad gør man så? Man kan ikke blive enige. Man skal nu til at lære at stemme rødt eller grønt, og i stedet for blæser man, mens man har mel i munden.

Ordføreren står og siger: Det her vil helt sikkert hjælpe nogle, og derfor stemmer vi ikke for. Forslaget er ikke særlig dumt, og derfor stemmer vi imod.

Jeg tror, de fleste i kongeriget kan høre, at det overhovedet ikke hænger sammen. Det vil være interessant for undertegnede at høre, hvad der skulle til, for at Venstre valgte at stemme for det her forslag. Det vil jeg gerne høre.

Ordføreren.

Vi har jo sådan set været optaget af at få nogle svar om effekten af det her, det har vi ikke kunnet få. Nu havde vi et samråd i går, hvor spørgeren så ikke deltog, men der spurgte vi sådan set ind til effekten. Svarene udeblev, vi kunne ikke få nogen svar på spørgsmålet om effekten af den her boligjobordning, andet end at nu kommer jobbene, og at de bliver slået op på Jobnet. Det er sådan set effekten, og det synes vi bare ikke er godt nok. Det er ikke på den måde, vi skaber mere vækst på i Danmark. Det er ikke på den måde, vi sikrer, at flere ledige kommer i job på.

Hr. Jacob Bjerregaard.

Hvis det bliver Venstres kurs frem til næste valg, bliver det da nogle forunderlige år, vi går i møde her.

Det er jo i virkeligheden helt fantastisk, at vi ikke kan få et klart svar på, hvad der skulle til, for at Venstre ville stemme ja, andet end noget med, at man ikke har fået de svar, man vil have. Oven i købet har man så i Venstre en række borgmestre rendende rundt, fremtrædende folk, som så, lige efter at der blev lavet en aftale, som man selv havde været med til at indgå, regionalt og kommunalt, går ud og plaffer den ned.

Hvad synes Venstre egentlig om, at så stor en del af Venstres bagland har valgt at gå ud og undsige en aftale, som blev lavet herinde? Bliver der også sagt »gult« derudefra, er det sådan laissez faire, og så må Venstres bagland gøre, hvad de vil, i stedet for at stå på mål for, at ledige mennesker skal have en mulighed for at komme i arbejde igen? Det kunne jeg godt tænke mig at høre Venstres svar på.

Ordføreren.

Hvis nu hr. Jacob Bjerregaard fulgte med i, hvilke borgmestre der udtalte sig om hvad, så ville hr. Jacob Bjerregaard også opleve, at der sådan set både er socialdemokratiske borgmestre og Venstreborgmestre og konservative borgmestre, der stiller det samme spørgsmål, som Venstre gør: Virker det her, eller virker det ikke? Der er socialdemokratiske borgmestre, der siger: Jobopslagene skal vi nok hjælpe med, men om de udfaldstruede ledige faktisk reelt får et job på baggrund af det her, kan vi jo ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Og det er der, den står. Vi ved jo ikke, hvad effekten er af det her, og det er sådan set bare det spørgsmål, en række borgmestre på tværs af partier har stillet.

Hr. Jens Joel for en kort bemærkning.

Tak. Vi kan forstå på Venstres ordfører, at man ikke har tænkt sig at tage ansvar for noget som helst, og at man hverken er for eller imod. Man har ingen holdning, man vil stemme blankt. Men hvorfor taler Venstre egentlig den her løsning ned? Hvorfor har man taget nejhatten på? Regeringen handler, arbejdsgiverne handler, masser af borgmestre melder ind med akutjob, fordi vi alle sammen ønsker at finde en løsning for de tusindvis af mennesker, der lige nu risikerer at komme i knibe. Vi står i en helt ekstraordinær situation. Det er en situation, som Venstre selv har skabt, fordi man halverede dagpengeperioden. Det er en situation, som Venstres egen politiske ordfører har kaldt desperat for de mennesker, der mister deres forsørgelsesgrundlag. Alligevel har Venstre ingen holdning, ingen løsning. Det lugter af, at man har mere travlt med at sikre sig selv en taburet herinde end at sikre forsørgelsesgrundlaget for familierne uden for Christiansborg. Taktikken herinde er blevet vigtigere end hensynet til vores medmennesker.

Det er ikke klædeligt, men hvis man ikke støtter vores løsning, må det konkrete spørgsmål til Venstre være: Hvilket tilbud har man til den ufaglærte mor, der mister dagpengeretten i januar?

Ordføreren.

Jeg synes, at problemet er, at man ved lanceringen af det her lovforslag har talt lovforslaget op. Statsministeren talte om, at det vil skabe – skabe – 12.500 akutjob. Finansministeren sagde, at det her er en fuld, hel og dækkende løsning på problemet. Man må bare konstatere, at det er det i hvert fald ikke.

Jeg synes bare, at de partier, der stemmer for i dag, også må erkende, at det her ikke er en fuld, hel og dækkende løsning. Det er det på ingen måde. Men jeg synes da, at det ville være godt, hvis det endte med, at en enlig mor, der står til at falde ud af dagpengesystemet, får job på baggrund af det her. Jeg synes bare, at man skal sætte det ned på et niveau, hvor det hører hjemme, for det løser ikke alle problemer.

Hr. Jens Joel.

Jeg er virkelig glad for, at Venstre trods alt ikke har tænkt sig at modarbejde forslaget eller synes, det er dårligt, at enlige forsørgere kommer i arbejde på baggrund af det her.

Men ordføreren for Venstre brugte hele sin svartid på at tale det, regeringen har foreslået, ned og tale ned, hvordan regeringen har talt om det her, i stedet for at svare på det eneste spørgsmål, der faktisk var: Hvad er Venstres tilbud? Det er ikke så kompliceret. Hvad er Venstres tilbud til dem, der mister dagpengeretten i januar?

Ordføreren.

Jeg tror, at det bliver lidt en gentagelse her i eftermiddag, for jeg har jo sagt det et antal gange. Det her handler om, at vi skal skabe nye job. Det handler ikke om at rykke rundt på mennesker i ledighedskøen. Det er sådan set det, forslaget også handler om. Der er nogle, der skal længere frem i bussen frem for andre. Det kan man have en holdning til. Det her, der er kommet fra regeringens side, er et forsøg på at løse problemet, men vi synes bare ikke, at det er fuldt, helt og dækkende.

Hr. Simon Kollerup for en kort bemærkning.

Jeg tror, at alle er klar over, at vi står i en ekstraordinær situation, at vi står med et akut problem. Jeg tror også, at alle er klar over, at det er Venstre, der bærer hovedansvaret for, at vi står med det problem lige nu, for det var Venstre, der indførte dagpengereformen.

Jeg mener, at vi har et fælles ansvar for at løse det her, og jeg synes også vi har set, at man fra de private arbejdsgiveres side har taget det ansvar, og vi har også taget et ansvar i regeringen. Derfor må jeg også bare sige helt ærligt, at jeg synes, det er iskoldt og kynisk at stille sig op på talerstolen i dag og ikke ville tage stilling til, hvad man fra partiet Ventres side vil gøre for de folk, der står til at falde ud af dagpengesystemet til nytår. Jeg synes, det er iskoldt og kynisk, og jeg synes, vi har fortjent et svar på, hvad Venstre vil gøre, ikke om et halvt eller et helt år, men her og nu, for at løse det akutte problem, vi står med.

Ordføreren.

Jeg ved, at samtlige jobcentre i det her land knokler med at sikre, at ledige, der står til at falde ud af dagpengesystemet, får et job. Det gør de hver dag, og det synes jeg er rigtig godt. Det arbejde finder sted allerede. Det, vi så diskuterer i dag, er, om vi skal slå jobbene op på en anden måde på Jobnet, om de skal have en særlig mærkat med benævnelsen akutjob, og det er så det, Socialdemokraterne mener gør den helt afgørende forskel for de mennesker, der står til at falde ud af dagpengesystemet. Det mener vi ikke at det gør. Vi mener sådan set, at vi skulle lade jobcentrene fortsætte med det arbejde, de gør, og så skabe ny vækst og nye job.

Hr. Simon Kollerup.

Jeg må bare gentage mig selv. Hvis det var kynisk før, så er det kun blevet mere kynisk med det svar, vi lige har fået.

Der sidder mennesker rundtom i det her land og følger med foran tv-skærmene og gerne vil høre landets største parti, der soler sig i meningsmålingerne, komme med et svar på, hvordan man vil løse problemet for de folk, der står til at falde ud af dagpengesystemet – ikke om et halvt eller om et helt år, men lige her og nu. Hvad er Venstres svar på det spørgsmål? Hvorfor kan vi ikke få det fortalt helt ærligt? Det er ikke et svar at stille sig op og sige, at man ikke rigtig vil, men at man måske vil lidt alligevel, og så stemme gult. Det er ikke et svar. Kom nu – der må være et svar på, hvad Venstre vil gøre her og nu.

Ordføreren.

Hr. Simon Kollerup glemmer, at der – det har Liberal Alliance jo også påpeget ved spørgsmål til mig her i dag – jo er mennesker, der peger på, at når der med hensyn til job er nogle, der skal frem i bussen og sidde helt foran og kigge ud af forruden, er der jo andre, der kommer længere bagud. Det er så ikke en problemstilling, der bekymrer Socialdemokraterne. Man må bare konstatere, at det er sådan, og vi er sådan set også optaget af, at det også handler om, at kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp i 2 år, skal længere bag i køen til de nye job, altså de her nye akutjob, som vil komme på baggrund af aftalen. Det synes vi måske heller ikke er klædeligt.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for en kort bemærkning.

Først og fremmest hører jeg hr. Hans Andersen sige, at det ikke er alle, men nogle af de udsatte, der vil få glæde af det her.

Jeg vil gerne spørge hr. Hans Andersen om udtrykket »nogle udsatte«. Hvad er det for nogle mennesker, vi snakker om? Og hvorfor står de i den situation, som de står i i dag før den 1. januar?

Ordføreren.

Der er jo tale om mennesker, som har været på dagpenge i en længere periode, og som ikke har fået job. Det er sådan set det korte svar, og når jeg brugte ordet nogle, så var det det ord, som beskæftigelsesministeren brugte i forbindelse med, hvad effekten af det her lovforslag vil være. Den vil være, at nogle vil komme ud i job på baggrund af det her.

Det tror jeg sådan set også på, altså at nogle vil komme i job. Så det er i princippet et spørgsmål om, hvor mange af de 12.500 jobåbninger, der bliver skabt, der vil blive besat af udfaldstruede dagpengemodtagere. Det svar har vi ikke fået.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Nu forstår jeg hr. Hans Andersen på den måde, at de er udsatte, fordi de falder ud af dagpengesystemet. Hvorfor falder de ud af dagpengesystemet? Er det ikke, fordi dagpengeperioden er blevet sat ned fra 4 til 2 år? Der er altså tale om en halvering, og de, der er langtidsledige, kan stort set dobbelt så hurtigt falde ud af systemet. Er det ikke rigtigt?

Ordføreren.

Jamen det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi står bag en dagpengereform, og den har vi bl.a. lavet med et af regeringspartierne, nemlig Det Radikale Venstre. Og vi står ved, at dagpengeperioden i Danmark fremover er på 2 år. Det har vi sådan set ikke tænkt os at ændre på, så det er jo sådan set rammebetingelserne.

Fru Trine Bramsen for en kort bemærkning.

Jeg undrer mig over ordførerens svar til Liberal Alliances spørger tidligere i debatten, for ordføreren for Venstre sagde til Liberal Alliance, at Venstre er optaget af at skabe job til de mennesker, der står til at falde ud af dagpengesystemet, og derfor stemmer Venstre ikke rødt til forslaget. Men det er Venstre jo ikke; Venstre er jo ikke optaget af at få de folk i beskæftigelse, der som konsekvens af Venstres egne forringelser af dagpengesystemet står til at falde ud af systemet fra nytår. For hvis Venstre reelt bekymrede sig om den her gruppe af medborgere, ville de jo også stemme grønt.

Ordføreren har nu leget linedanser og talt uforståeligt i snart tre kvarter, så nu vil jeg gerne have et svar: Hvad betyder det med at stemme gult? Er man ligeglad med de borgere, der står til at falde ud af systemet, eller bakker man op om, at de aktivt skal hjælpes?

Ordføreren.

Jeg er bestemt ikke ligeglad med de ledige, som står til at miste deres dagpengeret, bestemt ikke. Men det ligger ligesom i undertonen, hver gang et medlem fra Socialdemokraterne stiller spørgsmål, at det ligesom er den holdning, Venstre må have. Men det er en lidt mærkelig holdning, at mit menneskesyn skulle være ringere end Socialdemokraternes.

