Det sidste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 52:

Forslag til beslutningsforslag om afskaffelse af G-dage.

Af Bent Bøgsted (DF) m.fl.

(Fremsættelse 19.02.2014).

Forhandlingen er åbnet. Beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Dansk Folkeparti har fremsat beslutningsforslag om at afskaffe den arbejdsgiverbetalte dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag – de såkaldte G-dage – for personer med mindre end 3 måneders ansættelse. I bemærkningerne til forslaget giver forslagsstillerne imidlertid udtryk for, at G-dagsordningen helt skal afskaffes.

Formålet med reglerne om G-dage er, at arbejdsgiverne har en tilskyndelse til at indrette produktionen sådan, at afskedigelser, hjemsendelser, ophør af opgaver, tidsbestemt akkord og lignende undgås, så vidt det overhovedet er muligt. Og det er et vigtigt sigte, for lige så væsentligt det er, at vi har et godt flexicuritysystem i Danmark, lige så vigtigt er det selvfølgelig, at man ikke fyrer folk uden grund. Det har ikke mindst betydning i forhold til vikarbranchen og andre områder, hvor korttidsansættelser benyttes ofte.

Det andet formål med G-dagsordningen er jo det helt åbenlyse, at arbejdsgiverne skal bidrage til at nedbringe udgifterne til dagpenge. Sådan har det i øvrigt været, siden ordningen trådte i kraft i 1989, og det var også den argumentation, der blev lagt til grund, da Dansk Folkeparti sammen med den tidligere VK-regering udvidede ordningen med en tredje G-dag i 2008.

En fuld afskaffelse af G-dagsreglerne skønnes at medføre en offentlig merudgift på knap 300 mio. kr. årligt. Afskaffelse af G-dagsordningen for personer med mindre end 3 måneders ansættelse skønnes derimod at medføre offentlige merudgifter til dagpenge på cirka 100 mio. kr. årligt.

Som jeg sagde før, er det som udgangspunkt regeringens holdning, at G-dagsordningen bidrager til, at vores arbejdsgivere planlægger produktionen på en måde, som også passer til vores lønmodtagere. Og egentlig synes jeg, at princippet om, at også arbejdsgivere er med til at finansiere udgifter til dagpenge, er en god idé.

Omvendt vil jeg gerne sige i dag fra talerstolen, at hvis det, der er Dansk Folkepartis ærinde, er at diskutere, om der er nogle mennesker, der i dag er på kanten af vores arbejdsmarked, som måske har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi der er nogle arbejdsgivere, der kan tænke, at der kan komme en betaling via G-dagsordningen, og derfor lader være med at ansætte folk, som måske af den ene eller anden årsag kan være i risiko, så synes jeg, det er en reel diskussion at tage. Og jeg bliver konfronteret med den – ikke dagligt, men fra tid til anden.

Vi er selvfølgelig fra regeringens side optaget af, at regler på vores arbejdsmarkedsområde ikke må hindre, at borgere på kanten af arbejdsmarkedet opnår ansættelse eller muligheden for at få afprøvet en ansættelse. Derfor må vi afvise forslaget på det foreliggende grundlag.

Men jeg synes omvendt, det vil være naturligt, at man kan kigge på det her spørgsmål i forbindelse med den dagpengekommission, som regeringen allerede har bebudet at vi ønsker at nedsætte. Vi vil gerne igangsætte en dagpengekommission med henblik på at diskutere, om vi kan sikre et mere moderne dagpengesystem end det, vi har i dag, og jeg synes, det vil være naturligt, at G-dagsordningen kan komme til at indgå i den kommende kommissions analysearbejde.

Så vil jeg bare sige, at hele dagpengesystemet er uhyre vigtigt både for danske lønmodtagere og for danske virksomheder. Vi vil gerne undersøge G-dagsordningen, men jeg kan ikke på det foreliggende grundlag støtte en afskaffelse af ordningen.

Hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Jeg vil egentlig sige tak til ministeren for at komme ind på problemstillingen her til sidst i talen. Der er lagt op til at afskaffe G-dagene for under 3 måneders ansættelse. Det, som vi hører ude fra arbejdsgiverne, vikarbureauer, er, at de vil være mere tilbøjelige til at ansætte nogle for kortere tid, hvis de ikke har G-dagene. Det er ikke det der med, at hvis man har været ansat i 20 år, skal firmaet betale 3 G-dage. Det er ikke der, vi ser problemet; det er i forbindelse med korttidsansættelser.

Vi tror på, at arbejdsgiverne så vil være mere tilbøjelige til at ansætte nogle i stedet for at lade andre arbejde over eller selv klare det. De vil også være mere tilbøjelige til at sige, at de lige tager chancen med den person, der måske har nogle problemer, men de er tilbageholdende, når de skal betale de 3 første G-dage. Det er det problem, vi vil have løst, og vi har hørt fra vikarbureauerne, at for deres vedkommende vil det gavne ansættelserne af dem, der bliver ansat for kort tid. Så det er positivt, at ministeren er indstillet på det.

Til sidst vil jeg bare lige høre, om ministeren måske vil være med til at lave en forsøgsordning. Man kunne sige, at vi tager chancen og spørger, hvor mange flere ansættelser vi kan få ved at afskaffe det for under 3 måneders ansættelse. Vil ministeren være klar til at se på det?

Ministeren.

Det er jo sådan med forsøgsordninger, at de skal finansieres. Jeg tror ikke, at vi, Dansk Folkeparti og regeringen, sådan lige her og nu kan finde en finansiering. Men jeg vil gerne tilkendegive, at jeg hører det samme som Dansk Folkepartis ordfører, nemlig at der i hvert fald er nogle, der over for mig rejser spørgsmålet om, at det kan være, at der er virksomheder, der er tilbageholdende med at hive folk ind, som man kan være usikker på om man ønsker at opretholde ansættelsen af.

