Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 81:

Forslag til folketingsbeslutning om EU's støtte til tyrekalveopdræt.

Af Kenneth Kristensen Berth (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2016).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der har ordet, er miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat et beslutningsforslag om emnet.

Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at dyr naturligvis skal behandles dyreværnsmæssigt forsvarligt, og at EU's dyrevelfærdslovgivning naturligvis skal respekteres. Samtidig anerkender jeg, at aflivning ved tyrefægtning ikke er ulovlig i alle dele af Spanien, og at der heller ikke findes EU-lovgivning, der forbyder denne form for aflivning. Faktisk gør Lissabontraktaten det klart, at EU's politikker skal afveje hensynet til på den ene side dyrevelfærd og på den anden side respekten for medlemsstaternes kulturelle traditioner og regionale skikke, hvilket også vil sige tyrefægtning.

Lad mig dernæst kort redegøre nærmere for den problemstilling, som forslaget adresserer. Det er vigtigt først at slå fast, at der ikke under EU's nuværende landbrugspolitik ydes direkte økonomisk støtte til opdræt af tyre med henblik på aflivning ved tyrefægtning. Som forslagsstillerne også er opmærksomme på, er den landbrugsstøtte, som opdrættere af tyrekalve til tyrefægtning modtager, en indirekte støtte – »indirekte« forstået på den måde, at grundbetalingen, altså den støtte, der tidligere var kendt som hektarstøtten, gives til alle former for landbrugsarealer og derfor også til de arealer, som disse tyre går på. En sådan form for indirekte støtte er svær at forhindre.

Engang var EU's landbrugsstøtte betinget af eller koblet til produktionen af bestemte produkter, f.eks. kødkvæg og korn. Over de sidste 20 år er EU's landbrugsstøtte imidlertid blevet mere og mere afkoblet og mere og mere markedsorienteret. Således knytter støtten sig ikke længere til specifikke former for produktion, men gives til alle landbrugsarealer, og produktionsbegrænsninger som mælkekvoter er samtidig afviklet. Det er en sund udvikling, som jeg tror at alle Folketingets partier bakker op om.

Det er et stort skridt i den rigtige retning, at EU's landbrugsstøtte i dag ydes til alle former for landbrugsaktivitet. På den måde kan landbrugerne selv indrette deres produktion på baggrund af markedsefterspørgslen. Det er svært for mig at se, hvordan man skulle kunne opstille regler, der sikrer, at EU's landbrugsstøtte, der som nævnt gives til alle typer af landbrugsarealer, ikke også tilfalder producenter, der opdrætter tyre, som eventuelt senere anvendes til tyrefægtning, især når Lissabontraktaten specifikt nævner hensynet til kulturelle traditioner og regionale skikke, som tyrefægtning jo er.

Jeg mener, at det vil være i modstrid med Danmarks generelle interesser at arbejde for en sådan ændring af den fælles landbrugspolitik. Skiftende regeringer har gennem de sidste mange år netop arbejdet for en fortsat afkobling og markedsorientering af landbrugsstøtten. Samtidig risikerer Danmark at miste indflydelse i de kommende forhandlinger om fremtiden for EU's landbrugsstøtte, hvis regeringen aktivt skulle forsøge at få indført komplekse krav til, hvilke former for landbrugsproduktion der kan støttes, og hvilke der ikke kan, afhængigt af hvad der sker med produktet, efter at det forlader landmanden.

Regeringen kan af de nævnte årsager ikke støtte beslutningsforslaget, men jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor jeg håber vi kan opnå en fælles forståelse for denne komplekse problemstilling, og så takker jeg igen for fremsættelsen af beslutningsforslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Kenneth Kristensen Berth.

Tak for det. Det var en noget defaitistisk indstillet minister, vi blev stillet over for her, mere end jeg havde håbet på. Nu er der jo forskellige måder at angribe den her problematik på. Man kan angribe den via landbrugsstøtten, men man kan også prøve at angribe den på en anden måde, f.eks. ved direktiv 9858 om dyrs beskyttelse, hvoraf det fremgår, at dyr skal aflives humant. Men der står så også i det direktiv, og nu citerer jeg fra direktivet:

Dyr, der skal deltage i konkurrencer, udstillinger og kulturelle eller sportsmæssige aktiviteter er ikke omfattet af direktivet.

Ministeren kunne jo overveje, om ministeren vil arbejde for at få den passus ud af det pågældende direktiv, for man kan dårligt sige, at en human aflivning er at blive slået ihjel i en tyrefægterarena. Jeg vil godt høre ministerens bud på, om det er en måde at angribe problematikken på.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er en måde, man kan angribe problemstillingen på. Det anerkender jeg. Men som udgangspunkt holder jeg mig til Lissabontraktatens artikel 13 og til aflivningsforordningen i det synspunkt, som jeg repræsenterer på regeringens vegne. Det er også derfor, jeg som udgangspunkt, og som jeg har gjort rede for her, afviser beslutningsforslaget, men gerne vil drøfte den mere komplekse problemstilling under udvalgsbehandlingen.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Nu står der mange ting i den der Lissabontraktat. Der står bl.a. også det her med nationale og religiøse skikke osv. Men er det virkelig, hånden på hjertet, ministerens opfattelse, at en gammel kulturel skik i Spanien om at slå tyre ihjel i en arena til moro for tusindvis af mennesker skal understøttes direkte eller inddirekte af EU? Er ministeren ikke enig i ambitionen om, at tyrefægtning slet ikke burde kunne finde sted i det 21. århundrede?

Ministeren.

Om det kan ske direkte eller inddirekte med støtte, har jeg sagt i talen, at det er meget, meget vanskeligt at se, hvor en tyrekalv, efter den har forladt landmandens produktionsfaciliteter i f.eks. Spanien, ender henne. Det er derfor, vi ikke går ind på den vej, som ordføreren har foreslået med beslutningsforslaget.

Hvorvidt jeg selv er optaget af tyrefægtning og af at gå til den slags ting, kan jeg sige, at nej, det er jeg ikke. Jeg synes ikke, det er en human måde at aflive et dyr på, men jeg respekterer, som jeg også sagde i talen, at der foregår ting i lande med kulturelle præg, som vi respekterer, jævnfør også de traktater, som vi er enige om.

Fru Karina Due.

Tak for det. Nu skriver vi jo 2016, og jeg kan godt købe præmissen om, at man skal lytte til de forskellige kulturer, men helt ærligt, tyrefægtningens tid har været. Det er ikke længere velset, at man afliver dyr på den måde, så jeg mener, at ministeren bør tage op til overvejelse, om ikke tiden er inde til at ændre den her måde at aflive dyr på. Ministeren snakker om sin politik, og jeg ved, at Venstre går rigtig meget ind for demokrati.

Når man tænker på, at et flertal nu to gange i Europa-Parlamentet har stemt det her forslag om både direkte og inddirekte støtte til kalve til tyrefægtning igennem og EU ikke selv kan finde ud af at følge de demokratiske regler om, at flertallet bestemmer, føler ministeren så ikke, at vi måske bør gøre det her i Danmark?

Ministeren.