Der har været spørgsmål om kynisme. Den reelle kynisme her er jo, at vi ikke får skabt job i det her land, og at det er sådan, hvis ikke der bliver indgået en aftale med Venstre om, at boligjobordningen ikke fortsætter; så står 5.000 mennesker til at miste deres arbejde den 1. januar. Det nævner man ikke i de her spørgsmål, og det synes jeg også man bør have i baghovedet, når vi tager den her debat om, hvem der gerne vil gøre noget for de ledige.

Fru Trine Bramsen.

Hvis jeg forstår ordføreren ret, er Venstres opførsel lige nu at sammenligne med, at han møder en mand på gaden, som er faldet om, og som har brug for hjælp, men at ordføreren i stedet for at hjælpe konstaterer, at han ikke har en hjertestarter og andet hospitalsudstyr med i sin attachemappe og derfor faktisk ikke ønsker at hjælpe, for sæt nu han skulle få sved på panden eller lidt skidt på tøjet.

Kan ordføreren bekræfte, at det netop er, hvad Venstre er bange for, altså at tage ansvar og risikere selv at skulle gøre en indsats?

Ordføreren.

Vi vil sådan set gerne tage ansvar; vi har sådan set taget ansvar; vi er sådan set med i alle store aftaler, der er blevet indgået, siden vi er kommet i opposition i det her Folketing. Så vi tager sådan set ansvar. Vi vil også gerne lave en finanslovaftale med regeringen, der kunne skabe noget ny optimisme i det her land. Vi afventer så, om regeringen vil gøre det med os eller med Enhedslisten.

Men det handler da om, at alle dem, der er ledige, skal hjælpes bedst muligt. Og jeg har nævnt, at jobcentrene sådan set gør en stor indsats. Vi stiller bare det spørgsmål i forbindelse med det her lovforslag, om det er en helt afgørende forskel. Og det synes vi bare ikke vi har fået nogen svar på, og på den baggrund vil vi da ikke være imod det – vi vil ikke stå i vejen for det her lovforslag. Det er fint, at der er et flertal herinde, der vedtager det.

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Venstre havde engang et slogan, som hed »Mennesket før systemet«. I den her sag sætter man jo i hvert fald ikke mennesket i centrum, for Venstre vil ikke stemme for det her forsøg på at redde tusindvis af familier fra at gå fra hus og hjem.

Jeg mener, at det er meget vigtigt, at der er overensstemmelse mellem ord og handling i politik. Derfor er mit spørgsmål til ordføreren: Når vi nu tænker på de mange langtidsarbejdsløse, der kan se frem til en økonomisk ruin, fordi de ryger ud af dagpengesystemet og ikke kan få kontanthjælp, hvordan mener ordføreren så, at det står til med hensyn til at overholde Venstres slogan »Mennesket før systemet«?

Ordføreren.

Vi er sådan set optaget af, at flere mennesker kommer i job, at man får færre ledige i det her land. Og det har vi nogle forslag til.

På nogle strækninger er vi så ikke enige om, om det er de her forslag, eller om det er boligjobordningen, som regeringen foreslår skal afvikles, der er løsningen på fremtidens udfordringer. Det er jo fair nok. Den uenighed er der.

Hvad angår det her konkrete forslag om akutjob, synes vi bare, at effekterne hænger og flagrer i vinden. Når man spørger borgerne, er det set også det, de siger; de tror ikke på, at det her gør den afgørende forskel. Men det er åbenbart det, SF's ordfører mener at det gør.

Hr. Eigil Andersen.

Ja, naturligvis vil det her gavne mange langtidsarbejdsløse. Det har hr. Hans Andersen jo sådan set også vedgået fra talerstolen. Men man overholder ikke princippet om, at det handler om mennesket før systemet i den her sag, absolut ikke.

Venstre har et andet argument mod det her, og det er, at de 12.500 job er målrettet til langtidsledige. Det mener man så skader andres muligheder for at få et arbejde. Og så er Venstre på den baggrund efter nogle dybe, dybe overvejelser som landets største parti nået frem til, at man bare forholder sig passivt.

Spørgsmålet er jo, om akutjoblovforslaget faktisk forringer andres muligheder for at få job. Og jeg vil gerne sige, at det gør det ikke. Der er 700.000 mennesker, der skifter job i Danmark om året. Trækker man så de 12.500 job fra, er der stadig væk 688.000 job tilbage, som andre kan søge, dvs. 98 pct.

Kan man så i fuldt alvor påstå, at det skader andres muligheder for at få et job?

Ordføreren.

Jeg synes, at ordføreren så fornemt sådan set præsenterer, at det her forslag med akutjob sådan set ikke gør en afgørende forskel i forhold til at få ledige i job. Med de tal, vi lige har hørt, er det jo ikke – hvad skal man sige? – den helt og fuldt dækkende løsning på de lediges udfordringer i Danmark.

De lediges udfordringer er sådan set, at job skal skabes, og det gøres af erhvervslivet – det gøres jo ikke i det her Folketing – og det er det, jeg håber og tror på at regeringen også vil bakke op om.

Hr. Jan Johansen for en kort bemærkning.

Det undrer mig, at Venstre ikke vil tage stilling til det her. Det undrer mig meget, at Venstre ikke vil være med til at løse den problemstilling, som mange mennesker kommer ud i.

Det var Venstre, der var med til at sætte perioden ned fra 4 til 2 år. Da man satte den ned fra 4 til 2 år, hvad gjorde man så for de mennesker, der blev arbejdsløse, efter at man havde sat den ned? Ingenting – absolut ingenting.

Man satte ikke ekstra uddannelse i gang, ja, man gjorde det faktisk sværere for folk at komme på kurser, så de kunne uddanne sig. Rigtig mange industrijob for ufaglærte blev nedlagt i perioden, hvor Venstre sad i regering. Hvad gjorde man? Ingenting, man satte prisen op.

Nu står man så i den situation, at der er nogle mennesker, der er ved at miste deres eksistensgrundlag, og Venstre siger igen: Vi vil ikke tage nogen beslutning. Hvorfor siger Venstre ikke bare: I må klare jer selv, sejle jeres egen sø, vi har sat perioden ned, og det er det, der er det klogeste for Danmark og for jer?

Ordføreren.

Jeg ved, at jobcentrene i dag knokler med at få de ledige i job, og de har særlig fokus på de langtidsledige dagpengemodtagere. Og tallene strømmer også ind til Folketinget om, at det faktisk går den rigtige vej. Der er rent faktisk langt flere langtidsledige, der kommer i job nu. Det er positivt.

Det er jo positivt, det er jo det, vi skal fortsætte med. Bl.a. for at forbedre de lediges muligheder for at få et job og lette jobcentrene handler det også om, at vi får skabt noget vækst. Det handler jo ikke om, at vi skal afvikle boligjobordningen lige om lidt, så 5.000 kommer ud i ledighed. Det er jo ikke løsningen.

Løsningen er, at der kommer flere job, således at flere ledige kan komme i job. Og det mener jeg er løsningen.

Hr. Jan Johansen.

Jeg synes ikke, at jeg får svar. Det svar, Venstre og ordføreren giver hele tiden, skaber jo ingen ting for de her mennesker.

Danmark har krav på et svar fra landets største parti, som har været med til at sætte dagpengeperioden ned fra 4 til 2 år, som har skabt den situation, de her mennesker står i, og ikke gjort noget, dengang de sad i regering.

Hvorfor siger Venstre ikke bare det, de har hjertet fuldt af: Klar jer selv, kære venner, vi har gjort det, der skulle gøres, vi har sat perioden ned fra 4 til 2 år, og det er det, vi står for? Hvorfor råber Venstre ikke bare det, de egentlig mener, ud til befolkningen, til de danskere, der er ved at falde ud af systemet?

Ordføreren.

Nu kan jeg forstå på hr. Jan Johansen, at hr. Jan Johansen sådan set ved, hvad Venstre mener. Det ved jeg ikke om hr. Jan Johansen ved.

Det, jeg kan sige, er, at hvis vi skal nedbringe ledigheden i det her land, så handler det om at skabe noget vækst, så handler det om at skabe nogle nye job. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at der så nu er det her konkrete lovforslag om at slå nogle flere job op med en særlig mærkat på Jobnet. Ja, det kan få nogle i job – det er det, jeg lytter mig til – nogle. Jeg synes bare ikke, det er det afgørende forslag. Det afgørende er jo, at de her mennesker, der er i fare for at falde ud, kommer ud i nye job og ikke tager nogle job for nogle andre.

Hr. John Dyrby Paulsen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg synes egentlig, det er på sin plads at uddele en lille ros til hr. Hans Andersen for sådan nærmest ene mand at tage tæskene for, at Venstre ikke kan træffe en beslutning. Eller også er det måske i virkeligheden mere korrekt at sige, at hr. Hans Andersen tager tæskene for Venstres formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, og for, at hr. Lars Løkke Rasmussen ikke kan træffe en beslutning om at give en gruppe mennesker en ny chance.

En ting er jo nemlig, at Venstre ikke sådan på det foreliggende grundlag kan træffe en beslutning, hverken ja eller nej – og det er jo sådan lidt underligt i sig selv, og jeg forstår også, at Venstre ikke har afgivet nogen bemærkninger til det lovforslag, der ligger – men når man sådan hverken kan finde ud af, om man stemmer ja eller nej, er det vel god kutyme, at man selv foreslår noget, som gør, at man kan komme nærmere.

Derfor skal jeg spørge ordføreren, om Venstre har taget ansvar i den her sag og stillet ændringsforslag til det eksisterende lovforslag?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, og det ved spørgeren måske også, at vi sådan set har sagt god for en hastebehandling af det her lovforslag her i Folketinget. Det er også derfor, vi står her og har en andenbehandling, og at vi lige om lidt har en tredjebehandling. Vi havde samråd i går, hvor vi stillede en række spørgsmål, og vi har også stillet skriftlige spørgsmål. Vi synes sådan set, at vi er kommet rundt om lovforslaget.

Vi er så bare ikke tilfredse med en række af svarene, men sådan er det jo. Det er fair nok. Sådan er det. Vi er bare ikke enige i eller tilfredse med de svar, der er givet fra beskæftigelsesministeren, på, hvad effekten af det her er. Og det er jo der, den står.

Så siger vi: Vi vil ikke stå i vejen for det. Det her gør ikke en afgørende forskel for de ledige, men vi vil ikke stå i vejen for det.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Jamen man må da for søren kunne forvente, om ikke forlange, at et parti, der tidligere har siddet med regeringsmagten i det her land, tager stilling til noget så simpelt, som at man skal give en gruppe mennesker en ekstra chance. Og hvis partiet så ikke kan finde ud af det og partiets formand ikke kan skære igennem og finde ud af det, kunne man måske ønske og måske også forlange, at partiet så pegede på de ting, der kunne gøre forslaget mere spiseligt for Venstre, så det blev mere i retning af Venstre, og så Venstre havde mulighed for at sige: Vi bakker op om det her, om at give de her mennesker en ekstra chance.

Kunne ordføreren ikke bare åbne lidt op for det? I stedet for at Venstre bare stiller spørgsmål og ikke kan lide svarene, kunne ordføreren så ikke åbne lidt op for, hvad det er, Venstre kunne tænke sig der kom ekstra i den her akutjobaftale, for at Venstre syntes, det var en god idé?

Ordføreren.

Vi synes jo, det ville være interessant, hvis beskæftigelsesministeren faktisk ville sætte nogle mål op for, hvornår det her er en succes. Hvornår er det her lovforslag en succes? Svaret på det kunne vi ikke få.

Så synes jeg også, og det er jo en reel holdning at have, at det her er at imødekomme nogle mennesker i forhold til en gruppe af ledige, som jo enten ikke har været på dagpenge i lige så lang tid eller er på kontanthjælp eller på anden måde er på understøttelse. De har ikke særlig opmærksomhed fra regeringspartiernes side i denne forbindelse, og det har vi da også bare påpeget.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil rejste sig op og sagde, at det her er Danmark, når det er bedst. Nej, det er lige omvendt. Det her er Danmark, når det er værst. Vi laver et bluffnummer herinde i Folketinget og prøver at bilde befolkningen ind, at nu har vi løst problemerne ved at oprette 11.000-12.000 såkaldte akutjob. Alle herinde ved, at der ikke kommer nogen nye job ud af det her. Alle ved, at det, man gør, er, at man forbryder sig mod foreningsfrihedsloven, man forskelsbehandler, man skubber nogle frem i køen. Men de får i bund og grund ikke engang nogen garanti for et job. Deri har Enhedslisten jo fuldstændig ret.