Det er jo klart, at som den minister, der også er ansvarlig for alle dem, der ikke går på arbejde og gerne vil gå på arbejde, er jeg altid optaget af at diskutere, hvad der måtte være af forhindringer. Det er også derfor, jeg siger, at vi ikke kan støtte det her på det foreliggende grundlag, men jeg synes, det er en helt relevant problemstilling, og derfor vil jeg gerne arbejde videre med den.

Bent Bøgsted.

Det lyder jo godt, for når man tager a-kassen ASE's undersøgelse, ser man, at 69 pct. af virksomhederne svarer, at G-dagene mindsker deres lyst til at ansætte nye medarbejdere, og at 62 pct. siger, at G-dagene medvirker til, at de har mindre lyst til at drive og udvikle deres virksomhed. Det er jo en problemstilling.

Jeg tror egentlig, at hvis man fjernede det for korttidsansættelser, ville det ende med, at forslaget var mere eller mindre selvfinansierende, så det måske ikke ville koste staten noget, så det er derfor, jeg snakker om, at vi vil lave en forsøgsordning. Men hvis det skal indgå i forhandlinger om dagpenge, så mangler vi lige at høre, hvornår vi så skal i gang med de forhandlinger.

Ministeren.

Vi forventer at nedsætte en dagpengekommission her i foråret 2014, og så skal den her lov til at arbejde, og så vil der være politiske forhandlinger derefter.

Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Jeg vil blot følge op på nogle af hr. Bent Bøgsteds spørgsmål. Noget, som jeg tænker også kunne være problematisk for Socialdemokraterne, er jo, at G-dagene kan skabe et skævt incitament i forhold til at ansætte forsikrede ledige og ikkeforsikrede ledige.

Hvis en arbejdsgiver står over for at skulle ansætte en person, og det kan blive for en kortere periode eller en prøveperiode, er der jo nok et større incitament til at ansætte en, der ikke er forsikret frem for en, der er forsikret, hvor man så risikerer at skulle betale G-dage, hvis nu ansættelsen ikke kan fortsætte. Er det ikke noget, som den socialdemokratiske beskæftigelsesminister kan anerkende kan være problematisk ved den her ordning?

Ministeren.

Jamen jeg synes, der kan være god grund til at kigge på G-dagsordningen, og det var også det, jeg sagde i min indledende tale. Og det skal ikke være sådan, at hver eneste gang der er en i oppositionen, der fremsætter et beslutningsforslag, så siger en regering altid nej. Jeg har også siddet i opposition i mange år, og man vidste jo godt, at næsten ligegyldigt hvor gode ideer – og der var bestemt gode ideer – man måtte finde på, siger en regering altid nej. Der kan jo være gode grunde til, at man siger nej som regering, men en gang imellem kan det jo altså godt være sådan, at der er et parti eller et folketingsmedlem, der rejser en relevant problemstilling.

Vi kan ikke støtte det på det grundlag, der ligger her, men jeg synes, der er en relevant diskussion. Og jo, jeg kan godt genkende det, som begge spørgere er inde på, nemlig at G-dagsordningen i sin natur sådan set er meget godt tænkt – jeg antager også, at det er en af grundene til, at den tidligere regering udvidede antallet af G-dage – men det er klart, at hvis den i virkeligheden er med til at spænde ben for noget af det, vi også gerne vil, så lad os tage en ordentlig diskussion af det.

Joachim B. Olsen. Nej, der er ikke flere bemærkninger. Tak til ministeren. Den næste, den første ordfører i ordførerrunden, er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. Formålet med forslaget her er at sikre, at arbejdsgivernes pligt til at betale dagpengegodtgørelse for G-dage bliver afskaffet for personer med mindre end 3 måneders ansættelse. I dag har lønmodtagerne krav på G-dage, hvis de sammenlagt har arbejdet to fuldtidsuger hos samme arbejdsgiver, eller hvis lønmodtageren bliver ledig på grund af arbejdsgiveren.

Som tidligere nævnt, skal arbejdsgiverne, som det er i dag, betale denne dagpengegodtgørelse for at ansætte i tidsbegrænsede stillinger, og det kan jo medføre, at arbejdsgiverne er tilbageholdende med at ansætte folk for en kortere periode, fordi de så efterfølgende risikerer at skulle betale de her G-dage, og det kan være med til at genere både arbejdsgivere og i princippet også dem, som de gerne vil ansætte, fordi de ikke bliver ansat. Det kan også være generende for vikarbureauer, som prøver at få deres ansatte ind i forskellige virksomheder i kortere perioder.

Hvis man, som forslaget går ud på, afskaffede de her G-dage for kortere ansættelsesperioder, er vurderingen, at arbejdsgiveren dermed også ville være positiv over for at ansætte mennesker. Det kunne være med til at give et mere fleksibelt arbejdsmarked og være med til, som ministeren netop påpegede, at få flere med i det fællesskab, der er på en arbejdsplads. Det kunne jo i sig selv være positivt, og vi er sådan set også optaget af at skabe bedre rammer for vores erhvervsliv, og der kunne det her forslag jo være et af dem.