Tak for både et godt spørgsmål og en god refleksion over det her problem. I regeringen er vi optaget af at følge de traktater, som vi er bundet af, bl.a. Lissabontraktaten. Vi lytter naturligvis til de signaler, der også gives fra Europa-Parlamentets side, hvor man jo har haft afstemninger om det, og hvor man også har lavet vedtagelser og notater i sin budgetvedtagelse. Jeg har sagt, at hvad angår den videre udvalgsbehandling, drøfter jeg gerne med udvalget, hvordan og hvorledes man eventuelt kan se på den her problemstilling. Det er bare vigtigt, at vi har nogle grundlæggende principper, som vi hylder, og som vi anerkender, også selv om vi måske ikke altid deler det mål, de fører til, f.eks. som i det her tilfælde tyrefægtning.

Fru Karina Due.

Det er et spørgsmål om, hvad der vejer tungest. I Dansk Folkeparti skal der ikke være nogen tvivl om, at vi vægter dyrevelfærd højere end respekten for det kulturelle.

Vil ministeren ikke medgive, at der er flere muligheder for at ændre på det her, bl.a. ved at tilføje et krav om human aflivning eller fjerne klausulen om, at man kan fravige reglerne på grund af kulturelle traditioner?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg anerkender bestemt, at der kan være forskellige mulige løsninger på problemstillingen, som fru Karina Due også beskriver. Det anerkender jeg bestemt. Det er også derfor, at vi fra regeringens side er indstillet på under udvalgsbehandlingen at drøfte med Folketingets partier, hvordan og hvorledes man kan håndtere den her problemstilling. Jeg vil gerne sige, at jeg glæder mig over, at Dansk Folkeparti, som jo nogle gange har en skeptisk holdning til EU som ramme for de her forhold, kan se, at vejen er at gå via et EU-spor.

Men at man så også ønsker, at vi skal gøre noget nationalt fra dansk side, må vi så drøfte. Og vi må drøfte, hvilken position regeringen skal fremme i det spørgsmål i internationalt regi.

Men som udgangspunkt vælger vi sporet med traktaterne, som vi også har gjort rede for i talen.

Fru Pernille Bendixen.

Tak for det. Ministeren afviser at følge Dansk Folkepartis forslag her og henviser til udvalgsbehandlingen. Man kunne jo godt være lidt nysgerrig efter at få at vide, hvad ministeren forestiller sig. Kunne ministeren være villig til at drøfte det her videre i EU og tage det den vej for at få lavet det om?

Ministeren.

Tak for et godt spørgsmål. I udvalgsdrøftelsen er det da naturligt at drøfte med hinanden, hvad Folketingets partier ønsker i den her sag. Hvor langt skal vi gå? Vi har også en holdning til det i regeringen, men det er da klart, da vi repræsenterer en mindretalsregering, lytter vi naturligvis til Folketingets partier også i udvalgsdrøftelsen, hvad angår den position, vi har. Men naturligvis har vi også et tag på det selv, og det er så det, jeg har gjort rede for her i min tale. Men vi lytter gerne i udvalgsdrøftelsen.

Fru Pernille Bendixen.

Det er selvfølgelig altid et godt udgangspunkt.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvordan ministeren forholder sig til, at man i Europa-Parlamentet faktisk har valgt at tolke bestemmelser for tyrefægtning således, at de ikke overholder EU's dyreværnsdirektiv.

Ministeren.

Jeg deler nok ikke helt samme synspunkt som Parlamentet der, for jeg forholder mig både til aflivningsforordningen og til artikel 13 i Lissabontraktaten, som sætter nogle rammer for, hvordan vi håndterer de her forhold. Jeg har naturligvis en opfattelse af, at landene nationalt overholder god skik for dyrevelfærd, som jo tilkendegives også i EU-ramme. Det har jeg stor respekt for at man gør.

Vi har også nogle gange diskussioner herhjemme, hvor repræsentanter fra dyreværnsorganisationer fra andre lande rynker brynene, fordi vi f.eks. har hold af mink, hvad man jo ikke har i en række lande, og lignende. Der vil jo være nogle særegne forhold i de enkelte EU-lande, som der bare ikke er enighed om på tværs af landene. Hos os holder man mink. I Spanien har man så en politik om tyrefægtning, og der er formentlig andre forhold, eksempelvis opdræt af spædekalve, som vi kan have et kritisk blik på visse steder. Derfor er vi optaget af at løfte hele dyrevelfærdsproblematikken i EU.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken. Den første er hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Tak for forslaget til forslagsstillerne. Vi synes jo altid i Socialdemokratiet, at det både er godt og betimeligt at få lov til at drøfte nogle af de dyrevelfærdsspørgsmål, der nu engang er. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi er et parti, der for det første sætter dyrevelfærdsspørgsmål meget højt, og for det andet også, mens vi var i regering, havde den holdning – og den har vi sådan set stadig væk – at vi betragter tyrefægtning som dyremishandling. Vi vil sådan set gerne arbejde for at begrænse og måske også i sidste ende forbyde tyrefægtning.

Det, vi også henholder os til, er, at det i Lissabontraktaten understreges, at dyr er følende væsener, og der skal tages fuldt hensyn til deres velfærd ved fastlæggelsen og gennemførelsen af bestemte EU-politikker. Derfor vil vi også gerne her i dag opfordre regeringen til, at det generelt skal tages i betragtning, dels når EU skal lave en samlet generel dyrevelfærdspolitik, dels på alle de områder, det kan lappe ind over. Vi anerkender også den problemstilling eller nuance, som ministeren var inde på i sin ordførertale, nemlig at det kan være ganske svært gennem det konkrete forslag, som Dansk Folkeparti fremsætter her, om at begrænse hektarstøtten ved opdræt af tyrekalve.

Derfor er vi i hvert fald indtil videre hverken for eller imod beslutningsforslaget, men afventer de videre drøftelser i udvalgsbehandlingen.

Der er et spørgsmål fra hr. Kenneth Kristensen Berth.

Det er jo ikke nemt at blive klog på, hvad Socialdemokratiet mener om EU-politik efterhånden. Det var også den der hverken-eller-taktik, som hr. Peter Hummelgaard Thomsen valgte med et andet beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti havde fremsat om dansk velfærd i Europa. Og på den måde kommer vi jo ikke ret langt, må man sige.

Men jeg vil bare stilfærdigt gøre hr. Peter Hummelgaard Thomsen opmærksom på, at hans kollega hr. Dan Jørgensen til Jyllands-Posten den 23. oktober 2012 bl.a. udtalte følgende om det her med tyrefægtning og EU-penge:

»Det er« – siger hr. Dan Jørgensen – »helt vanvittigt at bruge skattekroner på at støtte tyrefægtning ... Tyrefægtning er dyremishandling. Alle, der har set tyrefægtning, kan se, at dyrene lider ...«.

Det er jeg fuldstændig enig med hr. Dan Jørgensen i, og derfor forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor Socialdemokratiet kan stå her og sige, at man ikke vil støtte det her forslag. Så må Socialdemokratiet jo komme på banen og fortælle, hvad man så vil gøre.

Ordføreren.

Først og fremmest skal hr. Kenneth Kristensen Berth jo være glad for, at jeg som socialdemokratisk ordfører her rent faktisk kommer og er åben over for, hvordan vi nu kan forholde os til de forslag, som Dansk Folkeparti fremsætter. Det burde han ikke være sur over; det burde han netop være glad for.