Her står Venstres ordfører så og siger, at man til nød kan sige, at det ikke har nogen virkning. Men hvorfor i alverden så bruge 113 mio. kr.? Hvorfor sige ja til noget, der ikke har en virkning? De 113 mio. kr. kunne vi have brugt på bedre kræftforskning. Det var da kommet flere til gavn end det her forslag. Det har ingen virkning. Det erkender Venstres ordfører. Han siger, at der til nød måske er et par stykker, der får et job. Men at bruge 113 mio. kr. på, at der er et par stykker, der får et job, kan da ikke forsvare, at man undlader at stemme. Hvorfor stemmer man ikke imod?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg indledte med at sige, at hvis regeringen mener, at det her er en ordning, som regeringen tror på og gerne vil igennem med, så skal vi ikke stå i vejen for det.

Så spørger hr. Anders Samuelsen til de 115 mio. kr., som det er estimeret at den her akutjobpakke vil koste. Det er jo også et spørgsmål. For når beskæftigelsesministeren ikke kan sige, hvilken effekt det her har, ud over at nogle stykker kommer i job af det, ja, så er det sådan, at nogle stykker ikke giver 115 mio. kr. Så spørgsmålet er jo, om der er 115 mio. kr. i halen på det her, eller om det er nogle få millioner. Det ved jeg ikke. Det må spørgeren måske have et svar på.

Hr. Anders Samuelsen.

Det er fuldstændig som i et gammelt spil af Ludvig Holberg: Viel Geschrei und wenig Wolle. Det var det, bonden sagde, da han forsøgte at klippe sin gris. Der kom ikke meget uld ud af det, men der kom meget skrig ud af det. Og det er det, der foregår herinde på nuværende tidspunkt. Vi prøver at lave et skuespil, som er fantastisk smart set fra det politiske håndværks synsvinkel. Det anerkender jeg. Det er da genialt, at man til dels har fået Socialdemokraterne og SF'erne af krogen på den her måde, altså at de er sluppet ud af det dilemma, nemlig at de selv har råbt op om, hvor problematisk det var, at den tidligere borgerlige regering ville forkorte dagpengeperioden. Og nu laver de det her skuespil.

Jeg nægter at tro på, at den her form for politik var gået bare i den tidligere SR-regerings tid op til 2001. Der var man aldrig gået med til sådan nogle ting her. Men det vil man så åbenbart nu. Jeg kan ikke stille den siddende formand et spørgsmål om det her, men jeg kan da stille spørgsmålet til Venstres ordfører igen. Vi fik her en bekræftelse af, at Venstre ikke tror på, at det har den her effekt. Man anerkender, at regeringen siger, at det koster 115 mio. kr. Er det ikke nok til at stemme nej? Hvorfor skal vi kaste 115 mio. kr. ud på noget, som man fra Venstres side ikke tror på virker?

Ordføreren.

Vi vil ikke være imod, at dagpengemodtagere, der står til at falde ud af dagpengesystemet, får et job på baggrund af den her akutjobordning. Det vil vi ikke være imod. Det ville jo være rigtig godt for både den enkelte og den enkeltes familie, ingen tvivl om det. Men at det her forslag er blevet talt op som værende en fuld, hel og dækkende løsning, er jo helt galt. Noget tyder jo også på, at finansministeren har erkendt det, siden der allerede nu er tiltag, der skal komme i halen på det her akutjobforslag. Derfor må man bare sige, at det her ikke er den afgørende forskel. Det handler om, at vi får skabt nogle job i det her land, og det her forslag bidrager ikke til det.

Så siger jeg tak til Venstres ordfører. Jeg har noteret andre ordførere, der vil have ordet, nemlig hr. Christian Juhl og hr. Joachim B. Olsen. Er der flere?

Det er der ikke. Så er det hr. Christian Juhl som ordfører for Enhedslisten.

Det her er et godt eksempel på, hvordan man selvfølgelig kan påvirke en regering. Akutpakke I kom, fordi der var utilfredshed ude i befolkningen med, at der ikke skete nok fra regeringens side. Da de så akutpakke I, var man ikke tilfredse med den, fordi den ikke virkelig tog fat på problemet. Derfor pressede man videre på, og det ser nu ud til, at akutpakke II er kommet på banen.

Men så synes jeg, at vi skal gøre arbejdet ordentligt, og derfor har Enhedslisten lavet en række ændringsforslag. For det første er der tidsbegrænsningen. Hvis nu det skulle være rigtigt, som et par af Socialdemokratiets ordførere eller debattører sagde for et øjeblik siden, at det her er Danmark, når Danmark er bedst, er der jo ingen grund til at sige, at Danmark kun skal være bedst frem til den 1. juli 2013. Det var dog fjollet, at det kun er i 8 måneder, at Danmark skal være Danmark, når det er bedst. Vi foreslår, at det skal Danmark være hele året. Der er jo også tusinder, der ryger ud og mister deres dagpenge efter den 1. juli 2013. Skal det så for de folk kun være Danmark, når Danmark er næstbedst? Det synes vi er hamrende uretfærdigt, og derfor beder vi om, at man stemmer for ændringsforslaget om at fjerne tidsbegrænsningen, sådan at det her princip gælder fast.

For det andet er der opslag af akutstillinger. Hvordan har man forestillet sig fra regeringens side, at det er effektivt, når der står, at man kan opslå akutjob på internettet? Hvorfor pokker siger vi ikke fra starten af, at man skal opslå stillingerne, altså sådan at arbejdsgiverne skal opslå dem? Det er en mærkelig retspraksis, man er ved at indføre her. Det handler om, at man formoder, at man har en aftale med arbejdsmarkedets parter, i hvert fald arbejdsgiverne, som har været involveret i det, og så må det jo nok være nok, at det er sådan. Hvis vi skal lave en lov, skal det vel være, fordi den har konsekvenser. Så vi foreslår, at man ændrer det lille ord »kan« til det lidt længere ord »skal«. Så har det en konsekvens, og det vil give et meget, meget bedre resultat. Det kan ikke undgås, at det giver et bedre resultat, når man forpligter folk.

For det tredje og sidste gælder det, at der står halve og hele år i lovgivningen. Der snyder man rent faktisk de arbejdsløse. Alle ved, at 1. halvår 2013 har færre arbejdstimer end 2. halvår 2013. For os, der elsker at holde fri, er det jo dejligt at få det første halvår, men for en arbejdsløs, der skal genoptjene sine dagpenge, er det rigtig, rigtig trist, at det er i 1. halvår 2013, man optjener, for der får man ikke et halvt års timer. Et halvt års timer er ifølge dagpengeloven 962 timer, mens et helt års timer er 1.924 timer. Hvorfor skriver man ikke det antal timer, så arbejdsgiverne er forpligtet til at give den arbejdsløse det antal timer, som ½ år er? Det vil sige, at arbejdsgiveren om foråret bliver overpræmieret for at yde mindre til den arbejdsløse, end han gør om efteråret. Det synes vi er uretfærdigt, og vi synes, at vi skal følge den praksis, vi har i den øvrige a-kasse-lovgivning, nemlig at vi opgør tingene i timer og ikke i halve og hele år.

Det er de ændringsforslag, vi har stillet, og det kunne jo være gevaldig dejligt, hvis vi gjorde det her effektivt, så vi reelt kan sige – og ikke kun som sådan en floskel om, at det her er Danmark, når Danmark er bedst – at nu bringer vi de arbejdsløse et stykke videre ved at gøre det lidt mere konsekvent end det, som ligger i den meget, meget bløde aftale, som er lavet her.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Flot politisk håndværk må man sige det her er. Det er fantastisk godt spin af regeringen. Men det her handler altså om et lovforslag, hvor man bruger 115 mio. kr., uden at man skaber et eneste nyt job. Der er til gengæld masser af diskrimination i det, hvor kontanthjælpsmodtagere bliver forfordelt, for de får ikke samme mulighed for at få et arbejde som folk, der er på vej ud af dagpengesystemet.

Jeg blev i går ringet op af en ung pige fra Horsens, der er på kontanthjælp, og hun var mildest taget rasende over det her lovforslag. Hun kunne simpelt hen ikke se det rimelige i, at folk, hun konkurrerer med om at få et job, nemlig folk, der er på vej ud af dagpengesystemet, som har gået ledige i flere år, skal have en fordel frem for hende. Og det er jo det, de får med det her lovforslag. En arbejdsgiver, der ansætter dem, hun er i konkurrence med, får 25.000 kr. Alt andet lige placerer det hende dårligere. Det bliver der ikke snakket om.

Man kan også sige, at hele den her debat hviler på en underlig præmis, og det er også derfor, at der helt tydeligt er noget spin i det, for den hviler på en præmis om, at situationen på det danske arbejdsmarked lige nu er så bundfrossen, at det nærmest er umuligt at få sig et arbejde. Her vil jeg gerne citere Det Økonomiske Råd, som kom med deres rapport i sidste uge, hvori de skriver:

»Afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse har de seneste to til tre år – trods den økonomiske krise – været på nogenlunde samme niveau, som for perioden 2005-2006, som normalt anses for neutrale eller ligefrem højkonjunkturår.«

Det vil sige, at det her handler grundlæggende om, at vi har en regering, som er så dårlig til at kommunikere, at den ikke har kunnet forklare befolkningen, at vi, på trods af at arbejdsløsheden er steget fra et historisk lavt niveau, hvori vi i en kort periode i 00'erne havde mangel på arbejdskraft, nu er i en situation, som må betegnes som en normal situation på det danske arbejdsmarked. For den enkelte ledige er det selvfølgelig en katastrofe; det er der ingen tvivl om, ikke mindst fordi man, når man mister sit arbejde, må vinke farvel til kollegaer osv. Det er en katastrofe. Men når vi herindefra skal lave politik, er vi nødt til at tage udgangspunkt i, hvordan virkeligheden er. Der er det bare sådan, at situationen på det danske arbejdsmarked ikke er af en sådan karakter, at den berettiger, at man laver sådan nogle snuptagsløsninger.

Det, der er virkeligheden, er jo, at den dagpengereform, som man vedtog for et par år siden, virker efter hensigten – forstået på den måde, at vi kan se, at langtidsledigheden falder markant i de her måneder. Det er jo utrolig glædeligt, men den falder markant, fordi folk nu begynder at søge en lille smule bredere. Det ved vi historisk set også var tilfældet, da man forkortede dagpengeperioden fra 7 år til 5 år og fra 5 år 4 år. Det sker så også nu, hvor man har forkortet den fra 4 år til 2 år. Det er jo glædeligt, at reformen virker i sig selv.

I går havde vi et samråd med beskæftigelsesministeren, og jeg spurgte konkret ind til, om det ikke er korrekt forstået, at der er tre scenarier for, hvad de her akutpenge vil blive brugt til. Det første scenarie er, at de her penge får arbejdsgiverne til at ansætte langtidsledige, som er på vej ud af dagpengesystemet, frem for andre, som gerne vil have et arbejde, men som altså ikke begunstiges med det her statstilskud. Det andet scenarie er, at de her penge resulterer i, at arbejdsgiverne får penge for at ansætte langtidsledige dagpengemodtagere, som de under alle omstændigheder ville have ansat. Det er det, vi kan se sker lige nu, nemlig at langtidsledigheden falder. Det tredje scenarie er, at de her akutjobpenge ikke vil have nogen effekt. Ministeren sagde, at det nok er det første scenarie, der vil gøre sig gældende, nemlig at de her penge vil betyde, at der bliver ansat nogle langtidsledige på bekostning af nogle andre ledige. Hvis det er Danmark, når det er bedst, så ser det godt nok sløjt ud.

Vi stemmer nej til det her forslag. Det vil vi gerne sige helt ærligt. For det handler altså om, at man laver en hjemmeside, hvor man slår nogle job op; man opfordrer en bestemt gruppe ledige til at søge de her job – alle kan søge dem, men man opfordrer en bestemt gruppe ledige til at søge de her job – og hvis en arbejdsgiver ansætter dem, får arbejdsgiveren 25.000 kr. Problemet er løst, sagde finansministeren.

Jeg synes, det er beklageligt, at det her er ambitionsniveauet i det danske Folketing. I stedet for at føre en offensiv vækstpolitik, hvor vi fokuserer på de ting, som vi rent faktisk kan gøre noget ved, nemlig sørge for at danske virksomheder kan udkonkurrere andre virksomheder rundtomkring i verden, så de ansætter nogle af de 160.000, som i dag er arbejdsløse, roder vi rundt med sådan noget her. Jeg synes faktisk, det er småpinligt. Men det er naturligvis godt spin, så tillykke med det. Det er så også det, der er at sige til det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Jeg håber virkelig, at der er en hel del skoleelever eller studerende, som beskæftiger sig med argumentationsanalyse, for så har de fået et fantastisk materiale i den sidste times debat her med selvmodsigelser og manglende svar fra den borgerlige opposition.

