L 94 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse.

(Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer og indførelse af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven m.v.).

Af: Miljøminister Kirsten Brosbøl (S)
Udvalg: Miljøudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 81

Vil ministeren kommentere på udtalelsen fra Grønt Fremdriftsforum, der blandt andet består af Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, DOF, KL, Danmarks Jægerforbund, Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening (herunder). Mener ministeren, at de problemer, der rejses i forhold til at skabe sammenhængende natur i Natura 2000-områder, vil være parallelle til problemer, der kan opstå ved at etablere ny natur til realisering af det Grønne Danmarkskort? ”Interesseorganisationerne i Grønt Fremdriftsforum har på et møde den 26. september diskuteret muligheder og barrierer for etablering af ny natur f.eks. gennem sammenlægning af eksisterende naturarealer. Der er enighed om, at etablering af sammenhængende naturarealer både naturmæssigt og erhvervsmæssigt kan være en fordel, idet naturarealerne bliver mere robuste over enkelthændelse, randpåvirkninger og klimaændringer, og da større enheder til ekstensiv drift (naturpleje) vil være mere rentable. Organisationerne er også enige om, at der er væsentlige barrierer, som kan betyde, at erhvervet og den enkelte lodsejer i praksis ikke ønsker at indgå aftaler om etablering af sammenhængende eller anden ny natur. Mere natur kan medføre øgede restriktioner, idet arealer, som f.eks. afkaster krav til totaldeposition efter husdyrgodkendelsesloven, på sigt vil øges. Der er behov for, at positive incitamenter til at indgå aftaler om etablering af sammenhængende natur overvejes og iværksættes parallelt med eventuelle tiltag til at sikre en mere robust natur. Organisationerne er klar over, at det er en vanskelig problemstilling uden enkle svar, og anmoder ministeren om være opmærksom på problemstillingen, når der besluttes virkemidler til kommunernes gennemførsel af Natura 2000- planerne.”
Dato: 05-02-2015
Status: Endeligt besvaret
Emne: naturbeskyttelse og kystsikring
Dokumentdato: 17-02-2015
Modtaget: 17-02-2015
Omdelt: 17-02-2015

L 94 - svar på spm. 81 om ministeren vil kommentere på udtalelsen fra Grønt Fremdriftsforum, fra miljøministeren

Svar på spm. 81 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 05-02-2015
Modtaget: 05-02-2015
Omdelt: 05-02-2015

Spm. om ministeren vil kommentere på udtalelsen fra Grønt Fremdriftsforum, til miljøministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version