Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 2. behandling af lovforslag nr. L 51:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love. (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag).

Af undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 12.11.2013. Betænkning 10.12.2013).

Sammen med dette punkt foretages:

25) 2. behandling af lovforslag nr. L 52:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Indførelse af obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse).

Af undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 12.11.2013. Betænkning 10.12.2013).

Ønsker nogen at udtale sig? Fru Rosa Lund.

Tak. De her to lovforslag handler om den folkeskolereform, som et flertal herinde har forhandlet, og som vi nu skal til at vedtage. Der er bare lige en meget, meget vigtig ting, som jeg gerne vil bede alle partierne bag den her reform om at overveje. Med de her to lovforslag laves der lempelser i holddelingsreglerne. Det vil altså sige, at de her to lovforslag er med til at give os en niveauopdelt folkeskole. I Enhedslistens optik er en niveauopdelt folkeskole meget langt fra den folkeskole, vi kender i dag, hvor smedens søn går i klasse med lægens datter, og hvor de udvikles og trives i fællesskab.

Når jeg tager ordet i dag, er det, fordi det undrer mig, at ministeren har ændret holdning til det her spørgsmål. For 3 år siden sagde ministeren følgende om den daværende undervisningsministers forslag om niveaudeling i folkeskolen:

»Det er ærgerligt, at ministeren handler ud fra en gammeldags forestilling om, at niveaudeling vil være godt for de dygtigste, i stedet for at sørge for, at skolerne bliver bedre til at bruge de muligheder, de har i dag. Det må være ren ideologi.«

Samme år sagde ministeren som daværende uddannelsesordfører for Socialdemokraterne:

»Min skepsis går på, at der bliver så meget holddeling, at vi i realiteten får A- og B-klasser og dermed vender tilbage til den gamle niveaudelte skole.«

Jeg kan ikke forstå, hvorfor ministeren har ændret holdning til det her spørgsmål. Jeg mener godt, at partierne bag de her to lovforslag kan få deres heldagsskole, som man nok kan sige meget og mest ondt om, uden at have et opgør med folkeskolen, som vi kender den i dag, altså uden at have et opgør med enhedsskolen. Det synes jeg virkelig at partierne bag de her lovforslag skal overveje meget kraftigt indtil på fredag, hvor der er tredje behandling. Tak.

Der er et enkelt medlem, der har en kort bemærkning. Det er fru Lotte Rod.

Jeg er fuldstændig enig med Enhedslistens ordfører i, at vi ikke ønsker en niveauopdelt skole. Den har vi afskaffet, og den ønsker vi bestemt ikke at genindføre. Derfor vil jeg også gerne bede Enhedslistens ordfører om at anerkende, at det, vi faktisk gør med forslaget her, jo er at komme af med den her 50-procentsregel, men jo samtidig at indskærpe, at man ikke må lave fast niveaudeling, netop af de grunde, som Enhedslistens ordfører selv har nævnt.

Så vil Enhedslistens ordfører godt bekræfte, at det faktisk er tilfældet, at vi indsnævrer muligheden, så det er fuldstændig skarpt, at man ikke må lave fast niveauopdeling?

Ordføreren.

Tak. Det, der står i lovforslaget, er, at 50-procentsreglen fjernes fra 4.-10. klasse, og i stedet skrives der, at der i væsentligt omfang skal undervises med udgangspunkt i en stamklasse, altså i væsentligt omfang. Hvem bestemmer, hvad det væsentlige omfang er? Jeg frygter, at det her betyder, at vi får A- og B-hold. Jeg frygter, at det her betyder, at vi får en niveauopdeling.

Hvis De Radikale er modstandere af niveauopdeling, kan jeg ikke forstå, hvorfor man er med på et lovforslag, som laver et opgør med 50-procentsreglen – det må jeg ærlig talt sige.

Fru Lotte Rod.

Men hvis Enhedslistens ordfører så læser lidt videre i teksten, vil hun jo se, at noget af det, som vi indskærper, er, at man ikke bare fra skoleårets start kan sætte en elev på et hold med et fast niveau og så i øvrigt fortsætte med det resten af skoleåret. Tværtimod skal man løbende tage pædagogisk stilling til, på hvilken måde det giver mening at inddele eleverne på hold. For det, vi jo er optaget af, er, at der er mulighed for løbende at lave hold baseret på emner, nogle gange på niveau, nogle gange i forhold til læringsstile; altså at der er den fleksibilitet, samtidig med at man altså ikke må lave en fast niveaudeling for hele skoleåret.

Jeg vil gerne bede Enhedslisten bekræfte, at de også har læst i lovforslaget, at det faktisk er tilfældet, og at vi hermed strammer i forhold til tidligere, hvor man bare kunne inddele for et helt år.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at jeg har læst lovforslaget – det kan jeg da bestemt bekræfte. Jeg kan også bekræfte, at jeg har læst det flere gange. Men jeg kan så svare fru Lotte Rod, at jeg betragter det her som en lempelse af holddelingsreglerne. Det tror jeg også at mange andre, som har læst det her lovforslag, gør. Det ville fru Lotte Rod vide, hvis hun havde læst høringssvarene.