Nu er det Dansk Folkeparti, der har fremsat det, og Dansk Folkeparti skønner, at det vil koste omkring 50 mio. kr. Nu nævnte beskæftigelsesministeren, at hun vurderer det til at kunne koste 100 mio. kr., og der er ikke i beslutningsforslaget nævnt nogen anvisninger af finansiering. Men jeg synes, at det er værd at drøfte det her forslag og også drøfte, om det er 50 mio. kr., eller om det er 100 mio. kr., eller hvad tallet, der er brug for, er, hvis man skal gå ind og drøfte en reel afskaffelse af G-dage for kortere tids ansættelse.

Der er i hvert fald et problem her, og vi vil da gerne være med til at se nærmere på problemstillingen, fordi det kan være med til at gøre vores arbejdsmarked endnu mere fleksibelt og være med til at hjælpe mennesker ind i det her fællesskab. Udfordringen er så præcis finansieringen, og den vil vi gerne drøfte med Dansk Folkeparti, så vi ser frem til det kommende udvalgsarbejde. Tak.

Hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Hr. Hans Andersen siger, at vi ikke har anvist finansiering. Men det har vi faktisk, for der står, at en reduktion i statens brug af konsulenter vil finansiere indeværende forslag. Så vi har anvist noget. Og så kan jeg oplyse, at det tal, der ligger, altså de 50 mio. kr., faktisk er et tal, der kommer fra ministeriet selv, som har oplyst, hvad det vil koste. Så det er også blevet undersøgt, hvad det vil koste, det er ikke bare et skøn, vi har lavet, og jeg går ud fra, at ministeriets tal passer. Det, der så ligger i det, er, at vi i Dansk Folkeparti mener, at det, hvis man fjerner dem, så sandsynligvis vil komme længere ned, fordi virksomhederne og vikarbureauerne så nemmere kan få nogle i job. Og dermed sparer man dagpenge, og det vil ad den vej være mere eller mindre selvfinansierende. Men jeg sætter pris på, at Venstre er klar til at se på det under udvalgsarbejdet.

Så vil jeg lige høre, hvad Venstre siger til, at det bliver lavet som en forsøgsordning, altså så man kan se, hvilken indflydelse det får på virksomhedernes lyst til at ansætte nye medarbejdere for kortere tid.

Ordføreren.

Jamen vi vil gerne drøfte det her beslutningsforslag videre med Dansk Folkeparti og også gerne drøfte forsøgsordninger. Vores udfordring er her, at vi skal have tilvejebragt en finansiering. Det er rigtigt, at der står i beslutningsforslaget:

»Forslagsstillerne vil derudover pege på en reduktion i statens brug af konsulenter til finansiering af indeværende forslag.«

Det er jo et forslag, og der er spørgsmålet så, om vi kan få konkretiseret, hvad det går ud på. For hvilke konsulenter er det, og i hvilke ministerier eller i styrelser er det så, der reduceres? Jeg er jo kun en ydmyg beskæftigelsesordfører, så vi skal lige have drøftet, hvilke ministerier og hvilke styrelser der skal håndteres og være fokus på, hvis vi skal finansiere det via det her forslag. Så vi har brug for at drøfte det her lidt yderligere.

Bent Bøgsted.

Jamen jeg ved ikke rigtig, om jeg vil sige, at hr. Hans Andersen er en ydmyg ordfører – det plejer hr. Hans Andersen vist ikke at være. Men det er alligevel helt i orden.

Men der ligger jo også det i det, at vi mere eller mindre har fået et tilsagn fra ministeren om, at det kan indgå i en dagpengereform at fjerne det. Det var sådan, jeg hørte ministeren sige det, altså at det kunne indgå i det. Jeg har også hørt, at ministeren ikke var afvisende over for, at det kunne fjernes, hvis det kom med i en forhandling. Det var sådan, jeg opfattede det, ministeren sagde. Og jeg går så ud fra, at hr. Hans Andersen i sådan en situation, altså hvis det kunne indgå i en forhandling om dagpengene, ville sige: Ja, o.k., så fjerner vi dagpengene.

Ordføreren.

Det, jeg lyttede mig til at ministeren sagde, var, at regeringen her i foråret vil nedsætte en dagpengekommission, der skal barsle på et eller andet tidspunkt, som vi så ikke fik at vide hvad var. Og jeg ved det ikke rigtigt, men et godt råd vil måske være, at Dansk Folkeparti ikke lader sit beslutningsforslag afvente, at regeringen og eventuelt et udvalg kommer med nye forslag til dagpengeregler, for det kan jo godt trække ud.

Så det kan godt være, at vi skal have drøftet, hvordan vi håndterer det her beslutningsforslag, og der lyttede jeg mig også til, at ministeren sagde, at det ville ministeren gerne drøfte. Dansk Folkeparti foreslår så en forsøgsordning. Og vi siger så stille og roligt, at man skal have finansieringen på plads, for ellers kan Venstre jo ikke være med.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokraternes ordfører. Værsgo.

Tak. Det er så en ydmyg ordfører mere, denne gang bare fra Socialdemokratiet. Dem er der mange af i dag.

Jeg vil gerne starte med at sige, at for os Socialdemokrater er det meget, meget vigtigt, at arbejdsgivere planlægger arbejdet på en måde, som nedbringer behovet for at fyre folk eller sætte dem ned i tid. Det kan selvfølgelig have sine udfordringer, især i en tid med skiftende konjunkturer. Så meget desto mere vigtigt er det, at arbejdsgiveren også har en tilskyndelse til at planlægge produktionen på en hensigtsmæssig måde. Det formål bidrager G-dagsordningen til at opfylde. Det er naturligvis også vigtigt, at vi har et fleksibelt og energisk arbejdsmarked, hvilket jo er helt i tråd med den danske arbejdsmarkedsmodel, og det er derfor klart, at vi jo selvfølgelig altid skal være opmærksom på, om lovgivningen er utidig, og det er jo selvfølgelig også noget af det, vi skal bruge tid på herinde. G-dagene har tidligere været kritiseret for at være bureaukratiske, og en række lønmodtagergrupper, herunder mange kunst- og kulturarbejdere, melder, at de har meget svært ved at få G-dagene betalt af arbejdsgiverne. Jeg tror, vi skal være åbne over for at kigge på en måske ny frisk model i forhold til G-dagene. Det mener jeg dog umiddelbart ikke er den model, som Dansk Folkeparti har fremlagt her i dag.

