Det er helt rigtigt, som det er sagt, at vi har haft en meget lang diskussion, hvor SF og Enhedslisten har været enige i at understrege de problemer, der er i den her dobbeltbeskatningsaftale.
Jeg vil da også gerne sige, at når vi laver den her slags ting, så er det et stort problem, at regeringen sådan set laver aftalen, uden at nogen bliver inddraget.
Det vil sige, at det ikke er helt, uden at nogen bliver det, for dansk erhvervsliv bliver altid inddraget med hensyn til, om de synes, det er en god idé, og hvad de har af interesser i en given dobbeltbeskatningsaftale.
Men Folketinget bliver jo ikke inddraget undervejs, og når så aftalen kommer til Folketinget, kan vi sådan set kun stemme ja eller nej, og i virkeligheden kan vi jo kun stemme ja.
Sådan har det været i 20 år.
Tidligere var det bare regeringen, der lavede aftalerne, men de sidste 20 år er de så kommet i Folketinget til godkendelse, men jo altid med bundet mandat, sådan at vi kun har kunnet stemme ja.
Vi har ikke kunnet lave ændringsforslag.
Vi har ikke kunnet lave ændringsforslag til den her dobbeltbeskatningsaftale.
Det er måske også logisk nok, men det viser jo bare nødvendigheden af, at vi har en principiel diskussion om, hvordan vi indgår de her aftaler.
F.eks.
synes jeg da godt, at det i det her tilfælde kan indgå, at den største økonomiske interesse, Danmark har i Ghana, er A.P.
Møllers meget store havneterminal i Ghana.
Det er dem, der virkelig har penge i klemme i den her sag.
Jeg har ikke nogen analyse af, om det her er til fordel for A.P.
Møller eller Mærsk eller det er til fordel for Ghana eller andre.
Det står hen i det uvisse.
Men jeg vil da sige, at det er en meget god idé, at vi fremover får en mere principiel diskussion af forholdet imellem udviklingsbistand, vores holdning til at hjælpe udviklingslandene til at få deres egen skattebase og til selv at kunne opkræve deres skatter og selv bestemme, hvad de vil bruge pengene til, og så den danske skattepolitik.
For de to ting har åbenbart aldrig nogen sinde været koordineret.
Det håber vi så de bliver fremover.
I hvert fald vil vi lave en høring, hvor vi sætter fokus på to ting:
som den ene ting, hvad ministeriet skal gøre, og som den anden ting, hvad man gør ovre i udviklingsafdelingen.
Det synes vi i hvert fald er noget godt, der er kommet ud af den her debat, som vi har haft om aftalen med Ghana, så på den måde kan vi måske i det fremadrettede sørge for, at der bliver kastet lidt mere lys over, hvilke interesser vi varetager, når vi laver den slags aftaler.