Jeg vil nu prøve at spørge Liberal Alliances ordfører om noget, som jeg slet ikke fik svar på fra Venstres ordfører. 12.500 akutjob målrettes langtidsledige, som i den grad har brug for det. De står over for en økonomisk nedtur af dimensioner. Der er 700.000 jobskift i Danmark om året. Det vil sige, at 98 pct. af jobskiftene i Danmark ikke bliver berørt af det her. Kan man så i fuld alvor påstå, at det kommer alle andre til skade, at under 2 pct. målrettes langtidsledige?

Ordføreren.

Der er den her enorme dynamik på det danske arbejdsmarked, hvor der bliver udbudt over 700.000 job om året. Vi har en dynamik på det danske arbejdsmarked, som er næsten lige stor som på det amerikanske arbejdsmarked. Samtidig kan vi se, at ude i virkeligheden virker den dagpengereform, man vedtog, idet vi kan se, at langtidsledigheden falder. Jeg kunne jo så vende det, hr. Eigil Andersen sagde, om og spørge: Hvorfor bruge 115 mio. kr. på det her? Ville det så ikke være bedre at bruge 115 mio. kr. på folk, der er syge, eller andre steder, hvor det rent faktisk vil have en effekt?

Det er da en fuldstændig mærkelig måde at bruge ressourcerne på, for heldigvis virker den dagpengereform, man vedtog. Langtidsledigheden falder. Det her er bare spin. Det handler om, at man simpelt hen ikke er dygtig nok til at forklare ordentligt, hvordan situationen er på det danske arbejdsmarked i dag. Tværtimod har man brugt en retorik, som har været skadelig. Der er flere jobcentre, der har meldt ind, at den her debat, den her retorik, der har kørt i snart lang tid, og som handler om, at arbejdsmarkedet er bundfrosset, er noget, der får ledige til at neddrosle deres arbejdssøgning. Det har skabt en forventning om, at politikerne nok vil gribe ind.

Hr. Eigil Andersen.

De, der studerer argumentationsanalyse, har nu fået et nyt, godt materiale med det svar, der just er givet, for der var heller ikke her svar på det, jeg spurgte om. Der bliver talt i almindeligheder om det danske arbejdsmarkeds indretning og antallet af jobskift og sådan noget.

Det, som er problemet, er jo, at det er et punkt, hvor netop Liberal Alliance og for den sags skyld også Venstre og andre netop plejer at fremhæve, at der er den her store jobomsætning. Det generer selvfølgelig Liberal Alliance meget, at det bliver draget frem i en debat, der handler om det meget beskedne antal på 12.500 job, der målrettes langtidsledige.

Selvfølgelig generer det Liberal Alliance meget, for det er jo svært at svare på, og derfor vil jeg prøve en gang mere: Når 98 pct. af jobskiftene er uberørt af det her, er det så seriøst ment fra Liberal Alliances side, at det skader dem, der ikke er langtidsledige? Jeg forstår det ikke.

Ordføreren.

Jeg har lige refereret fra det samråd, vi havde i går med beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren tilkendegav, at det, som er formålet med det her, er, at nogle kommer i beskæftigelse frem for andre. Det synes jeg er et problem. Jeg synes, at hr. Eigil Andersen og Socialdemokratiet og SF skylder den kontanthjælpsmodtager, jeg snakkede med i går i telefonen, en forklaring på, hvorfor det er vigtigere, at en gruppe ledige – det er tilfældigvis dem, som er på vej ud af dagpengesystemet – kommer i beskæftigelse frem for hende, som er på kontanthjælp. Det har jeg ikke fået et godt svar på, og det har hun heller ikke.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det beskæftigelsesministeren.

Man bør jo, når man tager ordet i sådan en folketingsdebat, starte med at henvende sig til folketingsmedlemmerne, men jeg tror, jeg vil gøre en undtagelse og komme tilbage til den diskussion, der foregår her, og så lige begive mig et par skridt ud i virkeligheden og rose alle dem derude, der er gået i gang.

Hvor er det dog opmuntrende, når virksomhedsledere i Danmark stiller sig frem og siger: Vi udviser samfundssind, vi tager et ansvar, vi vil gerne være med til at sikre akutjob.

Hvor er det dog dejligt, når man hører en borgmester i Brøndby, der går ud og siger: Der er nogle af vores borgere, der er i klemme, vi opretter akutjob, vi opretter flere end det antal, vi i virkeligheden burde.

Hvor er det dog herligt, når der indgås en politisk aftale i Københavns Kommune om oprettelse af akutjob til udfaldstruede dagpengemodtagere.

Hvor er det dog herligt at se, når Silkeborg og Skanderborg kommuner rykker.

Hvor er det skønt at høre borgmesteren i Frederikshavn, som vel at mærke er Venstremand, gå ud og sige, at vi selvfølgelig skal hjælpe de mennesker, der er kommet i klemme.

Hvor er det dejligt at se, når Middelfart Kommune melder ud, at man med jobrotationsinstrumentet ønsker at opkvalificere den arbejdsstyrke, man allerede har, men samtidig skabe jobåbninger, hvor ledige vikarer kan komme ind og få et arbejde.

Hvor er det godt gået, at private og offentlige arbejdsgivere i Danmark, kolleger, ønsker at være med til at løse en svær udfordring for mange mennesker. Hvor er det godt gået.

Vi står i en ekstraordinær situation. Der har været en indfasning af forkortelsen af dagpengeperioden, der gør, at ekstraordinært mange mennesker er i risiko for, at deres dagpenge ophører i første halvår af 2013. Uagtet hvad man måtte mene om dagpengereformen, så bør vi på den nøgterne baggrund i fællesskab kunne konstatere, at når man står i en ekstraordinær situation, må man også gerne gøre noget ekstraordinært. Så må man gerne række hånden frem og hjælpe mennesker, der står i en svær situation. Så behøver det ikke være det politiske spil, der skal afgøre, om vi skaber resultater eller ej. Alene det, at vi er i en ekstraordinær situation, kræver, at vi reagerer ekstraordinært.

Det er det, vi gør med den her aftale. Det er jo ikke hverdag i Danmark, at offentlige og private arbejdsgivere går sammen med en regering om at tilvejebringe og målrette 12.500 akutte jobopslag. Mig bekendt er det aldrig sket før.

Derfor vil jeg gerne i dag rose Enhedslisten, og jeg vil gerne rose Dansk Folkeparti, som er de to partier, der med hver deres forskellige politiske afsæt, med hver deres forskellige holdning til den siddende regering, vælger at lægge – sådan læser jeg de to partier – det hele en lillebitte smule på hylden for at kigge helt snævert på lovforslaget her. Kunne det være en hjælp til nogen? Svaret er ja, og derfor støtter de to partier lovforslaget. Det er godt. Det klæder Folketinget.

Så er der nogle andre partier. Uh, hvor der bruges mange ord. Nej, hvor er skepsisen stor. Og hvor har spillet fået lov til at overtage. Hvor svært kan det egentlig være for Venstre at nå frem til den konklusion, at der er nogle mennesker, der skal have en ekstra mulighed? Der er jo ingen, der påstår, at aftalen om akutjob redder eller løser alle de problemer, der er, men selv Venstres ordfører står i dag på talerstolen og siger, at det her kan være en mulighed for nogle. Når noget kan være en mulighed for nogle, hvorfor støtter man det så ikke? Hvorfor stemmer man ikke for? Hvorfor vælger man ikke at sige, ligegyldigt hvad man selv måtte have af politiske interesser og holdninger, at der er nogle mennesker, der skal have en ekstra mulighed, og at det vil man gerne støtte?

Hvor der er politikere, der ikke løfter ansvaret, er der arbejdsgivere, der gør. Det må vi så nøjes med at være glade for. Jeg vil gerne kunne være glad for begge dele. Jeg synes jo, at det ville klæde os alle sammen, hvis man både kunne være glad for, at arbejdsgiverne i Danmark løfter ansvaret, og at alle politikere gjorde det samme. Den situation får vi desværre ikke.

Til sidst vil jeg sige, at jeg også lytter til, hvad der bliver sagt fra Liberal Alliance. Jeg synes, at det er ærgerligt, at det her gøres til sådan et enten-eller-spørgsmål, fordi hvis man er – og det har jeg meget, meget stor forståelse for – optaget af langvarige kontanthjælpsmodtagere, er der jo intet i den her aftale, der afholder Folketinget fra at engagere sig i den gruppes ve og vel. Der er intet i den her aftale, der forhindrer os i i fællesskab at lave en reform af kontanthjælpsområdet, med det klare sigte at flere unge skal i uddannelse og flere voksne skal i arbejde. Der er intet i den her aftale, der afholder Folketinget fra i forbindelse med finanslovforhandlingerne at lave en aftale om bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed. Der er intet i den her aftale, der afholder os fra i den almindelige beskæftigelsespolitik at sikre, at mennesker, der rammes af arbejdsløshed, hurtigst muligt kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Det er ikke et enten-eller. Det er et både-og.

Der er jo ikke nogen, der tror på, at vi kan løse problemer med arbejdsløshed i Danmark med et knips med fingrene. Det er jo ikke kun ét instrument, der skal på bordet. Det er ikke kun ét stykke værktøj i kassen, der skal tages op. Der skal arbejdes på mange fronter, i den økonomiske politik, i vækstpolitikken, i erhvervspolitikken, i den grønne omstilling, i uddannelsespolitikken, i socialpolitikken, i beskæftigelsespolitikken. Og for hver enkelt gode forslag, der tilvejebringes, er vi måske kommet det et skridt nærmere.

Ligesom ved førstebehandlingen vil jeg gerne takke for debatten. Der er et stort engagement i den her sag. Det er godt. Jeg glæder mig dog mest over, at der er mandater nok til at få stemt loven igennem, sådan at kommuner, regioner og stat får det hjemmelsgrundlag, som de private arbejdsgivere allerede har, om at sikre, at langtidsledige kan få en reel mulighed.

Så siger Liberal Alliance – det skal så være min afslutning, og der er også flere, der har sagt det – at det bare er at røre rundt i gryden. Jeg tror sågar, at det er en tidligere statsminister, der har brugt begrebet. Ud over at jeg ikke helt forstår billedet og også undrer mig over, at det er den type billeder, man bruger en langtidsledige i Danmark, så vil jeg gerne afvise, at det her bare handler om at flytte nogle job rundt.

Det vil jeg gerne, fordi jeg tror, at det er sådan for mange mennesker, at jo længere tid man går ledig, jo sværere kan det blive for en selv at se vejen tilbage. Det at være langtidsledig kan i sig selv gøre det svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Ikke for alle, heldigvis. Mange af vores langtidsledige lige nu kommer i arbejde. De kommer i uddannelse. Det er rigtig positivt. Men der er også nogle, der har sværere ved det end andre. Derfor tror jeg på, at det, at der er jobopslag, jobåbninger, der målrettes mennesker, der er udfaldstruede, i sig selv kan give noget optimisme, noget fornyet tro på fremtiden, et håb om, at det alligevel kan lade sig gøre.

Derfor skal min opfordring afslutningsvis være, at ligegyldigt hvad man måtte mene om dagpengereformen, ligegyldigt hvad man måtte mene om arbejdsgiverne i Danmark, ligegyldigt hvad man måtte mene om den nuværende regering, så stem for lovforslaget her, for der er noget, der er vigtigere end alt det, og det er, at vi i det danske Folketing i en ekstraordinær situation kan yde en ekstraordinær indsats for de mennesker, der har behov for vores hjælp.

Der er foreløbig ni medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Hr. Bent Bøgsted som den første.

Tak. Det går jo meget godt på nogle områder, kan man sige, vedrørende akutjobpakken, og der er allerede lagt nogle job på nettet, som folk kan søge. Så er det, jeg egentlig godt vil spørge, hvad ministerens holding er i et spørgsmål vedrørende hendes kolleger i regeringen og i Finansministeriet, som jo skulle være nogle af dem, der borger for, at det kommer til at gå godt med loven. Jeg går ikke ud fra – det håber jeg ikke – at det skyldes dumhed ovre i Finansministeriet, at man lægger et akutjob på nettet med ansøgningsfrist den 5. november. Så finder man ud af, at det måske er for kort med 1 dags varsel, og så ændrer man det til den 9. november.

Mener ministeren, at det fremmer regeringens indstilling til akutjobpakken, at finansministeren, der selv har været ude og sige noget om, at det er en god løsning, så kommer med et tilbud om et akutjob, der skal søges nu inden den 9. november? Man kan få den mistanke, at de i Finansministeriet har tænkt: Vi viser god vilje, vi lægger jobbet på, men laver en meget kort ansøgningsfrist, så er der nok ikke nogen, der søger. Hvad mener ministeren om det?