Jeg hørte jo, at Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, var lidt inde på økonomien. Jeg kan i hvert fald bemærke, at Dansk Folkepartis finansiering virker rimelig tynd. Jeg vil dog sige, at jeg har set, at der er angivet en finansieringskilde, og det synes jeg er meget stort, og jeg er nødt til at rose Dansk Folkeparti, når de endelig gør det, for lige nu er de jo bagud med omkring 40 mia. kr. Så jeg vil da sige, at det er rigtig, rigtig godt, når så endelig Dansk Folkeparti viser, hvor de vil skaffe pengene fra.

Derudover synes jeg, at der er lidt forvirring i beslutningsforslaget om, hvorvidt G-dagene foreslås helt afskaffet, eller om det gælder for personer med mindre end 3 måneders ansættelse. Der står godt nok i overskriften, at det er 3 måneder, men inde i selve teksten lyder det flere gange, som om man helt vil afskaffe modellen, og der hørte vi jo på beskæftigelsesministeren, at der er stor forskel, og at en fuldstændig afskaffelse af modellen er rigtig, rigtig dyr. Men fred være med det. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti vil belyse det nærmere, når han kommer på talerstolen.

De nuværende regler er også med til at sikre, at også arbejdsgiverne er med til at holde for, når vi har arbejdsløshed i Danmark. Jeg finder det sådan set helt rimeligt, at arbejdsgiverne er med til at betale den situation, de sætter ledige i, når de afskediger dem. Den problematik om især mindre virksomheders lyst til at ansætte folk, noget, som dermed også gør det sværere for nogle at komme ind på arbejdsmarkedet, er reel. Og jeg vil sige til hr. Bent Bøgsted, som har taget den her sag op, at det hører jeg bestemt også indimellem, og derfor er den her diskussion reel i dag. Jeg vil selvfølgelig også gerne takke Dansk Folkeparti for at tage diskussionen op, da G-dagene også trænger til et lille servicetjek, og jeg og Socialdemokratiet har selvfølgelig lyst til at være med til at gøre det på det rette tidspunkt.

Men sammenlagt kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak. For at gøre det helt klart vil jeg sige, at det jo er en afskaffelse af G-dagene for personer med ansættelse i mindre end 3 måneder, der står i forslaget. Det er det, det drejer sig om.

Der er jo slet ikke tale om andet. Hr. Leif Lahn Jensen kan også se ud af det tal, der følger med om, hvad det vil koste, 50 mio. kr., at det jo ikke er for alle. For det er noget med 300 mio. kr., hvis det er alle G-dagene, eller sådan noget i den stil der; det er et helt andet beløb. Så det burde jo egentlig fremgå tydeligt nok, at det er for under 3 måneders ansættelse.

Men det, jeg vil spørge hr. Leif Lahn Jensen om, handler om det, han siger med, at han er ydmyg, selv om han nok alligevel ikke er det. Han har udtalt sig til Byggeteknik, hvor der står:

»Leif Lahn Jensen, der er Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører, siger til Byggeteknik.dk, at spørgsmålet om G-dage har været diskuteret længe, og at det i forhold til den kommende vækstpakke kunne være interessant at overveje det igen.

- Jeg vil ikke lægge mig fast på noget, men jeg vil gå videre med ideen om at fjerne G-dagene i en prøveperiode, så spørgsmålet kan blive inddraget i overvejelserne om en vækstpakke. Det er en interessant tanke, Dansk Håndværk kommer med, siger Leif Lahn Jensen«.

Jeg går ud fra, at hr. Leif Lahn Jensen står ved de ord, og at hr. Leif Lahn Jensen også er gået videre til sin minister med, at det var en god idé at indføre en prøveperiode.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige til det første spørgsmål – jeg skal nok nå begge spørgsmål – at der i bemærkningerne til forslaget står:

»Forslagsstillerne mener, at arbejdsgivernes pligt til at betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3 ledighedsdag helt bør afskaffes«.

Det står der ikke i forslaget. Derfor er det lidt misvisende.

Jeg er også kommet med den udtalelse, der er citeret, og det indrømmer jeg gerne. Når jeg lytter til de her ting og ligesom hr. Bent Bøgsted hører, at virksomhederne har problemer, så bliver jeg selvfølgelig også bekymret for, at det på den måde stopper væksten og det, at der er nogle af de her mennesker, der kunne komme i arbejde, kunne få et arbejde. Jeg er også gået videre med det. Der stod ikke noget om, at det var til en minister, men jeg er gået videre med det, og det er sket, fordi det bekymrer mig, og så vil jeg selvfølgelig forsøge at gøre de ting, jeg kan, for at præge det.

Men det er klart, at jeg bestemt også synes ligesom ministeren, at når det er inden for dagpengeområdet, som G-dagene jo er, hører det måske også hjemme i hele problematikken omkring dagpenge. Men det, jeg siger, og det, jeg har sagt jeg vil gøre, skal jeg selvfølgelig gøre, og det har jeg også gjort.

Hr. Bent Bøgsted.