For det andet er jeg ikke uenig med hr. Dan Jørgensen i den udtalelse der. Det tror jeg sådan set ikke der er nogen i Socialdemokratiet der er. Det var for så vidt også den linje, der blev lagt, mens hr. Dan Jørgensen var minister. Men vi anerkender jo også bare den nuance, som der er, og som jeg synes vi skal tage en videre drøftelse af i udvalgsbehandlingen, nemlig at man ikke bare kan gå ind og skære i hektarstøtten til tyrekalveopdræt, når man ikke ved, om de tyrekalve bliver brugt til tyrefægtning, eller de bliver brugt til noget helt andet. Det er den eneste nuance, vi sådan set peger på. Vi deler fuldstændig holdningen til både tyrefægtning og tyrenes velfærd.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Det er jo der, jeg bliver bekymret, for det nærmer sig en gratis omgang fra ordførerens side. For på den ene side deler man Dansk Folkepartis synspunkt, men på den anden side vil man ikke støtte den her konkrete måde at angribe problematikken på. Det er det, som er problematisk, for Socialdemokratiet anviser jo ikke en anden farbar vej. Sagen er den, at det ikke er Europa-Parlamentet, der kan ændre på det her. Hvis der skal ændres på det her, skal det komme fra de nationale parlamenter. Derfor kan man godt sidde nede i Europa-Parlamentet og trykke på de rigtige knapper, men det er jo her, beslutningen skal træffes, det er her mandatet skal gives til den til enhver tid siddende landbrugs- eller fødevareminister. Der forstår jeg ikke at Socialdemokratiet ikke melder klarere ud og siger: Ja, vi vil godt ned ad den her vej.

Ordføreren.

Jamen jeg synes sådan set, vi melder klart ud. Altså, vi er et parti, der sætter dyrevelfærd højt. Vi er et parti, der mener, at man i videst muligt omfang skal begrænse eller måske endda helt forbyde tyrefægtning, og vi vil gerne være med til diskutere, hvad det er for nogle værktøjer, man kan bruge i den forbindelse.

Men hr. Kenneth Kristensen Berth kan jo ikke forvente, at bare fordi han fremsætter et beslutningsforslag, er det den eneste vej, der kan betrædes. Det er derfor, jeg siger, at vi vælger lige nu at være hverken for eller imod og afventer de drøftelser, der måtte være i udvalgsbehandlingen. Så kan vi også diskutere forskellige værktøjer der.

Fru Karina Due.

Jeg vil godt komme med en lille serviceoplysning til ordføreren: Socialdemokratiet stemte i EU for anden gang for at forbyde EU-midler til tyrekalve i forhold til tyrefægtning. Det gjorde i øvrigt alle de partier fra Danmark, der er repræsenteret i EU. Kan ordføreren se, der er et problem i, at man prøver på demokratisk vis at få sådan noget igennem i EU, og at det så ikke kan lade sig gøre, og se, at der måske burde være en mulighed for, at vi kan presse på ved at gå ind og vedtage sådan nogle ting her i Danmark, som muligvis vil presse dem til i EU at lave om på nogle af deres regler?

Ordføreren.

Jeg kan sige til ordføreren, at jeg udmærket er klar over, at Socialdemokratiet stemte for og har stemt for, hver gang de her spørgsmål har været oppe i Europa-Parlamentet. Vi står jo heller ikke her i det danske Socialdemokrati i det danske Folketing og er imod det. Altså, vi støtter jo alle de målsætninger og hensigtserklæringer, der ligger i det. Det eneste, jeg bare påpeger her fra talerstolen – i virkeligheden burde Dansk Folkeparti jo betragte det som en udstrakt hånd – er, at vi ikke føler os overbevist om, at man sådan uden videre kan gå ind og skære generelt i hektarstøtten på den måde, som forslaget lægger op til, og det er derfor, vi afventer udvalgsbehandlingen, før vi gør vores endelige stilling til det her forslag op.

Fru Karina Due.

Vil det sige, at ordføreren er villig til at gå ind i en drøftelse om at bruge nogle andre midler, f.eks. at forlange, at man i EU fjerner de her undtagelser, der står i loven, om, at det ikke gælder, at der ikke er noget med human aflivning og sådan nogle ting? Er Socialdemokraterne villige til at gå ind i en drøftelse om at gribe det an på den måde så?

Ordføreren.

Vi er villige til at indgå i alle tænkelige drøftelser, som respekterer det, der har været målsætning i Lissabontraktaten, nemlig at dyr er følende væsener og derved også skal betragtes sådan, når man tilrettelægger resten af EU's politikker.

Fru Pernille Bendixen.

Mange tak for det. Kan ordføreren ikke godt forstå, at vi andre måske synes, det kan virke lidt underligt, at de kvaler, som Socialdemokratiet har her i det danske parlament, åbenbart ikke er de samme kvaler, man har nede i Europa-Parlamentet? Man kan sige, at Socialdemokratiet nede i Europa-Parlamentet åbenbart ikke har de kvaler.

Ministeren. Nej, undskyld, det er hr. Peter Hummelgaard Thomsen ikke blevet endnu. ( Peter Hummelgaard Thomsen (S): Jeg takker for udnævnelsen). Ordføreren.

Men igen må jeg bare mane Dansk Folkepartis ordfører til besindighed. Det er ikke, fordi vi render rundt og har dybe kvaler, og vi betragter det heller ikke som en stor uenighed med vores partifæller i Europa-Parlamentet. Vi vil sådan set bare gerne, inden vi stemmer for et beslutningsforslag her i Folketingssalen, være sikre på, dels om det kan lade sig gøre, dels hvilke konsekvenser det vil have. Det er derfor, jeg tilkendegiver en holdning om, at vi indtil videre hverken er for eller imod, men afventer de drøftelser, der kommer i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Men målsætningen om i bred forstand at gøre mere på dyrevelfærdsområdet og i snæver forstand gøre mere i forhold til tyrefægtning og tyrenes velfærd deler vi fuldstændig.

Fru Pernille Bendixen.

Tak for det. Jeg tabte tråden, jeg beklager.

Det er i orden. Man behøver ikke at stille spørgsmål.

Tak til hr. Peter Hummelgaard Thomsen, som jeg jo var lige ved at gøre til minister. Det er han ikke blevet endnu, og jeg ved ikke, om det sker på et tidspunkt – det ved man aldrig. Tak til ordføreren. Så er det den næste i ordførerrækken, og det er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. I forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 81 om EU's støtte til tyrekalveopdræt vil jeg gerne starte med at sige, at vi i Venstre mener, at dyr selvfølgelig skal behandles dyreværnsmæssigt forsvarligt, og i Venstre tager vi derfor ligesom forslagsstillerne afstand fra tyrefægtning.

Men når vi i dag står med dette forslag, er det også vigtigt at få sagt, at EU jo ikke yder direkte økonomisk støtte til opdræt af tyre med henblik på aflivning ved tyrefægtning. At man alligevel kan tale om en såkaldt indirekte støtte, skyldes, at EU jo udbetaler landbrugsstøtte til arealer, som f.eks. kan blive brugt til opfedning af kvæg. Det sker så, at noget kvæg senere bliver brugt i tyrefægtninger, primært i Spanien.

Et forslag som det, vi står med her, ville sandsynligvis betyde, at vi skulle genindføre produktionsafhængig støtte i EU for at undgå, at støtten indirekte kunne gå til opdræt af tyre, som bruges i tyrefægtning. Men det ville jo være et stort tilbageskridt i forhold til ønsket om, at landmændenes valg af produktionsform skal være markedsdrevet.

