Spm. nr. US 54

Tak. Grunden til, at jeg har meldt mig som spørger til klima-, energi- og bygningsministeren, er, at der i den kommende uge – forhandlingerne er allerede i gang – skal foregå de her klimaforhandlinger, COP 18, i Doha i Qatar.

Jeg vil høre, hvordan ministeren vurderer mulighederne for, at man kunne få andre lande – og der tænker jeg primært på de store udviklingslande som Kina og Indien osv. – til at adoptere dansk klimapolitik og altså begynde at efterleve de samme klimamålsætninger, som vi har i Danmark. For vi kan godt være enige om, at hvis man vil nedbringe CO 2 -udslippet, som jeg ved at det er regeringens politik at Danmark skal gøre, så skal de andre lande jo også være med, hvis det skal have nogen effekt på globalt plan, og så fylder det jo ikke ret meget, hvis Danmark går enegang.

Så mener ministeren, at det er realistisk at få de store udviklingslande, som jo i høj grad har baseret deres økonomiske udvikling på fossile brændsler, til at droppe den udvikling og indføre den samme klimapolitik, som den danske regering fører?

Ministeren.

Tak for det meget relevante spørgsmål. Isoleret set er det i forhold til de forhandlinger, der pågår i denne og næste uge, min vurdering, at man kan nære en vis optimisme med hensyn til den langsigtede aftale, der skal gælde efter 2020, og som jo både Kina, Indien og USA har indvilliget i også skal omfatte dem.

På den korte bane, frem mod 2020, er det sværere at nå det mål, som vi har sat, med de maks. 2 graders stigning, der skal til for at lukke det reduktionshul. Det bliver svært at nå på det her møde, men uden for de bonede gulve, om jeg så må sige, foregår der jo rigtig mange ting. Som det måske er spørgeren bekendt, har den danske regering nu indgået aftaler med både Kina, Vietnam og Sydafrika, og vi er på vej i Mexico, hvor vi går ind og prøver at overføre de danske erfaringer, som jo er, at det at blive mere effektiv i sit energiforbrug, at i højere grad satse på vedvarende energikilder, faktisk ikke giver højere energiregninger, men mere stabile energiregninger, og også betyder, at man kan forsikre sig mod kommende prisstigninger. Der har vi altså et virkelig opmuntrende bilateralt samarbejde med mange af de lande, som er meget ivrige efter at lære af Danmark, og det forventer jeg mig sådan set meget af i de kommende år.

Spørgeren.

Jeg vil så også høre, om ikke ministeren er enig med mig i, at hvis vi nu forudsætter, at det i hvert fald varer nogle år, før man kan få de store udviklingslande til at ændre politik, så sætter Danmark sig jo, hvad angår den økonomiske konkurrenceevne, tilbage i forhold til andre lande. Når vi i Danmark åbenbart har valgt den strategi, at vi skal bruge mere og mere vedvarende energi, som jo alt andet lige er dyrere energi end f.eks. kul og også for tiden olie, altså når vi har valgt den strategi at bruge den form for energi, som er dyrere, sætter vi jo os selv tilbage i konkurrenceevnen i forhold til de her udviklingslande, som jo bruger fossile brændsler i meget, meget stort omfang.

Er ministeren ikke enig i, at vi sætter os selv tilbage i den konkurrence, at det er i mange år, vi kommer til at gøre det, og at det kan have voldsomme konsekvenser for Danmarks konkurrenceevne, også på længere sigt?

Ministeren.

Det er korrekt, at Danmark er et af de lande, som går forrest i den grønne omstilling. Vi har en målsætning om at reducere vores CO 2 -udledning med 40 pct. i 2020, og det er der ikke så mange lande der har. Til gengæld deler jeg absolut ikke hr. Mikkel Denckers opfattelse af, at det er noget, der skulle gå ud over dansk økonomi. Tværtimod er det min oplevelse, at hele den grønne omstilling, som vi har gang i i Danmark, er noget, der bliver lagt mærke til i den store verden. Det åbner eksportmarkeder for alle vores grønne produkter, og det er med til at markedsføre Danmark som en moderne grøn nation.

Lad mig nævne et eksempel. Hvad er elprisen i Danmark i forhold til andre europæiske lande, hvis vi tager afgifterne væk – alle lande har jo forskellige niveauer af afgifter – men stadig væk tæller de ekstra investeringer, som man umiddelbart betaler for sol og vind, med? Hvor ligger så det danske elprisniveau? Ja, det ligger faktisk under gennemsnittet i EU. Og hvis vi kigger på vores virksomheder, ligger el til virksomheder på den femtelaveste plads i Europa, tror jeg det er. Det er simpelt hen, fordi at når først møllerne er bygget og der er gået 10 år, så producerer vi gratis strøm.

Spørgeren.

Jeg vil så også høre ministeren om noget andet i forlængelse af det. Det er jo sådan, at Danmark kun udgør en lille del af verdens befolkning, det ved vi alle sammen godt, knap en promille af verdens befolkning. Så uanset hvor meget vi gør i Danmark, uanset om vi pisker os selv og lægger bånd på os selv i den her for nogle hellige bekæmpelse af CO 2 -udslip, så rykker det jo ikke ret meget i globalt perspektiv. Hvis eksempelvis Kina og Indien ikke gør det samme, eller hvis USA for den sags skyld ikke gør det samme, så vil de nedbringelser af CO 2 -udslip, som Danmark foretager, jo blive ædt op af de andre udviklingslande i løbet af dage.

Så det rykker jo ikke noget i forhold til klimapolitikken. Det må man jo tage med i sine overvejelser, når regeringen nu har valgt at antage, at de klimaforandringer, der konstateres, er nogle, der er menneskeskabte. Det er vi i Dansk Folkeparti ikke helt sikre på er tilfældet, men det må vi jo diskutere ud fra, når det nu er den antagelse, regeringen har gjort.

Ministeren.

Jeg vil sige, at når nu 99 ud af 100 videnskabsmænd er overbevist om, at det er en menneskeskabt global opvarmning, vi har med at gøre, så kunne det måske gøre endnu større indtryk, end at regeringen mener det.

Det er korrekt, at de danske udledninger af drivhusgasser kun udgør 0,2 pct. af verdens samlede udledninger af drivhusgasser. Og så kan man selvfølgelig spørge sig selv: Hvad nytter det, at Danmark gør det? Til det synes jeg der er to ting at svare. Den ene er, at selvfølgelig skal vi tage vores del, ligesom alle andre lande skal tage deres del. Den anden er, at det lysende eksempel, Danmark er, bliver der faktisk lagt mærke til – ikke fordi det er nogen kunst sætte vindmøller op, ikke fordi det er nogen kunst at sætte solceller op eller i sig selv at spare på energien, men fordi vi er det land i verden, der har gjort det billigst og bedst. Det er omkostningsbevidst. Danskerne tjener penge på det her, og det er det, der bliver lagt mærke til.

Derfor synes jeg bestemt ikke, at vi pisker os selv. Der er jo en grund til, at Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og stort set hele det danske civilsamfund støtter aktivt op om det her, og at selv Dansk Folkeparti nu indgår i en energiaftale frem mod 2020, som er blandt de mest ambitiøse i verden. Det er jo, fordi det er sund fornuft, også økonomisk.

Tak.

Den sidste spørger er hr. Villum Christensen.