Altså, i Dansk Folkeparti vil vi heller ikke afvise, at det hører hjemme under en samlet forhandling om dagpenge. Det er muligt, at det er der, det skal løses, hvis ikke regeringen vil være med til at løse det her og nu. Vi syntes jo bare, det var vigtigt at komme i gang med det her, når de små selvstændige og vikarbureauerne efterlyser, at vi fjerner det, fordi det giver flere ansættelser. Og dermed tror jeg også, at besparelsen vil blive større, så det måske ikke kommer til at koste 50 mio. kr. at afskaffe G-dage ved under 3 måneders ansættelse.

Men som jeg har forstået det, er det, hr. Leif Lahn Jensen siger, at hvis det er en samlet pakke med dagpenge, vil Socialdemokratiet måske være klar til at fjerne G-dagene ved under 3 måneders ansættelse.

Ordføreren.

Det, som hr. Bent Bøgsted hører mig sige, og som jeg også sagde, dengang jeg blev interviewet til det pågældende blad, er, at der er nogle ting, som jeg godt kan se kan være skæve i den her ordning med G-dagene. Der er også ting – som jeg sagde under min tale – som jeg synes er rigtig gode ved den her ordning. Jeg sagde også i min tale, at jeg vil være klar til at lave et servicetjek på det. Jeg vil på ingen måde lægge mig fast på noget som helst, om det er de her måneder, eller hvad det er, men jeg er klar til at tage diskussionen.

Det er ikke hver dag, jeg roser Dansk Folkeparti, men Dansk Folkeparti skal lægge mærke til, at jeg også roste Dansk Folkeparti for at tage den her diskussion op, fordi jeg synes, den er relevant.

Dermed tak til ordføreren. Den næste ordfører er den radikale ordfører, Nadeem Farooq.

Tak for det. Her vil jeg gerne indskrive mig i rækken af ydmyge ordførere. Jeg kunne lige så godt bare have sagt: En radikal ordfører må være det samme som en ydmyg ordfører.

Nu har min udmærkede socialdemokratiske kollega, hr. Leif Lahn Jensen, jo meget godt gjort rede for, hvad begrundelsen for G-dagsordningen er. Og man kan sige, at på vores flexicurityarbejdsmarked skal vi på den ene side sikre en tilstrækkelig grad af fleksibilitet hos både virksomheder og lønmodtagere og på den anden side sikre, at der er en hensigtsmæssig planlægning fra virksomhedens side, så der er et flow i forhold til ansættelser. Derunder ligger også et ønske om, at arbejdsgivere skal være med til at medfinansiere udgifter til dagpenge. Så det er jo i det lys, at man skal se G-dagsordningen.

For ligesom at summere op i forhold til DF's forslag vil jeg sige, at selve rationalet bag Dansk Folkepartis forslag, selve tankegangen, synes jeg såmænd er sympatisk nok, fordi der ligger et ønske om at reducere byrder for erhvervslivet. Jeg mener sådan set også, at G-dagsordningen har en fordel, en styrke, i forhold til at sikre, at arbejdsgivere også medfinansierer dagpengeudgifterne. Men er der elementer, som beskæftigelsesministeren også var inde på, som man kan kigge nærmere på i den her ordning, og som trænger til granskning og måske trænger til justering, så vil vi gerne kigge på det, ikke på det foreliggende grundlag – det kan vi ikke, vi vil gerne afvise beslutningsforslaget – men vi vil gerne tænke det med ind i en modernisering og forenkling af hele dagpengesystemet, som kommer til at tage form i form af dagpengekommissionen.

Så med disse ord vil Radikale Venstre ydmygt afvise beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det, jeg egentlig godt vil spørge den ydmyge radikale ordfører om – man bliver overrasket hver dag herinde – er, om Radikale anerkender, at der er et problem, og at små erhvervsdrivende, Dansk Håndværk og vikarbureauerne efterlyser, at G-dagene ved korttidsansættelser bliver fjernet.

Ordføreren.

Jeg anerkender, og det gør jeg også i mødet med de virksomheder, jeg taler med i min dagligdag, den bekymring, der kan være fra virksomhedernes side, og at G-dage er noget, som optager dem, og som kan være en byrde for virksomheder. Så det anerkender jeg fuldt ud. På samme tid møder jeg også virksomheder, som roser det fleksible dagpengesystem, vi har, og roser, at der er et system, som er en fordel for både arbejdsgivere og lønmodtagere.

Så jeg hører sådan set begge synspunkter, og det er også derfor, jeg siger, at i stedet for at vi tager en hurtig beslutning om det her, er det bedre, at vi får det gennemanalyseret og træffer en beslutning på et oplyst grundlag.

Hr. Bent Bøgsted for anden gang.

Det er jo muligt, at hr. Nadeem Farooq har set den analyse, som ASE har lavet vedrørende G-dage, hvor deres undersøgelse viser, at 69 pct. af virksomhederne svarer, at G-dagene mindsker deres lyst til at ansætte nye medarbejdere, og at 62 pct. svarer, at G-dagene medvirker til, at de har mindre lyst til at drive og udvikle deres virksomhed.

Det vil jo sige, at hvis man fjernede G-dagene for korttidsansættelse, under 3 måneder, så ville lysten til at ansætte nogle for kortere tid, i stedet for at medarbejderne skulle arbejde over, blive større, altså fordi man ikke hænger på de her 3 G-dage. Vikarbureauerne efterlyser også stærkt, at korttidsansættelserne ikke skal være omfattet af G-dage.

Ordføreren.

Det er netop også derfor, at vi fra radikal side har den holdning, at mens vi bakker op om selve princippet i G-dagsordningen, er vi samtidig klar til at se på, om der er ting, vi kan justere på eller ændre, således at vi møder og honorerer kravene eller ønskerne fra virksomhedernes side.