Vi ser det som meget positivt, at den catalanske regering og De Kanariske Øer har forbudt tyrefægtning, og vi ser i Venstre gerne, at resten af Spanien følger med på dette. Vi håber derfor også, at der kan være bred enighed i Folketinget om at arbejde for at sende et signal til Spanien om, at tyrefægtning bør stoppes.

Ligesom de foregående ordførere i den debat, der har været indtil nu, ser vi også frem til, at vi kan få os en forhåbentlig god og grundig debat mellem partierne i udvalgets behandling og få drøftet, hvordan vi i fællesskab kan komme videre ad det her spor. Tak.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Hos Venstre er der rigtig mange ting, der er besværlige. Det forstår jeg i og for sig også godt, det har jeg på en eller anden måde respekt for. Men nu kan jeg så forstå, at hr. Erling Bonnesen ikke vil støtte det her forslag. Det er så, hvad det er, men så kunne jeg bare godt tænke mig at vide, hvordan hr. Erling Bonnesen vil gribe det her an. Altså, hvad er det, hr. Erling Bonnesen forestiller sig at vi fra dansk side skal gøre for at komme det her til livs? For den ambition kan jeg forstå vi trods alt er enige om.

Ordføreren.

Vi er fuldstændig enige om, at dyrevelfærden skal være i orden. Jeg forventer heller ikke at høre nogen, der vil sige det modsatte. Det, der så er det problematiske i forslaget her, er, at hvis vi skulle til så at sige at lave om på landbrugsstøtten, ville det jo måske kunne få en række andre konsekvenser. Det tror jeg heller ikke Dansk Folkeparti er interesseret i. Så derfor handler det lidt om, at vi må prøve at få nogle drøftelser med hinanden i udvalgsbehandlingen om, hvordan vi kan prøve at komme videre ad det her spor overordnet set i forhold til dyrevelfærd og på en eller anden måde få sendt nogle signaler til Spanien om, at det synes vi i Danmark er skidt, og at de bør gøre noget ved det. Men hvordan vi ligesom kan finde ind på et eller andet fælles spor, har vi behov for en udvalgsbehandling for at komme videre med.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Så kom vi en lille smule tættere på. Jeg kan forstå, at ordføreren tænker bilateralt, altså at Danmark skal tage kontakt til Spanien og fortælle, hvad vi mener. Det kan jeg sådan set godt have sympati for, det synes jeg er udmærket, men det er formentlig ikke det, der ændrer ved tingene. Der skal formentlig en ændring af EU's lovgivning til. Kunne man f.eks. forestille sig, at Venstre ville støtte, at man gik ind og så på direktivet om dyrs beskyttelse, hvilket jeg tilkendegav over for ministeren, men ikke rigtig fik noget svar på? For det er da mærkeligt, at lige nøjagtig dyr, der bruges i cirkus og til tyrefægtning og sådan noget, ikke er omfattet af de regler, som i øvrigt gælder med hensyn til human aflivning af dyr.

Ordføreren.

Som jeg også har markeret, er vi jo meget enige om, at vi ikke bryder os om tyrefægtning, og at det bør stoppes. Så gælder det så om at finde den fælles vej til det. Der er en masse teknik i det i forhold til EU-lovgivning, og hvad det enkelte land kan gøre, men i hvert fald at få en anden form for dialog med og henvendelse og kontakt til Spanien var da også noget, vi kunne prøve at få vendt. Lad os tage en drøftelse af det i udvalget og se, hvor vi kan finde fælles fodslag.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Mange tak for det. Vi synes, det er et ganske fornuftigt beslutningsforslag, der ligger her fra Dansk Folkeparti, som vi kun kan være enige i. Tyrefægtning kan med rette betragtes som dyremishandling, og derfor bør EU selvfølgelig ikke give 1 mia. kr. via hektarstøtten som en form for indirekte støtte til opdræt af tyrekalve til brug for tyrefægtning. Vi synes sådan set også, at det er på tide, at Dansk Folkeparti markerer sig på dyrevelfærdsdagsordenen. Det er jo rigtig vigtigt, at dyrepolitiske sager også bliver rejst her i Folketingssalen, og at det ikke kun bliver til nuttede dyrebilleder på valgplakater rundtomkring, når der er valgkamp.

Vi har helt konkret savnet Dansk Folkeparti rigtig meget, når vi har diskuteret kastration af smågrise. Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at Dansk Folkeparti mener, at det er noget, der skal løses i EU, og at Danmark ikke kan gå enegang. Vi savnede Dansk Folkeparti rigtig meget, da Enhedslisten fremsatte beslutningsforslag om, at alle køer skal på græs, hvilket Dansk Folkeparti ikke kunne støtte. Man mener altså, at køer er nogle, der skal holdes på stald hele året. Det er uacceptabelt, og jeg synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt, at vi ikke har Dansk Folkeparti med der. Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at Dansk Folkeparti ikke er med os i forhold til at ville forbyde fikserede søer i farestalden. Det er en uacceptabel måde at holde svin på, at de skal være fikserede, når de får smågrise. Vi savner Dansk Folkeparti rigtig meget, når vi fremsætter forslag om forbud mod pelsdyravl. Det er en helt uacceptabel måde, man holder mink på. Det er solitære dyr, der holdes tæt sammen i bittebittesmå bure med trådnet hele vejen rundt.

Vi synes også, det er ærgerligt og i virkeligheden også uforståeligt, at Dansk Folkeparti har været så aktiv en drivkraft i forbindelse med hele landbrugspakken, som formentlig risikerer at medføre, at vi skal have 4 millioner ekstra svin i Danmark i den konventionelle produktion, som dyrevelfærdsmæssigt er fuldstændig uacceptabel. Så vi synes ærlig talt, at der er et ret langt stykke vej at gå. Og jeg vil nævne endnu en ting. Hvor var Dansk Folkeparti, da vi ville have et lovindgreb mod de lange transporter på 4 timer af grise? Hvor var Dansk Folkepartis støtte der?

Så jeg vil bare give stor ros til, at man kommer på banen med noget, der har noget med dyrevelfærd at gøre. Jeg vil ønske, at vi fremover også kan samarbejde om andre dyreemner – om at få køer på græs og om svinene. Vi har rigtig, rigtig mange af dem i Danmark, og der er rigtig meget at gøre på dyrevelfærdsområdet. Jeg håber, at vi kan samarbejde om det, og jeg håber også, at vi kan gøre noget for minkene, for pelsdyrene, hvor der immer væk også er en rigtig problematisk dyrevelfærd.

Men Enhedslisten støtter det her beslutningsforslag.

Der er et spørgsmål fra hr. Kenneth Kristensen Berth.

Sjældent har jeg hørt en ordførertale, der giver støtte til et forslag, som så indeholder sådan en svada, som fru Maria Reumert Gjerdings tale gjorde. Det synes jeg var lidt underligt, men okay, fru Maria Reumert Gjerding har ikke været medlem af Folketinget så lang tid. Det har jeg heller ikke selv, men jeg har dog trods alt siddet herinde i 15 år på anden vis, og derfor kan jeg jo også bare sige til fru Maria Reumert Gjerding, at mange af de der ting har Dansk Folkeparti jo berørt. F.eks. har vi fremsat et beslutningsforslag her i Folketingssalen om forbud mod kastration af smågrise. Og vi har fremsat beslutningsforslag om andre af de ting, som ordføreren nævner.

I forhold til svin, som jo dybest set ikke har noget med den her sag at gøre, ved alle og enhver godt, at der jo ikke ændres noget i forhold til de forhold, der tilbydes svin. Jo, der kommer flere af dem, men forholdene ændres ikke.

