Spm. nr. US 33

Tak for det. Det er jo meget passende, at det er skatteministeren, der er i spørgetimen i dag, for efter at have læst Jyllands-Postens artikel fra i dag om effekten af den skattestigning, som regeringen og Enhedslisten har aftalt, og som danskerne oplever, ved at regeringen og Enhedslisten hæver bundskatten, kan man rolig sige, at der er grund til at spørge mere ind til det forløb og resultat.

Det er jo i dag kommet frem, at man, i forbindelse med at man hæver niveauet for bundskatten, også hæver det skrå skatteloft. Det er altså ikke noget, der fremgår af den aftale, der er blevet offentliggjort. Man kan sågar forstå, at Enhedslistens forhandler i finanslovforhandlingerne, hr. Frank Aaen, i dagens udgave af Jyllands-Posten virker overrasket over, at aftalen, der er blevet indgået, også betyder, at det skrå skatteloft forhøjes.

Det vil selvfølgelig være et brud med nyere dansk skattepolitik. Jeg tror, at der har været en fælles forståelse de sidste 30 år i Folketinget blandt i hvert fald størstedelen af partierne om, at skatten på arbejde skulle ned, hvad der er god økonomisk og politisk grund til at sørge for. Danskerne skal betale mindre i skat, når de arbejder, og derfor har man vel uden undtagelse de sidste 25-30 år sænket skatten på arbejde. Man har sænket marginalskatterne, fjernet mellemskatten og gjort det sådan, at færre skulle betale de højeste marginalskatter.

Den tradition bryder man med nu. Vi oplever så, at marginalskatten skal stige for alle danskere. Den skal endda stige, således at de personer, der i dag bliver hjulpet af det skrå skatteloft der, hvor kommuneskatterne er højest, hvilket vel at mærke mest er i vores yderområder, ikke længere skal nyde den beskyttelse, der er i det skrå skatteloft.

Det synes jeg da at skatteministeren skal have lejlighed til at forklare og uddybe, så vi får at vide, hvorfor regeringen nu mener, at stigende marginalskatter er en god idé, og at det er fremmende for dansk økonomi, at danskerne skal opleve, at skatten på den sidst tjente krone sættes op. Jeg synes, det vil være befriende, hvis skatteministeren kunne forklare, hvorfor regeringen har sadlet om i forhold til det, der har været den fælles tankegang i skattepolitikken herinde i mange år.

Skatteministeren.

Tak for spørgsmålet. Som bekendt har ikke mindst Venstre været meget optaget af, at vi skulle af med den såkaldte fedtafgift og sukkerafgiften. De er også meget optaget af, at vi skulle genindføre den såkaldte § 33 A i ligningsloven, hvilket betyder skattefrihed for mennesker, der er udstationeret. Det havde min forgænger en stor debat om, ikke mindst med hr. Torsten Schack Pedersen. Der var mange argumenter for det, og regeringen lytter jo altid til argumenter, der kommer udefra. Derfor besluttede vi, at vi ville afskaffe fedt- og sukkerafgiften og genindføre ligningslovens § 33 A.

Sagen var så bare den, at vi var nødt til at finansiere det. Vi gjorde det på den måde, at vi fandt en model, efter hvilken bundskatten hæves en smule, vi sænker personfradraget en smule, hvilket samlet set betyder, at vi kan finansiere afskaffelsen af fedt- og sukkerafgiften og genindførelsen af § 33 A på en efter min opfattelse overordentlig elegant måde. Modellen er også blevet rost uden for det her hus for at være meget elegant. Det er den, fordi vi har en positiv fordelingsprofil i den løsning, vi fandt. Virkningen på arbejdsudbuddet er neutral.

Så kommer spørgsmålet om det skrå skatteloft. Det er kommet op i dag. Tilsyneladende er det en overraskelse. Det fremgår faktisk af aftalen, at vi hæver det skrå skatteloft. Hvorfor gør vi det? Det gør vi, fordi det jo er logisk, det er en logisk konsekvens af, at vi hæver bundskatten. Hvis vi ikke gjorde det, var der nogle, der, om jeg så må sige, ikke ville skulle betale til afskaffelsen af fedt- og sukkerafgiften. Vi fandt det faktisk meget rimeligt, at det måtte være sådan.

Tak. Spørgeren, og så er der efterfølgende 1 minut til både spørgeren og ministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg må for god ordens skyld sige, at selv hvis man er ramt af det skrå skatteloft, vil man jo blive ramt af en stigende bundskat, indtil det skrå skatteloft træder hjælpende til.

Det her er jo interessant af flere grunde. Det er jo interessant, særlig når det er en SF-skatteminister, som gik til valg på, at hvis der sker stigninger i kommuneskatterne, ja, så skal borgerne kompenseres. Det lød i »En Fair Løsning«, at kommuneskatterne under et holdes uændrede, og at en eventuelt stigende kommuneskat kompenseres ved en tilsvarende nedsættelse af den statslige bundskat.