Ministeren.

Det kan jeg bestemt ikke forestille mig skulle være bevæggrunden derfor. Jeg tror også, man må sige, at vi kommer til at se en mangfoldighed i de job, der opslås som akutjob. Jeg tror, vi kommer til at se job, der er af permanent karakter – det kan jeg se allerede nu. Jeg tror, vi kommer til at se job, der er af en kortere varighed; jeg tror, vi kommer til at se vikariater; jeg tror, vi kommer til at se job med fuld tid og nogle med færre timer. Så jeg tror, at det, alle skal indstille sig på, er, at de job, vi kommer til at se, vil se meget forskellige ud, og det siger sig selv, at almindelige spilleregler selvfølgelig skal overholdes.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen kan jeg dermed gå ud fra, at beskæftigelsesministeren lige vil tage en snak med finansministeren og sige, at det måske ikke er så smart at sætte så kort en frist på en ansøgning? Folk kan dårlig nok nå at gå ind og se, hvad det er for et job, og finde ud af, om de skal søge, før det er for sent. Det synes jeg ikke er smart. Nu støtter Dansk Folkeparti lovforslaget, fordi det kan være med til at forbedre det for nogle, men jeg synes ikke, det er en smart indstilling fra finansministerens side – selv om det selvfølgelig ikke er ham, der afgør det, det er nogle embedsmænd. Men vil beskæftigelsesministeren tage kontakt til Finansministeriet og sige: Det her med den ansøgningsfrist skal vi måske lige lave om?

Ministeren.

Det, vi har gjort i staten, er, at vi har lavet en fordelingsnøgle ministerierne imellem, og jeg ved, at der overalt arbejdes på, at vi selvfølgelig leverer de akutopslag, de akutjobåbninger, som aftalen tilskriver. Jeg vil ikke gå ind og diskutere med hver enkelt arbejdsgiver, hvad det er for et job, der skal opslås, men jeg synes selvfølgelig, at tingene skal foregå på en rimelig måde. Men hvis der er en arbejdsgiver derude, der har behov for en arbejdskraft her og nu, ser jeg ikke nogen principiel hindring for, at det selvfølgelig kan indgå i den samlede volumen af akutjob.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Jeg må sige, at jeg synes, beskæftigelsesministerens sprogbrug her på talerstolen er forargelig. Det er den, fordi regeringen jo tidligere har indrømmet, at der ikke er et eneste ekstra nyt job i det her. Så er det forargeligt, at beskæftigelsesministeren fra talerstolen bruger udtryk som at oprette akutjob, at tilvejebringe 12.500 akutjob. Der er ikke tale om, at der oprettes job, der er ikke tale om, at der tilvejebringes job. Der er tale om, at de jobopslag, som alligevel er der, nu opslås som akutjob, og at hvis der er kvalificerede ansøgere, der har 25.000 kr. med fra staten, og som arbejdsgiverne er villige til at ansætte, så ansætter de dem i stedet for nogle andre.

Jeg mener bestemt, at regeringen har medgivet tidligere, at der ikke er tale om en merbeskæftigelse i det her, men at der alene er tale om, at nogle kommer i beskæftigelse i stedet for nogle andre. Derfor er det forargeligt, at vi har en beskæftigelsesminister, der med udtryk som at oprette job og tilvejebringe job forsøger at bilde folk ind, at der er flere mennesker, der kommer i arbejde med det her, og ikke bare, at der rykkes rundt med det.

Ministeren.

Nu skal jeg jo ikke blande mig i, hvad man forarges over som folketingsmedlem, men jeg kunne nok komme i tanker om større problemer i denne verden end et ordvalg fra en talerstol. Og lad mig bare gøre det helt klart: Den aftale, der er indgået arbejdsgiverne imellem i Danmark, handler om at målrette 12.500 jobåbninger til udfaldstruede dagpengemodtagere. Vi kan godt bruge tid på at diskutere ord og betoninger af ord, eller også kan vi gøre os den fælles bestræbelse at løse udfordringerne.

Jeg bliver bare nødt til at sige, at det jo ikke er meget, vi har hørt fra Liberal Alliance. Det er da egentlig ikke mange konkrete bud, vi har fået. Nuvel, vi hører ofte om Liberal Alliances ønsker til den økonomiske politik, og det vil jeg gerne kvittere for. Jeg hører ofte bud på skattepolitik og erhvervspolitik, og det er fint, men alle ved vel godt, at økonomisk politik, erhvervspolitik, skattepolitik også ofte har en indfasningsperiode, og det, der kendetegner den her aftale, er jo, at vi reagerer nu.

Hr. Ole Birk Olesen.

Så gør beskæftigelsesministeren det igen. Nu lyder det fra beskæftigelsesministeren, at man skal deltage i løsningen af et problem, og hvis vi ikke vil deltage i det her, deltager vi ikke i løsningen af problemet. Men der er jo netop ikke noget problem, der bliver løst. Vi har et problem med ledighed i Danmark. Det problem kan løses, hvis flere ledige kommer i arbejde, men det her forslag sørger jo ikke for, at flere ledige kommer i arbejde, tværtimod. De 115 mio. kr., som man bruger på det her, er jo penge, som man opkræver i skat. Lad os sige, at man i stedet havde brugt de 115 mio. kr. på at sænke den NOx-afgift, som regeringen forhøjede ved sidste finanslov, lad os sige, at man i stedet havde brugt de 115 mio. kr. på at sænke fedtafgiften eller på ikke at indføre den nye tilsat sukker-afgift – det ville have skabt en øget beskæftigelse i Danmark, fordi dansk erhvervslivs konkurrenceevne var blevet bedre. Men i stedet opkræver man de skatter og bruger 115 mio. kr. på at sørge for, at erhvervslivet vælger nogle ledige frem for nogle andre .

Så regeringen er faktisk med det her forslag i gang med at gøre problemet større i stedet for at gøre det mindre, fordi man bruger penge fra erhvervslivet til det her i stedet for sørge for, at erhvervslivet har gode konkurrencevilkår.

Ministeren.

Lad os nu lige komme ind til sagens kerne igen. Der er ca. 700.000 job om året i Danmark, der skifter hænder. Det er mange. Er det virkelig så provokerende, at nogle af de jobåbninger skal tydeliggøres for udfaldstruede dagpengemodtagere? Jeg forstår hverken provokationens kraft i dette tilfælde eller for den sags skyld forargelsen. For mig er det egentlig fint, at arbejdsgivere på tværs siger: Hvad enten det er, fordi vi opslår et vikariat, eller fordi vi har en ny stilling eller en stilling, der skal genopslås, så vil vi gerne give den langtidsledige muligheden for at komme til den samtale, og så kan vi se vedkommende an. Er det egentlig ikke meget fint?

Og igen: Det behøver ikke at være et enten-eller, det kan være et både-og. Og der er intet til hinder for, at man i regi af en finanslovforhandling søger at løse de udfordringer, der f.eks. er på afgiftssiden.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Det kan godt være, at vi ikke skal stå og kæmpe om ord. Det kan jeg på mange måder godt være enig med ministeren i. Alligevel betyder ord jo noget. De betyder jo noget for de mennesker, som sidder derude og lytter. Når ministeren siger, at der jo ikke er nogen, der har sagt, at man med det her lovforslag løser alle problemer, tror jeg, at der sidder nogle danskere derude, som er i tvivl. For når man har en finansminister, som om akutpakken har udtalt, at det er en fuld, hel og dækkende løsning på det problem, der har været med et ekstraordinært højt antal udfald af dagpengesystemet, hvordan skal man så forstå det anderledes, end at det er en fuld og dækkende løsning, at man fuldstændig har løst problemet?

Beskæftigelsesministeren.

Det skal man forstå sådan, at det her er regeringens bud. Vi mener, at det her er den bedste løsning på den udfordring, vi står over for på dagpengeområdet. Men det betyder jo ikke, at alle andre indsatser lægges på hylden. Vi fører jo uddannelses- og beskæftigelsespolitik hver eneste dag.

Det, som jeg egentlig tror jeg kan blive enig med Liberal Alliances ordfører om, er, at vi skal blive meget bedre til at sikre folk en vej tilbage på arbejdsmarkedet på et langt tidligere tidspunkt end i dag. I virkeligheden skal mennesker jo helst ikke gå ledige i op mod 2 år. Det er jo lang tid, og det er også for lang tid at være væk fra arbejdsmarkedet. Derfor skal indsatsen for at bekæmpe langtidsledigheden jo starte meget, meget tidligt. Dem, der kan komme i arbejde selv, skal komme i arbejde selv. Men der kan også være forhindringer. Det kan være af sproglig karakter, det kan være, fordi man mangler kompetencer, ens uddannelse er forældet, man har en alder, der gør tingene sværere, hvad ved jeg – der kan være mange forhold, der spiller ind. Beskæftigelsespolitikken skal stadig væk spille en rolle der – også fremadrettet.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Vi kan sagtens blive enige om, at langtidsledighed er et stort problem. Nu har der siddet en masse af ministerens partikollegaer og tordnet mod dagpengereformen. Man har brugt udtryk om, at det er den, der har skabt det her problem. Modsat kunne jeg sige, at dagpengereformen betyder, at 13.000 kommer i beskæftigelse. Hvis man ikke havde gennemført den, hvad ville ministerens kollegaer så have sagt til de 13.000 mennesker, som altså ikke var kommet i arbejde? Hvad ville man have sagt til deres børn? Det er jo den retorik, man har hørt i dag, når vi har sagt, at vi ikke vil være med i det her.

Men jeg må stadig væk holde ministeren fast på, at når finansministeren går ud og siger, at det er en fuld, hel og dækkende løsning på det problem, der har været med et ekstraordinært højt antal udfald af dagpengesystemet, betyder det i hvert fald for alle dem, som ikke er inde på Christiansborg, at man nu har løst et problem. Når ministeren så står på talerstolen og siger, at det ikke er nogen, der siger, at det her løser alle problemer, så er der altså noget kommunikationsmæssigt i regeringen, som ikke fungerer. Jeg må sige, at jeg synes, det er et problem. Det er ikke så meget for mig, at det er et problem, som for de mennesker ude på den anden side af murene her.

Beskæftigelsesministeren.

Jeg synes, at spørgeren overser, at der også er lavet en akutpakke. Vi har overalt i landet lige nu gang i en intensiveret indsats på tværs af jobcentre og a-kasser, og i øvrigt bærer den mange steder frugt. Det gavner den enkelte ledige, der har været ledig i lang tid, når a-kassen og jobcenteret arbejder i samme retning, nemlig med at sikre et grundlag for, at personen kan komme i uddannelse eller allerhelst i arbejde.

For lige at få historikken på plads, vil jeg sige, at der er lavet en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden, der er ført en aktiv beskæftigelsespolitik, der er lavet en akutaftale med arbejdsmarkedets parter, kommunerne og a-kasserne, og der er nu lavet en rigtig, rigtig fin, god og nødvendig aftale med arbejdsgiverne om oprettelse af akutjob.

Den næste spørger er fru Mette Bock fra Liberal Alliance.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at beskæftigelsesministeren slår ud med armene og sætter spørgsmålstegn ved, hvad det nu er for et forslag, Liberal Alliance er kommet med for at skabe en bedre beskæftigelse i Danmark.

Vi har fra dag 1 arbejdet konstant på at sikre varige arbejdspladser i Danmark, sikre, at konkurrencevilkårene i Danmark bliver sådan, at arbejdspladserne ikke flytter ud af landet – altså skabe ægte og varige job i Danmark.

Det kan være, at det ligger uden for beskæftigelsesministerens ressortområde, men det gør jo sådan set ikke den store forskel for de mennesker, det handler om; de mennesker, som enten skal være på overførselsindkomst eller være i en varig beskæftigelse.

Men mit spørgsmål til beskæftigelsesministeren er: Hvor mange af de job forventer beskæftigelsesministeren i givet fald vil blive oprettet i den private sektor, og hvor mange forventes oprettet i den offentlige sektor?

Beskæftigelsesministeren.

Igen har jeg lyst til at sige, at jeg gerne vil advare imod, at man gør det til et spørgsmål om enten-eller. Gør det til et både-og i stedet for, for der er intet – intet – til hinder for, at man ved siden af den her aftale kan føre en erhvervs- og vækstorienteret politik, der understøtter, at der skabes ordinære job i den private sektor i Danmark.

Så bliver der spurgt til fordelingen mellem den offentlige og den private sektor, og den fordelingsnøgle, der er valgt, ser sådan ud, at staten tilvejebringer 1.200 job, regionerne 800 job, kommunerne 3.000 job – det vil altså sige i alt 5.000 job. Den del af det private arbejdsmarked, der er omfattet af DA-området, målretter 5.000 job, og så er der 2.500 job tilbage, før vi når op på de 12.500, og de skal tilvejebringes på det øvrige private område.