Jeg vil bare bede ordføreren for Enhedslisten om stille og roligt at konstatere, at det nok er en god idé, hvis det er sådan, at man skal arbejde sammen om nogle ting, så at holde en lidt bedre tone i stedet for bare at kaste sig over en forslagsstiller, som man i øvrigt åbenbart er enig med i forhold til forslaget.

Ordføreren.

Jeg mener, at det er helt berettiget at give ros, når der er grund til at rose – det er derfor, jeg roser det her beslutningsforslag – og give kritik, når der er grund til at give kritik. Og jeg må bare sige, at jeg savner rigtig meget Dansk Folkeparti i kampen for Danmarks mange millioner svin, i kampen for vores køer, hvor flere og flere holdes på stald hele året og aldrig, aldrig nogen sinde kommer udenfor, og i kampen for pelsdyrene, for de mange millioner mink, der holdes under helt uacceptable forhold.

Så jeg vil bare sige helt klart i dag fra talerstolen, at jeg støtter Dansk Folkepartis beslutningsforslag om stop for EU-støtte til opdræt af tyrekalve, og så håber jeg, at Dansk Folkeparti vil melde sig ind i kampen for bedre dyrevelfærd for Danmarks mange, mange landbrugsdyr.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Jo, men nu må ordføreren altså forstå, at hvis der er to partier her i Folketinget, som har kæmpet i en fælles sag for dyrevelfærd, så er det vel netop Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Altså, jeg ved ikke, hvilke af vore to partier der har fremsat flest forslag her i Folketingssalen om dyrevelfærd, men jeg tror faktisk, at hvis fru Maria Reumert Gjerding går hjem og tæller op inden for bare de sidste 5, 8, 10 år, vil hun komme frem til, at vi nok har fremsat cirka lige mange forslag.

Vi har bestemt også en ambition på vegne af dyrene. Den deler Enhedslisten, og jeg synes, vi skal gøre fælles front i stedet for at stå og kaste mudder efter hinanden. Det tjener ikke noget formål og er slet ikke i dyrenes interesse.

Ordføreren.

Jamen så glæder jeg mig da til – og håber på – at når vi genfremsætter forslaget om, at køer skal på græs, når vi tager fat i kastration af svin, når vi tager fat i forbud mod fikserede søer i fareafdelinger, og når vi inden længe igen vil forsøge at sætte pelsdyrene på dagsordenen, så denne gang har Dansk Folkeparti med. Det vil kun glæde mig – helt ubeskrivelig meget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Ganske som det angives i artikel 13 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, som omhandler hensyn til dyrevelfærd i EU-politikker og nævner respekten for medlemsstaterne med hensyn til bl.a. kulturelle traditioner, hvortil jo så tyrefægtning henregnes som et væsentligt hensyn, så mener Liberal Alliance ikke, at Danmark eller EU skal blande sig i EU-medlemslandes eller andre landes kulturelle traditioner, så længe de ikke krænker menneskerettighederne.

Jeg har så med glæde noteret mig, at flere regioner i Spanien allerede har forbudt tyrefægtning, og jeg har noteret mig, at Spanien, selv om de har muligheden for det, ikke nationalt har etableret en koblet støtteordning for opdræt af tyrekalve til tyrefægtning. Den støtte, som spanske landmænd modtager, går ikke direkte til opdræt af tyrekalve til tyrefægtning.

Liberal Alliance så gerne en større grad af egentlig frihandel i verden, samtidig med at EU's landbrugsstøtte løbende kunne afskaffes. Indtil dette måtte ske, er det dog Liberal Alliances politik, at danske landmænd ikke stilles anderledes end deres europæiske kollegaer. Når der nu engang er landbrugsstøtte i EU, er jeg godt tilfreds med, at langt hovedparten af EU's støtte i dag er afkoblet støtte under grundbetalingsordningen, således at al landbrugsproduktion kan modtage den samme støtte, hvorved produktionsformen styres af markedet. Det vil være et tilbageskridt i forhold til ønsket om, at landmændenes valg af produktionsform skal være markedsdrevet, igen at indføre produktionsafhængig støtte eller produktionsbegrænsninger.

Med de bemærkninger kan jeg oplyse, at Liberal Alliance ikke støtter beslutningsforslaget.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Man kan jo ikke beskylde hr. Carsten Bach for at være sprunget ud af skabet som den store dyreven i den sag. Det lød nærmest, som om hr. Carsten Bach opfatter et dyr som sådan en slags maskine, og der er så nogle regler, og hvis man følger dem, er alt godt, og så er det sådan set ligegyldigt, om et dyr bliver lokket ind i en arena og slået ihjel til moro og fornøjelse for, jeg ved ikke hvor mange tusinde mennesker. Det forstår jeg ikke. Men det er måske et syn på verden, som jeg ikke har til fælles med hr. Carsten Bach.

Men lad os tage udgangspunkt i det, hr. Carsten Bach siger, altså tage udgangspunkt i artikel 13. Hvis man så, som hr. Carsten Bach, siger, må respektere, at de fra spansk side har en passion for tyrefægtning, hvordan kan det så være, at danske skatteydere skal være med til at finansiere det her? Det plejer jo ellers ikke at være Liberal Alliances kop te, at danske skatteydere skal finansiere hvad som helst.

Ordføreren.

Jeg er bestemt ikke enig i spørgerens udlægning af mig som dyreven. Det må jeg desværre sige var noget af en fejltolkning, der blev foretaget der, føler jeg.

Men derudover vil jeg blot sige, som jeg også nævnte i min ordførertale, at der jo er mulighed for kulturelle hensyn i den her forbindelse, og at vi egentlig ikke mener, at man i Danmark på nogen måde skal blande os i, hvad de gør i Spanien i forhold til deres kulturelle traditioner. Og i forhold til det med det skatteyderbetalte er der ikke tale om en direkte støtte.

Som ministeren og andre ordførere har redegjort for, er det jo også temmelig besværligt at lave den her ordning om med de regler, som vi formentlig alle sammen er meget glade for er, som de er i dag.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Det har jeg forstået. Det, der bare undrer mig, er, at Liberal Alliance jo ellers er sådan et parti, der værger for sig, hver gang skatteyderne skal betale for et eller andet, eller når en kontanhjælpsmodtager skal have penge: Uha, det kan vi ikke. Men der er åbenbart ikke nogen grænse for, hvor mange penge danske skatteydere skal være med til bidrage med for at finanisiere tyrefægtning i Spanien. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Hvorfor er det et kardinalpunkt for Liberal Alliance, at danske skatteydere medvirker til at finansiere tyrefægtning i Spanien?

Ordføreren.

Som jeg også redegjorde for i min ordførertale, ser Liberal Alliance gerne en større grad af frihandel, og dermed så vi også gerne, at EU's landbrugsstøtte helt kunne afskaffes. Da det ikke kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt, mener vi jo, at grundbetalingsordningen er ganske fornuftig, og den ønsker vi at dansk landbrug skal følge, lige så vel som vi ønsker, at spansk landbrug skal have mulighed for det, når det nu engang er sådan.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken af ordførere. Det er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak. Det første, jeg tænkte, da jeg så det her forslag, var jubii, nu kan jeg have min tyrefægterdragt på i Folketinget, men desværre er den 10 år gammel, og jeg har lidt ændret kropsfacon, siden jeg fik den, så den må jeg lægge til side.