Jeg kan da så også svare, at jeg også har læst en kronik i Politiken fra 2012, som er skrevet af fru Lotte Rod selv og den nuværende kulturminister, hvori der står, at De Radikale er modstandere af niveauopdeling. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor man har ændret holdning til netop dette så afgørende spørgsmål.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Merete Riisager som ordfører for Liberal Alliance.

Forleden udtalte undervisningsminister Christine Antorini til Politiken:

»Vi har som udgangspunkt prøvet at bruge den bedste tilgængelige viden og relevante erfaringer. Men nogle gange har man ikke den viden, som man godt kunne ønske sig. Hvis det så viser sig, at det ikke går i den retning, som vi ønsker, skal vi selvfølgelig ikke bare lade det køre i 10 år.«

Det er altså en undervisningsminister, som udtaler sig om en reform, som vil ændre samtlige folkeskoler i Danmark; som vil tage SFO-tiden og lægge den ind midt i undervisningen; som vil indsætte pædagoger som undervisere, og som vil fratage rigtig mange danske børn en stor del af deres fritid. Denne reform hviler på et meget, meget spinkelt vidensgrundlag, som simpelt hen ikke er anstændigt i forhold til at gennemføre så omfattende en reform. Derfor har vi igen fra Liberal Alliances side indkaldt undervisningsministeren til et samråd, som bliver afholdt her i eftermiddag, hvor vi endnu en gang vil forsøge at spørge ministeren, hvad det vidensgrundlag er, som denne reform er baseret på.

Derudover er det jo altså også muligt at bruge sin sunde fornuft, og når man indfører så omfattende en folkeskolereform, skulle der gerne sidde en befolkning derude og efterspørge den. For mig at se er den her folkeskolereform jo ikke efterspurgt af forældrene, den er ikke efterspurgt af lærerne, den er ikke efterspurgt af skolerne eller de elever, som nu skal have en lang, varieret skoledag. Derfor mener jeg også på den baggrund, at der ikke er dette solide evidensgrundlag, og, da den ikke er efterspurgt, at det er noget af det ringeste lovarbejde, jeg overhovedet har set fra den her regering. Jeg tror, der er meget få forældre, der faktisk er klar over, hvad den her reform vil føre til.

Jeg tror, der er mange forældre, der ikke er klar over, at det, der vil ske, er ligesom det, man gør i Hjørring, hvor man lukker SFO'erne. Det vil sige, at det fritidstilbud, som ens børn har haft, hvor de har haft et rigtigt fritidsliv, hvor de har kunnet slå håret ud og være sammen på børns egne præmisser, bliver nedlagt, og SFO-tiden bliver lagt ind i skolen. Nogle af pædagogerne følger med, de skal nemlig undervise. Det tror jeg også der er mange forældre der slet ikke er klar over. Jeg tror også godt, man med sin sunde fornuft er klar over, at det at sætte pædagoger til at undervise ikke er ordentligt, hverken for pædagogerne eller for de børn, som skal have et højt fagligt niveau.

Så med den her reform – som jo altså er en gammel overlevering; jeg tror, at første gang ideen om en helhedsskole blev lanceret, var i starten af 1970'erne, men nu bliver den så implementeret i Danmark – formår man altså at knægte både fagligheden og barndommen og legen i ét, og det er, må man sige, temmelig effektivt, men altså ikke særlig ordentligt og i hvert fald ikke i børnenes interesse.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har meldt sig med en kort bemærkning. Det er fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Et af de allervigtigste delelementer i folkeskolereformen for os i Radikale Venstre har været at sikre 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere. Hvad er det for noget evidens, fru Merete Riisager har, for, at det ikke virker at opkvalificere vores lærere?

Ordføreren.

Nu er det jo altså ikke min opgave at sikre evidens bag den her reform, som Liberal Alliance ikke støtter. I Liberal Alliance mener vi, at man bør gøre det, at man giver lærerne en bedre uddannelse. Det gør man i Finland, hvor man formår at give børn en langt bedre grunduddannelse, end vi har i Danmark. Der synes vi passende at man kunne starte. Men bevisbyrden for, at den her reform virker, påhviler fru Lotte Rod og ikke Liberal Alliance.

Fru Lotte Rod.

Ja, og når jeg læser forskellig forskning, der er lavet, kan jeg se, at noget af det allermest afgørende for vores skole og for, hvad eleverne lærer, jo er, at vi har veluddannede lærere. Det er derfor, det har været så vigtigt for Radikale Venstre at sikre, at vi nu, efter at vi har talt om efteruddannelse i årevis, faktisk sørger for, at der også er penge til at lave efteruddannelsen. Det er derfor, vi bruger hele 1 mia. kr. på at efteruddanne vores lærere. Så når fru Merete Riisager står på talerstolen og siger, at der overhovedet ikke er evidens for noget som helst, må hun jo også pege på, hvad det er for noget evidens, der mangler, eller hvad det er, der modbeviser, at det skulle være en god idé at efteruddanne vores lærere.

Ordføreren.

Men det, som fru Lotte Rod siger, klinger jo helt fantastisk hult. Lærerne er vigtige. Ja, det kan man se på tværs af forskning. Men hvorfor i alverden er det så, at regeringen sammen med VKO indsætter pædagoger og andre faggrupper til at undervise? Det er jo det, der er så fuldstændig barokt ved den her reform.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Dermed er forhandlingen slut, og vi går til afstemning om L 51.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-6, som er tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslisten)?

De er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at lovforslagene henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.