Kommuneaftalen sidste år gav, jeg tror, det var 25-27 mio. kr. i stigende kommuneskatter. Det mente finansministeren ikke var noget problem. De budgetter, der ligger nu, øger kommuneskatterne samlet set med 59 mio. kr. Dem har regeringen altså ikke tænke sig at sætte ned. Og der synes jeg bare, det er lidt bekymrende, at man i princippet siger, at man vil holde bundskatten i ro, at man faktisk vil sænke den, hvis kommuneskatterne stiger, og nu hæver man den så. Mener ministeren ikke, at det hænger meget dårligt sammen?

Ministeren.

Jeg synes, at vores samlede løsning her hænger overordentlig godt sammen. Og det synes jeg da at hr. Torsten Schack Pedersen og Venstre skulle glæde sig over. Jeg mener, at når man tænker på den kampagne, der har kørt fra Venstres side imod fedtafgiften, imod sukkerafgiften, så burde man da være glad for, at vi nu får den afskaffet, måske på samme måde som Søren Gade, den tidligere forsvarsminister fra Venstre, der i dag sidder som direktør for Landbrug & Fødevarer. Han har jo skamrost den her løsning. Jeg kan ikke forstå, at det samme ikke kan være tilfældet for partiet Venstre herinde. Efter vores opfattelse er det her en overordentlig god og elegant løsning på et problem, som mange mente skulle løses.

Spørgerens sidste runde.

Jamen problemet er jo ikke, at skatter og afgifter bliver sat ned og bliver afskaffet. Det er fuldstændig korrekt, at vi fra Venstres side jo i vores eget finanslovforslag havde lagt op til en fuldt finansieret afskaffelse af fedtafgiften og jo også havde taget højde for, at vi kunne genindføre ligningslovens § 33 A.

Forskellen er bare, at i Venstre mener vi, at der ikke er brug for at hæve andre skatter og afgifter for at finansiere det. Vi vil følge det spor, som vi har lagt, nemlig nødvendige reformer og effektiviseringer i den offentlige sektor. Vi kunne fra Venstres side undgå de skatter og afgifter, som er allermest problematiske, uden at skulle hæve bundskatten og nedsætte personfradraget, således at danskerne skal betale 2,4 mia. kr. ekstra i skat af deres indkomst.

Det er den politiske forskel, og selvfølgelig vil jeg da gerne kvittere for, at regeringen har lyttet. Når det gælder ligningslovens § 33 A, tror jeg nok, at det har været hjælpsomt, at der er kommet en ny skatteminister. Men det er uambitiøst, og det er det, vi anfægter fra Venstres side, altså at man finder pengene bare ved at gribe ned i borgernes anden lomme.

Ministeren.

Jamen det er klart, at der her er en politisk uenighed, hvor jeg ved at Venstre godt vil gennemføre besparelser og nedskæringer for at finansiere de her ting. Det ønskede vi ikke, og det er derfor, at vi fandt en – synes jeg – meget elegant løsning, som har en positiv fordelingsprofil og har en neutral effekt i forhold til arbejdsudbuddet. Vi tager hensyn til begge forhold og får fjernet nogle afgifter, der var meget upopulære, og får genindført ligningslovens § 33 A, samtidig med at vi får løst det på en måde, så det ikke ødelægger arbejdsudbudseffekten og samtidig har en positiv fordelingsprofil. Derfor er vi særdeles godt tilfredse med den løsning, vi fandt på det her.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Dermed går vi videre til den næste spørger i rækken, og det er aftalt med hr. Simon Emil Ammitzbøll og hr. Ole Birk Olesen, at hr. Dennis Flydtkjær kommer foran i rækken, og det accepterer vi selvfølgelig.

Jeg skal måske også for tilhørernes skyld lige gøre opmærksom på, at spørgetimen her foregår sådan, at i første runde har spørgeren 2 minutter til at stille et spørgsmål, og ministeren har 2 minutter til at svare. Derefter er der to runder, hvor spørgeren og ministeren hver gang har 1 minut til henholdsvis at spørge og svare.

Værsgo til hr. Dennis Flydtkjær for første spørgsmål.

Tal til ministeren og tak til spørgeren. Dermed går vi videre til den næste spørger i rækken, og det er aftalt med hr. Simon Emil Ammitzbøll og hr. Ole Birk Olesen, at hr. Dennis Flydtkjær kommer foran i rækken, og det accepterer vi selvfølgelig.

Jeg skal måske også for tilhørernes skyld lige gøre opmærksom på, at spørgetimen her foregår sådan, at i første runde har spørgeren 2 minutter til at stille et spørgsmål, og ministeren har 2 minutter til at svare. Derefter er der to runder, hvor spørgeren og ministeren hver gang har et minut til at spørge henholdsvis svare. Værsgo til hr. Dennis Flydtkjær for første spørgsmål.