L 117 B Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven.

(Ændret fordeling af udbetaling af etableringshjælp, ændrede formuegrænser ved vurdering af egne midler, mulighed for i særlige tilfælde at genoptage en ansøgning om reintegrationsbistand og justering af reintegrationsbistanden til visse lande).

Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 18-03-2014

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 18. marts 2014

20131_l117b_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 18. marts 2014

Forslag

til

Lov om ændring af repatrieringsloven

(Ændret fordeling af udbetaling af etableringshjælp, ændrede formuegrænser ved vurdering af egne midler, mulighed for i særlige tilfælde at genoptage en ansøgning om reintegrationsbistand og justering af reintegrationsbistanden til visse lande)

§ 1

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 28. august 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »17.581 kr.« til: »51.007 kr.«, og »5.860 kr.« ændres til: »15.556 kr.«

2. I § 7, stk. 8, ændres »formuebeløb på op til 20.000 kr.« til: »formuebeløb, herunder i form af kapitalpension m.v., på op til 50.000 kr.«, og »40.000 kr.« ændres til: »100.000 kr.«

3. I § 10 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde efter ansøgning genoptage en ansøgning om reintegrationsbistand efter stk. 1 eller stk. 3, hvis ansøgeren tidligere har fået afslag herpå under henvisning til stk. 1, nr. 1, og den pågældende inden for 2 år efter udrejsen fra Danmark har mistet eller væsentligt fået forringet sit forsørgelsesgrundlag. Ansøgning herom skal indgives, senest 6 måneder efter ansøger har mistet eller væsentligt fået forringet sit forsørgelsesgrundlag. Ansøgning om genoptagelse indgives til den kommunalbestyrelse, som tidligere har truffet afgørelse om afslag på reintegrationsbistand.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

4. I § 10, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

5. I § 10, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes i 2. pkt. efter »lande«: », der kan inddeles i landegrupper med sammenlignelige leveomkostninger,«.

6. I § 14 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 3, er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra og med 2015 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2014.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse i sager, hvor repatriering finder sted inden lovens ikrafttræden. I disse sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.