Så vil jeg også bare lige sige, at ASE, som rigtignok peger på nogle af de her ting, også peger på iværksætternes forhold, som vi også gerne vil undersøge i forbindelse med en ny modernisering af dagpengesystemet.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til Det Radikale Venstres ordfører. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

SF's ordfører på det her beslutningsforslag kan desværre ikke være i salen i dag, og jeg holder derfor ordførertalen på hans vegne.

Vi mener, det er et godt princip, at det koster noget for arbejdsgivere at fyre folk. I dag skal arbejdsgivere give den fyrede arbejdsløse medarbejder en godtgørelse svarende til dagpenge i 3 dage. Fidusen er jo, at arbejdsgiveren dermed får en tilskyndelse til at lægge arbejdet sådan til rette, at medarbejderne ikke fyres eller sendes hjem unødigt.

I SF har vi også noteret os, at FTF tidligere har peget på, at de ønskede G-dagene afskaffet i hele den offentlige sektor. Argumentet er, at G-dagene betyder, at det bliver dyrere at bruge vikarer i kommunerne. Dermed er man nervøs for, at der vil blive brugt færre vikarer, og det betyder så, at det faste personale i f.eks. daginstitutioner vil blive mere nedslidt, og det ønsker vi selvfølgelig ikke. I SF mener vi på den anden side, at der i den offentlige sektor er behov for tilskyndelser til at tilrettelægge arbejdet, så man undgår unødige fyringer. Vi ved, at der er a-kasser, der oplever, at der er meget bøvl med at administrere ordningen.

Samlet er der således argumenter både for og imod G-dage, og i SF er vi åbne for i den kommende tid at se nærmere på ordningens fordele og ulemper, men en blank afskaffelse af de 3 dage for en gruppe lønmodtagere, uden at afskaffelsen indgår i en større sammenhæng, kan vi ikke være med til. Set i lyset af det samlede regelsæt på området vurderer vi med hensyn til den fordeling, der er af udgifterne i det danske samfund, at det er rimeligt, at arbejdsgiverne skal betale for de tre første ledighedsdage. Men som jeg også var inde på, er vi, hvis vi kan se det i en større helhed, absolut åbne for at kigge på det igen.

Men som det er nu, kan SF ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten, værsgo.

Tak. Der er gode grunde til at afskaffe G-dagene. De blev indført som en arbejdsgiverafgift på fyringer, men det er aldrig dokumenteret, at ordningen har haft nogen præventiv virkning i forhold til fyringer. Til gengæld er der masser af eksempler på, at lønarbejdere er blevet snydt for deres penge.

Selv om det med lovgivning omkring årtusindskiftet blev muligt for a-kasserne at lægge ud for G-dagene og efterfølgende kræve penge ind hos arbejdsgiverne, finder man stadig en del eksempler på manglende betaling, især inden for områder, der benytter mange vikarer og korttidsansatte. For at slippe for at udbetale G-dage har arbejdsgiverne en interesse i at ansætte folk, der ikke er medlemmer af en a-kasse og dagpengeberettigede. Det har ført til øget brug af uorganiserede vikarer. Diskriminationen af organiserede kan medvirke til social dumping.

G-dagene giver en masse bøvl og unødvendigt tidsforbrug i såvel a-kasserne som hos arbejdsgiverne. Derfor bør G-dagene afskaffes, og der må findes en anden ordning, så arbejdsgiverne som i dag fortsat bidrager til dagpengesystemet, men afskaffelsen skal ikke være et økonomisk tilskud til arbejdsgiverne.

DF's forslag om at afskaffe G-dagene for ansættelser under 3 måneder kunne derfor ser ud som en god omend spæd begyndelse på afskaffelse af G-dagene, men det er det faktisk ikke. For det første vil det motivere arbejdsgiveren til almindelig udbredelse af korttidsansættelser og brug af vikarer – en udbredelse, som Enhedslisten er imod. For det andet er der i DF's forslag tale om et direkte arbejdsgivertilskud. Der står her, at det er på 96 mio. kr., beskæftigelsesministeren siger 100 mio. kr., og andre siger, at det er mindre. Men uanset hvad er der tale om et direkte arbejdsgivertilskud.

Enhedslisten ønsker ikke, at arbejdsgivernes bidrag til dagpengesystemet sættes ned, og derfor stemmer vi imod DF's beslutningsforslag, selv om vi godt kan se nogle positive hensigter i det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Joachim B. Olsen.

Fra LA's side er vi positive over for DF's beslutningsforslag. Det har længe været vores politik, at G-dagene skal afskaffes helt. Siden indførelsen af G-dagene er der sket et skift på arbejdsmarkedet. I dag er folk i højere grad omfattet af opsigelsesvarsler.

Vi bryster os jo normalt meget af, at vi har et fleksibelt arbejdsmarked i Danmark, og det har vi også, men G-dagene er en af de ting, der gør arbejdsmarkedet mindre fleksibelt. Det er en skat på opsigelser, og det er klart, at det gør det mindre attraktivt, sænker incitamentet til og gør det mere besværligt at komme af med medarbejdere, når man har brug for det, men det er også en skat på ansættelser, specielt de kortere ansættelser, og det vil typisk sige vikarjob, som ofte kan være en god indgang for mange til arbejdsmarkedet, og i forhold til mere længerevarende ansættelsesforhold kan et vikarjob være en god måde at komme ind på arbejdsmarkedet på. Og det er jo ofte lavtlønnede, der gør brug af sådan nogle job til at komme ind på arbejdsmarkedet, og der er det ikke hensigtsmæssigt, at det er forbundet med en risiko for arbejdsgiverne at ansætte lønmodtagere i sådanne job.