Jeg synes faktisk, at det her forslag er rigtig, rigtig godt. Det rejser en række spørgsmål, som også er meget principielle, om, hvad det er, vi tager hensyn til, når vi snakker om dyrevelfærd? Er det dyrets liv, eller er det dyrets død? Det er også principielt, i forhold til hvad det er, vi ønsker at bruge offentlig finansiering, herunder EU-landbrugsstøtten, til.

Vi så gerne, at man brugte den meget mere aktivt for at skabe en omstilling til økologisk landbrug, men det rejser en række spørgsmål, som egentlig er interessante at diskutere, og som jeg håber også kommer til at være en del af diskussionen i udvalget, så vi ikke kun ser så snævert på det, at det lige handler om tyrekalve i Spanien, men at vi egentlig får en diskussion om, hvordan vi ser på EU's landbrugsstøtte i forhold til dyrehold, og hvilke krav der skal følge med der.

Noget vigtigt i det her forslag synes jeg egentlig også er at støtte op om vores demokratisk valgte institution Europa-Parlamentet, som faktisk har stemt om det her og taget en beslutning om, at de gerne ser, at vi går den her vej, og Ministerrådet har så valgt ikke at følge den henstilling fra Parlamentet. Det synes jeg selvfølgelig også at vi skal støtte op om her fra Folketinget. Så alle disse ord var egentlig blot for at sige, at vi støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen, SF.

Vi har meget sympati for det her forslag, og jeg deler helt en række af de sådan mere principielle betragtninger om tyrefægtning, der er kommet fra kollegaer her i Folketingssalen. Det er klart, at der jo godt kan opstå nogle, om jeg så må sige, praktiske problemer om afgrænsning osv. – det er også det, hr. Peter Hummelgaard Thomsen var inde på, men det skulle undre mig, hvis det viser sig, at det er totalt umuligt at have med at gøre. For Europa-Parlamentet har jo også behandlet den her sag, så vidt jeg ved, rimelig grundigt, og så vidt jeg kan se, skulle det kunne lade sig gøre. Vi synes faktisk, at det er en fornuftig måde.

Det er ikke sådan, at man forbyder tyrefægtning, det er jo ikke det, der er tale om her, men at man bruger et økonomisk middel til det. Det er jo det, som jeg ved at Venstre i andre sammenhænge går meget op i, altså at man går ind og regulerer markedet på forskellig måde. Det skrev hr. Anders Fogh Rasmussen en bog om for ca. 20 år siden, og det er sådan set ikke ufornuftigt, at man bruger den måde at regulere på. Hvis det kan lade sig gøre, hvis det er praktisk muligt, vil vi bestemt støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Rasmus Jarlov, Konservative, som ordfører.

Jeg bryder mig ikke ret meget om tyrefægtning, og da jeg var en lille dreng på ferie på Mallorca, var jeg inde at se sådan en tyrefægterarena, hvor jeg væmmedes over det. Jeg er også typen, der finder glæde ved at se YouTubevideoer med tyrefægtning i det tilfælde, at det sådan er et sammenklip af scener, hvor tyren får hævn og rammer tyrefægteren. Hvem holder ikke med de her dyr, som bliver plaget på den her måde?

Jeg synes, at det er modbydeligt at se på, det er en modbydelig hobby, men jeg vil sige til Dansk Folkeparti: Det her hænger ikke sammen. Dansk Folkeparti slår altid på den nationale selvbestemmelse og respekt for nationalstaternes kultur, og så foreslår Dansk Folkeparti, at EU som en anden kulturimperialist skal presse universelle kulturelle normer ned over Spanien.

Objektivt set er tyrefægtning et af de mindste dyrevelfærdsproblemer, man kan tage fat i. Det er et meget lille antal dyr, og på trods af den ubehagelige død har dyrene jo samlet set et langt bedre liv end f.eks. de danske slagtesvin. Så det er meget selektivt lige at tage fat i det her dyrevelfærdsproblem, og det er alene, fordi man har en kulturel norm om, at den her sport vil man ikke acceptere.

Jeg synes, at Dansk Folkeparti må beslutte, om EU skal være den her store moraliserende mor, eller om EU ikke skal være det. Jeg ved godt, hvordan Dansk Folkeparti ville reagere, hvis EU kom og ville blande sig i f.eks. grindefangst. Det er der jo også mange, og jeg tror måske, at der er lige så mange – at dømme efter det antal mails, vi i hvert fald har fået her i Folketinget – som internationalt set væmmes over at se på. Der ved jeg også godt hvor Dansk Folkeparti har stået. Der har man slået klokkeklart fast, at udlandet ikke skal blande sig i den måde, som man foretager fangst på i kongeriget Danmark, og det samme må selvfølgelig også gælde i forhold til kulturelle normer i Spanien.

Så hvor meget jeg og Det Konservative Folkeparti end er imod tyrefægtning, skal vi have en større respekt for nationalstaterne. Vi skal ikke gå med til, at vi bare går ind for national selvbestemmelse og national kultur, så længe den bruges på en måde, som passer os. Vi må også respektere det, når den bruges på en måde, som ikke passer os.

Der er et spørgsmål fra hr. Kenneth Kristensen Berth.

Jeg har stor forståelse for, at hr. Rasmus Jarlov har travlt i sin hverdag. Der er jo ikke længere så mange medlemmer af Det Konservative Folkeparti her på Christiansborg, og han har måske derfor ikke helt haft tid til at læse beslutningsforslaget, selv om det er relativt kort. Forslaget går jo ikke ud på at forbyde tyrefægtning. Forslaget går ud på at fjerne den hektarstøtte, som EU giver til tyrefægtning, og som faktisk er det, der kan opretholde tyrefægtning i Spanien. Det er der hvert fald noget der tyder på i den rapport, der hedder »Toros & Taxes«. Så jeg er slet ikke ude på det der. Spanierne må selv beslutte, hvad de vil. Jeg vil bare ikke have, at danske skatteydere skal betale for det her cirkus. Og det forstår jeg ikke at hr. Rasmus Jarlov ikke er enig i.

Ordføreren.

Det er jo bare en dårlig undskyldning for at blande sig at skrue beslutningsforslaget sammen på den måde. Vi har noget landbrugsstøtte, som vi burde afskaffe. Det gælder sådan helt generelt; det burde vi overhovedet ikke have. Men når vi har det, er det jo ikke en undskyldning for selektivt at gå ind og blande sig i lige præcis tyrefægtning.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Jeg tror, at mesteren i dårlige undskyldninger er hr. Rasmus Jarlov. Jeg havde faktisk det indtryk, at Det Konservative Folkeparti i jagten på en ny konservativ profil, nemlig en grøn profil, var blevet et parti, der var miljøorienteret og måske også orienterede sig i retning af dyrevelfærd, selv om jeg blankt indrømmer, at jeg ikke har hørt om noget beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti om dyrevelfærd. Men jeg må så forstå, at det ikke er den vej, man går i Det Konservative Folkeparti. Eller det er måske en ny idé, man har, om, hvilken profil man skal have i dag?

Ordføreren.