Fru Mette Bock for en kort bemærkning.

Så vil jeg gerne spørge, hvordan regeringen vil håndtere oprettelsen af disse offentlige job. Er det sådan, at de offentlige institutioner vil få pålagt at oprette et bestemt antal job eller styres det decentralt, eller hvad har man tænkt sig? Vil der komme et pålæg fra regeringen og embedsværket, eller hvordan forestiller man sig, at fordelingen af de job skal finde sted?

Ministeren.

Det er så fint lavet, at vi har en aftale. Vi har givet hinanden hånden, vi har kigget hinanden i øjnene, vi har siddet omkring det samme bord og lavet en aftale mellem det offentlige og de private arbejdsgivere. Og jeg tror på aftalens kraft, og jeg tror, at den på mange måder er stærkere end så meget andet, for når først mennesker har givet hinanden håndslag, så skal der meget til, før man ikke lever op til det, man har aftalt. Derfor har jeg en grundlæggende tillid til, at det selvfølgelig kan lade sig gøre.

Jeg tror, at der var en af mine partifæller, der formulerede det sådan, at det er Danmark, når det er bedst. Altså at man i stedet for at stå og råbe ad hinanden sætter sig omkring et forhandlingsbord og finder fælles løsninger.

Det vil ske sådan, at de offentlige arbejdsgivere herfra er forpligtet til at arbejde for at få målrettet de akutjob, som ligger i aftalen, og det er så op til Kommunernes Landsforening og regionerne at finde ud af, hvordan man gør det bedst. Som jeg sagde før, har vi i staten lavet en fordelingsnøgle ministerierne imellem.

Den næste for en kort bemærkning er fru Tina Nedergaard fra Venstre.

Tak. Jeg synes, at flere af spørgerne fra Liberal Alliance var lidt hårde ved beskæftigelsesministeren, for man kan vel næppe klandre en ressortminister for at bruge de samme udtryk, som statsministeren brugte i sin lancering af forslaget her. For statsministeren gjorde det jo fuldstændig klart i lanceringen den 24. oktober, at regeringen ville skaffe 12.500 akutjob til ledige, der var i risiko for at ryge ud af dagpengesystemet. Det viste sig så ikke at holde vand, men alligevel fortsatte beskæftigelsesministeren med retorikken fra det tidspunkt.

Jeg vil gerne have beskæftigelsesministeren til at bekræfte, at der med de 115 mio. kr. ikke skaffes en eneste ny stilling i Danmark, og at det derfor er fuldstændig afgørende, at man sammen med de blå partier finder frem til en finanslovaftale, som netop er med til at skabe flere arbejdspladser, og som gør det billigere at skabe arbejdspladser i Danmark og ikke dyrere. Altså, de 115 mio. kr. skaber ikke nye arbejdspladser, og det aktualiserer behovet yderligere for at lave en blå finanslov, selvfølgelig først og fremmest med Venstre. Det er det første spørgsmål.

Jeg har yderligere et spørgsmål lige om lidt.

Beskæftigelsesministeren.

Man kan sige, at vi i hvert fald har bevæget os et skridt i forhold til finansloven, hvis Venstre har tænkt sig at tage stilling til, om man vil lave en aftale, når man nu ikke kan det med lovforslaget her. For det er jo svært at være aftalepart i en finanslovsammenhæng, hvis man trykker på den gule knap. Det kræver, at man tager stilling og ligesom går linen ud. Så langt, så godt.

Vi vil altid fra regeringens side gerne indgå aftaler med dem, der vil være med til at oprette flere arbejdspladser. Det er regeringens sigte i den økonomiske politik, vi fører, og i mange sammenhænge vil Venstre da være en helt naturlig samarbejdspartner. Det kan også sagtens være, at Venstre bliver det med hensyn til finanslovforhandlingerne. Vores logik er jo ikke, at der er nogle partier, der er bedre end andre til at skabe arbejdspladser. Det er jo indholdet af den politik, der føres, der afgør det.

Så må jeg lige til det her med, om der er effekt af aftalen eller ej, sige – jeg hører også en problematisering af, at vi bruger penge til det her initiativ – at logikken jo er den, at der først kan udbetales en jobpræmie, hvis der er en langtidsledig, der kommer i et akutjob. Så man kan sige, at hvis pengene bliver brugt på ordningen, er det jo, fordi der er langtidsledige, der er kommet i arbejde. Det er da sådan set positivt.

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Tina Nedergaard.

Joh, det er jo altid positivt, når nogle kommer i job, men det, jeg egentlig spurgte til, var, om det skabte nye arbejdspladser. For regeringen fastholder altså retorikken, ligesom statsministeren gjorde det fra den dag, hvor forslaget blev lanceret, nemlig at regeringen ville skabe 12.500 flere arbejdspladser i Danmark ved hjælp af akutjob. Det er også en retorik, beskæftigelsesministeren bruger her i dag. Derfor vil jeg altså bare gerne have af- eller bekræftet, at der bliver skabt 12.500 arbejdspladser mere, ved at man anvender 115 millioner skattekroner på det. For hvis logikken var sådan, at man kunne skabe 12.500 nye arbejdspladser ved at bruge 115 mio. kr., så har jeg et konkret spørgsmål til ministeren, nemlig: Hvorfor har regeringen ikke valgt at bruge det tidobbelte, for så kunne vi få 120.000 flere i beskæftigelse?

Det er jo, fordi det ikke er sandt, hvad der bliver sagt. Det er jo, fordi det ikke er nye arbejdspladser, der bliver skabt. Man får fordelt en problemstilling fra en ledig til en anden ledig, og det er det helt afgørende, og det er det, der er årsagen til, at rød blok stemmer grønt i dag, altså at man skubber det problem, som man har, en lillebitte smule væk fra sig, nemlig at man ikke vil forholde sig til, at der ikke skabes tilstrækkeligt med rigtige arbejdspladser i det her land. Derfor er vi nødt til at finde lappeløsninger for dem, der står uden job.

Så er det beskæftigelsesministeren.

Man skal jo lige anstrenge sig lidt for at følge Venstres logik i det her spørgsmål. Det er derfor, jeg kniber øjnene en lillebitte smule sammen, for jeg skal kunne følge med. Jeg tror, Venstres ordfører havde en hård times tid heroppe på talerstolen. Venstres ordfører siger jo meget – synes jeg – pragmatisk og ordentligt, at den her aftale nok vil kunne hjælpe nogle. Det siger Venstres ordfører. Det her vil nok kunne hjælpe nogle langtidsledige. Hvorfor stemmer man imod et lovforslag, der hjælper nogle langtidsledige? Så kan det godt være, at man kunne ønske sig mere. Sådan er det som regel, når man er i opposition, for så kigger man på regeringen og siger: Vi vil gerne have endnu mere, eller vi vil gerne bruge flere penge, eller vi vil gerne bruge et eller andet. Det tilkendegiver hr. Christian Juhl i hvert fald. Alt det her kan man jo altid lægge oveni. Man kan altid sige noget, efter at man gjort har op, at man vil stemme det ene eller det andet. Men hvorfor stemmer man ikke for? Hvis Venstres ordfører står på talerstolen og siger, at det her vil kunne hjælpe nogle mennesker, endda nogle langtidsledige, så stem dog for.

Den næste spørger er fru Inger Støjberg, Venstre.

Altså, først vil jeg egentlig sige, at jeg ikke synes, ministeren gav fru Tina Nedergaard et reelt svar på det spørgsmål, som fru Tina Nedergaard stillede.

Dernæst vil jeg sige, at man jo sådan set kan være enig med ministeren i noget af det, ministeren siger, bl.a. at langtidsledige ofte mister modet på at søge job. Det er et reelt problem, og det er også et problem, som vi anerkender i Venstre.

Når det er sagt, kan jeg lige så godt sige ligeud: Jeg synes, regeringen gør grin med de langtidsledige, og det gør jeg ud fra to jobopslag, som jeg har set nu her de seneste 2 dage. Det ene er det, hr. Bent Bøgsted nævnte. Det var et job, der blev opslået i Finansministeriet med en ansøgningsfrist på 2 dage. Det andet job er et job, der er blevet opslået i dag. Det er nemlig som formand for Natur- og Miljøklagenævnet.

Altså, ærlig talt, hvad er det for nogle langtidsledige, der skal søge de her job? Jeg tør godt vædde på, at der ikke er langtidsledige, der går ud og søger et job som det, der er blevet opslået i dag, som formand for Natur- og Miljøklagenævnet. Det er da at gøre grin med de langtidsledige at lave en ordning, hvor man slår sådan nogle job som de her op. Det eneste, det hjælper på, er da, at der kommer mange jobopslag. Det er det eneste, det overhovedet hjælper på, vil jeg sige til ministeren. Det hjælper da ikke de langtidsledige.

Beskæftigelsesministeren.

Gad vide, hvad det egentlig er, Venstre siger med det spørgsmål? Jeg skal jo ikke lægge andre ord i munden, men det emmer en lillebitte smule af, at Venstre ikke helt tror, at de langtidsledige i Danmark har kompetencerne til at bestride de job, der bliver omtalt, og det kan ikke passe. Det kan ikke passe, at det er det, Venstre siger, for når man kigger på gruppen af langtidsledige i Danmark, kan man jo se, at det er en mangfoldig gruppe. Der er dimittender, nyuddannede akademikere. Der er akademikere – jeg har jo selv diskuteret med en af dem i pressen – som har bestridt en høj stilling, et godt job, og som bliver fyret på grund af krisen. Der er mennesker med faglært baggrund, der er mennesker med ufaglært baggrund. Der er mennesker, der har rigtig mange års erfaring, og der er mennesker, der ikke har konkret arbejdserfaring.

Jeg tror, gruppen er meget bredt sammensat, og derfor er vores forhåbning selvfølgelig også, at den samlede mængde af akutjob, der målrettes frem til sommeren 2013, vil have en variation og en bredde i sig, så man imødekommer de forskellige kvalifikationer, der er.

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Inger Støjberg.

Jo, men beskæftigelsesministeren må dog give os ret i – nu er der flere, der har nævnt det – at det da er useriøst at slå et job op, der har en ansøgningsfrist på 2 dage. Det giver da i hvert fald benævnelsen akutjob en helt ny mening. Det er da rimelig akut, hvis man har en ansøgningsfrist på 2 dage.

Lad mig så bare lige sige: Jeg mindes faktisk ikke, at der er så mange mennesker, der er blevet talt så meget ned til, som beskæftigelsesministeren har gjort i dag. Det er hele striben; alle, der bare tillader sig at rejse sig op og stille kritiske spørgsmål til beskæftigelsesministeren, bliver der talt ned til, som kun ens egen mor kan.

Beskæftigelsesministeren.

Det der lover ikke godt for de jyske mødre, hvis det er en konkret erfaring, at ens mor taler ned til en. Det håber jeg da ikke at der er ret mange mødre der gør, og det tror jeg i øvrigt heller ikke at der er ret mange mødre der gør.

Altså, i forhold til det konkrete job, hvor der tilsyneladende har været en kort ansøgningsfrist, har jeg forstået, at den ansøgningsfrist er ændret. Mere kan jeg ikke sige om det, for jeg er ikke ansvarlig minister for det, men det er selvfølgelig noget, der kan undersøges.

Jeg tror, at det, det er vigtigt at holde fast i, når vi taler om akutjob, er, at et arbejde er et arbejde. Forleden dag hørte jeg en diskussion om, at et akutjob som bartender, der var opslået, ikke skulle være godt nok, og det er jo så i den anden grøft. Jeg synes, det er fint, hvis de akutjob, der opslås, har en bredde og en variation, for det ved jeg at gruppen af langtidsledige også har. Der er mange forskellige kvalifikationer og mange forskellige typer af mennesker. Det ændrer selvfølgelig grundlæggende ikke på, at de almindelige spilleregler på arbejdsmarkedet skal overholdes, det siger sig selv.

Den næste spørger er fru Gitte Lillelund Bech, Venstre, for en kort bemærkning.

Jeg er nødt til at stille ministeren et spørgsmål. Hvis man nu er langtidsledig, man har relevant ledererfaring fra et lederjob i en større administrativ organisation, man er jurist, men man er altså langtidsledig, man kan tænke strategisk, man kan have arbejdet med organisationsudvikling og sådan noget lignende, tror ministeren så ikke, at man ville komme i betragtning til det job som formand for Natur- og Miljøklagenævnet, som er blevet slået op i dag, og som vel at mærke er i lønramme 39, hvilket ligger væsentligt over det vederlag, folketingsmedlemmerne får? Men hvis man nu opfylder kvalifikationerne, ville man så ikke komme i betragtning til det her job, selv om det ikke var slået op som et akutjob?