Samtidig er det også diskriminerende mod folk, der har tegnet et medlemskab af en a-kasse. Hvis en arbejdsgiver skal stå og vælge mellem en, der er medlem af en a-kasse, og en, der ikke er forsikret, til et job, f.eks. et vikarjob, så vil man være mere tilbøjelig til at vælge personen, som ikke er medlem af en a-kasse, da det potentielt kan blive dyrt, hvis man skal af med vedkommende, som er medlem af en a-kasse. Derfor synes vi også, at G-dagene skal fjernes helt.

Vi synes også, at de bør fjernes fra længere ansættelser. Hvis man f.eks. er dækket af et opsigelsesvarsel og har løn i 3 måneder, efter at man er opsagt, så er det jo lidt underligt, at man efter 3 måneders løn også skal have tre G-dage. Det giver heller ikke ret meget mening.

Så alt i alt synes vi, man bør afskaffe dem. Som jeg sagde indledningsvis, er vi positive over for DF's beslutningsforslag, men vi har også nogle problemer med finansieringen. Men det kan vi måske tage i udvalgsarbejdet. Måske vi kunne blive enige om en lidt mere holdbar finansiering end den, der er anvist i det her beslutningsforslag.

Så vil jeg sige, at det da lyder, som om det her er noget, der godt kan findes enighed om i Folketinget, så hvis vi nogen sinde kommer til at skulle lave en dagpengereform under den her regering, kunne det godt tyde på, hvis man lytter til det, der er blevet sagt – og måske også til det, der ikke er blevet sagt – at G-dagene godt kan blive afskaffet. Tak.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Den næste er Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Mai Mercado. Værsgo.

Tak. De såkaldte G-dage er jo en lidt ubehagelig udgift, som arbejdsgiverne har de første 3 dage, når en række forskellige forhold er opfyldt, og det er jo en godtgørelse, som virksomheden betaler de første 3 dage, efter opsigelsen eller fyresedlen er kommet.

Som konservative er vi jo glade for generelt at støtte fjernelse af forhold, som belaster virksomhederne, fordi det skal være attraktivt at etablere og drive virksomhed i Danmark, og derfor hilser vi også forslaget fra Dansk Folkeparti velkommen. For et sundt og dynamisk erhvervsliv er jo altså den vigtigste forudsætning for at skabe velstand, men også velfærd i Danmark, og det kræver gode og stabile rammevilkår, som kan sikre virksomhederne frihed til og mulighed for at udvikle sig. At fjerne G-dagene vil bidrage til at forbedre virksomhedernes rammevilkår.

Nogle virksomheder, især i brancher, der er sæsonbetonet, men også i brancher med mange vikarer, oplever at G-dagene kan modvirke mulighederne for at ansætte flere medarbejdere. Virksomhederne kan jo ganske enkelt blive nervøse for, om de kan tage en ekstra medarbejder ind, selv om der kan være behov i produktionen her og nu, grundet omkostningerne ved G-dagene, hvis nu produktionen uventet går ned og fyringer altså bliver en nødvendighed. Vi tror på, at ophævelse af G-dagene vil være med til at skabe endnu flere jobåbninger, fordi virksomhederne så tør tage flere ind i perioder, hvor de altså lige står og mangler et par ekstra hænder.

Så er det jo egentlig lidt smukt sådan at opleve, at der er en egentlig ganske fin tilslutning til beslutningsforslaget, om end ordførernes argumenter er noget forskellige. Vi byder altså beslutningsforslaget velkommen, og når regeringsfarven på et tidspunkt skifter, håber vi da, at Dansk Folkeparti vil vedblive med at opretholde deres forslag og ønsket om at gøre noget godt for virksomhederne.

Som andre partier er vi også en smule lunkne over for finansieringen, og noget af det, man selvfølgelig bliver nervøs for, er, at finansieringen lige pludselig bliver fordoblet – lige pludselig er det ikke 50 mio. kr., det koster, men 100 mio. kr. Derfor vil vi forbeholde os at være lunkne over for, om vi vil støtte det her beslutningsforslag, når nu det pludselig bliver dobbelt så dyrt og det altså ikke længere drejer sig om et beskedent beløb, som Dansk Folkeparti ellers havde skrevet.

Men det indholdsmæssige kan vi fuldt ud støtte, og derfor hilser vi også beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti velkommen.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti, og så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Når vi her kommer med et beslutningsforslag om afskaffelse af G-dage i forbindelse med korttidsansættelser, skal det ikke forstås sådan, at vi foreslår at afskaffe alle G-dagene som helhed. Det er kun for ansættelser under 3 måneders varighed, og jeg kan da godt forstå, hvis der er nogle, der har været lidt i tvivl om, hvad det er. Men læser man teksten på forsiden, og det er den, som er gældende, så kan man se, at det er for personer i ansættelser af mindre end 3 måneders varighed.

Når man så hører, hvad der bliver sagt, kan man konstatere, at det er sådan, at Vikarbureauernes Brancheforening mener, at det her vil medføre, at de kan få rigtig mange flere af deres vikarer ud i arbejde og også i fastansættelse, for at være vikar er typisk en indgang til at få fastansættelse. Og mange virksomheder er tilbageholdende med at ansætte nogle i kortere tid, fordi de skal af med 3 dages betaling, altså G-dage. Og det er det, analysen fra a-kassen Ase viser, altså at virksomhederne er tilbageholdende med at ansætte nye medarbejdere, fordi de skal af med de her G-dage. Derfor går det ud over at få ledige i beskæftigelse, for mange gange starter man med at have nogen ansat i kortere tid, fordi der måske er en ordre, der skal klares her og nu, og i stedet for at ansætte nogle ekstra i en kort periode, lader man folk arbejde over eller laver det selv som selvstændig, eller hvad man nu gør.