Det er ikke for ingenting, at Detektor har døbt hr. Kenneth Kristensen Berth Folketingets bulldog. Jeg kan da også godt forstå hans nyfundne interesse for dyrevelfærd, som jeg tror at han er blevet presset til af sin gruppe, for det strider jo fuldstændig imod den EU-linje, som hr. Kenneth Kristensen Berth normalt plejer at lægge for dagen. Så er det jo meget fint at tale om, at man ikke kan forstå andres EU-politik, men dem, der er helt uforståelige i den her sag, er Dansk Folkeparti, der ikke kan beslutte sig for, om det er dyrevelfærd eller kulturel selvbestemmelse, der er det vigtigste for dem.

Fru Pernille Bendixen.

Mange tak for det. Hypotetisk tænkt: Hvis nu man fjernede den støtte, som EU giver til det her, ville Spanien så have mulighed for at fortsætte med at have tyrefægtning?

Ordføreren.

Ja, det ville Spanien have. Men det ville være underligt, at EU skulle gå ind og blande sig i det og selektivt bestemme, at formål, som vi støtter, og som ikke strider mod vores kulturelle normer, gerne må få landbrugsstøtte, men at formål, som vi er imod, ikke må få støtte. Så ville man på en eller anden måde gå ind og subsidiere ud fra nogle universelle normer, som vi ville presse ned over hovedet på Spanien. Og det ville være forkert.

Fru Pernille Bendixen.

Men er det så mærkeligt, at man godt vil have lidt styr på, hvad de penge, man giver ud til noget, bliver brugt til? Det er vel en meget naturlig ting, og man kommer jo ikke fra Danmarks side og dikterer, at Spanien ikke må have tyrefægtning; man siger bare, at de midler, der går gennem EU, ikke skal bruges til det her. I øvrigt er der vel heller ikke noget, der tyder på, at grindedrabene får EU-støtte.

Ordføreren.

Jamen man kan komme med alle mulige undskyldninger for, hvorfor man synes, det er berettiget, at EU skal blande sig i tyrefægtning eller ej – ligesom man ville kunne komme med alle mulige andre grunde til, at EU kunne blande sig i grindedrab på Færøerne.

Hvis der sad nogle parlamentsmedlemmer nede i Spanien, som også havde en eller anden dagsorden om at ville styrke dyrevelfærd og syntes, at grindedrab var forkert, så kunne de sagtens skrue en eller anden ordning sammen, hvor man gik ind og bekæmpede det – ved på en eller anden måde at fifle med nogle kvoter, tilskud eller noget andet. Man kan sagtens være kreativ og gøre det.

Men det centrale spørgsmål er: Skal EU blande sig i, om Spanien har tyrefægtning eller ej? Og det ved Dansk Folkeparti også godt er det, der er formålet med det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Se, i sommeren 2014 var jeg i Barcelona. Det var sådan set en skøn rejse: dejligt vejr, rare mennesker og skøn mad. Vi havde også tid til en lille familietur i Las Arenas på Plaça d'Espanya. Havde jeg nu besøgt det her sted i 1977, havde det været for at iagttage en eller flere tyre lade live til begejstring og moro for i tusindvis af spaniere. Nu er Las Arenas et butikscenter, hvor man kan hygge sig sammen på en helt anderledes fredsommelig måde.

Siden 2011 har det været forbudt at have tyrefægtning i Catalonien, og også De Kanariske Øer har vedtaget et forbud, men desværre er tyrefægtning stadig en realitet i mange andre dele af Spanien. Dyreværnsforeninger skønner, at mindst 40.000 tyre hvert år mister livet i tyrefægterarenaer rundtomkring i Spanien. Det er dyr, der opdrættes med det ene formål at blive slået ihjel for at underholde mennesker. Og tyren har ikke en chance. Inden en tyrefægtningskamp files tyrens horn, så den ikke kan forsvare sig ordentligt mod matadoren i ringen. Tyren bliver holdt indespærret i total mørke og stikkes samtidig med spyd for at provokere den til at udvise den efterspurgte aggressive adfærd inde i arenaen. Sikkert inde i arenaen har tyren ikke en chance. Det handler bare om at ydmyge dyret for derefter at slå det ihjel.

Det er en barbarisk skik, som ikke hører nogen steder hjemme i det 21. århundrede, og det er en barbarisk skik, som danske skatteydere medvirker til at finansiere. Selvsagt ikke med vores gode vilje, men gennem EU's hektarstøtte støttes opdræt af tyrekalve med mere end 1 mia. kr. om året. Ifølge rapporten »Toros & Taxes« er det også en støtte, som er med til at holde liv i tyrefægtning. Hvis EU ikke støttede opdræt af tyrekalve til tyrefægterarenaerne, ville tyrefægtningsindustrien være på vej mod at gå rabundus.

Europa-Parlamentet har to gange med støtte fra samtlige danske medlemmer repræsenterende alle partier i Europa-Parlamentet vedtaget opfordringer til Europa-Kommissionen om at sikre, at EU's midler ikke anvendes – hverken direkte eller indirekte – til at støtte tyrefægtning eller aktiviteter, der involverer tortur af dyr. Det er bl.a. sket, når der er givet decharge til EU's regnskab. EU's finansministre har imidlertid ikke fulgt beslutningen op med handling, og Europa-Parlamentet kan kun give Parlamentets mening til kende, ikke gennemtvinge Parlamentets synspunkter. Og i denne sag må det siges at være en skam.

Mere end 40.000 danskere skrev i 2015 under på en underskriftsindsamling med det formål at få standset tyrefægtning. Den appel lyttede Europa-Parlamentet til, men dem, der virkelig kan gøre noget, sidder i de nationale parlamenter og i regeringerne rundtomkring i medlemslandene. Det er nemlig os her i Folketinget, der udstyrer regeringen med mandater til, hvordan man skal agere i EU.

Vi har mulighed for her i dag, og når forslaget måtte komme til afstemning i Folketingssalen, at sende det klare budskab til regeringen, at vi vil have denne form for dyremishandling standset; at vi ikke medvirker til, at Danmark betaler for, at dyr kan blive slået ihjel med det ene formål at underholde mennesker. Det kan jeg forstå på ministeren er meget besværligt, bl.a. fordi landbrugsstøtten er blevet afkoblet og frigjort fra produktionsbegrænsninger, som det hedder, fordi det i Lissabontraktatens artikel 13 fremgår, at man skal have respekt for medlemslandene med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner eller regionale skikke, hvortil tyrefægtning henregnes. Med andre ord, fordi spanierne i årevis har tortureret dyr, skal vi acceptere det, og ja, vi skal ikke alene acceptere det, vi skal også betale for det. Det tror jeg ikke danskerne forstår, og det tror jeg ikke dyrevenner forstår. Jeg må sige det ligeud: Jeg synes, det er betydelig vigtigere at komme af med støtten til tyrefægtning, end det er at undgå en debat herom i relation til landbrugsstøtteordningerne.

Når det reelt er EU, der holder liv i tyrefægterindustrien, som den tidligere nævnte rapport jo peger på, har EU også et fantastisk stort ansvar for at gøre noget ved det. Det kan så godt være, at man skal til at se på produktionsbegrænsninger, men det kan også være, at man skal angribe det på en helt anden måde, f.eks. ved at se på direktivet om dyrs beskyttelse, og om det virkelig kan have sin rigtighed, at visse dyr er undtaget fra reglerne om human aflivning, bare fordi de indgår i f.eks. tyrefægtning, skuespil eller andet. Men det er også levende væsner, det drejer sig om, dyr, der hver dag mister livet alene med det formål at underholde mennesker.