Beskæftigelsesministeren.

Det er jo heldigvis sådan, at mange af de mennesker, der er ramt af langtidsledighed, kommer i arbejde. Det kan vi også se nu. Der er mennesker, der overgår til beskæftigelse, der er mennesker, der overgår til uddannelse, og forhåbentlig vil det også, selv om vi vedtager det her lovforslag, og selv om der er lavet en aftale om akutjob, være sådan – forhåbentlig vil det fortsat være sådan – at masser af ledige finder et arbejde selv. Og har man kvalifikationerne til det job, der omtales her, bør man selvfølgelig søge det. Men det skal jo ikke forhindre os i i den samlede akutjobaftale i fællesskab med de øvrige arbejdsgivere at målrette jobåbninger, fordi det kan give noget energi. Det kan måske givet en fornyet tro på, at tingene kan lade sig gøre; det kan være, man får øje på jobopslag, man ellers ikke ville få øje på.

Af helt generel karakter vil jeg sige, at selvfølgelig kan man i Folketinget bruge sin dyrebare tid på polemisk at diskutere det ene eller andet akutjob, eller også kan man om lidt stemme for lovforslagets vedtagelse og dermed tage sit politiske medansvar, så det bliver til en succes.

Endnu en kort bemærkning fra fru Gitte Lillelund Bech.

Jeg synes sådan set, at ministeren skulle tage det her lidt alvorligt. Det, jeg står med her, er et jobopslag til en stilling som formand for Natur- og Miljøklagenævnet; det er et job, som jeg vil hævde ville være et job, der ville blive slået op uanset hvad, men som nu åbenbart har fået regeringens stempel som akutjob. Jeg ved ikke, om der er blevet uddelt stempler til alle ministrene, så de, hver gang stillinger bliver slået op, lige skal sætte akutjobstemplet på også. Det her er jo et job, der ville blive slået op uanset hvad, det er ikke et nyt job, det er et eksisterende job, det ville være kommet uanset hvad, uanset om der var lavet akutpakke eller ej.

Jeg vil bare sige, at det her job og det her jobopslag bekræfter mig i, at det, regeringen gør, er alene at lade, som om man opretter nye job, men det er bare reelle job, der får et nyt stempel, hvor der står akutjob, og så er det en opfordring til, at langtidsledige sådan set skal søge jobbet. Jeg vil påstå, at hvis der findes langtidsledige derude, der matcher de her kvalifikationer, kunne de sagtens finde det her jobopslag, uden at stemplet akutjob var kommet på. Så derfor er det her ikke et nyt job, det er et eksisterende job, der er blevet genopslået, men som så har fået stemplet, som beskæftigelsesministeren har uddelt til sine kolleger.

Værsgo til beskæftigelsesministeren.

Det er egentlig bemærkelsesværdigt, at det ikke gør indtryk på partiet Venstre, at arbejdsgiverne i Danmark kan lave en aftale. Det er, som om det er ligegyldigt. Grundlæggende forstår jeg ikke, at det, når Dansk Arbejdsgiverforening, når landets kommuner, når landets regioner og staten sætter sig sammen og bliver enige om, at det her i vores alles øjne er et væsentligt bidrag, ikke gør indtryk. Jeg tror ikke, at det forholder sig sådan, at arbejdsgivere i Danmark indgår en aftale, hvis den er ligegyldig.

Næste spørger er hr. Anders Samuelsen, Liberal Alliance, for en kort bemærkning.

Det, der er udgangspunktet for Liberal Alliances kritik af det her forslag, er i bund og grund en anerkendelse af, at det er et fantastisk flot stykke politisk arbejde – et spinarbejde, som skal prøve at overbevise befolkningen om, at man har løst et problem. Jeg tror sådan set, at finansministeren egentlig ikke tænkte på at løse et jobproblem, da han sagde, at det var en fuldt dækkende løsning, men at det, han mente, var, at det var en fuldt dækkende løsning for regeringens problemer. Men har man løst nogen problemer ude i virkeligheden? Det tvivler jeg på.

Nu begynder der jo at dukke de her eksempler op på, hvad det er for nogle job. Jeg kan så sige, at for 1 time siden havde Jobcenter København i Nyropsgade opslået tre stillinger som beskæftigelseskonsulenter. Er det akutjob? De søger folk, hvor den primære opgave vil være at afklare matchning af den lediges kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets behov, udarbejdelse af jobplaner osv., og man forventer, at vedkommende har fokus på og viden om arbejdsmarkedet, har evnen til hurtigt at vurdere den lediges arbejdsmarkedspotentiale, kan inddrage borgerne og samtidig være bevidst om sin myndighedsrolle, stille krav osv.

Jeg ved ikke, om ministeren ikke godt kan se, at om ikke andet fra den lediges synsvinkel må det jo føles, som om der bliver gjort grin med en.

Beskæftigelsesministeren.

Jeg skal ikke lægge nogen motiver i hverken hånden eller munden, men jeg bliver bare nødt til at sige, at jeg synes, spørgsmålet emmer af det samme, som vi hørte før fra Venstres side, nemlig at man ikke har en tro på, at langtidsledige kan have kvalifikationer til at bestride de pågældende job. Det forstår jeg grundlæggende ikke, for hvis man gør sig den umage at se på, hvem gruppen af langtidsledige i Danmark er sammensat af, vil man se, at det er vidt forskellige mennesker med vidt forskellige erfaringer, vidt forskellige kompetencer, vidt forskellige uddannelsesbaggrunde. Om der i gruppen af langtidsledige er mennesker, der er kompetente til at arbejde på et jobcenter i København, kan jeg ikke vurdere på afstand, men det er der forhåbentlig andre der kan.

Endnu en kort bemærkning fra hr. Anders Samuelsen.

Ministeren tager helt fejl. Det her spørgsmål emmer af, at vi er nogle herinde, som faktisk ønsker at tage de lediges problem med, at de ikke kan finde et arbejde, alvorligt. I stedet for at opfinde fiktive systemer med 12.500 akutjob, som ikke skaber ét eneste nyt job, og så rende rundt og sige til den danske befolkning, at man nu har løst problemet fuldt og helt – for nu at citere finansministeren – har vi et andet fokus, nemlig på, hvordan vi kan skabe nye job, reelle job.

Det er simpelt hen to vidt forskellige tilgange til det her, og det bliver eksemplificeret både med det eksempel, som Venstre kom med før, og det eksempel, som jeg kan komme med her: En ledig går ind for at finde et af de her nye akutjob og bliver så mødt med f.eks. de her to jobopslag. Vil man så ikke som ledig føle, at der er nogle her, der gør grin med en?

Det kan undre, at man sidder som beskæftigelsesminister i en socialdemokratisk ledet regering ved siden af bl.a. folk som hr. Mogens Lykketoft, fru Marianne Jelved, som har været med til at skære dagpengeperioden ned, og tidligere har hørt f.eks. hr. Villy Søvndal, da han var arbejdsmarkedsordfører for SF, stå og råbe om den sociale massegrav – og hver gang var man dengang i stand til at argumentere imod det med, at det nok skulle løse sig, at folk nok skulle komme ud og finde et arbejde – og så nu prøver på, fordi råberiet bliver for højt, og fordi man fik trukket SF ind i regeringen, at lave den slags spinløsninger, som man gør nu.

Jeg synes, at det, der er uanstændigt i det her, er den måde, regeringen betragter folk, som står med et akut ledighedsproblem, på. Man tager dem ikke alvorligt, for at sige det ligeud.

Tak. Så er det ministeren.

Nu tror jeg, det kan være farligt, hvis man gør sig den forestilling, at man ved, hvad andre mennesker føler. Jeg har til gengæld en rimelig klar fornemmelse af, hvad folk forventer af os. Jeg tror, det er sådan, at de mennesker, der med langtidsledigheden i bagagen er i risikozonen for, at deres dagpengeret snart ophører, forventer, at der tages et politisk ansvar. Jeg tror, at det ansvar er noget, der appelleres til bredt, og man kan selvfølgelig være uenige om, hvorvidt det skal være det ene instrument eller det andet, men konklusionen er vel, at man i hvert fald ikke løser noget ved bare at være imod.

Tak. Inden jeg giver den næste ordet, skal jeg lige minde om, at der stadig væk foregår forhandlinger i salen, så snakken skal dæmpes.

Så er det hr. Hans Andersen fra Venstre for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge beskæftigelsesministeren om succeskriteriet og succesmålet med den her akutjobpakke. Kan beskæftigelsesministeren sætte et måltal på? Et er, at der skal skabes 12.500 jobåbninger, men hvor mange af de langtidsledige, som er udfaldstruede, skal vi se komme i job på baggrund af det her?

Ministeren vil sige, at jeg gentager spørgsmålet fra samrådet i går, men vi er flere, der lytter i dag, og så vil jeg bare gentage det og vil gerne bede ministeren svare.

Beskæftigelsesministeren.

Jeg gentager gerne mine svar, også fra Folketingets talerstol. Det er klart, at når vi laver en aftale med de øvrige arbejdsgivere om at målrette 12.500 jobåbninger til udfaldstruede dagpengemodtagere, er det selvfølgelig det mål, vi arbejder hen imod. Det siger sig selv. Når man oven i det lægger alt det andet, der også er i gang – uddannelsesindsats, beskæftigelsesindsats – er vores mål grundlæggende, og det burde alle egentlig kunne bakke op om, at så mange som overhovedet muligt overgår til job og uddannelse, inden deres dagpengeret måtte ophøre.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Andersen.

Tak for det. Det er også sådan, jeg husker svaret fra i går. På baggrund af det spurgte vi lidt til, hvad langtidseffekten er i forbindelse med det her lovforslag. Det har vi så fået et skriftlig svar på. Det kan beskæftigelsesministeren ikke svare på. Men kan beskæftigelsesministeren ikke komme det lidt nærmere, end at nogle vil få et job på baggrund af det her lovforslag? Taler vi om 5.000 eller 10.000, der vil få et job på baggrund af det her lovforslag? Det er sådan set det interessante spørgsmål. Det er også interessant for dem, der sidder og lytter, så de ved, om det her er en reel mulighed, eller er det bare et jobopslag på Jobnet med en særlig mærkat, og så er det det?

Beskæftigelsesministeren.

Svaret er, at selvfølgelig er der en reel mulighed. Hvis man har kvalifikationerne, hvis man har motivationen, hvis man kan indgå i en relation med den arbejdsgiver, der har slået jobbet op, er der da en reel mulighed. Når jeg lytter til, hvad nogle af de private arbejdsgivere siger, hører jeg, at de er gået ind i det her med åbne øjne og, tror jeg også, med rank ryg. De har også en forventning om, at de jobåbninger, der måtte komme hos dem, i et eller andet omfang vil kunne bestrides af langtidsledige. Så ja, jeg vurderer, at der er en reel mulighed, selvfølgelig.

Den næste taler for en kort bemærkning er Christian Juhl fra Enhedslisten.

Jeg er glad for, at formanden ikke sagde hr. Christian Juhl – det lyder så træls.

Jeg tænker på det der med jobrotation og det gode princip i det. Det er jo i princippet en jobrotation i stor skala, hvor man tager særlige hensyn til dem, som er tættest på at miste deres dagpenge. Jeg snakkede med en a-kasseleder, som jeg kender fra Midtjylland, og han sagde tusind tak for alt det arbejde, de havde fået på det sidste. De gjorde det selvfølgelig med glæde, men jeg synes også man skal sige tak til de fagforeninger og a-kasser, som knokler med at få løst den her opgave, for det er ikke kun arbejdsgiveren – de sætter jo annoncen i. Alt den anden planlægning skal laves af a-kasserne.

Men når nu det er så godt et princip, vil jeg sige til arbejdsministeren, så vil jeg høre, om det ikke er en god idé ikke kun at bruge det i en særlig situation, men også bruge det som et generelt princip. Der er jo nogle fagforeninger, der har brugt det her princip i mange år og sagt, at dem, der er tættest på at falde ud, hjælper vi mest. Det er også derfor, der sker et opsving i antallet af folk, der kommer i arbejde i sidste ende af dagpengeperioden. Det er, fordi rigtig mange hjælper med at finde job.

Ministeren.