Hvis man afskaffede de her G-dage, ville der være en mere positiv stemning omkring at ansætte flere, og derfor tror vi i Dansk Folkeparti, at det kan ende med, at der ikke bliver noget stort behov for finansiering, for hvis flere bliver ansat, sparer vi jo også på dagpengeområdet. Jeg skal lige oplyse, at de tal, der står i forslaget ikke er nogen, Dansk Folkeparti selv har beregnet, de kommer fra ministeriet. Vi har stillet et spørgsmål til ministeriet og fået det svar, at det vil koste 86 mio. kr., og fratrukket større skattebetaling og sådan noget på 36 mio. kr. er vi nede på 50 mio. kr. i reel udgift. Og jeg går ud fra, at det er noget, ministeriet kan stå inde for, når de har oplyst den besparelse, for hvis det ikke holder stik, er der jo noget galt.

Jeg synes, det har været en positiv debat, og jeg har opfattet ministeren som positiv over for at se på problemet og finde ud af en løsning. Jeg har også forstået det sådan, at ministeren erkender, at der er nogle problemer med nogle ansættelsesformer, og at det kan blokere for, at der bliver ansat nogle i kortere tid. At ministeren så siger, at det skal indgå i en forhandling om en eventuel dagpengereform, har jeg også respekt for, for ministeren skal selvfølgelig have styr på det, og hvis vi ikke kan få det igennem inden, er vi også klar til at se på det, for det er og bliver en problemstilling, som vi skal have løst. Jeg betragter det som et tilsagn fra ministeren om, at regeringen er klar til at se på problemet, men at det skal indgå i en større forhandling om hele dagpengesystemet.

I Venstre er man sådan set positive, men der er noget med finansieringen. Under udvalgsbehandlingen må vi så se på, om vi kan finde ud af noget andet finansiering, hvis det er problemet.

Jeg vil sige til Socialdemokratiet og hr. Leif Lahn Jensen, at det altid er en relevant diskussion. Når jeg diskuterer med hr. Leif Lahn Jensen, er det altid en relevant diskussion, og det sætter jeg pris på. Der er også det her med, at det skal indgå i en samlet pakke, og respekt for det. Det er ikke en afvisning fra Socialdemokratiets side, men et tilsagn om at være klar til at se på det som en del af en samlet pakke vedrørende dagpengesystemet. Det er positivt.

Det samme gælder De Radikale, hvor man er klar til at se på reglerne og de problemer, der er, og at de skal indgå i en samlet pakke.

SF er også åbne over for at se nærmere på ordningen i forbindelse med en samlet pakke. Det positive tilsagn har jeg også respekt for.

Enhedslisten er så direkte imod og mener ikke, at der er beviser for, at de her G-dage er til gene. De betragter det sådan, at hvis vi afskaffer dem, vil det være et tilskud til arbejdsgiverne.

Her må man tænke på, at G-dagene i sin tid blev indført, fordi man regnede med, at det ville medføre, at arbejdsgiverne ikke var så hurtige til af afskedige. Det kan godt være, at de måske ikke er det, men så er de heller ikke så hurtige til at ansætte, hvis de skal bruge nogen i kortere tid. Det er i hvert fald ikke bevist, at det har en virkning, og så kommer det til at virke som en gene for arbejdsgiverne og en skat på arbejdsgiverne.

Enhedslisten er sådan set det eneste parti, der er direkte imod at afskaffe G-dagene, netop fordi de mener, det kan komme arbejdsgiverne til gode. Men når man ved, at der er mange lønmodtagere, der egentlig ikke får G-dagene, så burde det jo netop være oplagt at se på at fjerne dem.

Liberal Alliance har givet et positivt tilsagn, og de er så også i tvivl om finansieringen. Det er noget, vi må se på i udvalget.

Konservative har det på samme måde: Man har en positiv tilgang til det, men er også lidt i tvivl om finansieringen. Der må jeg så tilbage og kigge på, om vi kan finde ud af en anden finansiering, eller hvordan vi nu løser problemet.

En ting er at sige her, at man har en positiv tilgang, men Dansk Folkeparti sender stadig væk forslaget til afstemning, fordi vi synes, det er en meget vigtig sag. Men vi er positive over for ministerens tilsagn om, at det mere eller mindre kan indgå i en forhandling af hele dagpengereformen. Spørgsmålet er så, hvornår den kommer, og det har jeg ikke nogen klar fornemmelse af på nuværende tidspunkt, og det er heller ikke sikkert, at ministeren har nogen klar fornemmelse af, hvornår det kan blive.

Men som sagt synes jeg egentlig, at det har været en debat, hvor der næsten udelukkende har været positive tilkendegivelser om, at man godt kan se, at måden G-dagene fungerer på er et problem, og vi ser frem til en eventuel forhandling med regeringen, hvor det her kan indgå som en del af en aftale.

Om det så kan indgå i en mindre vækstpakke, som hr. Leif Lahn Jensen var inde på, er måske nok et regeringsspørgsmål, men det ville da være en udmærket idé, som jeg kun kan kvittere for. Hr. Leif Lahn Jensen har mange gode ideer.

Som sagt betragter jeg det her som en positiv debat om beslutningsforslaget, og jeg vil takke mine kollegaer her i Folketinget for at have taget godt imod det.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.