Danmark har i EU et uformelt samarbejde med en række andre lande, der er progressive inden for dyrevelfærdsområdet. Man kunne jo f.eks. som regering gå til disse lande og spørge, om vi i fællesskab kan gøre noget ved det her. Men når jeg lytter til ministeren i dag, er det, som om det ikke er en mulighed.

I Europa-Parlamentet er det ret nemt at sidde og stemme for de her ting. Det har ikke den store praktiske betydning, for Rådet kan jo bare sidde beslutningerne overhørig og har gjort det. Nej, lakmusprøven kommer i Folketingssalen. Her skal det vise sig, hvem der egentlig mener, at det vigtige er at komme af med den nederdrægtige form for dyremishandling, som tyrefægtning er udtryk for, og hvem der synes, at det er lettere bare at lade være med at vippe båden.

Jeg skal derfor på både Dansk Folkepartis og dyrenes vegne sige tak til Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti for opbakningen til vores forslag, og samtidig meddele fra fru Zenia Stampe, at Det Radikale Venstre også støtter forslaget.

Tyrefægtning optræder for første gang i historien i Gilgamesh-eposet. Under min rejse til Barcelona for 2 år siden, kørte jeg forbi Barcelonas største nu heldigvis nedlagte tyrefægterarena, La Monumental. Dengang lå den ubrugt hen. I dag er den indrettet til tyrefægtermuseum. Det er der, tyrefægtning hører til: på et museum, ikke som levende underholdning i det 21. århundrede.

Der er et par spørgsmål. Det første er fra fru Maria Reumert Gjerding.

Mange tak. Jeg vil gerne igen sige tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her forslag, som skal gøre noget ved den dyremishandling, der foregår i Spanien. Jeg skal bare høre, hvad der skal til, for at Dansk Folkeparti også vil engagere sig i køers og kvægs dyrevelfærd herhjemme. Jeg har læst på Dansk Folkepartis hjemmeside under mærkesager, at Dansk Folkeparti mener, det er naturligt, at køer kommer på græs. Derfor kan jeg ikke forstå, at Dansk Folkeparti ikke støtter Enhedslistens forslag om, at køer skal på græs. Er det noget, Dansk Folkeparti vil genoverveje, så vi også interesserer os for de dyr, vi har herhjemme, og som immer væk ikke har det godt ved at stå på stald hele året?

Ordføreren.

Som jeg også tilkendegav over for fru Maria Reumert Gjerding, da fru Maria Reumert Gjerding var heroppe, så er der vel ikke to partier, som mere end Enhedslisten og Dansk Folkeparti har stået på mål for dyrenes velfærd, ja, det skulle da være Socialistisk Folkeparti, som jeg også synes man bør tage hatten af for i den forbindelse. Men jeg må bare sige, at i forhold til pludselig at begive sig ind på andre konkrete forslag, må jeg i al respekt henvise til den ordfører, der er på det område, nemlig fru Karina Due, og ikke selv begive mig ind på det. For der kan være alle mulige grunde til det. Jeg er europaordfører, og jeg har det her forslag, fordi det er et forslag, der vedrører dansk europapolitik. Så jeg må henvise til fru Karina Due i den forbindelse.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Jamen jeg vil meget gerne fortsætte drøftelsen med Dansk Folkepartis ordfører på området. Men jeg må bare sige, at jeg tror, at alle, der følger den her debat, forstår det, som om det først og fremmest handler om dyrevelfærd. Jeg synes, at det også er vigtigt, at vi så er frie til at diskutere dyrevelfærd, og hvad vi kan samarbejde om på dyrevelfærdsområdet. For alle dyr er jo vigtige. Det er jo ikke kun dem i Spanien, der er vigtige. Vi har jo også et stort ansvar for alle de mange millioner landbrugsdyr, der er herhjemme i Danmark.

Ordføreren.

Det er jeg slet ikke uenig med fru Maria Reumert Gjerding i. Der er jo heller ikke nogen tvivl om, som fru Maria Reumert Gjerding også har fundet ud af ved at citere fra Dansk Folkepartis arbejdsprogram, at det er noget, der ligger Dansk Folkeparti meget på sinde. Men i forhold til et konkret forslag fra Enhedslisten, som jeg ikke på stående fod kender til, er det altså for mig meget, meget vanskeligt at begive mig ind i en debat om, hvorvidt det forslag skal støttes eller ikke skal støttes.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Tak. Jeg har haft lidt svært ved at finde ud af, hvordan jeg skulle håndtere Dansk Folkepartis synspunkt i denne sag, for man kunne jo vælge mange indfaldsvinkler. Men jeg vil vælge den glædelige at konstatere, at Dansk Folkeparti og jo i øvrigt også Enhedslisten mener, at EU har en vigtig rolle at spille, også på dette område, med henblik på at sikre en bedre dyrevelfærd rundtomkring i Europa, og at man ikke lader sig bremse af landegrænser, men mener, at vi her i det danske parlament skal have en holdning til, hvad der foregår i Spanien. Man må jo så bare regne med, at der også kunne være nogle i Spanien, der mente, at nogle ting, vi gør i Danmark, var noget, som de skulle blande sig i. Men det går jeg så ud fra at Dansk Folkeparti også vil synes er ganske fornuftigt.

Ordføreren.

Jeg kan da berolige hr. Jan E. Jørgensen med at sige, at folk må have meninger om hvad som helst, og at folk også har lov til at ytre de synspunkter.

Når vi tager den her sag op, handler det jo om, at vi danske skatteydere er med til at finansiere det her cirkus. Vi er med til at finansiere tyrefægtning i Spanien; vi er faktisk med til at holde liv i det. Var det ikke for det tilskud, den hektarstøtte, som EU yder til de her mennesker, kunne man simpelt hen ikke holde liv i tyrefægtningsindustrien i Spanien.

Så er det da, synes jeg, fuldstændig rimeligt og fuldstændig legitimt at spørge: Hvorfor i alverden skal danske skatteydere være med til at holde liv i dyremishandling i Spanien? Det forstår jeg ganske enkelt ikke, og jeg tror også, at der er rigtig mange danskere, der simpelt hen ikke forstår det.

Altså, et er, at Spanien kan beslutte, hvad de nu har lyst til dernede, men noget andet er, at vi ligefrem skal være med til at subsidiere det, at vi ligefrem skal være med til at understøtte det. Det tror jeg simpelt hen ikke folk forstår.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Altså, nu får dansk landbrug jo altså også en skilling i landbrugsstøtte, bl.a. så betalt af spanske skatteydere. Det er jo sådan, systemet hænger sammen. Det er jo ikke sådan, at det er Danmark, der finansierer hele gildet i EU. De andre medlemsstater betaler også, og så får man efter, hvad man har i landbrug. Og så har der jo været tyrefægtning i Spanien, i ganske mange år før EU overhovedet blev opfundet – så mon ikke også man kunne finde en vej udenom?

Ordføreren.

Det er jo så det, der er spørgsmålet. For hvis vi kigger på de faktiske tal, er det jo sådan, at det er noget, som er for nedadgående; som ikke kan, om man så må sige, løbe rundt af sig selv. Det kan faktisk kun løbe rundt, fordi der er den subsidiering fra EU's side.

Så kan man da godt sige, at danske landmænd også får støtte, men der er jo altså ikke nogen danske landmænd, der driver deres køer ind på et dansk stadion og slår dem ihjel derinde, mens danske tilskuere klapper begejstret. Det har jeg da i hvert fald heldigvis til gode at se endnu.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.