Nej, jeg synes ikke, det ville være det rigtige at gøre det her til en permanent indsats. Jeg synes til gengæld, man skal rette blikket et helt andet sted hen, nemlig mod at indsatsen i dag går i gang for sent. Vi skal jo ikke først påbegynde den intensive indsats for den langtidsledige, når vedkommende er blevet alvorligt truet langtidsledig; det skal starte på et langt tidligere tidspunkt. Og derfor håber jeg da sådan set også, at det, der kunne være den kollektive lære, også af den dagpengereform, der blev lavet i 2010 – hvad man end måtte mene om den – er, at man ikke skal tro, at blot fordi vi laver en arbejdsmarkedsreform, kommer alle mennesker i arbejde; tallene lige nu viser jo, at sådan forholder det sig ikke.

En kort bemærkning igen til hr. Christian Juhl.

Jamen jeg er glad for, at arbejdsministeren sagde, at det var en kollektiv lære, for jeg har jo også somme tider undret mig over, at når jeg det sidste halve år stilfærdigt, men høfligt ovre hos ministeren har spurgt, om vi ikke snart skulle i gang, så har svaret været sådan nåh ja. Vi skal nemlig meget, meget før ud, og derfor synes jeg det her princip kunne være rigtig godt.

Tror ministeren ikke, at der er tusinder, der efter den 1. juli også risikerer at miste deres dagpenge, når nu dagpengeloven er uantastet efter den 1. juli? Det tror jeg nemlig. Jeg er bange for, at der er en meget stor risiko for, at der er nogle – og skulle de ikke også have gavn af den gode idé? Så kunne vi jo i hvert fald sige resten af 2013 i stedet for. Og måske skulle vi også gøre det til en pligt for arbejdsgiverne, at de skal melde jobbene ind, ikke kun sige, at det kan de gøre.

Ministeren.

Det er jo sådan, at når der er en dagpengeperiodelængde i Danmark – og det er jeg stærk tilhænger af at der er – så er der altså også en risiko for, at ens rettigheder ophører på et tidspunkt. Det, der jo så er opgaven i beskæftigelses- og uddannelsespolitikken, er at understøtte, at dem, der har sværest ved at opnå beskæftigelse på egen hånd, får den hjælp, der skal til, for at de kan komme ud af deres ledighed på et meget tidligere tidspunkt end i dag.

Så bliver der konkret spurgt om, hvad forventningerne er til udfald senere, og der må jeg sige, at jeg jo ikke laver beregningerne som minister, men forventningerne er ganske anderledes i andet halvår af 2013, end de er i første halvår. Det hænger jo primært sammen med den indfasning af dagpengereformen, der er valgt, og så i øvrigt også forlængelsen af det midlertidige halvår.

Tak til ministeren. Så skal jeg endnu en gang bede om, at der er mere ro i salen. De, der skal tale sammen, må gerne gå ind ved siden af. Jeg skal nok ringe med klokken, når vi skal stemme.

Den næste, der har bedt om ordet for en kort bemærkning, er hr. Martin Geertsen fra Venstre.

Tak for det. Ministeren har jo ved flere lejligheder under den her debat rost sig af, at det her er en stærk aftale, og at det, vi jo er gode til i Danmark, er at sætte os ind i et lokale og ikke råbe ad hinanden, men lave en stærk aftale, der holder. Nu har vi fået tre eksempler på opslåede stillinger: 1) En akademiker til formand for Natur- og Miljøklagenævnet, 2) beskæftigelseskonsulenter og 3) et opslag, hvor man skal søge inden for 3 dage. Jeg er ikke helt sikker på, at dem, som ministeren har lavet sin aftale med, tager den her aftale lige så alvorligt, som ministeren selv gør, men det må ministeren jo selv ligge og rode med med sine samarbejdspartnere.

Mit spørgsmål – og det er jo blevet stillet, lige siden hr. Ole Birk Olesen som en af de første tog ordet – er: Kommer der nye job ud af den her akutjobordning – ja eller nej?

Ministeren.

Det, vi sammen med både de offentlige og private arbejdsgivere gør med aftalen her, er at målrette 12.500 jobåbninger til gruppen af udfaldstruede dagpengemodtagere. Det gør vi, fordi vi tror på, at det i sig selv kan være positivt, at der bliver et mere direkte link eller match mellem den, der er langtidsledig, og den enkelte arbejdsgiver. Når jeg hører, hvad nogle af arbejdsgiverne i Danmark siger, så underbygger det jo det, fordi ikke mindst nogle af de private arbejdsgivere jo har været ude at sige, at de godt kan se, at vi står i en ekstraordinær situation, og at de gerne påtager sig et samfundsansvar for at løse den problemstilling. Det er det, jeg mener med det særlig danske.

Der vil selvfølgelig være bump undervejs i sådan en aftale her, og der vil selvfølgelig givet være et enkelt job eller to eller måske endda flere, som man kan pege på og spørge: Var det lige præcis det, der var meningen? Sådan kan man jo godt bruge sin tid, eller også kan man bruge tiden på at få det til lykkedes, men det er jo svært, når man ikke engang ved, om man vil stemme for eller imod.

Hr. Martin Geertsen.

Så meget desto nemmere og enklere er det vel for ministeren at svare meget klart ja eller nej på spørgsmålet om, hvorvidt der kommer nye job ud af den her ordning.

Ministeren.

Svaret er jo klart, at det, der ligger til grund for den her aftale, er at målrette nogle af de mange tusinde jobåbninger, der hvert eneste år opstår i Danmark, til gruppen af udfaldstruede. Om det så efterfølgende betyder, at der er personer, der qua det job vil opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, kan vi ikke vide noget om på forhånd. Vi kan håbe på det, og vi kan læne os lidt op af de erfaringer, der er med eksempelvis privat løntilskud, hvor der i en række eksempler er en merbeskæftigelse knyttet til lige præcis koblingen mellem den enkelte ledige og den enkelte arbejdsgiver.

Lad mig så lige vende den om, fordi et er, hvad arbejdsgiverne i Danmark har kunnet formå at skabe i fællesskab – vi gør det så godt, vi kan – noget andet er, at jeg synes, at vi endnu har til gode at få at vide, hvad Venstres bud er, hvad Venstres bidrag er, hvori Venstres politiske ansvar for at hjælpe de mennesker, der nærmer sig et udfald af dagpengesystemet, ligger lige nu. Jeg har ikke hørt det i dag.

Næste spørger er fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak. I lovforslaget står der, at det koster 115 mio. kr. at støtte disse job i den private sektor – man forventer, at der er 7.500 job, der bliver skabt i den private sektor. Men i går oplyste ministeren mig om, at de job, der bliver skabt i kommunerne og regionerne, betaler kommunerne og regionerne selv over bloktilskuddet. Der står ikke i bemærkningerne, hvor mange penge det er kommunerne skal tage ud af deres almindelige drift til at bruge på det her, så med de tal på, hvor mange job man forventer der bliver skabt, hvor meget vil det så koste for kommuner og regioner? Kan ministeren oplyse mig om det?

Ministeren.

Det afhænger jo af, hvor mange akutjob der målrettes i den offentlige sektor, og hvor mange langtidsledige der vil blive ansat i de konkrete stillinger. Som jeg også oplyste på samrådet i går, vil det teknisk foregå sådan, at der vil være en generel reduktion i bloktilskuddet, og hvis jeg så bliver spurgt til, hvor mange jobpræmier det er forudsat at der vil blive udbetalt i den offentlige sektor – vel at mærke med det i baghovedet, at staten så at sige har frasagt sig sin mulighed for at opnå præmie – vil der være 3.400 præmier.

Endnu en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm.

Ja, men jeg fik ikke helt fat i, hvor meget det var, man så forventede ud fra de antagelser, man har gjort i bemærkningerne, om, hvor mange job der bliver skabt i regioner og kommuner, hvor mange jobpræmiejob der bliver skabt. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at vide, særlig fordi det her jo kommer til at blive taget fra de penge, der skal gå til de bløde hænder, altså de varme hænder til borgerne, den borgernære service. Det er jo det, der vil blive forringet, fordi man skal bruge penge på en jobpræmieordning i stedet for. Så det er jo et fravalg af noget andet velfærd, når man vælger den her løsning.

Ministeren.

Vi havde også diskussionen i går. Vi havde den også over en længere periode, vi kan godt tage den igen. Vi kan jo ikke vide, præcis hvordan søgemønsteret vil være med den her aftale, derfor lægger man et skøn ind i de økonomiske forudsætninger. Det er sådan, at jobpræmien først udløses, hvis en langtidsledig har været ansat i 26 uger, eller hvis vedkommende har været ansat i 52 uger. Så udløses den store jobpræmie. Og hvordan mønsteret præcis vil være ude på den enkelte arbejdsplads har vi jo endnu til gode at se.

Den næste spørger er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

I Børsen i dag kan man læse, at regeringen i forbindelse med finanslovforhandlingerne har nogle drøftelser med Enhedslisten om yderligere tiltag på dagpengeområdet. Der er så noget, jeg lige skal forstå. I forbindelse med den aftale, der er indgået, stod der i Jyllands-Posten den 25. oktober:

»Og hvis regeringen vil holde Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fast på den nye aftale, så er ændringer af dagpengereglerne kategorisk udelukket.

»Jamen, så er det jo meningsløst. Denne aftale er et led i implementeringen af dagpengereformen. Hvis det pludselig skulle vise sig at være led i noget helt andet, så er forudsætningerne for aftalen om akutjob ikke længere til stede,« siger Jørn Neergaard Larsen, adm. direktør i DA.««

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan det skal forstås. Skal det forstås på den måde, at regeringen, når det her lovforslag bliver vedtaget, ikke har mulighed for at gøre noget yderligere, hvis Dansk Arbejdsgiverforening skal stå ved aftalen, eller hvordan tolker beskæftigelsesministeren meldingen fra den administrerende direktør for DA?

Ministeren.

Jeg fortolker den meget kloge melding fra DA's direktør derhen, at han, synes jeg, meget klogeligt afstår fra at kommentere igangværende politiske forhandlinger, og det synes jeg i øvrigt er et meget fint princip.

Der forhandles lige nu om finansloven for 2013. Spørgerens eget parti, Venstre, indgår i de forhandlinger, og det er der en række af Folketingets øvrige partier der også gør, og jeg synes, at i respekt for de forhandlinger skal disse have lov til at pågå, som de nu en gang gør.

Endnu en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg synes, det må være ret væsentligt for Folketinget at vide, om det, som det fremgår af Jyllands-Posten, er sådan, at forudsætningen for Dansk Arbejdsgiverforening for at indgå den her aftale er, at regeringen ikke tager yderligere tiltag. Ministeren må da have styr på, om forudsætningen for, at Dansk Arbejdsgiverforening vil leve op til den aftale, er, at der ikke kommer yderligere tiltag.

Hvis man skal tro på det, der står i Jyllands-Posten, er det jo stærkt bekymrende, når man i dagens udgave af Dagbladet Børsen kan læse, at regeringen sammen med Enhedslisten forhandler om yderligere tiltag. Enten risikerer beskæftigelsesministeren, at den aftale, som den har indgået med Dansk Arbejdsgiverforening, falder til jorden, eller også sidder regeringen og forhandler på skrømt med Enhedslisten for at give Enhedslisten nogle indrømmelser, man ikke kan leve op til, hvis den her aftale skal stå ved magt.

Beskæftigelsesministeren.

Jeg gentager gerne mit helt principielle synspunkt om, at hvis vi skal have et samarbejdende folkestyre i Danmark – og det vil være min klare anbefaling – skal vi selvfølgelig kunne forhandle med hinanden, uden at det er genstand for en offentlig debat. Det er regeringens holdning, ligegyldig hvem vi i øvrigt samarbejder med og hvad vi samarbejder om. Så jeg synes, at igangværende finanslovforhandlinger foregår i regi af Finansministeriet, og det gør de, hvad enten det er med Enhedslisten eller med andre partier.

Det ændrer dog ikke på det faktum, at når det handler om forhandlingen af akutjobloven, har de respektive partier i dag haft rig mulighed for at tilkendegive, hvad man dels mener om lovforslaget her, og hvis ikke man er enig i det, hvad man så har tænkt sig at sætte i stedet. Jeg har svaret på næsten 30 spørgsmål i dag, jeg har været indkaldt i samråd, vi har haft en førstebehandling, og der er derudover blevet besvaret en række skriftlige spørgsmål, og på intet tidspunkt er det lykkedes partiet Venstre at formulere en klar linje, med hensyn til om man ønsker at bakke det her op ordentligt og ansvarligt, og hvis ikke man gør det, hvilke initiativer man så ønsker at sætte i stedet.

Tak til ministeren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen afsluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 8 (EL), imod stemte 101 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 8 (EL), imod stemte 101 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Der stemmes nu om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 8 (EL), imod stemte 100 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Det vil sige, at ændringsforslag nr. 1-3 er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 4-7, stillet af det samme mindretal, bortfaldet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 9 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 8, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.